Leaderboard

En lille smule. Frygten for at få slået mig selv ihjel er tilstede når jeg træner alene. Jeg har ikke en PowerCage, men blot et almindeligt ER Equipment bænk/squat stativ. Og med stål skiver, og gulvet fyldt med grej, er det ik rigtig en mulighed at smide den. Jeg tror jeg køber en powercage når vi flytter her snart.

Lyder som en træls runde næsten uanset hvordan den lander. Håber dig og bror kan støtte hinanden igennem det!!!

Box squat med en kammerat i dag 8x70 5x110 5x125 5x140 3x160 Bælte 3x165 Bælte 2x170 Bælte

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken ss træk til bryst: 3 x 15x60 og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70 Hyperextensions: 2 x 20 Virkelig meget OT: Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor. De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner. Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale. I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden. Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred. Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere. Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig. Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været. Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer…