Henrik S.

Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag.
Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen.
Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater.
Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet.
For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.

Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag.
Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen.
Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater.
Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet.
For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.

... og når han det ikke, skal han begå harakiri med blyanten ved næste station 

Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.

Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.

Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.

Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.
Træls...
Hvad er status egentlig på din?

Ja, præcis, jeg er jo heldigvis nogenlunde lige begejstret for både løb og cykling. Potato/potato. Eneste ankepunkt lige nu er, at det nærmest tager en halv timer at få krænget alt vintertøjet på til en cykeltur, hvor et par tights og en løbejakke er klaret på et par minutter 

Tak for tip. Det vil jeg nørde med en dag.

Jeg fik min første rød/hvide Schrøder i 1976, købt brugt. ALT var boret ud på den. Bremsegreb, klinger, bagskifter, you name it. Helt utroligt, at intet knækkede på et eller andet tidspunkt 

Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer. 

Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. 
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147

Fair og det er jo selvfølgelig forskelligt med smag og behag desangående.
Jeg synes den er pænere med brede sutsko og i en matchende farve.
 
Vigtigst er det selvfølgelig at det giver dig køreglæde!!!
og overvej en 52 - Du træder jo ikke så mange watt længere ;)
Skal det være lidt billigere kan du jo lige slide kæde/klinge op før du skifter dit drivetrain. 

I forhold til klingen skal du være opmærksom på, at SRAM's forskiftere er kendt for at skifte knapt så kontant som fx Shimano. SRAM var også dem, der først droppede forskifteren helt og gik til 1x. 

De klinger du har på nu, er ikke kun aerodynamiske. De er også voldsomt stive, hvilket hjælper ved skiftet. Stronglight er nok i den anden ende af den skala.

Angående hjulene: Smag og behag er forskellig, men CXP 33-fælge går man nu sjældent galt i byen med :-)

 

Den skal da beholde de høje fælge - de står jo perfekt til tykkelsen af rammerørene og farvemæssigt harmonerer det også.

Og ja, det med krankarmslængde er ved at være in at kigge på. Især når man har en lidt gul dåbsattest, skulle der være fordele ved ikke at skulle krølles så meget sammen med pedalen i topstilling.
Nu er det ved at være for sent for i år, men pedalerne på Skrumlet kan sættes i fire afstande, så det må jeg prøve at fifle med næste år. Altså hvis jeg husker det  

Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører  Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.

Apropos ovenstående opslag: Nu skal Brutus jo snart hentes ned fra krogen til en forårstur. Han står rimeligt 'massivt' i sit udtryk (for nu at sige det diplomatisk) og fungerer sådan set glimrende. Alligevel lurer jeg på at lette udtrykket lidt og vægtoptimere ved samme lejlighed. På ebay.de er der et sæt Tune Sichere Bank til salg, der er lettere end de voldsomme carbonhjul. De står til 280 euro. MEN, hvis jeg gør det, skal der næsten også andre klinger/pedalarme til i stedet for de flade aeroklinger, og så er vi pludselig ude i et større projekt. Tænke, tænke ... nå, den tid, den glæde. En af fordelene ved at køre på teknik fra i forgårs er jo, at de fleste ting er ret overkommelige via fx ebay.de
EDIT: Nå ja, jeg kan sgu da bare skifter klingerne, hvis det er. Det er vist standard 130 BCD. Så vidt jeg husker min børnelærdom, er Stronglight klinger nogle af de letteste. Så kunne jeg samtidig gå fra den monstrøse 54t til 53t som den største ...

Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.

Træning d 10.3
Cardio
Gang på løbebånd med elevation på 15 % ca 15 min. Havde ondt i hofte ovenpå løb lørdag, så NO GO og skal måske til at gøre noget mere aktivt, som fx udstrækning, frosne ærter eller hvad ved jeg. 
Styrke
Super dejlig træning med coach Stine. Masser af overkropstræning og godt brugt til sidst. 
Nu har jeg ikke super løber Henriks poetiske sprog men lørdag eftermiddag rigtig dum mave, så lå endnu mere på sofaen i min dyne. 
I dag taget gymnastik tøjet på fra morgenstunden i håb om at kunne nå noget gang på løbebånd, alternativt gå de 7 km fra Gødstrup til Herning st. Det kunne også være ok, hvis jeg kunne komme afsted i tide. 
Har jo haft været betydeligt foran på Matematikkuren men skal passe på, at jeg ikke misser pointen, hvor systemet skal indstille sig til, at aftenvægten hver dag er lidt lavere og at der kommer lidt mindre ind. Har haft svinget rigtig meget de sidste dage, så må lige være opmærksom. 
Stadig god fornemmelse af at være mæt og veltilpas meget af tiden og når jeg er sulten, så har jeg en god følelse af rigtig sult. 
Stats:
Kaffe dag 90, alkohol dag 93, slik dag 20, morgenvægt 54,1 kg. Aftenmål i justeret plan 55.1 kg. 
Dejlig dag/uge til boardet  

Ak ja det er virkelig irriterende og netop som der ind imellem kommer lidt flow i træningen. God bedring med knæet og ja heldigvis er der jo “anderen methoden” til at holde kroppen i gang

Nå, det er vist mere reglen end undtagelsen, at der ikke skal være nogle bump på vejen, men det er der selvfølgelig også noget betryggende og genkendeligt ved  
Efter mit bakketons onsdag blev mit venstre knæ lidt gummiagtigt og gjorde lidt naller, og hvis der er noget, jeg har respekt for, så er det knæene. Så jeg holdt fri dagen efter og har siden kun løbet kortere ture - to gange med pitstop i Puregym til hhv. lidt styrketræning og til 30 minutter på en spinningcykel (for trods alt lige at få presset pulsen lidt). I dag har jeg så benyttet mig af lejligheden til at trille en tur på den gamle Raleigh, jeg anskaffede mig sidste år.
Den kører snorlige, men jeg må nok se i øjnene, at den trods alt et par cm for lille, så på et tidpunkt skal den nok videre til en anden ejer. Indtil da skal der rulles lidt flere forårsture på den, for den giver en herlig old-school køreoplevelse.
Der har ikke rigtigt været yderligere bøvl med knæet, så min hypotese er stadig, at jeg lige pludselig gav den for meget gas op ad bakkerne. Det taler så ind i en lidt bredere dagsorden, hvor jeg godt kan mærke, at kroppen generelt bliver lidt mere skrøbelig. Et ømt led hér, en træt ankel dér - ikke alarmerende, men alligevel sådan et lille forvarsel om, at det går den gale vej. Jeg er glad for, at jeg kan hoppe over på cyklen, hvis der kommer yderligere skavanker med løberiet. Cykling (og svømning) må være noget af det mest skånsomme for kroppen.
Jeg tester knæet af med lidt kortere løbeture i den uge, der kommer. Det kan også være, jeg bider hovedet af al skam og løber lidt på løbebånd, hvor man kan hoppe af, lige så snart der er noget bøvl. Det kunne give meget god mening, selv om indendørs træning er noget, fanden har skabt.

Pyha, hvor kan jeg bare huske de år, hvor sygdom og dårligdom og løbende næser bare kom væltende oven i hinanden på de mest upraktiske tidspunkter nærmest uafbrudt. Det er voldsomt frustrerende, og man tror, at det aldrig holder op, men det gør det jo. Her på matriklen starter vi snart forfra igen, når den yngste(!) af vores børn skal være far. Jeg forudser en tilbagevenden til hyppige børpasninger og snottede næser. 

Man kunne også kalde det sommerfugle i maven af alle de forkerte grunde 

Man kunne også kalde det sommerfugle i maven af alle de forkerte grunde