Spinderella

Et billede fra Spassimata hængebroen fra 3. etape

Grænseoverskridende færd i Cirque de la Solitude. Alvorlige forhandlinger med højdeskrækken men kom igennem og var meget glad og stolt - ovenud lykkelig og helt færdig bagefter, hvor der så manglede en temmelig lang nedstigning men fabelagtigt smukt

Tjek logtitlen.

Som en service bringer vi lidt pausegymnastik:

Hej logs
Jeg var oppe og træne i dag for første gang i lang tid.
Det blev primært til en omgang ryg, kerne og lidt baller (altså pige-disko, eller stabilitet om man vil). Alt sammen blev udført med høj volumen og lav intensitet. Skånsomt for at starte op igen og fordi min krop bare er rigtig sølle. Den sidste nyhed er jeg nok har overbelastet noget i ryggen ved at sidde og sy... doh.
Min træning startede rigtig godt allerede i omklædning hvor jeg opdagede jeg havde glemt min vandflaske og en snakkesaglig kvinde venligt tilbød mig hjælp til at lukke min sports-bh som jeg i glansfuld hypermobilitet stod og kæmpede med at få lukket på ryggen. Jeg tror faktisk hun flirtede med mig. Måske. Det er i hvert fald ikke et tilbud man får ofte.
facepulls, neutral grip rows i maskine, bækkenløft, bækken-ikke-tilt, liggende anti-rotation, T3-raises, band-pull-a-parts, et enkelt sæt lateral raises, intern og ekstern rotation.
så gik jeg ind og plaskede lidt i poolen og gik i dampbad og kolde skyl.
Min far ringede i går. Han ville høre om jeg havde lyst til at komme og spise med onsdag aften da min søster har fødselsdag. Jeg sad lamslået og stirrede ind i væggen mens ordene og deres konsekvenser langsomt registrede.
Fuck.
Jeg havde glemt hendes fødselsdag og havde omkring 40kr tilbage på kontoen, og ditto på rejsekortet, hvilket kun ville bringe mig enten frem eller tilbage ud til min familie i udkantsdanmark. Jeg sagde farvel til min far med løftet om at jeg selvfølgelig nok skulle komme og satte mig så og tænkte tingene igennem.
Og så gik jeg ellers i gang med at sy. jeg brugte hele eftermiddagen og aftenen på at sy en fin toilettaske til hende, og jeg er selv både glad og stolt over resultatet.
Så ringede min far og spurgte om han skulle tage mig med fra København når han kørte hjem fra arbejde onsdag. Det takkede jeg selvfølgelig ja til og krydsede mentalt det problem af på listen. I dag gjorde jeg så gaven færdig ved at gå en tur i Fields. Jeg gik ind i Matas, Bodyshop, og Sephora og fortalte dem hvor idiotisk jeg havde været. Jeg fortalte dem hvor ked af det jeg var over at svigte min søster og om hvor bange jeg var for at hun ikke ville forstå at det var mig som var fail men ville tro at hun blot ikke fortjente bedre. Jeg viste dem min nysyede kosmetiktaske og spurgte om de kunne hjælpe mig med nogle vareprøver. Det ville de. Og den står nu og venter på at blive pakket ind, proppet med makeup-pensler, parfume-, creme- og andre prøver. I Sephora gik det dog over alt forventning jeg fik ikke blot prøver jeg fik også en fuld størrelses Dolce og Gabbana body lotion.
High five til verden, fordi alting har løst sig, og til medarbejderne i Matas, Bodyshop og Sephora i Fields, som har reddet en fuldstændig fremmed fra at skulle dukke op uden gave.

Så lykkedes det fandme!!!!
I tiden 5.24.46 :) Målsætning opfyldt.
Racerapport/ opsummering følger senere.
Godnat!!

Har læst med fra sidelinien og er også spændt på at høre hvordan det kommer til at gå!
Er ambitionen stadig at komme ind under 5:30? Og har du gjort dig tanker om hvordan du forventer dine splits skal være?
Held og lykke.

Se hvad der dukkede op i mit FB feed i dag - postet af 4:18:4 TRI

OUCH
God bedring! Det lyder som en flok hotte brandmænd

HURRA!!!! Vi har modtaget 45.000 kr fra Rockwool til at dække alle vores udgifter og mere til! Det er absolut, helt og aldeles fantastisk og uventet
http://pernillesolund.wordpress.com/2013/07/02/45-000-kr-til-universiaden-fra-rockwool-fonden/

Woop woop!
Håber du får et rigtig godt race på søndag! Er voldsomt ærgerlig over at jeg da er udenbys og derfor ikke har mulighed for at komme og heppe. Men satser på at få en fuld racerapport senere!

Træning d 21.6
Morgentræning med fys
1h
Ca 7 min's gang på løbebånd, så ryg + mave og mini skulderøvelse og derefter en hel masse massage, hvor særdeles ømme spots blev gravet frem og løsnet op.
Er nu officielt registreret til race på søndag og i fuld gang med forberedelser. I morgen vil jeg nå et yogapas og også noget mere svøm.
Den gode weekend til boardet :hippy:

God fornøjelse i morgen, Motta!
Husk: det er i langt højere grad end festdag end en eksamen. :-)
Og GLÆD DIG!!

Håber du blev tilfreds med opgaven. :-)

Sommerferie!!!

Min BA blev afleveret, og fejret med 10 km restitution, 4:58.
Nu afslapning, Gyldne Damer og fest!
Tre måneders ferie!! :banana3:

Du ville ikke være dig, hvis du ikke havde været for tidligt ude med at træne efter en operation.

Back in DK
Efter længere tids stilstand i loggen, er det vist på tide at jeg får catchet lidt up igen. Man kunne fristes til at tro at min træning har været gået i stå, men næ nej, det vil vist være synd at sige;-) En træningstur til Club La Santa samt en pinse i høj kadence har dog spændt ben for mig, så det er først nu at jeg har tiden til at samle mig om et ordentligt indlæg.
Generelt set, så er min tid bare blevet noget mere sparsom. I hvert fald når det handler om tid til alt det der bevæger sig i det online univers;-) Groft sagt, så kan jeg vel konstatere, at jeg nu endelig bliver udnyttet til fulde rent erhvervsmæssigt, hvilket betyder at log-updates i dagtimerne hører sjældenhederne til. Baaah...... Eller dvs. NEJ, for jeg nyder virkelig de udfordringer mit nye job byder mig, og lever derfor også gerne med lidt mere sporadiske updates;-)
Nå, videre til det det egentlig handler om - nemlig træningen!
Efter at have kørt med stram kæde i hele uge 18, tog jeg toppen af træningen i dagene frem mod afrejsen til Lanzarote. En kort opsummering af træningen frem til og med torsdag ser således ud:
Tirsdag d. 7/5-13
Solskin og lidt hygge i det Midtjyske - tilmed årets første tur i korte ærmer og rør:-)
Cykling - 57,57 km @ 30,1 km/t (avg. HR 141)
Onsdag d. 8/5-13
En solskins dag var hvad det kunne blive til før himmel og hav skulle stå i et.... Desværre var jeg 12,5 km hjemmefra da det brød løs..... Behøver jeg sige mere???
Cykling - 25 km @ 29,5 km/t (avg. HR 134)
Fredag d. 10/5-13
Yes, endelig tilbage på Lanzarote:-) Vi skulle være i Billund allerede fredag morgen (nat) kl. 3:50, så det var ultra tidligt ud af fjererne. For at gøre ondt værre, så havde min mutti fødselsdag om torsdagen, så familien var samlet til middag og hygge og jeg kom alt for sent i seng. Angst for at sove over mig, fik jeg nærmest ikke lukket et øje inden vækkeuret ringede kl. 01:50, så det var en søvnig zoombie-agtig Jannie der tjekkede ind i lufthavnen. En times søvn i flyet gjorde dog underværker (bekræfter mig endnu engang i min teori om, at en nat uden alverdens søvn ikke betyder noget for ens performance, hvis ellers de foregående nætter har været af god søvnmæssig kvalitet), så da cyklen var pakket ud ved middagstid, var jeg knivskarp og klar til at skyde ferien igang med manér!
Planen var et relativt forsigtigt udlæg, da en lang og hård uge ventede forude, men f*** hvor var det svært når benene bare kunne og ville det hele;-) "Heldigvis" havde vi dog et par knap så hurtige hoveder med på slæb, og det hjalp os rent ud sagt med at holde niveauet på det rette sted.
Turen blev et glædeligt gensyn med surfers paradis i Famara, lorte asfalten fra rundkørslen i Teguise og de falske Ildbjerge. Super skønt at være tilbage på Lanza efter et års fravær!!!
Cykling - 84,40 km @ 28,5 km/t - avg HR 144 (1130 højdemeter)
Lørdag d. 11/5-13
Solskin og højt humør, og ja, så en tur på lågen inkl. en smuttur over Tabayesco. Bliver det bedre? Næppe......
Jeg husker desværre ikke min tid på selvsamme stigning fra de foregående år, men lørdagens forsøg gav mig en tid på 35 min og 55 sek på de 9,9 km @ 6,3% i snit. Dette uden at give mig fuldt ud, da kongeetapen ventede om søndagen. Tilfreds, det er jeg dog, for jeg havde virkelig en god rytme og et let tråd hele vejen op. Normalt kører jeg en del stående når det går op ad bakke, også når jeg klatrer i lang tid af gangen, men lige netop på denne front fandt jeg ikke rigtigt rytmen. Siddende gik det dog strålende, så alt i alt en virkelig god oplevelse.
Cykling - 90,94 km @ 27,5 km/t - avg. HR 145 (1311 højdemeter)
Søndag d. 12/5-13
Ud af os fem som havde medbragt cykler, var vi blot to som var friske på den helt store udfordring - nemlig Ironman ruten. Tidligt op, MASSER af morgenmad i den legendariske buffet i Atlantico og så ellers ud på rammen. Sikke en dag!
Efter at have været tilskuer og back-up for Nico sidste år, var jeg helt og aldeles klar over hvilken en udfordring der ventede os. Eller var jeg???
I modsætning til på Ironman´en, så startede vi ud fra Club La Santa, og ikke i Puerto del Carmen, med kursen sat mod Haria og Mirador. En pæn hård opstart, hvor det mere eller mindre stiger de første små 45 km. Og ikke bare stiger, det blæser også lige ind på trynen, så farten suges ud af benene selvom pulsen ligger i den høje ende. Ouch..... Især stigningen op til Mirador var tuff, og vinden var faktisk så hård at jeg ikke turde rejse mig i pedalerne, af fare for at cyklen ville blive revet væk under mig, og det til trods for at jeg kørte med lavprofil. Ikke fedt!
Videre fra toppen og nu endelig med lidt medvind og medløb:-) Benene var forsat gode og humøret i top, men jeg må indrømme, at respekten for distancen allerede fra toppen af Mirador gradvist steg kilometer for kilometer. Og jeg må nok også indrømme, at den tur ned fra Mirador til Puerto del Carmen, som jeg nok tidligere har regnet lidt for værende ren tempo, hygge og rul, rent faktisk er noget hårdere end som så. Stykket ind over Nazarat er fx. ikke noget at spøge med. Specielt ikke, når man som jeg, i forvejen døjer med lidt siddesår:-(
Ved ankomsten til Carmen var jeg slidt og tom for energi! Heldigvis vidste jeg at en lille pause ventede, så der ville blive mulighed for at tanke masser af carbs samt god moral. En anden ting som også lå i baghovedet og gav mig en dejlig tryghed forud for de sidste km, var det faktum at jeg endnu ikke er gået kold i år. Heller ikke selvom distancerne har været marathon-lange og tempoet pænt højt. Så hvorfor skulle det ske idag? Utænkeligt;-) Ej, helt så kæk var jeg ikke! Slet ikke! Men jeg undlod at indvie min makker i min lille krise, ene og alene fordi jeg efterhånden har erfaret, at enhver krise er midlertidig! Og ganske rigtigt, så var jeg på toppen igen sølle 20 min senere, og der forblev jeg de resterende mange kilometre frem mod La Santa by. Faktisk har jeg nok aldrig før kommet så let og ubesværet igennem Ildbjergene. Det var helt fantastisk! God med power i stængerne og en puls der forsat var påvirkelig. Kan man ønske sig mere efter 165 km?
Da Ildbjergene var lagt bag os gik det videre med fuld fart på mod La Santa. Det går mere eller mindre ned ad bakke hele vejen, så det var ikke alverdens fysik der skulle lægges i pedalerne. OK, lidt skulle der trædes, for der blæste en solid vind fra nord som tog toppen af farten, men det var bestemt overkommeligt. Da vi nåede byskiltet i La Santa gearede vi ned og besluttede os for at rulle de sidste 3-4 km hjem til CLS. Fra det sekund ville mine ben ikke mere. De var helt døde! Hvis man kan tale om at ben kan gå mentalt kolde, så var det lige hvad mine gjorde. Meget tankevækkende faktisk!
Cykling - 179 km @ 27,4 km/t - avg. HR 148 (2435 højdemeter)
Gosh, for en omgang;-)
Mandag d. 13/5-13
Godt brugt efter søndagens tur, rullede vi ud på lidt restitution. Hvis vi ikke skulle cykle, hvad pokker skulle vi så lave;-)
At Femes så skulle besejres undervejs gav blot lidt krydder på en ellers rolig tur, men så kan jeg også (endelig) sætte den på cv´et.
Cykling - 73,76 km @ 26,4 km/t - avg. HR 136 (1040 højdemeter)
Tirsdag d. 14/5-13
I stil med søndagens tur på Ironman ruten, så var tirsdagens på forhånd planlagte tur endnu en af dem jeg havde set ekstra meget frem til. Udfordringen bestod af Tabayesco x 3, kørt med en relativ beskeden intensitet så tæt på La Marmotte pace som muligt. Direkte ud mod foden af stigningen, en kort tissepause og så ellers igang! BUM!
Første tur var ok, men ikke mere end det. Flowet var ikke helt i top, men jeg havde god kontrol over puls og kom fornuftigt op. Ingen pause på toppen, bare videre ned og så ellers op igen. Anden tur var helt perfekt! Som i ren og skær verdensklasse! Overskud og flow hele vejen. Mere af det, JA TAK! Igen bare op for at vende og så ellers ned til tredje og sidste tur. Den blev en anelse hårdere end de to foregående, men benene var virkelig gode og jeg boblede af overskud! Et kort sekund overvejede jeg faktisk at tage en fjerde tur, men nogle gange skal man huske at stoppe mens legen er god!
Cykling - 122,31 km @ 2326 højdemeter
Tur 1 - 41:04 min - avg. HR 152
Tur 2 - 40:24 min - avg. HR 156
Tur 3 - 39:40 min - avg. HR 158
Til info kan jeg fortælle, at stigningen hver gang blev målt til ml. 10,0-10,2 km.
Onsdag d. 15/5-13
Total off day! Ikke off day fra cyklen, men off day som i DÅRLIGE ben! Træthed, fysisk såvel som mentalt, og det er i bund og grund vel ikke så underligt! Det til trods, så fik jeg cyklet lidt.
Cykling - 86,47 km @ 26,7 km/t - avg. HR 128
Og så gik det galt! Onsdag aften blev lidt for festlig i selskab med alle de andre hoveder fra Vejle, så derfor blev der ingen cykling til miss Mark torsdag;-)
Lørdag d. 18/5-13
Hjemme i DK igen til en solrig dag med masser af varme. Hvor skønt var det lige? På med carbon fælgene igen, og så ellers ud og nyde det gode vejr. Ikke så meget for træningens skyld, men mest af alt fordi jeg havde lyst! Benene var nemlig forsat møre og tunge, så alt hvad der mindede om offensiv kørsel blev pakket væk til fordel for et jævnt og moderat tråd.
Cykling - 73,11 km @ 30,8 km/t - avg. HR 142
Søndag d. 19/5-13
Egentlig skulle jeg have kørt licensløb, men grundet den tunge træningsmængde de sidste mange dage gav det ikke meget mening at stille op. Så hellere vente til en anden god gang, hvor jeg har mulighed for at time min træning lidt mere fordelagtigt.
I stedet tog jeg en rolig tur med en veninde. En tur hvor jeg på det flade stykker konstant kæmpede med tunge ben, men derimod havde super gode ben på alle stigninger. Weird.....
Cykling - 115, 21 km @ 27,5 km/t - avg. HR 132
Mandag d. 20/5-3
Sidste feriedag:-( Min oprindelige plan var egentlig en hviledag. Den blev så lavet om til en solotur på ca. 100 km, inden jeg pludselig blev overmodig og kastede mig ud i årets længste...... Ihhh, hvor kan planer hurtigt ændres;-) I selskab med min makker fra Lanzarote gik det over stok og sten. Afg. fra Herning og så ellers bare følge den rute som Garmin dikterede os. Ikke så meget shit der. Heller ikke selvom vi fik adskillige skyllere undervejs...... Udgangspunktet var Herning, og for de lokalkendte kan jeg berette om visitter i henholdsvis Fasterholt, Ejstrupholm, Mossø, Ry, Silkeborg, Funder, Bording, Tulstrup og Gjellerup.
Da vi langt om længe endelig landede i Herning igen, var jeg helt udsolgt! Flad og SULTEN! Og beskidt! Og våd! Vi satte os på trappen udenfor min lejlighed, lokkede en pizza ud af bagdøren ved det nærliggende pizzaria og sad så ellers bare og frådede med pizza, cola og kaffe. Ikke værst..... På daværende tidspunkt viste min Garmin 174 km.
Lidt nørderi med Endomondo og en lommeregner, og pludselig var vi kommet frem til at jeg manglede sølle 7 km i at have tilbagelagt 1000 km på 10 kalenderdage. Hvad gør man så? Træt, våd og kold..... Tja, man hopper selvfølgelig op på cyklen igen for at få de sidste km i hus;-) That´s the spirit of a true Ironwoman!!!!!
Cykling - 182 km @ 30,6 km/t - avg. HR 142 (højdemeter 1285)
Og hvad så med dagens træning? DEN ER IKKE EKSISTERENDE, og det har jeg det rigtig godt med :-)
Hvad jeg har det endnu bedre med er det faktum at jeg på nuværende tidspunkt har kørt 6019 km i 2013. Det må være ny PR medio maj:-)

Onsdag d. 17/4
Turen gik endnu en gang til Horsens for at løfte i udstyr- havde en aftale med Eva om at hun skulle sy mine stropper ind. Ca. 6 cm på DL-dragten og knap 10 cm på squatdragten. Vi var spændte på, om det overhovedet ville blive muligt at få armene igennem stropperne.
Jøsses, det var også noget af en kamp, der til tider så ud til at være dømt til at mislykkes. Især med dødløftdragten - jeg har også rigeligt med warrior-wounds i dag Men hovedsagen er, at det lykkedes. Og at den var pissegod at løfte i!

Træningen:

Laterals
Bagskulder
- bare for at holde mig i gang mens jeg ventede på at Eva blev færdig med dødløften.

DL
5@70, 80
3@90, 110
Herefter i dragt (hel dragt, kunne sgu ikke få armene ud igen )
1@70
1@120
1@150
1@170
1@200 - PR 5 kg
1@210 - PR 15 kg
1@215 - PR 20 kg!!!
Det var jo helt vildt...det her skal nok blive godt, når teknikken kommer på plads.

Dragten var heldigvis nemmere at komme af, end den var at komme i! Så i squatdragten - 4. gang jeg hoppede i dragt i løbet af aftenen...det kunne efterhånden godt mærkes på lårene Også denne passede nu perfekt, men klokken var næsten 22, så der var ikke tid til at teste kg i den - det bliver på mandag (tror vi lige jeg glæder mig???) Fik heller ikke trænet mere, der var ikke tid. Pyha de her udstyrstræninger trækker ud.

I dag fik jeg lidt af et chok, da jeg kiggede mig i spejlet i morges...har små røde pletter i hele hovedet og på halsen - karsprængninger tænker jeg Voldsomt nok, men de kan heldigvis dækkes af make-up.
Video kommer senere...

At du "kun" bliver nummer 10 i det du selv kalder et relativt stort felt, kan jeg af gode grunde ikke vurdere om er godt eller skidt. Det er dertil stadigvæk først på sæsonen og der er vel stadigvæk en del i D på gennemtræk, som ikke er rykket op endnu, formoder jeg.
Men..... Først skal jeg lige pointere, at det er fedt at der for en gangs skyld en nogen, der vil stå ved sine ambitioner - det er ikke så tit i DK.
Men jeg hæfter mig med en ting der har præget din log i lang tid. Det er længe siden, at glæden ved selve cyklingen har skinnet igennem. Masser af positive beskrivelser af udstyr, watt, gennemførte intervaller og vundne (eller tæt på) spurter.
Men jeg savner den gamle glæde ved at lave spas og ballade og ikke mindst bare at have været der.
Om ambitionerne skal sættes ned, ved jeg sgu ikke... det er fint nok at ville vinde. Men jeg tænker at du måske skal at arbejde med tanken om at det ikke altid går sådan. Var du strøget gennem D, havde du måske fået sagen for i C. Eller B eller A. Eller som pro... Kører man konkurrence, lander man til sidst, hvor man ikke kører med klatten.
Første år du kørte Sommercup og hev point i tide og utide, var du fyr og flamme. Året efter da du var rykket op og fik modstand, droppede du ud efter et par løb.
Jeg tænker at du måske for en tid, skulle køre både løb og træning, bare for at have det sjovt. Det er OK at gå efter sejren men det burde jo helst være sådan, at det ikke er dobbelt-lort at blive nummer 10. Eller 45. Det er sikkert ikke ikke lige til, hvis man har et stærkt vinderinstinkt, men.....
Btw, hvis du bøvler med at sove inden du "skal på", skal du ikke fylde dig med painkillers
Melatonin er da shit. Det er på recept herhjemme men hvis din læge ikke vil udskrive det, så kan det købes i håndkøb over nettet i UK og det er tilmed næsten gratis, omend leveringstiden er dræbende.
Hvis det ikke er for skummelt, er du velkommen til at teste nogle af mine. De har endnu ikke svigtet mig, når jeg har indset at jeg begynder at stresse over at falde i søvn.
Well, jeg er lidt søvnig, så håber ikke jeg har våset for meget.

Tirsdag d. 30. april 2013
Dagen for operationen.
Nu har jeg i 3 år haft problemer i hoften, startende ved Copenhagen Challenge i 2010.
Det endte op med en operation tirsdag.
Kom i narkose kl 07.15 og de holdt mig i narkose over 5 timer, da de fandt alt muligt ragelse der var galt inde i hoften.
Da de åbnede viste det sig at ledlæben var helt løs og svuppede rundt.
Den blev fikseret med nogle kroge og sat på plads igen.
Derefter var der "godartet svulst" på lårbensknoglen. Med andre ord dannedes der mere knogle, så lårbensknoglen var blevet for tyk og ikke havde plads nok - hvilket gav mig mine symptomer på inflammation konstant.
Så blev 3 års arvævsdannelse omkring leddet fjernet, og nogle cyster oppe i hofteleddet fjernet.
Det hele tog som sagt 5 timer, og da jeg vågnede var jeg helt totalt groggy.
Kom hjem om aftenen, og har ligget på sofaen siden da, bevæbnet med morfin i lange baner.
Jeg var så lettet over at de fandt så meget der var galt da de åbnede til hofte, at jeg bare stortudede da kirurgen fortalt mig om det bagefter.
3 års fortvivlelse over ikke at vide hvad der var galt, ikke at kunne få en diagnose stillet.. så meget at visse folk mente det måske var psykosomatisk... det værste label man kan få på sig.
Jeg var så lettet at jeg i det øjeblik var verdens lykkeligste mand. Så jeg tudede og tudede så det var helt pinligt.. men det var bare lettelse...
Ingen tegn på slidgigt i leddet, så hoften skulle være som ny når jeg engang får genoptrænet.
3 uger med krykker, 4-6 måneders genoptræning og så skulle jeg være klar.
Det er så dejligt!! så fedt!!!

11-0!
Når jeg løber langt, skal jeg nogen gange bare have tiden til at gå. Derfor har jeg "opfundet" et point system, jeg selv synes er ret sjovt. Du får point, hvis du overhaler en, til gengæld får du minus, hvis du selv bliver overhalet.
1 point for at overhale en løber.
3 point for at overhale en cykel. Hvis den samme cykel overhaler dig efterfølgende, giver det -2.
-2 for at blive overhalet af en løber.
På dagens tur overhalede jeg to løbere og tre cykler, dvs 11 point og en storsejr på et fantastisk pas:
4 km opv,
3 x (5 km @ MP, 1 km roligt) MP: lige i skabet - (4:15, 77% HRR - 4:15, 81% HRR - 4:14, 83% HRR)
2 km afjog
I alt: 24 km @ 4:23, 77% HRR
I øvrigt har jeg i dag tilmeldt mig CM 2013 plus jeg har fået mail om, jeg er blevet ansat på den praktikplads jeg har søgt! Livet er smukt!

LOADED CUP 2013 - THE ILLEST SHOW EVAAAAAAAAAAAAA

Fredag 29. marts

Var en smule sent på den, da der jo ikke er så langt fra København til Ringsted... Selvom jeg har været der før, måtte jeg alliere mig med min GPS Jeg overvejede om jeg skulle tage min egen mad med, men var i tvil om der var køleskab på værelserne, i og med det er standard værelser vi bor på når der er konkurrence. Til trods for, at GPS var tunet ind på Nørregade i Ringsted, overhørte jeg damen, PLUS jeg overså afkørsel nr. 36. Det er sådan noget afrikanere kan Lige som jeg passerede afkørslen, og havde opdaget at der var 10 K til den næste, ringede dommerchefen for at spørge om mine where-abouts. LOL, jeg var overbevist om han ikke troede på min forklaring. eg kom ca. 15 min. for sent til dommermøde. Vi gennemgik praktiske ting, og gjorde klar til indvejning kl. 18.

Indvejningen er altid interessant, for her får man feltet at se for første gang - og de får ligeledes mulighed for at se hvilken form de andre er i. De bliver kigget lidt meget, både atleter, tilskuere/venner/bekendt, crew, press osv. Jeg har til opgave at registrere atleternes navn og nummer, så alle passerer mig. Vi er i alt fire i dommersekretærgruppen, og jeg er den eneste som er BB-fan. De andre træner ikke engang (!), så jeg synes nu alligevel det er utroligt de gider. Det ville svare til, at eg begyndte som dommersekretær til ridestævner. Derfor er der ofte fokus på mig og mit ansigtsudtryk, og der kommer altid sjove kommentarer undervejs. Når jeg ser Sweeties der er så bodybuildings som de var, så kan jeg ikke lade være med at smile. Altså sådan over hele femøren.
Der var enkelte der ikke havde styr på reglerne omkring bikini requirements, og så var der en fyr som ville stille op i -90, men vejede ind på +90. Han var så væk i lang tid for at løbe helt vildt, men han var desværre stadig 0,5 kg fra. Det var rigtig ærgerligt for ham, og han så virkelig ud som om han havde det dårligt at af det løb.
Men ellers var det en overskuelig og nem indvejning. Der var tilmeldt lige omkring 90 atleter.

Lørdag 30. marts

Min kollega kom med toget fra Jylland kl. 05 om morgenen, så jeg lå næsten vågen fra hun var ankommet på værelset. Det var morgenmad kl. 08.00, og vi skulle mødes til dommermøde kl. 09.00, da vi startede kl. 10.00! Så vi havde masser af tid, og det var rart. Selvom der i nogle klasser var mindre end seks deltagere, skulle vi alligevel køre forbedømmelser. Normalt gør man kun det, hvis der er mere end seks atleter i en klasse. Men så fik publikum også mere at se. Lørdag er også den dag hvor der kommer fleste, da de store BB klasser er på scenen.

Til forbedømmelserne, spottede jeg hurtigt en BB sweety. Endda en tysker, selvom han var lidt brun i det (udover sin Jan Tana tan). Fik hurtigt lært hans navn at kende: Manuel Bauer. Jeg var sådan helt betaget at ham, han var sådan virkelig flot og charmerende, sød. Mange BB's kan godt være i højeste drama mode når de er tilkonkurrence, og være meget overlegne. Det skal man naturligvis også være til en hvis grænse, man skal jo tro på sig selv, men Manuel Bauer, var slet ikke sådan! Oh my, jeg gik nærmest helt i stå da han stod der på scenen, kun et par meter fra mig.

Han endte selvfølgelig også med at vinde sin klasse -90 Han stod så flot, men havde dog glemt at tage sin bling-bling ørering ud, og den håber jeg aldrig han tager på igen, for så mister han BB Sweety looket!





Celebs

Der var naturligvis et par celebs til stede også, Hidetada Yamagishi, Shawn Rhoden, Dana Linn Bailey. Hidetada lavede et flot show, og viste god form, og var engageret. Han var meget ydmyg og høflig i sin tale efterfølgende. Helt nede på jorden, og virkede super flink. Dog var hans engelsk ikke særlig godt, så han ville på et tidspunkt sige noget om Joe Weider, men budskabet kom desværre ikke rigtig frem.

Jeg vil lige nævne, at jeg om formiddagen havde vimset rundt ude i lobbyen, men vidste ikke rigtig om man bare kunne gå over og hilse på Shawn. Tænkte meget over det, da jeg ikke ville virke stalker-agtig, men da der ikke var mange andre afrikanere end ham til stede, så jeg mig nødsaget til at gå over og få en afro-to-afro-talk (ATAT). Vi hilste, og han smilede sødt mens han stod der ved siden af Myren. Var egentlig ikke rigtig sikker på hvad jeg ville tale med ham om, men da han fortalte at han var fra D.C. blev jeg vild i øjnene og begyndte at fortælle om mine D.C. ture. Han virkede ikke yderligere begejstret, og jeg tænkte at jeg hellere måtte slutte samtalen af på høflig og respektfuld vis. Han virkede lidt reserveret, but I don't blame him.

Shawn havde jeg VIRKELIG glædet mig til (afro power), men han skuffede lidt på scenen. Han var ret så off season, hvilket er fuldt forståeligt, men hans engagement kunne have været større. Han havde nok også forventet større respons fra publikum. Derudover var han heller ikke nede blandt publikum (om lørdagen), og han sagde ikke noget efterfølgende. Mens han var på scenen og lavede show, kom han helt ud til scenekanten og kiggede rundt på publikum med sådan et sweet afro look. Pludselig!! ser han mig sidde der på første række ved dommerbordet med smil på over hele femøren. Han genkende mig natuligvis fra vores formiddagssnak, og så vinker han ned til mig Idet, føler jeg tiden står HELT STILLE, og at alle kigger på mig, og tænker HVEM FANDEN ER HUN?? Jeg bliver fuldstændig ildrød i hovedet og pulsen stiger, og jeg vinker naturligvis tilbage. Oh my. A moment to remember.



Dana havde ikke et særlig godt show, musikken kørte åbenbart for lang tid i fht. hvad hun havde planlagt. Hun er helt igennem smuk, men jeg synes hendes navn er større end hun selv er - hvis I kan følge mig. Det er jo fantastisk at hun kan leve at sin sport, men det hele er også noget andet Over There. Hun er dog ikke en person som jeg ser op til, men jeg har særlig stor respekt for hende, fordi hun ikke har siliconebryster som 95% af alle de andre girls. Derudover, er det imponerende at Stellan formår at trække så store navne til Loaded, han har en utrolig drivkraft, og BB i DK ville ikke være det samme uden ham.



Peter Lagermand gjorde det godt, og fik en 4. plads. Det glæder mig, at han er helt nede på jorden og meget sød (dog ikke så sød som min Manuel). Søren Møller, også kendt som Masskinen er en vild mand på mange måder. For det første, var jeg ved at falde bagover, da han skulle lave sin line up. Han er jo ekstremt høj, og som han stod dér med sine arme ud til siden, fyldte han rigeligt i billedet. Synes også han gjorde det godt, og viste good sportsmanship. Det var dog en utrolig godt skåret polak der vandt +100 (kan I huske hvem der er ½ polak ) og Jan Elhøj som speaker havde MEGET svært ved at udtale hans navn. Generelt er alle dem i +100 jo bare vildt store mennesker, og jeg synes faktisk ikke det var freaky på nogen måde. Af og til kan man godt se store BB's, hvor man bare tænker arrhhhh arrrrhhhhhh arrrrrrhhhhhh....

Da vi skulle have aftensmad i loungen, ser jeg til min store overraskelse, at min Manuel også kommer op for at spise. Oh my. Where to look? Jeg sidder sammen med et par dommere, og jeg fortæller om min forelskelse, og de siger naturligvis at jeg skal over og snakke med ham! Nooooooooooo! Tænker, tænker, tænker, tænker, tænker, tænker... Er næsten på vej i seng nu, men skal over med min tomme MAX flaske - forbi hans bord. Tør jeg? Går forbi, men han sidder med mad i munden, og tænker det ville være uhøfligt. Går ned til mig eget bord igen, de spørger så om jeg fik snakket - NEJ!
Så tager jeg mig sammen, og tænker at jeg nok aldrig møder ham igen (medmindre jeg stalker ham i Tyskland, det er jo bare lige over grænsen, turen kan køres i Golfen på et par timer) rejser mig op, og går den MEGET LANGE tur over til hans bord (der er 5 m). Hvad skal jeg sige? JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL SIGE TIL HAM!! Hallo Manuel hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi i hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi hi, hi how are you? Vi taler kort sammen, og jeg komplimenter alt hvad der er på hans krop, samt hans placering

Søndag 31. marts

Søndag er altid lidt mere stille, i og med det er sidste dag, og der ikke kommer helt så mange som til BB, CBB, PHYS. I dag er det bikinipiger, athletic fitness, body fitness. Jeg er mest imponeret over AF folket, men det er måske fordi jeg ikke selv er så god til chins/dips Synes det er fedt at have en god all round fysik, og ikke kun se muskuløs ud, eller have en god kondition! Ting der er værd at nævne, en AF gut havde det virkelig dårligt efter sin roning, og det kunne virkelig ses på hans posering efterfølgende - desværre. Jeg er glad for der altid er en læge tilstede! En svensk gut slog T-Pains rotid fra DM, med fire sekunder. Ouch. BF var også flotte at se på, nogen af dem desværre for hårde til klassen - men det er hvad jeg personligt synes er flottest.

Vi satsede på at blive hurtigere færdige end dagen før, da det var pak-sammen-og-tag-hjem-dag. Omkring kl. 18 var vi færdige, tror jeg nok, kan ikke helt huske det. Når jeg er afsted til den slags konkurrence, og på frivilligt arbejde, så glemmer jeg fuldstændig mit "nomrale liv". Det er som om man bare river tre dage ud af sin kalender, og forsvinder hen på en anden planet. Glemmer alt om hvem jeg er, hvad jeg laver, familie/venner, problemer og bekymringer, ALT. Det så vildt. Det er en kæmpe oplevelse, som jeg kun kan anbefale andre. Dog skal man være en smule BB interesseret, og det ved jeg godt der ikke er super mange der er herinde - der er faktisk også en del som slet ikke træner. Men hvis I får chance en dag...



LOADED CUP 2013 - THE ILLEST SHOW EVAAAAAAAAAAAAA

DuPont, NRGI-Park...
Som tidligere proklameret havde jeg konkurrence i går. Som jeg også tidligere har skrevet, havde jeg mildest talt ikke høje forventninger til løbet, da jeg overhovedet ikke synes jeg er der, hvor jeg burde være.
Løbet startede kl 18h00, hvilket ikke er optimalt for mig. Jeg er klart bedst om formiddagen, og synes også at mine ben var halvtunge allerede under opvarmning.
Jeg fik dog varmet godt op, fandt fokus og stillede mig til start. Jeg elsker det mode jeg kommer i, når jeg skal løbe race. Så er alt udenom helt ligemeget, og jeg sanser ikke helt, hvad der foregår omkring mig. Ved start, var der en der spurgte mig, hvilket pace jeg ville løbe i. "3:45", svarede jeg, hvilket fik ham til at give mig elevatorblikket og en rynken på næsen - jeg ligner åbenbart ikke en, der løber 3:45
Den første km tikkede ind på 3:30, hvilket var hvad jeg havde regnet med. Den første km på de korte distancer er altid den sværeste at holde ift pace, synes jeg. Herefter tikkede de regelmæssigt ind. Ruten var næsten helt flad, men selv den km, hvor der var en let stigning, gik det planmæssigt. De sidste 300 m. var på rundbanen på Aarhus Stadion, og da jeg kom derind kunne jeg se, jeg havde mulighed for at nå mit mål - 18:30 - hvis jeg pressede på. Det blev en sindsyg slutspurt, og jeg lod benene falde under mig, da jeg kom ind over stregen. To paramedicinere kom hen for at høre om jeg var ok, så jeg lignede åbenbart også en, der havde givet sig.
Mit ur sagde 18:32, men jeg var fuldt ud tilfreds. Jeg havde presset mit selv, og 2 sek fra eller til gør sgu ikke det store.
Dagens 2. optursmoment kom så da jeg kom hjem, og tjekkede den officielle tid - 18:30 og dermed ny PR!
Opv, 2 km
5 km @ 3:42, 90% HRR
Afjog 2 km

Lige en kort update fra DM raw:

Squat:
1. Forsøg: 110 - godkendt. Nem.
2. Forsøg: 120 - underkendt på dybden. For helvede!!
3. Forsøg: 120 - godkendt. Nem. Stævne PR!
At jeg bommede dybden på 2. forsøg gjorde at jeg ikke turde gå længere op, men fuck nu det. 120 er fint nok, det er 10 kg mere end sidst :-)

Bænk:
1. Forsøg: 85 - godkendt. Super let.
2. Forsøg: 92,5 - godkendt. PR 2,5 kg
3. Forsøg: 95 - godkendt. PR yderligere 2,5 kg!
Havde hverken regnet med de 92,5 eller de 95...fucking nice!

Dødløft:
1. Forsøg: 160 - godkendt. No problem!
2. Forsøg: 180 - godkendt. Også fint overskud. Pr!
3. Forsøg: 190 - underkendt. Hmpf...fik den pænt langt op, så det var lidt irriterende. Men hva faen, de 180 blev godkendt

I alt stævnePR på 30 kg. Det er godkendt, især set i lyset af de lidt uheldige omstændigheder mht sygdom i sidste uge.

Fucking fed stemning!!

Og ind til videre har OBBC høstet over 30 medaljer og masser af danske rekorder og mesterskaber. Det' LEE' !!!

Ih jeg synes du er sej til at smide fedt! Gid jeg havde lige så meget selvdisciplin!

Træning d 5.3
Løb
11 k - endnu et dejligt aften pas. Jeg skal helt tilbage til sommeren 2009 for at genkalde mig følelsen af, at benene bare kører og ikke er prægede af indre træthed og langsom restitution
Træning d 6.3
Spin
2 timer og 58 minutter 82 % af max.
Træning d 7.3
Svøm
1800 m - godt nok meget stille uden meget skub i båden. Well tilgengæld gode luftveje og ok temperatur. Mere svøm i morgen. Mødte skønne Spinderella og nabo J. Hygsomt og glæder mig til de to seje tøser skal være med på team F*ck cancer d 16.3
:hippy: