Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,439
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    81

Reputation Activity

  1. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Got legs?   
    Godt at høre. Jeg har ingen aktier i foretagendet, og konceptet er sikkert omdiskuteret blandt læger og deslige, MEN jeg har tidligere - for efterhånden mange år siden - haft stor glæde af at få nogle Body-SDS-behandlinger i forbindelse med nogle skavanker. Det er jo ikke utænkeligt, at du har nogle ubalancer eller skævheder, som måske kunne trænge til lidt knæk og bræk. De kan nogle gange bringe en på sporet af ting, der måske er i klemme eller lidt off på den ene eller den anden måde.
  2. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Sjovt at følge Armstrong & Co og deres podcast om touren. Jeg synes faktisk, Lance er ret god i sine kælderkolde analyser af, hvad der sker foran og bagved kulisserne (hvis man lige spoler forbi reklameindslagene). Han er tilpas kynisk og har af gode grunde ikke klaphatten trukket helt ned over øjnene. Alligevel er han nærmest mundlam over Vingegaards enkeltstart tirsdag. Det var også en præstation af den anden verden og i sin suverænitet også en lille smule mystisk. Tror nu ikke, Pogacar opgiver så let, så der må komme noget fyrværkeri i dag og på lørdag.
     
     
  3. Like
    Kermit got a reaction from kahlua-kalv in Got legs?   
    Havde planlagt at køre langt i dag, så jeg var oppe lidt i 6, spise morgenmad, og gøre det hele klar så jeg kunne sætte mig på cyklen kl. 7 og drøne ud. Super lækker temperatur at starte ud i, og kørte ud til flyvestationen for det var hvad fantasien var til i dag. Helt fladt og ingen vind, så er flyvestationen altså helt perfekt når man bare skal klokke km. Da klokken nærmede sig 8.30 kørte jeg ud mod Kollekolle og joinede OCC der var en lille lukket skare på 5 ryttere, hvoraf den ene droppede fra undervejs. 

    De kørte ud til Søsum, og så videre op til Slagslunde og Slangerup. Herfra fortsatte vi op mod Strø hvor der lige blev kørt et 10 minutters interval eller noget i den dur, og så ind til Skævinge hvor der lige blev gjort et kort hold for at fylde dunke op. De andre skulle køre 10x40/20 intervaller, og der sprang jeg over, netop for at spare benene bare en anelse. Ind mod Nørre Herlev, og så ud mod Kongevejen, Stumpedyssevej, Folehaven og så Strandvejen. Lidt leg måtte der godt være, så da der var helt frit på vejen, hoppede jeg derud og lavede dagens første ryk. Ind mod Vedbæk var der samling igen, og vi kørte stille igennem Vedbæk. Så rykkede jeg på den næste bakke, og fik lidt hul som så blev lukket igen. Ved bakken lige efter Skodsborgvej blev der trykket fra de andre, men den blev lukket igen, og jeg havde egentlig overvejet at rykke efter bakken, men der var en anden der kom mig i forkøbet. Så der var to der kørte afsted, og jeg kiggede på den 3. som jeg håbede ville lukke hullet. Det gjorde han så bare ikke. Så den klarede jeg, og da vi nærmede os de to andre huggede jeg til den og kom blæsende forbi dem lige inden bakken ved Strandmøllekroen. I det jeg kørte forbi dem kom der en lidt opgivende lyd fra den ene af dem  Jeg gik godt lidt kold på bakken, og blev hentet af 2 andre - den 3. var skivet. Den ene af dem kørte så kontra med det samme, og jeg håbede igen at den anden ville lukke, men han var i den grad færdig. Så jeg kørte op til den forreste, og så tog vi bare vores føringer ind mod Klampenborgspurten. Den havde været super nem for mig at snuppe i dag, men det gad jeg ikke rigtig, så jeg lavede lidt en foræring til den anden så han kunne vinde. 
    Da der lige blev samlet op bagefter var der super god stemning, netop fordi der faktisk blev kørt cykelløb og ikke bare den sædvanlige monotone fart og så en spurt til sidst. De andre gjorde holdt ved Cranks and Coffee, og jeg fortsatte min tur, for manglede stadig lige over 65 km. Jeg havde håbet på at turen med OCC havde været lidt længere, men sådan er det nogle gange. Det fik mig ud på nogle lidt andre veje end dem jeg plejer at køre for tiden, så røg ned igennem Ørholm, og ud til Kongevejen. Op over Geels bakke, videre op til Rude stadion, og så hele vejen op til Blovstrød. Igennem Kirkelte, Karlebo, tilbage til Stumpedyssevej, Farum og så hjem. 
    203 km, 6 timer og 25 minutter på rammen. 375 TSS. Perfekt optakt til en hvileuge :D 

    Og jeg kørte så med nogle nye aerostrømper jeg har hevet hjem fra Kina. Snakkede med en fra gruppen i dag, der også havde købt nogle han kørte med. Han havde givet 250,- for dem. Jeg gav 14 dollars for 2 par inkl. fragt. Kina kommer. Og de sad faktisk oppe på hele turen. Hvordan de så klarer det efter et par vaske skal jeg ikke kunne sige. 
  4. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Got legs?   
    God bedring - og god tur. 
  5. Like
    Kermit reacted to Gregers TF in Got legs?   
    Vel også bedre at sikre sig (så godt man nu kan) at være rask på turen.
    Og god tur, selvfølgelig 
  6. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Det har været en ganske fornuftig uge med lidt løb tirsdag, onsdag, torsdag, og så cykelture frem og tilbage til fritidshuset hhv. fredag og søndag. Kunne godt mærke, at der var gået 14 dage siden sidste gang på cyklen, så i sær fredag var sgu tung at komme igennem med varme, modvind hele vejen og virkelig meget ferietrafik. Jeg var træt i hovedet til sidst. Turen hjem i dag gik lidt bedre, selv om varmen klokken 14 til 17 også gjorde det til en udmarvende affære. Kan godt mærke, at det stadig er en lidt 'spinkel' cykelform, hvor jeg efter en pause på et par uger er tilbage ved start ... næsten ... for der er trods alt en lille smule mere power i benene end helt i starten.
  7. Thanks
    Kermit got a reaction from Henrik S. in Got legs?   
    Havde planlagt at køre langt i dag, så jeg var oppe lidt i 6, spise morgenmad, og gøre det hele klar så jeg kunne sætte mig på cyklen kl. 7 og drøne ud. Super lækker temperatur at starte ud i, og kørte ud til flyvestationen for det var hvad fantasien var til i dag. Helt fladt og ingen vind, så er flyvestationen altså helt perfekt når man bare skal klokke km. Da klokken nærmede sig 8.30 kørte jeg ud mod Kollekolle og joinede OCC der var en lille lukket skare på 5 ryttere, hvoraf den ene droppede fra undervejs. 

    De kørte ud til Søsum, og så videre op til Slagslunde og Slangerup. Herfra fortsatte vi op mod Strø hvor der lige blev kørt et 10 minutters interval eller noget i den dur, og så ind til Skævinge hvor der lige blev gjort et kort hold for at fylde dunke op. De andre skulle køre 10x40/20 intervaller, og der sprang jeg over, netop for at spare benene bare en anelse. Ind mod Nørre Herlev, og så ud mod Kongevejen, Stumpedyssevej, Folehaven og så Strandvejen. Lidt leg måtte der godt være, så da der var helt frit på vejen, hoppede jeg derud og lavede dagens første ryk. Ind mod Vedbæk var der samling igen, og vi kørte stille igennem Vedbæk. Så rykkede jeg på den næste bakke, og fik lidt hul som så blev lukket igen. Ved bakken lige efter Skodsborgvej blev der trykket fra de andre, men den blev lukket igen, og jeg havde egentlig overvejet at rykke efter bakken, men der var en anden der kom mig i forkøbet. Så der var to der kørte afsted, og jeg kiggede på den 3. som jeg håbede ville lukke hullet. Det gjorde han så bare ikke. Så den klarede jeg, og da vi nærmede os de to andre huggede jeg til den og kom blæsende forbi dem lige inden bakken ved Strandmøllekroen. I det jeg kørte forbi dem kom der en lidt opgivende lyd fra den ene af dem  Jeg gik godt lidt kold på bakken, og blev hentet af 2 andre - den 3. var skivet. Den ene af dem kørte så kontra med det samme, og jeg håbede igen at den anden ville lukke, men han var i den grad færdig. Så jeg kørte op til den forreste, og så tog vi bare vores føringer ind mod Klampenborgspurten. Den havde været super nem for mig at snuppe i dag, men det gad jeg ikke rigtig, så jeg lavede lidt en foræring til den anden så han kunne vinde. 
    Da der lige blev samlet op bagefter var der super god stemning, netop fordi der faktisk blev kørt cykelløb og ikke bare den sædvanlige monotone fart og så en spurt til sidst. De andre gjorde holdt ved Cranks and Coffee, og jeg fortsatte min tur, for manglede stadig lige over 65 km. Jeg havde håbet på at turen med OCC havde været lidt længere, men sådan er det nogle gange. Det fik mig ud på nogle lidt andre veje end dem jeg plejer at køre for tiden, så røg ned igennem Ørholm, og ud til Kongevejen. Op over Geels bakke, videre op til Rude stadion, og så hele vejen op til Blovstrød. Igennem Kirkelte, Karlebo, tilbage til Stumpedyssevej, Farum og så hjem. 
    203 km, 6 timer og 25 minutter på rammen. 375 TSS. Perfekt optakt til en hvileuge :D 

    Og jeg kørte så med nogle nye aerostrømper jeg har hevet hjem fra Kina. Snakkede med en fra gruppen i dag, der også havde købt nogle han kørte med. Han havde givet 250,- for dem. Jeg gav 14 dollars for 2 par inkl. fragt. Kina kommer. Og de sad faktisk oppe på hele turen. Hvordan de så klarer det efter et par vaske skal jeg ikke kunne sige. 
  8. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Langt pokker i MOL   
    Er det egentlig fuldstændig-bombastisk-stensikkert-100 procent et faktum, at du ikke kan finde et andet sted at bo? Uden at være super sensitiv, ville jeg da blive idiot af at bo i din lejlighed, hvis der er bare tilnærmelsesvis de støjgener, du beskriver.
    Vi havde engang en stor lejlighed på Østerbrogade, hvor vi havde soveværelse to forskellige steder i den tid, vi boede der. Det ene værelse stødte op til nogle naboer, der jævnligt skændtes med hinanden. Og det andet var under et klubværelse, hvor beboeren kom hjem mellem 23 og 24, hvorefter han begyndte at skubbe samtlige møbler rundt i rummet (sådan lød det i hvert fald).
    Jeg er fuldstændig afhængig af at få min nattesøvn, og der var vitterligt lange perioder, hvor jeg lignede en hængt kat og slet ikke kunne hænge sammen. Vi flyttede fra lejligheden ud i et hus ved Utterslev Mose, hvor der var super stille, og det løftede trivslen markant.
    Det samme gælder, hvor vi bor nu på Frederiksberg og kan sove med åbne vinduer uden støjgener. Det er guld værd! Og derfor tænker jeg, om du ikke på en eller anden led kan kringle dig til en anden bolig. Du har ikke skolesøgende børn og kan - bogstavlig talt - hoppe på toget og tage på arbejde mange steder fra.
    Er det helt udelukket?
  9. Like
    Kermit reacted to Davai in Vejen tilbage til 4w/kg   
    De sidste tre uger har jeg formået at cykle cirka fem timer om ugen.
    Desværre har jeg været lidt ramt af dårligt humør, hvilket går ud over kosten, så på vægten er der ikke sket det store.



    Jeg har kørt en ny ramp test, som endte ud med en ftp værdi på 292 watt. Det er lige over 4% forbedring siden den sidste.
    Nu går vi ind i en periode med en del ferie, så er spændt på at se om jeg kommer til at få trænet lige så regelmæssigt, som de sidste par uger.




    Jeg havde egentlig tænkt mig primært at køre VO2max intervaller på mine dage med intensitet, men jeg har altid været glad for længere sweetspot intervaller, så det er også blevet til 2x20 minutter på landevejen. Jeg har fundet en rute, som egner sig godt til formålet - cirka 18 kilometer ud, så en rundkørsel og 18 kilometer. Der er god plads til at få lagt flere intervaller på før jeg løber tør for lige landevej :)



    Nu var der lidt snak i Kermits log omkring energiindtag. Jeg eksperimenterer lidt med almindelig sukker og citronsaft til at fjerne den søde smag. I sidste uge kørte jeg med 80 gram i dunkene og 30 gram citron, hvor jeg nok vil nøjes med lidt mindre citron næste gang.

    Jeg har nogle kammerater der kørte Hærvejsløbet med 300 kilometer, og da jeg så deres ture på strava kunne jeg godt mærke at jeg blev meget misundelig. Blev skuffet over mig selv, at jeg ikke har kunne holde træningen ved lige, så jeg kunne have været med på sådan en tur, men trøstede mig med at jeg er i gang igen, og at det går i den rigtige retning :)
  10. Haha
    Kermit got a reaction from Henrik S. in Got legs?   
    Speaking of aerodynamik og marginal gains, så lavede jeg et opslag i en FB gruppe i sidste uge omkring hvilket dæk der var det hurtigste til dæk og slange. Allerede da jeg  lavede opslaget tænkte jeg at det kunne gå alle vegne, og alle mine fordomme blev bekræftet  Der var ham der anbefalede nogle dæk der ikke punkterede så let, så han var vant til at køre Paris-Brest-Paris og andre brevetløb. Så var der ham der anbefalede tubeless, selvom jeg skrev at det ikke skulle være tubeless. Og så var der ham der anbefalede mig ikke at tænke på teoretiske gains, men bare køre 50 km ekstra  Jeg spurgte ham hvor mange ekstra watt det ville give mig, og det kunne han ikke svare på. Den bedste kommentar kom dog da Frederik Muff, der samme aften blev 5'er til DM i enkeltstart, svarede at han normalt kørte 30.000 km om året, men han ville da lige køre 50 ekstra, for så kunne det være han kørte endnu hurtigere.
  11. Haha
    Kermit got a reaction from vestjyden in Got legs?   
    Speaking of aerodynamik og marginal gains, så lavede jeg et opslag i en FB gruppe i sidste uge omkring hvilket dæk der var det hurtigste til dæk og slange. Allerede da jeg  lavede opslaget tænkte jeg at det kunne gå alle vegne, og alle mine fordomme blev bekræftet  Der var ham der anbefalede nogle dæk der ikke punkterede så let, så han var vant til at køre Paris-Brest-Paris og andre brevetløb. Så var der ham der anbefalede tubeless, selvom jeg skrev at det ikke skulle være tubeless. Og så var der ham der anbefalede mig ikke at tænke på teoretiske gains, men bare køre 50 km ekstra  Jeg spurgte ham hvor mange ekstra watt det ville give mig, og det kunne han ikke svare på. Den bedste kommentar kom dog da Frederik Muff, der samme aften blev 5'er til DM i enkeltstart, svarede at han normalt kørte 30.000 km om året, men han ville da lige køre 50 ekstra, for så kunne det være han kørte endnu hurtigere.
  12. Haha
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Got legs?   
    Speaking of aerodynamik og marginal gains, så lavede jeg et opslag i en FB gruppe i sidste uge omkring hvilket dæk der var det hurtigste til dæk og slange. Allerede da jeg  lavede opslaget tænkte jeg at det kunne gå alle vegne, og alle mine fordomme blev bekræftet  Der var ham der anbefalede nogle dæk der ikke punkterede så let, så han var vant til at køre Paris-Brest-Paris og andre brevetløb. Så var der ham der anbefalede tubeless, selvom jeg skrev at det ikke skulle være tubeless. Og så var der ham der anbefalede mig ikke at tænke på teoretiske gains, men bare køre 50 km ekstra  Jeg spurgte ham hvor mange ekstra watt det ville give mig, og det kunne han ikke svare på. Den bedste kommentar kom dog da Frederik Muff, der samme aften blev 5'er til DM i enkeltstart, svarede at han normalt kørte 30.000 km om året, men han ville da lige køre 50 ekstra, for så kunne det være han kørte endnu hurtigere.
  13. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    En uge med lidt af hvert, og det er meget fint. Lidt løb mandag til torsdag, inklusive en dag med et besøg i Puregym, som jeg har sjoflet i alt for mange uger. Resultatet var, at selv en let omgang vægttræning i maskinerne kunne mærkes dagen derpå. Til gengæld har jeg sluttet af med to glimrende cykelture til fritidshuset og retur, som ikke har mærket kroppen meget, selv om sidste uge kun bød på en enkelt lille tur som alibi. 
    Bruger stadig den tunge Focus som transportcykel, og det fungerer fint. På turen derned tvang jeg mig selv til at tage et stop undervejs og tanke op med sportsdrik og noget druesukker. Det gjorde fandens til forskel. Det er ikke min spidskompetence at tage pauser undervejs, men jeg kan godt se værdien i det, når jeg får det gjort. Regner med at få luftet Storck'en i den uge, der kommer nu.
  14. Like
    Kermit reacted to kahlua-kalv in Got legs?   
    https://www.strava.com/athletes/10443369
  15. Like
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Got legs?   
    Efter morgentræningen i går blev det til en solid omgang zone 2 efter arbejde. Må tilslutte mig Gregers' observationer om at Zone 2 ikke er hårdt, og samtidig er det. Jeg tror måske det er fordi det er så statisk som det er. Kører man stram orm har man perioder hvor man holder frihjul og perioder hvor man ligger over sin FTP. Kører man intervaller har man også forskellig intensitet. Zone 2 er så fokuseret på at holde nogle helt bestemte watt i flere timer, så jeg tror det er meget mere hårdt for kroppen ift. låst kørestilling etc. Lidt ligesom når man kører hjemmetræner. Men træningen var god, og jeg valgte at køre op til Gørløseområdet og så hjem over Farum. Tror jeg holdt 30 i snit, så det var ikke ligefrem fordi det gik langsomt. 
    Jeg fik også lavet en lille træningsplan for de kommende par uger, så jeg har noget helt konkret at følge. Jeg har egentlig undret mig lidt over at min FTP er så relativt lav når nu jeg egentlig har trænet relativt godt de seneste par år, og tror måske jeg fandt noget af svaret i går. Det skete det sted hvor man ofte får de bedste ideer - i badet, mens jeg havde en podcast kørende fra Trainerroad i baggrunden. For hvis jeg kigger tilbage på de seneste to sæsoner, så har min træning været langt mere baseret på bare at køre. Ikke at jeg har kørt langsomt, men jeg har bare heller ikke kørt klogt. Jeg har haft ufatteligt få intervaller, kontra tidligere år hvor min træning har været meget intervalbaseret. Det tror jeg simpelthen har været medvirkende til at min FTP har været faldende. Og det giver jo egentlig ret god mening, men det skal der laves om på nu. Der skal stadig være plads til tonserturene hvor man kører for sjov, men hvis jeg gerne vil hæve mit niveau (og det vil jeg), så skal der lidt mere styring på ift. intervaller. 
    Uden at tage forskud på det hele, så er planen at køre en benåbner i dag på hjemmetræneren. Den bliver så sat op udenfor, for kælderen har allerede en luftfugtighed på tæt på 70% og jeg tænker ikke at jeg kommer til at performe særlig godt i så høj luftfugtighed. Så skal der køres en Graspor test i morgen for at se om der er blevet rykket på noget. Hvis der er, er det super godt. Hvis der ikke er, er det hvad det er. 
    Lørdag står umiddelbart på en Zone 2 tur, og så består menuen i næste uge af AT intervaller og Zone 2. Jeg har kigget gamle træningsprogrammer igennem som jeg har haft fra min første træner og senest fra Palmares, og fundet en del træningspas der er gode at gå videre med. Et af de træningspas der er røget ind på listen er en session hvor man kører 5x8/52 max siddende, og så 2x20 min sweet spot efterfølgende. 
    Tror også jeg skal arbejde lidt på min smidighed. Ikke at den er slem på nogen måde, men hvis jeg kan gøre det endnu mere komfortabelt at sidde i en aero position, så er det det værd. Og det smarte er at man kan gøre det mens man ser fjernsyn.
    Og så må jeg bare erkende at jeg skal have en helt konkret målsætning i min træning hvert år. Om det er et løb eller et bestemt niveau er sådan set underordnet. Der skal bare være en deadline på, så jeg kan træne hen imod det. Jeg har jo mine målsætninger for året, men det her med at have et konkret løb at træne op til, det gør bare noget vanvittigt for motivationen. 
  16. Like
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Got legs?   
    Min arbejdsplads har åbenbart en cykelklub - det hjælper selvfølgelig også at der vidst er 1400 ansatte alt i alt, men hvorom alting er så har de lavet et opslag på vores intranet om et klubmesterskab i enkeltstart. Man kan stille op på både TT cykel og på almindelig racer, så det har jeg selvfølgelig meldt mig til. Jeg ved at der er et par hurtige typer der kører med, men det er sgu altid spændende med et konkret mål og en konkret udfordring. For selvom jeg elsker tanken om enkeltstart, så er jeg på ingen måde bygget til det. Min FTP er åndssvagt lav ift. mit maksimale output, og det understreger bare at jeg langt mere er sprinter/puncheur end tempomaskine. 
    Det skal køres ude på flyvestationen i midten af august, og byder på 3 omgange, så lige over 15 km alt i alt. Med sådan et projekt foran mig, så er jeg også allerede igang med at finde alle de steder jeg kan optimere mine chancer for at gøre det godt derude. Det betyder bl.a. at jeg skal have kigget på nogle dæk der er endnu hurtigere end de nuværende GP5000. Hurtig søgning viste at det var muligt at hive omkring 2,5 watt pr dæk ind ved at vælge nogle andre. Med den relativt fine asfalt på flyvestationen, og lave risiko for punktering kan det godt være at jeg vælger et alternativ med langt lavere punkteringsresistens. 
    Så er der aero strømper som vidst giver utrolig lidt, men til gengæld også er relativt let købt. Ikke hvis man kigger på dem i butikkerne, men fandt et sted i Kina hvor man kunne købe to par for 100,-. Så skal hjelm og dragt selvfølgelig også spille, og der har jeg et par muligheder jeg måske lige skal teste lidt af, for at finde den bedste kombination. Og så er der positionen, som helt sikkert er der hvor jeg kan hente absolut mest. Heldigvis er flyvestationen et af de få steder hvor jeg føler mig tryg ved at sidde i en aero stilling i længere tid af gangen, netop fordi der er meget lidt trafik fra siderne, men kun foran og bagfra. Da jeg var derude i lørdags bemærkede jeg flere triatleter der prøvede at køre med hovedet nede, men hele tiden stak det op efter 3-4 sekunder. Derudover kan man sagtens køre 15-20 sekunder med hovedet nede, og så kigge op. 
    Da jeg cyklede på arbejde i morges kørte jeg derfor et smut ud på flyvestationen, der var helt stille der lidt over 6, og hvor en hare fyrede den af på græsarealet. Jeg valgte at køre en omgang derude med alt hvad jeg kunne, for at se hvad en allout omgang ville give mig af tid. Fokus var på at sidde så aerodynamisk som muligt, med hovedet nede i så lang tid som muligt, og presse så mange watt ud som muligt. Det gjorde naller, sådan rigtigt naller da jeg var færdig og benene bare eksploderede i rent syrebad. Normalt kan jeg trille af uden de store problemer, men her måtte jeg flere gange sige noget for at få det hele ud  En omgang i aeroposition var på 7 minutter og 32 sekunder for mit vedkommende. Det var så med stående start. 324 watt i snit, hvilket jeg faktisk var lidt overrasket over at jeg kunne holde, men det var sgu kun fedt. Udfordringen er at den hurtigste tid i 2020 var på lige under 23 minutter. Hvis jeg kan køre 3 omgange med 324 watt, og hovedet nede, så burde jeg ramme 22 minutter og 36 sekunder, hvilket jo selvfølgelig burde give mig en sejr i 2020, men spørgsmålet er om de 324 watt i lige over 20 minutter er muligt. Jeg har ca. 2 måneder til at træne mig op til det, og jeg tror egentlig godt at jeg kan. Så de næste måneder kommer til at have fokus på at hæve min ftp, øve mig i at køre så tæt på 23 minutter all out som muligt, og ikke mindst øve mig i at sidde i den rigtige position i så lang tid som muligt. 
  17. Like
    Kermit got a reaction from kahlua-kalv in Got legs?   
    Fredag var helt off, og lørdag kørte jeg 3 timer i Zone 2 ude på Flyvestationen. Det kan lyde enormt kedeligt, og det var det vel egentlig også. Men nogle gange er det sgu bare rart at slå hjernen fra og køre i ring. 
    Søndag stod på styrketræning i 2 timer og 20 minutter. 
    Og så har jeg leget med tanken om at tage til Mallorca næste år og køre deres løb dernede. Det hedder vidst bare Mallorca 312, fordi den længste distance er 312 km. Det skal jeg ikke. De har også en rute på 167 km og vidst 3000 højdemetre, som lyder langt mere som noget for mig. Det er i slutningen af april, så tanken er egentlig at pakke hele familien med, og så tage en uges ferie med indlagt cykelløb. 
  18. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Got legs?   
    Det er sgu godt nok en solid tur 
  19. Like
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Got legs?   
    På en af de varmeste dage på året, indtil videre, hoppede jeg i cykeltøjet og tænkte at jeg ville køre den årlige 200 km tur. Siden jeg tilbage i 13/14 fik øjnene op for at lange ture var en overset ting, der virkelig kunne skubbe til ens kapacitet, har jeg haft en tur om året hvor jeg har forsøgt at køre 200 km. Som oftest har det været en lørdag eller en søndag, hvor jeg så er startet ud omkring kl. 6-6.30, og så kørt solo til at starte med, og så derefter kørt sammen med klubben i 3,5-4 timer, og så måske lige have en rest til sidst. Det var egentlig også planen at jeg ville have ramt klubben senere på turen, så jeg kunne blive trukket rundt det sidste, men det fik jeg regnet forkert på. Men mere om det senere. 
    I løbet af dagen havde jeg sørget for at få væske nok, spise godt igennem, og generelt prøve at preppe mig selv så godt som muligt. Hoppede på vægten inden jeg kørte afsted og vejede 88,7 kg. Energi i lommerne, og så bare afsted. 
    Kørte op til Farum, ud mod Høvelte og Kongevejen mod Hillerød. Det var helt lækkert at køre lidt i skoven hvor der var skygge. Igennem Grønholt til Fredensborg og så videre ud mod Esrum. Turen op mod Dronningmølle er altid sådan et lidt underligt stykke, for man ved at når man kan se møllen, så har man kørt ret langt, og så skifter omgivelserne markant. Fra at have været åbne marker går man over til noget køligt, man kan se vandet, der går nærmest sommerhus i den. 
    Ved Hornbæk fik jeg fyldt dunkene op igen. Den ene dunk havde jeg fyldt med energidrik, men med dobbelt dosis i, så den kunne holde længere, så den blev fortyndet en anelse ved pitstoppet. Herfra tog jeg en afstikker fra hvad jeg normalt ville gøre, for normalt ville jeg være kørt ind mod Helsingør og enten fortsat af Strandvejen eller kørt opad Ørebakken og på den måde kommet ud omkring Gurre. Men jeg kørte fra mod Saunte i stedet, hvor jeg ikke har kørt i årevis. Hele området har jeg egentlig kørt i før, og fik da også nogle minder fra gamle HCM ture, og specielt en specifik episode hvor vi havde en med der kørte med en rygsæk, som bare kørte hurtigere end alle os andre. Til Horserød og så ned til Hornbækvej. Vejen dertil var virkelig nederen. Det er en relativt smal vej, bilerne må køre 80 km/t og det gør de med glæde. Hornbækvej derimod er med en okay cykelsti, hvor man kan give den okay gas. 
    Herfra skulle jeg lidt mere ind i landet igen, og kørte mod Fredensborg/Asminderød, og endte på en cykelsti der endte i et boligområde. Da jeg kørte på cykelstien havde jeg sådan en tanke i baghovedet om at jeg havde kørt der før, og at der var en årsag til at jeg ikke skulle fortsætte til enden, men det gjorde jeg så, og kom i tanke om hvorfor. 
    Jeg havde kigget en del på tiden, og skulle ramme Ordrup ved AB's baner omkring 17.20, men jeg havde regnet forkert. Så jeg havde timet min tur til at jeg ville kunne ramme vores hus til et hurtigt pitstop 17.20, så jeg var egentlig helt off. Jeg gjorde dog hvad jeg kunne for at nå det, og skyndte mig hjemad. Kunne konstatere at der skulle være Sommercup i Karlebo/Fredensborg, inden jeg ramte Stumpedyssevej, igennem Høvelte og så bare hjem via Farum. 
    De andre fra klubben mødte jeg da jeg manglede en kilometers penge fra at være hjemme, og der kunne jeg så konstatere at jeg skulle køre alle 200 km alene. Det gav egentlig samtidig en ro, for jeg vidste at jeg ikke skulle stresse når jeg kom hjem, men kunne tage mig tid til lige at kaste lidt koldt vand i ansigtet, tage et par tåre af en cola, og få fyldt lommerne op med energi igen. 118 km var der kørt, så ca. 82 km tilbage. 
    Igen mod Farum, igennem Høvelte, ned til bunden af Stumpedyssevej og så køre hele vejen til Københavnsvej for så at drøne igennem Kirkelte, Karlebo og op mod Fredensborg igen. Nu var der kommet flagposter på til cykelløbet, og jeg tog en lille afstikker inden jeg kørte tilbage og ramte Grønholt Kirke lige da et felt passerede. Her fik jeg lige tanket op på vand igen og så afsted. Via Præstemosevej til Fredensborg, videre ud til Langstrup og retur til Kongevejen, og så bare i retning af Hørsholm. På et tidspunkt kigger jeg mig over skulderen og ser en masse blå blink, og tænker at det er vildt at Sommercuppen har fået politi ud. For et par afdelinger siden var der åbenbart en del styrt og farlige situationer, så tænkte at de havde fået ekstra sikkerhed på. To politimotorcykler passerede mig, og fik de modkørende billister til at holde inde. Jeg kiggede mig over skulderen igen, og kunne se endnu flere blå blink. Der nåede jeg at tænke at det virkede overdrevet. Et sæt motorcykelbetjente kom forbi igen, og så kiggede jeg mig over skulderen og kunne se en ældre bil komme kørende, og så faldt ti-øren. Om det var Daisy eller ej ved jeg ikke, men der kom en bil med en gråhåret dame i, og så en stor Range Rover lige i røven på den. 
    Tilbage mod Stumpedyssevej og op til Kongevejen, og så ellers bare ad Kongevejen til Virum, hvor jeg så kørte ud mod Frederiksdal og hjem. 
    I alt 206 km, 6. timer og 35 minutter og et snit på 31,3 km/t og 191 watt. 359 TSS. Jeg fik indtaget en del energi på turen, og tror det blev til omkring 7 gels, hvad der svarer til 3 dunke med energidrik, en corny big, sådan en rulle med Haribo vingummier (i øvrigt perfekt at have med på turen), og en Mars is. Vægten da jeg kom hjem sagde 85 kg, så ca. 4 kg tabt i væske alene. Da jeg var hjemme ret sent, så droppede jeg alle planer om at genvinde al væsken igen. Normalt siger man 150% af det man har tabt, så i mit tilfælde skulle jeg havde indtaget 6 liter væske, og det kom ikke til at ske. Til gengæld tog jeg et dyp i vores store badebassin for at blive kølet ned, en solid mængde vandmelon og så noget aftensmad. 
    Overordnet set var jeg egentlig overrasket over hvor frisk jeg var til sidst på turen. Jeg var selvfølgelig træt, men kunne stadig presse over 300 watt ud på stigningerne til sidst. 
    I dag skal der bare restitueres, og så må vi se hvad der sker i weekenden. 
     
  20. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Got legs?   
    Det er da et super godt sted at træne intervaller. Ligesom på en racerbane og helt uden forstyrrende elementer. Når jeg tidligere har brugt den, har jeg også undret mig over, hvor øde og tomt, der ofte er. Der kan være andre på cykel og speedskatere og den slags, men ellers har man den tit for sig selv, mere eller mindre. De år, jeg trænede med ABC Motion, øvede vi tit rulleskift derude, fordi man kunne koncentrere sig 100 procent om teknikken.
  21. Like
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Vi er jo heldigvis alle forskellige, og har alle vores små skævheder. Når jeg tænker tilbage på de sidste mange års loggeri fra dig af, så er der et gennemgribende tema: du elsker at cykle. Styrketræningen kommer og går lidt, men det er cyklingen der er din primære interesse. Og derfor synes jeg også at du skal have noget ordentligt grej at cykle rundt på, uanfægtet om du er dårlig til at forhandle eller er konfliktsky. Du skal ikke have en hel værktøjskasse med for at tage ud og træne, fordi expanderen laver problemer når du accelererer. 
    Hvis jeg var dig, så ville jeg tage cyklen med ind til AH Cykler på Istedgade. De er skide dygtige, forklare dem problemet, sige at en anden mekaniker har prøvet flere forskellige løsninger, men uden held. Hvis de heller ikke kan fikse det, så se hvad en ny forgaffel skal koste, eller hvad en ny cykel skal koste. Evt. få en hvor hjulene er sat op til tubeless, så du slipper for 2 slanger og lappegrej :D 
  22. Like
    Kermit got a reaction from kahlua-kalv in Got legs?   
    Nå, de seneste par dage er der blevet trænet. Jeg har gerne ville give min maj en solid afslutning på cyklen, og planen var egentlig en ordentlig tur i tirsdags. Desværre havde jeg et møde der trak ud, så det blev ikke til den mængde jeg havde håbet på, men nåede sammenlagt op på 82 km. 
    Hvad jeg ikke nåede tirsdag, gjorde jeg så op for onsdag, hvor jeg hoppede på cyklen efter arbejde, og drønede ud i sommervejret. Det var stadig lidt overskyet da jeg kørte afsted, og vinden var alligevel også godt på. Planen var at få kørt 4 timer, så turen gik til Farum, videre op til Hillerød, mod Fredensborg, og så ned om Esrum Sø. Igennem Nøddebo, Esrum, op til Villingerød, Havreholm, ned mod Esrum sø igen. Lige en afstikker til Tikøb, og så ind igennem Kathøj, Danstrup og Langstrup, inden jeg kørte mod Karlebo. Herfra var det så ud til Stumpedyssevej, hvor jeg lige fik kørt en runde for at få km nok, og så hjem via Farum. I alt nåede jeg op på 4 timer og 28 sekunder, og lige omkring de 127 km. Jeg var også pænt kvæstet da jeg nåede hjem, men det var sgu det hele værd. 
    I alt slutter jeg maj af med 47 timer og 34 minutters cykling, svarende til 1457 km. Jeg skal virkelig mange år tilbage for at finde en lignende måned, og der er ingen tvivl om at min form har taget et kæmpe hop opad. Nu føler jeg dog også at jeg trænger til at komme lidt ned i gear igen, og satser også på at tage den lidt med ro den næste uges tid, for lige at lade kroppen indhente den belastning den har været udsat for. 
    Jeg har dog lige en plan om at køre en Graspor test i morgen, hvis kroppen tillader det, for at se hvordan udviklingen har været. 
  23. Like
    Kermit got a reaction from kahlua-kalv in Got legs?   
    Cykeltræning i går, og da min recovery ikke var den bedste, valgte jeg at springe Graspor testen over. Det giver ikke rigtig mening at teste min FTP hvis ikke kroppen er helt i balance. Så i stedet kørte jeg afsted mod Farum, og kørte det sædvanlige Graspor opvarmningsinterval med 2x3 minutter progressivt, og 2x12 sekunders 80% sprint. Så valgte jeg at gå over i fatmax omkring de 185 watt og kørte op til Stumpedyssen hvor jeg fik kørt en omgang, og så retur mod Farum. 
    Lige omkring AB's baner fik jeg kontakt med Ordrup, og kørte med dem. Der var et par stykker med jeg ikke har set længe, så vi fik lige en god sludder. Da vi kommer ned ad Fiskebækbakken mod Farum sker der selvfølgelig et styrt. Der var sat et skilt op omkring lysregulering og en keglen foran, som stod i ydrekanten af cykelstien ud mod vejen, men selve skiltet fyldte bare ret meget. En kvindelig rytter får braget direkte ind i skiltet med omkring 40 km/t, og forbliver heldigvis på cykelstien, frem for at ryge ud på vejen. Dét at hun bliver på cykelstien betyder dog også at vi er 3 ryttere bag hende. Ham der kører foran mig og min sidemakker kan ikke undgå at køre ind i hende, og kører faktisk henover hovedet på hende. Vi to andre formår at få bremset ned og undgår at ryge ned. 
    Heldigvis lader det ikke til at der er sket noget alvorligt med hende, foruden knubs. Hun blev hentet af en ambulance, netop fordi det var et ret voldsomt styrt, og hun havde nogle ret dybe flænger. Det sidste jeg har hørt er at hun stadig var til observation i går aftes, og jeg tænker at det nok primært har været for at se om der har været hovedskader. Hendes hjelm så overraskende fin ud, men hendes cykel havde desværre fået et smæld på den ene kædestræber, så den kan der ikke køres på mere. 
    Ham der endte med at køre over hende, havde lavet det længste bremsespor på cykelstien, og havde faktisk slidt så meget gummi af sit dæk, at man kunne se bomuldsfibrene. Han valgte af gode grunde også bare at køre hjemad, for ikke at risikere at stå punkteret i Hillerød. 
    Da ambulancen var kørt, og hendes far havde hentet cyklen, valgte vi at køre videre. Der er altid en lidt spøjs stemning efter sådan en omgang. Folk har for det første super tunge ben der lige skal igang igen, men der bliver heller ikke talt så meget. Til gengæld bliver der givet tegn til den helt store guldmedalje. 
    Op til Bregnerød hvor vi blev delt i 2 grupper, og kørte 1,5 omgangs rulleskift som opvarmning, og så videre over Allerød, Stumpedyssevej til Høsterkøb hvor vi skulle køre accelerationer på Sjælsøbakken. Hold op hvor er jeg altså bare for tung til det! Tror vi kørte opad 6 gange. 
    Herfra videre op af Høsterkøbbakken - jeg har det sgu svært ved at kalde den for Høsterkøbbakken for i al den tid jeg har cyklet, har den altid heddet Åsebakken, netop fordi det er en ås. Anyways, vi kommer op, og kører via Vedbæk ud til Strandvejen, og pludselig var jeg i mit element igen. På Strandvejen blev det lidt noget underlig kørsel da både FBL og ACR også var ude og træne, og vi havde på mystisk vis ramt hinanden på nøjagtig samme tidspunkt. Mellem Vedbæk og Skodsborg kunne vi ligge og køre lidt preskørsel i vores egen gruppe, lige efter Skodsborg lå vi og kørte med ACR også, og så blev det hele samlet ved Strandmøllen hvor der er opsat en midlertidig lysregulering pga. noget vejarbejde. Jeg var i tvivl om hvordan vi så skulle køre, så faldt lidt tilbage, mens en frontgruppe kørte afsted med et par OCC ryttere og så FBL. Der var et par stykker der satte efter, og her kom jeg med, og fik til sidst lukket op til gruppen lige før Eremitagesletten. Da vi nærmede os spurten fik jeg kørt mig lidt frem, og så kom der en stor ACR rytter forbi som jeg kom på hjul af. Han fik kørt mig lidt længere frem, og så fik jeg råbt til ham at han skulle køre hurtigere, så det gjorde han. Så kom vi endnu længere frem og så råbte jeg igen, hvilket fik ham til at rejse sig op og spurte lidt, men det havde modsatte effekt for farten gik ned, så jeg tænker at han egentlig var helt færdig der. Jeg åbnede så til gengæld min spurt der, og får trådt igennem med alt hvad jeg har, og får kørt sådan en god 300 meter spurt, og snupper det hele foran FBL og ACR. 
    Herfra var det egentlig bare afrul igennem Skovshoved og så hjem via Charlottenlund og Vangede. I alt blev det til 115 km. 
  24. Like
    Kermit reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Har godt nok sjoflet træningen i denne her uge. Ikke på grund af for meget arbejde, men snarere på grund af for lidt. Som selvstændig freelancer bliver jeg altid lidt ufokuseret, når der er lavvande i ordrebogen, og så kan det sagtens gå ud over træningen. Men efter tre dage uden andet end lidt transportcykling mandag til onsdag, fik jeg da endelig løbet en OK tur i dag.
    Generelt er løbetræningen temmelig tung, mens cykelturene egentlig er gået ganske godt, alt taget i betragtning. Så nu har jeg besluttet mig til lige at stramme ballerne lidt og holde fast i løbetræningen i stedet for at springe dage over. Man har det jo bare så meget bedre, når man kommer af sted, og hvis jeg holder fast i nogle kortere ture med lidt mere intensitet strøet ud over turene, så må det da give bonus på et tidspunkt. 
    Ellers er der styr på tingene helbredsmæssigt, så jeg kan ikke skyde skylden på andet end dovenskab og mangel på fokus.
    Blodtrykket ligger fint og endda nogle dage pænt langt under grænseværdierne. Der kan være en enkelt dag, hvor det er >135 over >85, men det er outliers, for generelt er der 100 procent styr på det.
    Det samme med vægten. Den ligger meget stabilt omkring 76,5 kg plus/minus 300 g. Sjofler jeg træningen og giver den lidt ekstra gas med søde sager, sniger den sig op på 77,5 kg. Har jeg haft nogle meget lange træningsseancer og holdt meget igen med måltiderne, kan den lige smutte ned i 75-komma-et-eller-andet, men det er også de udsving, der er. 
    Jeg har da luret på at tage en periode, hvor jeg holder meget igen for at komme fast ned på 75 kg (det er et dejlig halvrundt tal, men jeg er sgu usikker på, om det vil være godt for noget. Jeg tror, kroppen er god til at finde en balance og gider ikke gå efter et tal uden lige at mærke efter, om det er godt for kroppen.
    En anden sjov ting ved at følge vægt og blodtryk er, at der også for mænd kan være sådan nogle cykliske udsving. Uden at ændre på nogle variable kan vægten godt pludselig snige sig lidt op i en periode for senere at falde igen. Eller falde for dernæst at stige igen. Det virker som om, der indimellem bare er lidt mere væske i kroppen.
    Det var mange ord, der kan opsummeres i, at jeg vist ikke rigtig har noget at klage over - på nær kløende øjne pga. græspollen.
  25. Like
    Kermit got a reaction from Gregers TF in Got legs?   
    Tiden var lidt presset i går, så fik lavet en hurtig træning med fokus på intensitet. Den klassiske opvarmning på vej ud mod Flyvestationen, og da jeg så var derude, gik jeg i gang med et sæt 3x3 VO2max intervaller med 3 minutters hvile imellem. De blev kørt nogenlunde ens med 341 watt, 328 watt og 338 watt i snit. 5 minutters hvile, og så et sæt igen. Denne gang med 335 watt, 339 watt og 342 watt i snit. 
    Så lige en 6 minutters trilleri inden jeg kastede mig over en omgang på flyvestationen med de klassiske 6/54 intervaller - altså 6 sekunders sprint, og 54 sekunders hvile. Det blev så til lige over 9 minutter og 10 accelerationer. 
    Herefter var det tid til at komme hjemad, men havde lige et par lange accelerationer på programmet. Dem hvor det for alvor gør ondt. Så første omgang var på bakken ind mod Værløse hvor det blev til 25 sekunder, 310 meter og 924 watt. 
    Den næste blev på bakken fra Kollekolle og ind mod AB. 33 sekunder, 400 meter og 845 watt. Det sidste blev opad bakken mod Lyngby, som blev ødelagt undervejs af en hat der trak ud foran mig selvom han havde set at jeg kom bag ham. Anyways, 37 sekunder, 460 meter 640 watt i snit. 
    Og derfra var det egentlig bare hjem. En dejlig kompakt træning med meget lidt spildtid, og høj kvalitet. Og i forlængelse af vores snak omkring energiindtag, så drak jeg 500 ml med energidrik svarende til 175 kcal (heraf 44 gram kulhydrat), samt 2 gels svarende til 182 kcal (46 gram kulhydrat). Så i alt 357 kcal og 100 gram kulhydrat på en time og 50 minutters træning. Så lige omkring 50 gram kulhydrat i timen. På hele turen forbrændte jeg ca. 1200 kcal.