Kermit

Ja, det er sgu blevet en videnskab. Back in the day var der kun ét styr, og det var Cinelli (med mindre man var frankofil og kørte med 3ttt på sin Mercier, Gitane eller Peugeot). Til gengæld kunne man gøre som Merckx og køre den lidt 'firkantede' model eller som mere frække typer som Maertens, der foretrak criterium-modellen med bløde buer i toppen af styret. Men man skulle altså op i den brede 44 cm-udgave for at høste respekt ved startlinjen. Det er derfor, jeg stadig synes, at de moderne meget smalle styr ser spøjse ud.

Det er det samme her. Jeg kan låne 5km på fuld smadder uden træning på 20min, og jeg har ikke en snert af kramper. Jeg kan løbe et halvmarathon roligt, og stadig ingen kramper. Men cykel, det giver mig kramper. 
Sågar til løbet igår, fik jeg kramper efter 1½ time i frontgruppen - og det var uden jeg på noget tidspunkt faktisk hev efter vejret. Det er skrækkeligt. Men det underlige er så efter 30mins rul væk fra kramperne, så forsvinder de, og jeg kan kører hårdt igen.
Hvad skyldes årsagen tror du?

Ja, det er jo ikke, fordi det gamle hjerte overanstrenger sig ...

PS: De tre toppe er dagens ture med hunden :)

Har 'prøvekørt' en uge som skitseret tidligere, og det har fungeret ganske godt, dog med behov for en enkelt justering.
Mandag: Gåture med hunden :) Tirsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Onsdag: Pyramidetræning x 2 som tidligere beskrevet Torsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Fredag: 30 km cykling på Brutus Lørdag: Løbetur på landet med 2 x 6 minutters 30/20/10 Søndag: 42 km cykling på landet Alt sammen fint nok, men lørdagens løb blev en sølle forestilling. Den lå klemt som en sandwich mellem to gange cykling, og det er nok ikke optimalt. Tænker, at cykling skal være om torsdagen, så kunne en tur fredag til den lokale Puregym med lidt styrketræning være en bedre optakt til at flytte benene om lørdagen.

Håber, du finder ud af det. Mit eneste livtag med La Marmotte måtte jeg opgive på Telegraphe, fordi jeg havde to massive telefonpæle i stedet for lår. Det var frygteligt. Jeg ventede og ventede, strakte ud og strakte ud, men intet hjalp. Og jeg havde taget magnesium og salttabletter, og jeg ved ikke hvad. Drukket rigeligt havde jeg også. Det var i 2009/2010, hvor jeg ellers cyklede meget, men ikke desto mindre begyndte jeg at døje med kramper til bl.a. Grejsdalsløbet og den slags med bakker på. Jeg fik aldrig rigtig knækket koden. Har i øvrigt aldrig kramper i forbindelse med løb (altså løb-løb ... på flade fødder).

Surt med krampe :/ Men lur mig, om det alligevel ikke har været den bedste 'træning'. Man kommer bare op i et andet gear, når det er alvor.

Dagens cykelløb blev lidt af en omgang. Vi kørte oppe i Sandbjerg/Vedbæk området, en lang bakke hver gang inden målgang. Ikke super stejl, men det går stadig opad. Havde en fin opvarmning, og så ellers ud på ruten. Lige omkring de 45 til start. Jeg har været syg siden fredag i sidste uge, og blev nogenlunde frisk omkring onsdag/torsdag i denne uge, så ikke verdens bedste optakt. 
Afsted med os, okay rolig start faktisk, og så kom de første angreb undervejs. Der var et sted på vej ud mod Strandvejen hvor der var et helleanlæg midt på vejen, det gav lige en nervøs situation, men så vidste vi det til næste omgang. Egentlig ikke fordi der skete så meget i løbet. En del angreb, der blev hentet ind igen. Nogle fik vidst lov til at køre afsted undervejs. 
Jeg havde placeret mig i bagenden af feltet, for trænger til træningen mere end positioneringen. Så snart formen for alvor begynder at være der, så skal jeg længere frem i feltet. Et par enkelte gange måtte jeg trykke til for at komme med på smækken, men ellers var det for det meste til at have med at gøre. Der var et par ryttere der dryssede af undervejs, og jeg kunne se at jeg havde det stramt på bakken, men så snart nedkørslen kom, så havde jeg en kæmpe fordel ift. de andre. Det var virkelig fedt. 
På 4. sidste omgang begyndte jeg at mærke lidt krampeværk, men kom væk fra det igen. Til gengæld var der intet at gøre da var nærmede os sidste omgang, og vi var kommet op på toppen af bakken, og jeg bare mærkede hvordan hele venstre baglår krampede op. Jeg slog ud og lod det være det. Jeg valgte dog at køre videre, så det bare lige var sidste omgang jeg skulle køre alene. På nedkørslen fik jeg dog krampe i begge lår på samme tid. Er du gal det gjorde naller, og jeg kunne ikke rigtig køre rundt med pedalerne, for når det ene ben var nede krampede det for fuld smadder, og når det andet var nede krampede det. Jeg endte med at køre ned uden at træde, og fandt så et sted hvor jeg lige kunne klikke ud og holde ind til siden og få styr på stængerne. Blev til lige over 2 minutter jeg bare stod inden jeg kørte videre. Så ellers bare nogenlunde fornuftigt tempo op til mål og over stregen. 
For mig blev løbet på 2:18:31, 93,8 km, 40,6 km/t, 219 watt i snit og 269 i NP. Og så lige 656 højdemetre. I øvrigt 209 TSS. 
Da jeg kom hjem fik jeg bestilt Pillar Triple Magnesium, som jeg håber kan hjælpe på det hele, og ikke mindst kramperne. Men okay, det er altså også et hårdt løb når man sidder på smækken og skal lukke huller hele tiden. 

Dagens cykelløb blev lidt af en omgang. Vi kørte oppe i Sandbjerg/Vedbæk området, en lang bakke hver gang inden målgang. Ikke super stejl, men det går stadig opad. Havde en fin opvarmning, og så ellers ud på ruten. Lige omkring de 45 til start. Jeg har været syg siden fredag i sidste uge, og blev nogenlunde frisk omkring onsdag/torsdag i denne uge, så ikke verdens bedste optakt. 
Afsted med os, okay rolig start faktisk, og så kom de første angreb undervejs. Der var et sted på vej ud mod Strandvejen hvor der var et helleanlæg midt på vejen, det gav lige en nervøs situation, men så vidste vi det til næste omgang. Egentlig ikke fordi der skete så meget i løbet. En del angreb, der blev hentet ind igen. Nogle fik vidst lov til at køre afsted undervejs. 
Jeg havde placeret mig i bagenden af feltet, for trænger til træningen mere end positioneringen. Så snart formen for alvor begynder at være der, så skal jeg længere frem i feltet. Et par enkelte gange måtte jeg trykke til for at komme med på smækken, men ellers var det for det meste til at have med at gøre. Der var et par ryttere der dryssede af undervejs, og jeg kunne se at jeg havde det stramt på bakken, men så snart nedkørslen kom, så havde jeg en kæmpe fordel ift. de andre. Det var virkelig fedt. 
På 4. sidste omgang begyndte jeg at mærke lidt krampeværk, men kom væk fra det igen. Til gengæld var der intet at gøre da var nærmede os sidste omgang, og vi var kommet op på toppen af bakken, og jeg bare mærkede hvordan hele venstre baglår krampede op. Jeg slog ud og lod det være det. Jeg valgte dog at køre videre, så det bare lige var sidste omgang jeg skulle køre alene. På nedkørslen fik jeg dog krampe i begge lår på samme tid. Er du gal det gjorde naller, og jeg kunne ikke rigtig køre rundt med pedalerne, for når det ene ben var nede krampede det for fuld smadder, og når det andet var nede krampede det. Jeg endte med at køre ned uden at træde, og fandt så et sted hvor jeg lige kunne klikke ud og holde ind til siden og få styr på stængerne. Blev til lige over 2 minutter jeg bare stod inden jeg kørte videre. Så ellers bare nogenlunde fornuftigt tempo op til mål og over stregen. 
For mig blev løbet på 2:18:31, 93,8 km, 40,6 km/t, 219 watt i snit og 269 i NP. Og så lige 656 højdemetre. I øvrigt 209 TSS. 
Da jeg kom hjem fik jeg bestilt Pillar Triple Magnesium, som jeg håber kan hjælpe på det hele, og ikke mindst kramperne. Men okay, det er altså også et hårdt løb når man sidder på smækken og skal lukke huller hele tiden. 

Dagens cykelløb blev lidt af en omgang. Vi kørte oppe i Sandbjerg/Vedbæk området, en lang bakke hver gang inden målgang. Ikke super stejl, men det går stadig opad. Havde en fin opvarmning, og så ellers ud på ruten. Lige omkring de 45 til start. Jeg har været syg siden fredag i sidste uge, og blev nogenlunde frisk omkring onsdag/torsdag i denne uge, så ikke verdens bedste optakt. 
Afsted med os, okay rolig start faktisk, og så kom de første angreb undervejs. Der var et sted på vej ud mod Strandvejen hvor der var et helleanlæg midt på vejen, det gav lige en nervøs situation, men så vidste vi det til næste omgang. Egentlig ikke fordi der skete så meget i løbet. En del angreb, der blev hentet ind igen. Nogle fik vidst lov til at køre afsted undervejs. 
Jeg havde placeret mig i bagenden af feltet, for trænger til træningen mere end positioneringen. Så snart formen for alvor begynder at være der, så skal jeg længere frem i feltet. Et par enkelte gange måtte jeg trykke til for at komme med på smækken, men ellers var det for det meste til at have med at gøre. Der var et par ryttere der dryssede af undervejs, og jeg kunne se at jeg havde det stramt på bakken, men så snart nedkørslen kom, så havde jeg en kæmpe fordel ift. de andre. Det var virkelig fedt. 
På 4. sidste omgang begyndte jeg at mærke lidt krampeværk, men kom væk fra det igen. Til gengæld var der intet at gøre da var nærmede os sidste omgang, og vi var kommet op på toppen af bakken, og jeg bare mærkede hvordan hele venstre baglår krampede op. Jeg slog ud og lod det være det. Jeg valgte dog at køre videre, så det bare lige var sidste omgang jeg skulle køre alene. På nedkørslen fik jeg dog krampe i begge lår på samme tid. Er du gal det gjorde naller, og jeg kunne ikke rigtig køre rundt med pedalerne, for når det ene ben var nede krampede det for fuld smadder, og når det andet var nede krampede det. Jeg endte med at køre ned uden at træde, og fandt så et sted hvor jeg lige kunne klikke ud og holde ind til siden og få styr på stængerne. Blev til lige over 2 minutter jeg bare stod inden jeg kørte videre. Så ellers bare nogenlunde fornuftigt tempo op til mål og over stregen. 
For mig blev løbet på 2:18:31, 93,8 km, 40,6 km/t, 219 watt i snit og 269 i NP. Og så lige 656 højdemetre. I øvrigt 209 TSS. 
Da jeg kom hjem fik jeg bestilt Pillar Triple Magnesium, som jeg håber kan hjælpe på det hele, og ikke mindst kramperne. Men okay, det er altså også et hårdt løb når man sidder på smækken og skal lukke huller hele tiden. 

Status er, at jeg får trænet godt og jeg får stadig talt kcal og registeret og vejet det hele. Jeg kørte tirsdag nogle vo2 max intervaller på 5m varighed med 5 minutters pause imellem på 370w. Den bed godt nok til de to sidste intervaller må jeg tilstå. Det der med at kører vo2 max intervaller indenfor på HT, er bare noget andet end udenfor - især når det er ERG mode. Føler faktisk tit, hvis jeg kører vo2 max uden ERG, så er det nemmere at holde snit wattende, mærkeligt nok.
Onsdag blev det til en god omgang endurance på 2½ time med 190w i snit - shit det var nemt, men også dejligt. Samtidig var der fokus på at få omkring 80kcal ind i timen, for at træne min krop til at kunne bruge energien på cyklen - det tænker jeg er en meget god idé at have fokus på frem mod lamarmotte, som nærmer sig med hastige skridt! 
Igår nuppede jeg et par sweetspot intervaller 4x8m på 300w med 3m pause imellem på 200w - sluttede træningen af med 5x5s spurter med 55s rest - det fede var, at trods jeg havde kørt hårdt på med SS intervaller, så var der stadig power i mine spurter. Jeg peakede 1200w på samtlige spurter til trods for kort restitution mellem sættende.
 
Jeg kunne trigge min AI detection på FTP forleden, og det gjorde jeg så. Jeg er steget med 1 watt  - så det var ikke ret meget, men det havde jeg nu helller ikke regnet med. Jeg er ved at være godt oppe i FTP, og tænker det kommer til at kræve noget mere tid i cyklen før den kan blive ret meget højere, desværre. Så indsatsten for at forhøje wkg, skal ske i køkkenet. Og på trods af der er fuld fokus, og jeg virkelig spiser sundt, så er der desværre sket en skidt udvikling der. Den seneste uge har min kost bestået af omkring 60% edamamebønner, brocoli, haricots verts, gulerødder og 40g bulgur, og enten 75g falaffel eller 2 kogte æg til frokost. Morgenmaden skipper jeg. Aftensmaden er varierende og består oftes af grønt med evt. lidt kød eller kikærter m.v. 
 
Stats 26/04:
FTP: 336
Vægt: 82.4 kg 
W/kg: 4.07
 
Nu står den på en hviledag idag, og så nogle openers imorgen - og så hedder det noget løb på en 120km meget bakket rute.
 

Spændende med de næste par ugers løb. 
Pft.. jeg ligger selv deroppe i vægt - eller jeg gjorde for en uge siden, men har sidenhed tabt noget væske. Jeg tænker da også jeg får lidt problemer til måtten, hvis jeg ikke kommer længere ned. Og burde vel egentlig også få cyklet noget mere - i år er jeg endnu ikke nået over 2500km, og ligger vel på omkring 80 timer for året. Hvor jeg sidste år ramte ca. 290 timer. 
 
Hvad vejede du da du kørte lamarmotte, og hvad var din FTP der?

Jeg tror godt der kan være noget om det ift. graspor testen.
Jeg tror heller ikke den protokol matcher mig specielt godt. Jeg kørte en for flere måneder siden, og den gav mig en FTP på 311 mener jeg det var. Og TR mente den var 334 den gang, og har kørt workouts på den intensitet og senest 4x8m på 350w, og det tvivler jeg lidt på er muligt, hvis min FTP var 311 :P 

Ikke så meget at skrive om - jeg havde et par hviledage i sidste uge, og kørte så ellers nogle fine ture i den lavere zone 2 både lørdag og søndag. Jeg tror det var tiltrængt at få kørt stille og roligt, frem for enten intensivt eller i den højere del af zone 2. 
 
Det kan sgu godt være lidt udmattende trodsalt at kører 2-3 timer i 230-250w, og det kræver alligevel en del energi, og jeg har sgu nok forsømt de helt lave zoner, da jeg ikke har følt det har givet noget - men synes det giver meget godt til fedtforbrændingen, og man kan kører lang tid uden at udsætte kroppen for alt for meget belastning. Igår morges var min whoop score kun på 47% recovery, og på trods af 2½ time på 180w om formiddagen, så var min recovery imorges på 90%.
 
Det er gået fint med at tælle kcal, og det virker fint jeg er meget mere opmærksom på hvad der kommer ind i min mund, ved at tvinge mig selv til at notere det ned. Det har også gjort at jeg har tabt mig en smule, og vægten idag var noget lavere end jeg havde regnet med, men tænker også det er noget med væsken at gøre.
 
Stats 22/05
FTP: 335
Vægt: 81.5kg
W/kg: 4.11
 
Samtidig kan jeg se, at jeg kan "trigge" min AI detection FTP imorgen på trainerroad - så det skal nok blive spændende :P (Den synes jeg iøvrigt rammer ret godt, og jeg har ikke kørt en decideret FTP test længe - udover en graspor test)
 

Hmm - den rute må jeg da prøve en dag. Den tager lidt fra begge mine standartture. Men jeg ender vist med at skulle krydse Fælledvej pga dobbeltrettet cykelsti i den “forkerte” retning. Og på Englandsvej er der igen i år vejarbejde, når man kører den anden vej rundt. Det var der jeg var af cyklen for at trække over vejen to gange.

Englandsvej har stor cykelsti med OK asfalt på begge sider. Men I får jo vejen at køre på.

 

Hovedet er et rod i dag. Der er lidt overload.....
Selv om det nu er 24år eller sådan noget, jeg har løftet vægte relativt kontinuerligt, så er jeg alligevel ofte overrasket over hvor meget det mentale spiller ind. Hvis man ved på forhånd at det er en vægt man kan løfte, så kan man næsten altid. Hvis man ved man skal løfte den 3 gange, så kan man. Men der er ofte ikke logisk følelse mellem hvor tung den føles og hvad den burde. Hvis jeg kører 3ére i squat på 130, føles det faktisk halv tungt, selv om det er en vægt jeg kan køre 8 på

Squat
8x100
8x115
8x125 Bælte
8x135 Bælte 
8x117,5 Bælte
 
Ræven har taget datterns kanin i nat. Det er noget bras faktisk. Dvs Ræven synes sikkert det er fedt

En god omgang træning i går med 4x8m på 350w - det gjorde sgu ondt i stængerne til sidst. Efter de intervaller mødtes jeg med nogle gutter, hvor de i forvejen havde sagt z2 - men det blev det vidst aldrig til, der kom godt nok meget forhjulslir fra deres side - og med mit konkurrence væsen, så blev den planlagte z2 tur efterfølgende da også spoleret :D 
Nu ser jeg frem til at hviledag idag, og så ellers noget SS og en over/under i weekenden istedet for licens i vejle. 
Som noget nyt er jeg begyndt at veje og notere ned min mad, og derfor vil jeg også lige holde mig selv opdateret herinde hver uge, på de rå tal. Min forhåbning er at komme op og ramme et sted tæt på 4.5 w/kg inden lamarmotte, så må vi se om det kan lykkedes.
 
Stats 17/04:
FTP: 335
Kg: 83.1 kg
w/kg: 4.03
 

I dag har jeg virkelig ærgret mig over, at de lette Tune-hjul fra Tyskland tilsyneladende er gået tabt i et uendelig dybt datahul mellem DPD og PostNord. Pakken blev for snart en måned siden sat til returnering, fordi de påstod, at de havde forsøgt at aflevere den. Nu kommer der hver anden dag en ny melding i min PostNord om, at pakken er på en terminal i enten Danmark eller Tyskland. Afsender er lige så mystificeret, og det er som sædvanlig umuligt at komme til at tale med et levende menneske. 
Jeg ved ikke, hvor mange hundrede pakker, jeg har sendt og modtaget, men det er altså første gang en pakke er gået i et uendeligt cyberloop, uden at nogen kan fortælle, hvor den rent faktisk befinder sig. Højst mystisk.
Nå, men grunden er, at jeg tog ned til Avedøre Holme for at køre tre omgange på rundstrækningen. Det gik for så vidt fint, men man skulle edderbukkeme holde godt fast i styret i sidevinden. Det blæser pænt derude, og når man lige kommer fri af hække og huse, og der står en frisk blæst ind fra siden, så river det sgu godt i sådan nogle høje profiler.
Nå, men jeg har overlevet og venter stadig pænt på nogle mere sidevindsegnede hjul

Ditto fra mig omend jeg lige får lyst til at nævne organisationen https://giftedchildren.dk/ også i forhold til det med at være (måske) belastende begavet. Da de børn og os voksne ofte netop har det super svært i forhold til at være anderledes og mistrives inklusiv angst. 
NB og on a different note, så er jeg helt enig i betragtningerne mht slik. Det er vildt hvilken positiv forskel det gør at komme ud af den negative spiral. Egentligt lidt uhyggeligt, at det kan fucke så meget op. 

"jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også.  "
Der er sket rigtig meget, og der er mere åbenhed om det. Håber I finder en retning der giver en positiv udvikling.

Nej, det er ikke hyggeligt at læse om. 
Jeg er ikke et sted hvor jeg på nogen måde kan komme med råd eller noget, men må nøjes med at håbe at I får det til at fungere.


 

Det er noget, der river, når der er noget med ungerne. Vores afkom har da heller ikke fulgt den perfekte, lige linje, men nu er de blevet så store, at de er landet på benene. Det gør de jo heldigvis som regel, men vejen derhen kan undertiden være krævende. Første skridt er et registrere udfordringerne og begynde at handle på dem, og det lader det jo til, at I gør. Krydser fingre for fremgang.

Super trist at høre om din søn. Jeg kender desværre også til symptomerne, som jo i høj grad er angst relateret.
Meta virker også på børn, og afhængigt af hvor gammel han er, så kan der virkelig være noget at hente. Hvis du ikke er bekendt med CoolKids, så ville jeg klart tjekke det ud:
Cool Kids – Børne & ungdomspsykologisk klinik (cool-kids.dk)
 
Hvis i har privat sundhedsforsikring er der en chance for at de vil dække 
Det er lidt skræmmende hvor mange børn og unge der virkelig kæmper. Vi har haft noget selv, og i den forbindelse brugt meget tid på at opsøge råd , meninger og erfaring. Det er totalt overvældende så meget "mistrivsel" der er. Der er noget vi som "menneskehed/samfund" gør helt forkert

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024
Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. 
Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. 
Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. 
Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. 
Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. 
På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. 
Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. 
På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. 
På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. 
Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 
41,1 km
42,1 km/t i snit
Avg. power 217 watt
NP 297 watt!
1233 watt på toppen
Men for lidt over de sidste 20 sekunder

Så hvad sker der ellers? Jeg synes egentlig jeg har været inde i en god periode rent mentalt, men må også indrømme at de sidste par dage har været slemme. Vores ældste har en del udfordringer. Han er blevet opereret for polypper sidste år, og igen i år, og er ret angst for læger. Selv efter operationen snorker han stadig, dog ikke så slemt som før, og så har vi en mistanke om at han lidt af noget søvnapnø. Derudover har han også lige haft en periode med meget kraftig nightterror, noget han også havde da han var yngre, og som lillebror har, og som jeg også har haft. Hurra for det. Det seneste er så også at han er begyndt at kaste op ovre i skolen. Når han så kommer hjem, så er der ingenting at spore og han er i fint humør. Vi prøvede i går at sende ham afsted og havde en aftale med læreren om at de ikke sendte ham hjem med det samme, men lige prøvede at holde ham deroppe. Det gjorde de, men kl. 9 han havde så kastet op af flere omgange, og kom hjem. Lidt ondt i hovedet, og sulten, men ellers ingenting. Fint humør. Vi aftalte at han så kunne komme retur omkring frokost, og det gjorde vi så. Da han kom hjem kunne han så fortælle at han havde kastet op igen, og havde siddet lidt for sig selv efterfølgende. 
Det fylder ret meget hos mig, fordi han er den af vores unger der minder absolut mest om mig. Han er ret kvik, lærer ting hurtigt, og suger indtryk til sig. Meget som jeg selv gjorde og stadig gør. Da jeg gik i 4-5 klasse havde jeg en dag hvor min mave gik i baglås. Jeg endte med at gå på toilettet 2 gange, før læreren sagde at jeg ikke behøvede spørge længere, jeg kunne bare selv styre hvis jeg havde behov for at gå. Efterfølgende fik jeg ondt i maven hver gang jeg var i klassen, og endte med at tage hjem. Når jeg var hjemme var der ingenting. Det har egentlig fulgt mig lige siden, og jeg har en masse "minder" der sidder i mig, og som kan trigges i forskellige situationer. Jeg har været super ked af at jeg har "givet" ham det, fordi jeg bare kan se mig selv om igen, og hvor meget jeg selv har kæmpet med det, og til stadighed kæmper med det. 
Har haft mange tanker om hvad vi skal gøre. Mine første tanker gik på at få ham til en hypnoterapeut, netop fordi at udviske det minde. Hans lærer ringede lige til mig mens jeg var ved at skrive det her, og fortalte at han havde kastet op to gange her til morgen efter min kone var gået. De har haft snakket stille og roligt med ham i går og i dag, for også at finde ud af hvad der sker, og han er i virkeligheden bare pisse bange for alting. Overordnet set tror jeg det kan koges ned til at han er bange for at være unormal og at han ikke kan "fikses". Tandlæge fylder meget, operation/læger fylder meget, og han havde sagt at han kastede op når der ikke var nogen omkring ham der elskede ham. Hun foreslog selv at han kom til en børnepsykolog, og det læner jeg mig efterhånden også over i, selvom jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også. 
Pyha. Jeg er bare helt tyndslidt rent emotionelt. 
Hele bileventyret er også faldet på plads efter lidt tovtrækkeri. Vi havde oprindeligt fået en dato som var d. 9. men det blev lige rykket en uge. Så vi burde modtage den d. 16. april i stedet for. Ikke et eneste problem med leasing, som vi gled igennem uden et eneste spørgsmål. Så nu er ventetiden efterhånden ovre, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne have to biler i indkørslen igen. Det giver bare noget ekstra fleksibilitet. Planen er at den skal wrappes, så den kommer til at skille sig bare en anelse ud. 
Og så en sidste ting. Det er som om kiloene rasler af mig for tiden. Det hænger med garanti sammen med min stress-tilstand der tager toppen af den værste appetit, men jeg har også fået et langt bedre forhold til slik som klart er min svage side. Jeg har nærmest ikke rørt slik i flere uger, og det giver pote. Da jeg hoppede på vægten i morgen stod der 83,3 kg. Så efterhånden små 5 kg der er høvlet af. Jeg har også haft en tanke om hvorvidt det egentlig er årstiden der hjælper med at slippe det også. Jeg synes egentlig jeg har kørt perioder henover vinteren hvor jeg også har holdt mig fra slik, men hvor jeg bare ikke har kunnet smide kg alligevel. Nu hvor det er blevet lyst, så er det som om det går meget bedre. Gad vide om kroppen holder på det når det er mørkt og koldt? 

Har lige prøvekørt konceptet med en kort og koncentreret cykeltur midt på dagen, og det kan godt fungere som alternativ til løb.
Min udfordring er, at det passer bedst med træning i frokostpausen, for efter fyraften skal der gås med hunden, og så går jeg generelt bare i aftenmodus. Men da jeg har kontor hjemme og selv bestemmer over min tid, kan jeg til gengæld rive en time til halvanden ud af dagsplanen midt på dagen.
Det er jo perfekt til løb, men lige presset nok til cykling. I dag prøvede jeg dog at lægge tingene parat, hoppe i tøjet og nappe en hurtig 30 km-tur på Brutus, og det kan faktisk godt lade sig gøre uden at ødelægge hele dagsprogrammet. Og selv om det ikke er langt, så bidrager det lidt til cykelfornemmelsen alligevel.
I morgen står den igen på en lille løbetur, men nu ved jeg, at jeg kan lave lidt vedligeholdelsescykling på en hverdag også, så det giver lidt ekstra variation og frihed. I weekenden satser jeg dog på en lidt længere cykeltur, så jeg kan komme op på distancen ned til fritidshuset.
Herfra hvor jeg bor, er det jo en evig udfordring med at komme ind og ud af byen. Det tager en evighed med de mange stop ved lyskryds, men det er der jo ikke så farlig meget at gøre ved. Det nemmeste ville være bare at køre ned til rundstrækningen på Avedøre Holme, men den er sgu for trafikeret i hverdagen, til at jeg gider/tør ligge og køre rundt på den.
PS: Ved nærmere eftertanke var det nok det fede ved at cykle en tur nede fra huset på landet. Jeg trillede lige de 50 meter ud af området, og så var jeg på landevejen. Det er jo også det, jeg kender fra mine cykelsportsdage. Der trillede jeg ud for enden af den vej, vi boede på, drejede til venstre, og så begyndte landevejen.