Henrik S.

Det har været en ganske fornuftig uge med lidt løb tirsdag, onsdag, torsdag, og så cykelture frem og tilbage til fritidshuset hhv. fredag og søndag. Kunne godt mærke, at der var gået 14 dage siden sidste gang på cyklen, så i sær fredag var sgu tung at komme igennem med varme, modvind hele vejen og virkelig meget ferietrafik. Jeg var træt i hovedet til sidst. Turen hjem i dag gik lidt bedre, selv om varmen klokken 14 til 17 også gjorde det til en udmarvende affære. Kan godt mærke, at det stadig er en lidt 'spinkel' cykelform, hvor jeg efter en pause på et par uger er tilbage ved start ... næsten ... for der er trods alt en lille smule mere power i benene end helt i starten.

Havde planlagt at køre langt i dag, så jeg var oppe lidt i 6, spise morgenmad, og gøre det hele klar så jeg kunne sætte mig på cyklen kl. 7 og drøne ud. Super lækker temperatur at starte ud i, og kørte ud til flyvestationen for det var hvad fantasien var til i dag. Helt fladt og ingen vind, så er flyvestationen altså helt perfekt når man bare skal klokke km. Da klokken nærmede sig 8.30 kørte jeg ud mod Kollekolle og joinede OCC der var en lille lukket skare på 5 ryttere, hvoraf den ene droppede fra undervejs. 

De kørte ud til Søsum, og så videre op til Slagslunde og Slangerup. Herfra fortsatte vi op mod Strø hvor der lige blev kørt et 10 minutters interval eller noget i den dur, og så ind til Skævinge hvor der lige blev gjort et kort hold for at fylde dunke op. De andre skulle køre 10x40/20 intervaller, og der sprang jeg over, netop for at spare benene bare en anelse. Ind mod Nørre Herlev, og så ud mod Kongevejen, Stumpedyssevej, Folehaven og så Strandvejen. Lidt leg måtte der godt være, så da der var helt frit på vejen, hoppede jeg derud og lavede dagens første ryk. Ind mod Vedbæk var der samling igen, og vi kørte stille igennem Vedbæk. Så rykkede jeg på den næste bakke, og fik lidt hul som så blev lukket igen. Ved bakken lige efter Skodsborgvej blev der trykket fra de andre, men den blev lukket igen, og jeg havde egentlig overvejet at rykke efter bakken, men der var en anden der kom mig i forkøbet. Så der var to der kørte afsted, og jeg kiggede på den 3. som jeg håbede ville lukke hullet. Det gjorde han så bare ikke. Så den klarede jeg, og da vi nærmede os de to andre huggede jeg til den og kom blæsende forbi dem lige inden bakken ved Strandmøllekroen. I det jeg kørte forbi dem kom der en lidt opgivende lyd fra den ene af dem  Jeg gik godt lidt kold på bakken, og blev hentet af 2 andre - den 3. var skivet. Den ene af dem kørte så kontra med det samme, og jeg håbede igen at den anden ville lukke, men han var i den grad færdig. Så jeg kørte op til den forreste, og så tog vi bare vores føringer ind mod Klampenborgspurten. Den havde været super nem for mig at snuppe i dag, men det gad jeg ikke rigtig, så jeg lavede lidt en foræring til den anden så han kunne vinde. 
Da der lige blev samlet op bagefter var der super god stemning, netop fordi der faktisk blev kørt cykelløb og ikke bare den sædvanlige monotone fart og så en spurt til sidst. De andre gjorde holdt ved Cranks and Coffee, og jeg fortsatte min tur, for manglede stadig lige over 65 km. Jeg havde håbet på at turen med OCC havde været lidt længere, men sådan er det nogle gange. Det fik mig ud på nogle lidt andre veje end dem jeg plejer at køre for tiden, så røg ned igennem Ørholm, og ud til Kongevejen. Op over Geels bakke, videre op til Rude stadion, og så hele vejen op til Blovstrød. Igennem Kirkelte, Karlebo, tilbage til Stumpedyssevej, Farum og så hjem. 
203 km, 6 timer og 25 minutter på rammen. 375 TSS. Perfekt optakt til en hvileuge :D 

Og jeg kørte så med nogle nye aerostrømper jeg har hevet hjem fra Kina. Snakkede med en fra gruppen i dag, der også havde købt nogle han kørte med. Han havde givet 250,- for dem. Jeg gav 14 dollars for 2 par inkl. fragt. Kina kommer. Og de sad faktisk oppe på hele turen. Hvordan de så klarer det efter et par vaske skal jeg ikke kunne sige. 

Ja tak, det var sgu ikke for småbørn. Jeg troede, at det 'bare' var en hjernerystelse, men efter en scanning viste det sig at være en ordentlig væskeansamling bag venstre side af panden, der trykkede på hjernen. Da de opdagede det, gik det edderbankeme godt nok stærkt med at få sat en operation i sving med vinkelsliberen i hovedskallen, så jeg kunne komme af med væsken og trykket. 
Det lyder godt, at der er skruet op for informationsniveauet. Jeg tænker også, at en god og grundig information potentielt kan forebygge følgeskader og senfølger, hvis patienten ved, hvordan det er fat, og hvilke forholdsregler der er hensigtsmæssige.
Nå, nok om sygdom. Der er snart Tour de France 

Ja, jeg har også generelt gode erfaringer med læger, faktisk. Det slog mig bare i går, at hun var meget kommunikerende og forklarende. Men det er vel også en naturlig del af pakken som praktiserende læge, hvor man kan få alle former for patienter og diagnoser serveret og skal forklare sig ud af det. Går man den karrierevej, så er man måske også (og skal helst være) en 'people person'.
I 1990'erne præsterede jeg to gange at foretage banale fald på cyklen, og anden gang fik jeg en væskeansamling i hjernen, som skulle opereres babu-babu. Det gik sådan set fint nok, men da undrede det mig, at jeg selv skulle bede om en forklaring fra 'systemet'. Efter en uge eller to fik jeg foretræde for en læge, som forklarede mig forløbet, men den skulle jeg faktisk selv bede om.
Her tænker jeg, at patientorientering på hospitaler måske også bliver prioriteret højere i dag end dengang. Min operation foregik på neurokirurgisk på Riget, og det bliver jo ikke finere (iflg. Fru Drusse), men dengang sad man ikke sådan i rundkreds og gennemgik det hele, før man blev sendt hjem med dræn i hovedskallen og det hele. Da vi selv bad om en samtale, fik vi den, og lægen var faktisk vældig god til at forklare.

Enig 
 
Update
Træning d 3.7
Yoga
1 dejlig time
Styrke
Skøn PT træning med coach Stine 
Svøm
1000 m på svømmestadion med altid skønne miss Spinderella 
Træning d 4.7
Yoga 
Dejlig time fra morgenstunden
Styrke 
Stram op med masser af funktionel træning og ikke mange pauser = very nice 
Havde egentlig også forberedt mig på løb og styrke søndag men var (for engangs skyld) i et fabelagtigt oprydnings/rengøringsflow og havde jo desuden også vagten + vidste, at de her ferie dage (forhåbentligt) ville byde på lidt ekstra træning. 
Mht stats så har jeg tænkt rigtig meget over det med vaner. Gode/dårlige og så at nogle ting er ret kontekst afhængige. Slik er nok altid dårligt men en kop kaffe ind imellem kan være lækkert og i går fik vi et dejligt glas rosé vin for at fejre det sidste halve års gode svømme indsats. Sådan et enkelt glas i godt selskab, er jo ikke skidt. Hvis jeg derimod drikker en halv flaske alene fordi jeg føler mig ensom, aLone og ender med at blive dårlig. Ja så er det jo ikke godt. På samme måde med kaffen, så kan lidt være ok, så længe, at jeg blender det med masser af god træning/frisk luft og ikke er for stresset = ligger søvnløs med grublerier. Mange af de dårlige vaner er lettere at drive på flugt, hvis jeg sørger for at erstatte dem med sunde gode ting. Har fx slet ikke overvejet, eller følt mig fristet af slik siden i torsdags. Ja simpelthen fordi, at jeg sådan har haft nydt dejlig skyr med muësli og bær om morgenen + til dessert. Søndag drak jeg bare the og de sidste to dage har jeg tilgengæld haft drukket en enkelt kop Nescafé om morgenen.
Arbejde og pendling er jo snarere vilkår end vaner men der kan jeg også mærke, at tilpas arbejde er super godt for mig pga mening, struktur, noget socialt. Bare ikke når det bliver for meget og der ville det gøre en forskel, hvis jeg arbejdede på at være mere effektiv = ikke havde så meget at indhente om aftenen/weekenderne. Pendling vil ofte være mest negativt da det er ekstremt tidskrævende, gør mig lidt små køre syg og alligevel så bliver jeg nødt til at prøve at vende det til noget positivt. Fx udnytte tiden til at sove, spise, organisere, læse og først og fremmest delvist blive brugt som træning - enten ved løb mellem Gødstrup/Herning st, Århus/Hørning, cykeltur til og fra Skanderborg, eller hvad har vi ..... Hotel bypasser pendling men betyder mange dage væk fra min egen mad/seng + at det koster en del penge, som jeg skal bruge på at købe en masse Nepal udstyr. 
Bliver nødt til at finde den livsstil, hvor jeg pakker let rygsæk, kommer tidligt op og så bare ud over stepperne. 
Har købt og er startet på at skrive i ny dagbog for tror, at noget af det allervigtigste bliver at være ærlig og bevidst overfor mig selv mht hvad jeg gør, hvornår og hvorfor. Tvinger jeg kaffe i mig for at overleve dagen trods dårlig mave og ingen søvn. Eller er jeg i stand til at snuppe et par dage, hvor jeg nyder the. Går det med at drikke lidt vin med familien i de her dage, eller bliver jeg grumpy og moody + for mærket i morgen tidlig, når det igen er tid til træning med super coach Stine. 
Nå det var mange tanker men kommer til at forlade alt/eller intet mindsettet med at tælle dage, hvor jeg alligevel lidt OCD agtigt får oplevelsen af at mislykkes på for mange fronter, hvis det hele skal være forbud på forbud.
Apropos OCD så læste jeg med stor fornøjelse Olav Hergels "Jeg husker dagen som lys" = fabelagtig beretning på utroligt mange planer. Det er indre KBH og Nordsjælland nogle år før min tid som ung og alligevel, så er der meget, som er super genkendeligt, inkl i forhold til den indre rejse, som det er at blive voksen - eller i hvert fald ældre. Ved stadig ikke, hvor voksen jeg vil betegne mig selv som, men det er måske netop udtryk for nogle af de ting, som jeg i de her år er blevet klogere på, at jeg altid har haft kæmpet med, som fx impulsivitet. I bogen beskriver OH også en vidunderlig rejse til Grækenland (egentlig indgår der to rejser) og jeg fik bare lyst til at tage tilbage til Santorini eller Kreta, som jeg besøgte med stor fornøjelse i mine unge dage. Nå ikke ligefrem bade/dase ferie, som der venter forude i horisonten. 
Dejlig dag/uge til boardet
 

3 *** til det hotel. Godt valg.

Sidste uge bød på lidt løb stort set alle dage, men jeg kom aldrig af sted på cyklen. Nu hvor jeg alligevel er i en overgangsfase uden de store mål i sigte, og hvor løberiet føles lidt tungt, er jeg - igen, igen - gået tilbage til løb i de flade sutter. Ja, jeg har sågar luftet løbesandalerne et par gange. Det fungerer som sådan en nulstilling/tilbage til fabriksindstilling at gå tilbage til fladfodsløb, så det holder jeg foreløbig fast i. Det er også det mest skånsomme for resten af kroppen, og det fokuserer jeg på lige nu.
For der er nyt fra sundhedsfronten! Med alderen skal jeg åbenbart have de mest almindelige skavanker, for efter et besøg hos lægen kan jeg konstatere, at jeg har lidt lyskebrok. Nu forestiller du dig sikkert en kæmpe ballon i lyskenområdet, men det er altså bare en lille, overskuelig udposning, navnlig ved anstrengelse. Lægen vurderer, at vi er langt fra en operation, jeg skal bare være opmærksom og holde øje. Og så skal jeg en tur omkring Bispebjerg for en scanning og vurdering efter sommerferien.
Ligesom med mit blodtryk er der intet eksotisk ved lyskebrok hos modne herrer. Jeg har valgt to af de mest almindelige skavanker, man kan have, så der er ikke mange respektpoint i det Det er en god ide at undgå supertunge løft, men jeg kan heldigvis løbe og cykle som normalt. Med tiden kan et brokbælte være en god idé, men jeg sætter min lid til, at der er lang vej til et egentligt indgreb. Jo mindre de skal skære i mig, desto bedre. Og desuden er det på nuværende stadium en fuldstændig symptomfri skavank.
I øvrigt kunne jeg konstatere, at min lægepraksis åbenbart har medvind, for nu er de ved at være fir eller fem læger, og der er run på. Jeg var hos den senest tilkomne, en ung, kvindelig læge, og hun var god og grundig. På briksen æltede hun i hvert fald dybt rundt i mine indvolde for lige at sikre sig, at der ikke var andet. Henvisningen var også klaret i løbet af nul komma niks, og hendes råd var gode og nede ved jorden. Generelt har jeg et godt indtryk af de unge læger, der har klinikken, de er altså gode til at kommunikere.
Så ikke mere brok herfra 

Har et par bøger af en spøjs, tysk aldersforsker, der hedder Sven Voelpel. Nu er det et stykke tid siden, men jeg kan huske, at hans anbefaling til morgenritual var åndedrætsøvelser. Måske ikke ligefrem meditation, men dog en form for meditative åndedrætsøvelser, hvor man fik åndedrættet helt ned i mavsen, før man sprang ud af sengen og startede hamsterhjulet. Det lyder - sådan rent intuitivt - fornuftigt. 

Er det egentlig fuldstændig-bombastisk-stensikkert-100 procent et faktum, at du ikke kan finde et andet sted at bo? Uden at være super sensitiv, ville jeg da blive idiot af at bo i din lejlighed, hvis der er bare tilnærmelsesvis de støjgener, du beskriver.
Vi havde engang en stor lejlighed på Østerbrogade, hvor vi havde soveværelse to forskellige steder i den tid, vi boede der. Det ene værelse stødte op til nogle naboer, der jævnligt skændtes med hinanden. Og det andet var under et klubværelse, hvor beboeren kom hjem mellem 23 og 24, hvorefter han begyndte at skubbe samtlige møbler rundt i rummet (sådan lød det i hvert fald).
Jeg er fuldstændig afhængig af at få min nattesøvn, og der var vitterligt lange perioder, hvor jeg lignede en hængt kat og slet ikke kunne hænge sammen. Vi flyttede fra lejligheden ud i et hus ved Utterslev Mose, hvor der var super stille, og det løftede trivslen markant.
Det samme gælder, hvor vi bor nu på Frederiksberg og kan sove med åbne vinduer uden støjgener. Det er guld værd! Og derfor tænker jeg, om du ikke på en eller anden led kan kringle dig til en anden bolig. Du har ikke skolesøgende børn og kan - bogstavlig talt - hoppe på toget og tage på arbejde mange steder fra.
Er det helt udelukket?

Er det egentlig fuldstændig-bombastisk-stensikkert-100 procent et faktum, at du ikke kan finde et andet sted at bo? Uden at være super sensitiv, ville jeg da blive idiot af at bo i din lejlighed, hvis der er bare tilnærmelsesvis de støjgener, du beskriver.
Vi havde engang en stor lejlighed på Østerbrogade, hvor vi havde soveværelse to forskellige steder i den tid, vi boede der. Det ene værelse stødte op til nogle naboer, der jævnligt skændtes med hinanden. Og det andet var under et klubværelse, hvor beboeren kom hjem mellem 23 og 24, hvorefter han begyndte at skubbe samtlige møbler rundt i rummet (sådan lød det i hvert fald).
Jeg er fuldstændig afhængig af at få min nattesøvn, og der var vitterligt lange perioder, hvor jeg lignede en hængt kat og slet ikke kunne hænge sammen. Vi flyttede fra lejligheden ud i et hus ved Utterslev Mose, hvor der var super stille, og det løftede trivslen markant.
Det samme gælder, hvor vi bor nu på Frederiksberg og kan sove med åbne vinduer uden støjgener. Det er guld værd! Og derfor tænker jeg, om du ikke på en eller anden led kan kringle dig til en anden bolig. Du har ikke skolesøgende børn og kan - bogstavlig talt - hoppe på toget og tage på arbejde mange steder fra.
Er det helt udelukket?

Lidt overkropstræning igen men ingen cykling. Jeg føles let til bens men de er alligevel ikke ikke helt friske. Og det er jeg slet ikke - OT herfra

Episk lortenat. Naboerne spillede halvhøjt og sang sørgmodige slavesange (tror jeg det var). Hun sang ikke så højt men når han så stemte i…. Godt det samme, for overboen der normalt går i seng omkring 23:30, gik først i seng ved 1-tiden og kørte formel 1 med skydedørene til soveværelset.
Dertil vågnede jeg nok 8-10 gange i løbet af natten, så var ikke særlig frisk til morgen.

Da jeg hældte havregryn op, fik jeg straks kvalme.
De sidste uger har jeg fået kvalme ind i mellem. Bare 5-15 sekunder. Ikke noget med opkastfornemmelser men måske lidt mundvand. Den sidste uge eller to er det også kommer efter jeg har spist eller drukket noget med kalorier i. 
Når man holder det sammen med at jeg får trykken for brystet, når naboerne knalder med dørene osv, så ligner det typisk stress. Passer også fint med at jeg hele weekenden glædede mig helt vildt til at komme på arbejde og jeg flere gange i den sidste tid, har taget mig selv i at være sur og irriteret når jeg nærmede mig fyraften.
De fleste har nok byttet om på arbejde og fritid men det er jo typisk mig at være omvendt 

Jeg kan dog godt frygte lidt hvordan blodtryk osv har det, eftersom jeg helst skal bestå helbredsgodkenden til efteråret. De overvejelser kan altså godt give lidt knuder i maven.

Men det gode…. Det første statiske hold ved 90 grader holdt næsten et minut. Efter 50 sekunder var jeg sikker på at kunne sveske den hjem men da jeg manglede tre sekunder, sank jeg hurtigt igennem. Jeg fører ikke længere “dagbog” over den slags men jeg tror at det er ny PR efter det med armen. Og “minuttet” burde være til at opnå, når jeg mangler så lidt.
(Mere kvalme, så jeg spiser mindre og taber noget af flæsket. - så burde den være der….. det er måske ikke så tosset alligevel)

Speaking of aerodynamik og marginal gains, så lavede jeg et opslag i en FB gruppe i sidste uge omkring hvilket dæk der var det hurtigste til dæk og slange. Allerede da jeg  lavede opslaget tænkte jeg at det kunne gå alle vegne, og alle mine fordomme blev bekræftet  Der var ham der anbefalede nogle dæk der ikke punkterede så let, så han var vant til at køre Paris-Brest-Paris og andre brevetløb. Så var der ham der anbefalede tubeless, selvom jeg skrev at det ikke skulle være tubeless. Og så var der ham der anbefalede mig ikke at tænke på teoretiske gains, men bare køre 50 km ekstra  Jeg spurgte ham hvor mange ekstra watt det ville give mig, og det kunne han ikke svare på. Den bedste kommentar kom dog da Frederik Muff, der samme aften blev 5'er til DM i enkeltstart, svarede at han normalt kørte 30.000 km om året, men han ville da lige køre 50 ekstra, for så kunne det være han kørte endnu hurtigere.

En uge med lidt af hvert, og det er meget fint. Lidt løb mandag til torsdag, inklusive en dag med et besøg i Puregym, som jeg har sjoflet i alt for mange uger. Resultatet var, at selv en let omgang vægttræning i maskinerne kunne mærkes dagen derpå. Til gengæld har jeg sluttet af med to glimrende cykelture til fritidshuset og retur, som ikke har mærket kroppen meget, selv om sidste uge kun bød på en enkelt lille tur som alibi. 
Bruger stadig den tunge Focus som transportcykel, og det fungerer fint. På turen derned tvang jeg mig selv til at tage et stop undervejs og tanke op med sportsdrik og noget druesukker. Det gjorde fandens til forskel. Det er ikke min spidskompetence at tage pauser undervejs, men jeg kan godt se værdien i det, når jeg får det gjort. Regner med at få luftet Storck'en i den uge, der kommer nu.

En uge med lidt af hvert, og det er meget fint. Lidt løb mandag til torsdag, inklusive en dag med et besøg i Puregym, som jeg har sjoflet i alt for mange uger. Resultatet var, at selv en let omgang vægttræning i maskinerne kunne mærkes dagen derpå. Til gengæld har jeg sluttet af med to glimrende cykelture til fritidshuset og retur, som ikke har mærket kroppen meget, selv om sidste uge kun bød på en enkelt lille tur som alibi. 
Bruger stadig den tunge Focus som transportcykel, og det fungerer fint. På turen derned tvang jeg mig selv til at tage et stop undervejs og tanke op med sportsdrik og noget druesukker. Det gjorde fandens til forskel. Det er ikke min spidskompetence at tage pauser undervejs, men jeg kan godt se værdien i det, når jeg får det gjort. Regner med at få luftet Storck'en i den uge, der kommer nu.

En uge med lidt af hvert, og det er meget fint. Lidt løb mandag til torsdag, inklusive en dag med et besøg i Puregym, som jeg har sjoflet i alt for mange uger. Resultatet var, at selv en let omgang vægttræning i maskinerne kunne mærkes dagen derpå. Til gengæld har jeg sluttet af med to glimrende cykelture til fritidshuset og retur, som ikke har mærket kroppen meget, selv om sidste uge kun bød på en enkelt lille tur som alibi. 
Bruger stadig den tunge Focus som transportcykel, og det fungerer fint. På turen derned tvang jeg mig selv til at tage et stop undervejs og tanke op med sportsdrik og noget druesukker. Det gjorde fandens til forskel. Det er ikke min spidskompetence at tage pauser undervejs, men jeg kan godt se værdien i det, når jeg får det gjort. Regner med at få luftet Storck'en i den uge, der kommer nu.

Ikke meget at tilføje, ud over at jeg som lovet er begyndt på at blive lidt bedre til at holde fast i løberiet. Det er ikke superlangt og ikke så intensivt, at det gør noget, men nu har jeg sat frekvensen til stort set at få løbet lidt hver dag om muligt. Til gengæld bød sidste uge kun på en enkelt 30 km-tur på raceren, så det var ikke noget at prale af. Jeg valgte dog det tage sådan en symbolsk tur for lige at holde bagdelen klar til næste gang, turen går på cykel til fritidshuset, som godt kunne blive næste weekend allerede.

Det er sgu godt nok en solid tur 

Det er sgu godt nok en solid tur 

Det er da et super godt sted at træne intervaller. Ligesom på en racerbane og helt uden forstyrrende elementer. Når jeg tidligere har brugt den, har jeg også undret mig over, hvor øde og tomt, der ofte er. Der kan være andre på cykel og speedskatere og den slags, men ellers har man den tit for sig selv, mere eller mindre. De år, jeg trænede med ABC Motion, øvede vi tit rulleskift derude, fordi man kunne koncentrere sig 100 procent om teknikken.

Jeg har som bekendt dyrket sport i to perioder - først som cykelrytter i knap seks sæsoner og så som løber i knap to sæsoner. Det var i den yngre stenalder, så stort set intet er dokumenteret med tal og fine grafer. Det var jo heller ikke det, det drejede sig om. Det handlede om konkurrencer og om at banke de andre, før man selv blev banket. Gennemsnitsfarten i et cykelløb eller i en konkurrence på atletikbanen var inderligt ligegyldig, for det var placeringen på målstregen, der betød noget. Min træning som motionist er mange gange bedre dokumenteret takke være løbeure og cykelcomputere 
Når det er sagt, så førte man som løber to regnskaber: et i forhold til de andre til stævnerne og så et tidsregnskab i forhold til, hvor man lå henne på distancerne. Så selv om dokumentationen og registreringen dengang var ret mangelfuld, så er der nogle tider, der trods alt har bidt sig fast.
Jeg har fx to tider med i en jubilæumsbog for min daværende løbeklub, så dem har jeg bevaret. Den ene af dem er min bedste tid på 1 mile. som var 4:25:5. Det vil sige, at jeg var 26 sekunder fra en drømmemil. Det lyder ikke af meget, men det er altså forskellen på en Skoda Fabia og en Formel 1-racer på atletikbanen. Hæderligt, men lysår fra at være rigtig hurtigt.
Lørdag aften til Diamond League i Paris satte norske Jakob Ingebrigtsen (22 år) VR på distancen 2 miles. Nok ikke den mest eftertragtede rekord, for det er en lidt under 'skæv' distance, men han løb altså ikke alene en drømmemil på 3:57, men to af dem i træk, da han trykkede verdensrekorden med 4 sekunder ned på 7:54 for 2 miles. Det er så ubegribelig hurtigt, at det ikke er til at forstå. Han lå en halv langside foran konkurrenterne fra bl.a. flere afrikanske løbernationer, da han kom i mål. Han har potentialet til at rydde bordet for mellemdistancerekorderne (som han ellerede har gjort det for diverse aldersgrupper i de foregående år).
Rekorden er noget, der ligner 2:27/km eller over 24 km/t i knap 8 minutter. Vildt.

Tusind tak kære Henrik og ja så dårligt, som jeg havde det i går, så var der ikke så meget valg. På et eller andet tidspunkt, så var det som om, at det vendte og begyndte at gå lidt fremad. Var kortvarigt vågen ved 5 tiden, hvor jeg fik fyldt opvaskemaskinen og så salige 3 timers søvn mere = tak til rehab (kaffe) dag 2  
Kunne så også åbne munden tilstrækkeligt til at se, hvor grim og belagt min højre mandel ser ud. 
 
Der har også haft været skrevet meget om stigningen i antallet af Streptokok infektioner i de sidste måneder, så passer nok meget godt. Forhåbentligt går det langsomt den rette vej nu. 
Fik bogen “Mountanering - The Freedom of the Hills” i går og fik også bladret en del i Matt Fitgeralds “80/20 Triathlon” bog. Er i øjeblikket lidt fristet af at teste den varierede træning, som så samtidigt er opbygget fuldstændigt som de sidste måneders løbepas. Det ville give lidt færre løbepas men mere kvalitet til svømme passene og cykling har tidligere for mig jo været rigtig god cardio. Ligesom svømningen jo også i høj grad er det. 
Nå som sagt kaffe rehab dag 2, alkohol dag 24 og slik dag 5. Vejer mig ikke i de her dage men må tilbage til det når jeg kommer på fode igen. 
Tilsidst lille inspirations video til det bjerg, som jeg arbejder på at komme i nærheden
 

Get well soon. Det lyder da, som om du har prioriteterne i orden. Når det virkelig bider, så handler det da i høj grad om at slå over på survival mode, hvor helbredet har førsteprioritet.

God bedring. Lyder som en god beslutning. Det var nok blevet en meget lang dag på kontoret - og så med en krop i underskud bagefter.

Hold da op, det er da lidt af en cliffhanger med det halvmaraton 
Det er jo kun dig selv, der kan mærke på dagen, om det er OK at løbe eller giver bedre mening at springe over. Jeg er sikker på, at du vil være super glad for at have gennemført, men jeg er sjovt præcis lige så sikker på, at verden ikke går under, hvis du vurderer, at det er bedre at skippe det. Jeg tror - og her gætter jeg bare  - at der nok skal komme andre halvmaratonløb i fremtiden.
Som altid er vejen derhen lige så vigtig som målet. 

Har godt nok sjoflet træningen i denne her uge. Ikke på grund af for meget arbejde, men snarere på grund af for lidt. Som selvstændig freelancer bliver jeg altid lidt ufokuseret, når der er lavvande i ordrebogen, og så kan det sagtens gå ud over træningen. Men efter tre dage uden andet end lidt transportcykling mandag til onsdag, fik jeg da endelig løbet en OK tur i dag.
Generelt er løbetræningen temmelig tung, mens cykelturene egentlig er gået ganske godt, alt taget i betragtning. Så nu har jeg besluttet mig til lige at stramme ballerne lidt og holde fast i løbetræningen i stedet for at springe dage over. Man har det jo bare så meget bedre, når man kommer af sted, og hvis jeg holder fast i nogle kortere ture med lidt mere intensitet strøet ud over turene, så må det da give bonus på et tidspunkt. 
Ellers er der styr på tingene helbredsmæssigt, så jeg kan ikke skyde skylden på andet end dovenskab og mangel på fokus.
Blodtrykket ligger fint og endda nogle dage pænt langt under grænseværdierne. Der kan være en enkelt dag, hvor det er >135 over >85, men det er outliers, for generelt er der 100 procent styr på det.
Det samme med vægten. Den ligger meget stabilt omkring 76,5 kg plus/minus 300 g. Sjofler jeg træningen og giver den lidt ekstra gas med søde sager, sniger den sig op på 77,5 kg. Har jeg haft nogle meget lange træningsseancer og holdt meget igen med måltiderne, kan den lige smutte ned i 75-komma-et-eller-andet, men det er også de udsving, der er. 
Jeg har da luret på at tage en periode, hvor jeg holder meget igen for at komme fast ned på 75 kg (det er et dejlig halvrundt tal, men jeg er sgu usikker på, om det vil være godt for noget. Jeg tror, kroppen er god til at finde en balance og gider ikke gå efter et tal uden lige at mærke efter, om det er godt for kroppen.
En anden sjov ting ved at følge vægt og blodtryk er, at der også for mænd kan være sådan nogle cykliske udsving. Uden at ændre på nogle variable kan vægten godt pludselig snige sig lidt op i en periode for senere at falde igen. Eller falde for dernæst at stige igen. Det virker som om, der indimellem bare er lidt mere væske i kroppen.
Det var mange ord, der kan opsummeres i, at jeg vist ikke rigtig har noget at klage over - på nær kløende øjne pga. græspollen.