Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,938
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    308

Reputation Activity

  1. Like
    Henrik S. got a reaction from Gregers TF in Motion i balance™   
    ... bliver nødt til lige at supplere med et klip af de sjovere: American Ninja Warrior i Las Vegas, hvor en uventet deltager går på scenen og klarer det forbløffende godt
    http://youtu.be/PN_WMG2Q5pQ
  2. Like
    Henrik S. got a reaction from Schroinx in Motion i balance™   
    Det er de sjoveste ting, der dukker op under en flytning. Blandt andet et papirdiplom fra tiden før internettet. I 1989-90 var jeg begyndt at træne lidt mere målrettet igen og fik tiltusket mig startnummer 87 til mit livs første E-løb. Det rakte til en placering som nummer 37, tror jeg. Så må man bære over med, at mit efternavn er stavet forkert
    Nå ja, når nu man bare er tilfreds med at tøffe af sted i et sindigt tempo, så er det da rart at kunne lune sig ved, at det gik stærkere engang

  3. Like
    Henrik S. reacted to Arcus in Den kedelige gamle mands ultra løbe log.   
    Nå. Det er efterhånden ved at være længe siden jeg har opdaterede her inde. Tiden har været knap, og når jeg endelig sidder foran computeren er det normalt vis endomondo der bliver opdateret med en løbe beskrivelse, osv.
    Men tænkte at jeg da lige ville give en lille opdatering fra de sidste måneders træning frem mod 12 timers løbet i Sæby den 30. Maj.
    Jeg har primært trænet det lette/rolige løb, hvor pulsbelastningen ikke kommer over 70%HHR. Det er lidt udfordrende til tider da jeg bor et sted med mange bakker, men fordelen er at det giver lidt ekstra træning, ift. At bo et næsten fladt sted som jeg gjorde før. Kan tydeligt mærke at jeg er blevet bedre på stigningerne.
    Jeg har lige så stille forsøgt at finde en trænings mængde og form, der har kunne passe ind i hverdagen, så der også har været tid til børn og kæreste. Det er efterhånden lykkedes mig, selvom jeg ikke syntes jeg er helt i land endnu, da mængden ikke er helt deroppe hvor jeg kunne ønske det. Løsningen ligger dog lige for, da det handler om at få smidt nogle doubler ind. Da jeg ikke er en stor fan af at stå tidligt op er det dog noget jeg først går i gang med nu, hvor det ikke er kulsort (og koldt) uden for.
    Siden jeg sidst opdaterede i starten af Februar, er jeg faktisk gået fra at være maraton løbet til at være ULTRA LØBER, da løb over 50 kilometer normalt vis betegnes som ultra løb.
    Formanden i den lokale løbeklub, havde arrangeret et løbe event, hvor man kunne løbe en 5.6 kilometer rundstrækning, i op til 8 timer. Jeg havde prøvet ruten og konceptet af 2 uger tidligere den 7. februar, hvor jeg løb 27 kilometer på ruten, så jeg vidste hvordan det fungerede. Ret enkelt med depot i Tårs Hallen, hvor man også kunne have egne ting stående.
    Så den 21. Februar begav jeg mig af sted de 5 kilometer til Tårs for at løbe. Planen var at jeg ville løbe over 50 kilometer i et tempo mellem 6.00-6.30 min/km og forsøge at holde pulsen nede under 70%HHR.
    Vejret var helt perfekt, da der ikke var en vind der rørte sig, og temperaturen var lige omkring de 1-5 plus grader. Eneste minus var at min mave ikke var helt i orden, men det kommer vi tilbage til.
    Som energi, udover det der var i depotet havde jeg blandet en gang Sunquick saft, der har samme energi sammensætning som en generisk sportsgel.
    Der var 2 andre løber der stod klar klokken 8 om morgenen til at løbe, men der var flere der ville støde til i løbet af dagen, og løbe nogle rundture.
    Da jeg valgte at følge med de 2 løber, blev tempoet en smule hurtigere en de tænkte 6.00-6.30, og snittet kom til at være omkring de 5.40-5.50 men pulsen var ganske fin, så det bekymrede mig ikke så meget. Da jeg ikke gik efter tiden, og tog det som en træningstur gav jeg mig god tid i depotet når runden sluttede. Jeg sørgede for at få drukket vand, og smidt lidt energi om bord.
    Efter 2 runder og 11 kilometer fik jeg følgeskab af en gut jeg har løbet med før. Vi fulgtes faktisk ad resten af dagen, hvilket var super hyggeligt, og helt sikkert hjalp på energien.
    Jeg fik en smule bøvl med maven omkring de 22 kilometer, og var nød til at spise 2 panodil. Det hjalp en smule. Jeg havde faktisk ikke nogle super alvorlige kriser, og det var rimeligt nemt at løbe de første 40 kilometer. Der sker noget i kroppen og hovedet når man ved at man skal løbe over de 42 kilometer. Jeg var sikkert gået helt i spåner hvis jeg havde sat mig op til at løbe 42 kilometer, og så fået at vide jeg skulle løbe 8+ kilometer til. Nå men som sagt var der ikke de voldsomme kriser, men jeg var nødsaget til at tage en længere depot pause ved de 49 kilometer for at komme ordenligt på toilettet, da jeg ikke havde den store lydt til at svinde mine løbebukser til. Et depot stop på godt 6 minutter er vist en rekord for mig, men det hjalp gevaldigt, og jeg satte ud på den sidste runde som jeg havde besluttet mig for at løbe, selvom det ville gøre at jeg løb 54 kilometer. Men jeg ville heller ikke bare forlade min løbemakker. På den sidste del af turen fik vi igen selskab af 2 løbere, der havde holdt pause, og som var rimeligt friske. Jeg havde undervejs i løbet overhalet andre løbere, der var startede ud efter mig, og selvom jeg måske er i lidt bedre form, hjalp det meget på motivationen at jeg kunne følge med friskere løbere. Den sidste kilometer blev faktisk løbet som den hurtigste da jeg fulgte med en anden løber der lige ville sætte mig på plads.
    Turen endte på 54.20 kilometer gennemført på 5timer og 31 minutter. Tempoet var 6.07 min/km der primært blev påvirket af depot besøg og den indlagte toilet pause. Kilometer tiderne i løb ligger mellem 5.30-6.00, hvilket egentligt er for hurtigt ift. Planene. Pulsen lå i snit på 143 BMP hvilket for mig er 68%HHR.
    Som en test tur var det egentligt meget fint at få afprøvet et Ultraløb, og det var betydeligt lettere en jeg troede. Jeg erfarede dog at jeg skal have bedre styr på energi og væske indtag, da kulhydrat indtaget har været for stort ift væske indtaget, og sikkert har givet mig de mave smerter og problemer jeg oplevede. Samtidigt skal jeg være bedre til at starte roligt ud. Der er mindre tilgivelse på et 12 timers løb, en et 54 kilometers løb.
    Men for meste delen var det en positiv oplevelse, og jeg kom da også fra løbet med kun 1 lille vable på lilletåen, der ret hurtigt var ordnet.
    For lige at vende tilbage til det med energien har jeg også fundet min nuværende grænse. Den
    22. marts havde jeg fyldt Camelback med vand og løbebæltet med lidt energidrik og løbevingummi, for at tage en 35 kilometers løbetur i udkants Danmark. Skæbnen ville så at jeg løb en smule forkert og kom til at løbe 42.4 kilometer, men hvad værre var, var at jeg havde beregnet mit energi indtag og indholdet i løbevingummierne og energi drikken forkert. Turen var planlagt til at foregå i 60-68%HHR, og altså et langsomt tempo. Det lykkedes faktisk ret godt at løbe efter pulsen, og ruten var ny, og ret spændende at løbe. Der var dog en del sidevind på det første stykke, der endte i en strid modvind på godt 20 kilometer at turen. Da jeg havde godt 10 kilometer hjem, var jeg rimeligt pressede, men valgte dog at køre på. Turen endte med 42.4 kilometer i 4 timer og 30 minutter og med en puls HHR% på 63. Det var faktisk helt efter planen, men da jeg regnede mit indtag ud efter hjemkomsten kunne jeg se at jeg havde indtaget godt 400 Kcal på de 4 timer og 30 minutter, hvor jeg skulle have indtaget 250-300 Kcal hver time. Så måske ikke så mystisk jeg følte mig lidt pressede de sidste kilometer. Heldigvis havde jeg vand nok med, og selvom jeg samlet har løbet med 2-3 kilo ekstra var det nok det rigtige valg.
    For at slutte denne lange beretning af, fik jeg også løbet mit 16 officielle maraton her i Søndags, for at fejre min sidste dag som 41 årig. Løbet var et Canonball, med rundter af 10.6 kilometer. Jeg havde grundigt planlagt energi og væske indtag denne gang, også for at teste maven osv.
    Planen var som sædvanligt et løb i den rolige ende, og det blev det meste af turen også. Fulgte med 2 løbere der havde løbet Brutal maraton 2 dage i forvejen. Var sgu ret imponerede over at de havde så gode ben, men der er også tale om løbere med 60+ maratons i ryksækken.
    Det var et ganske godt løb, men jeg var faktisk en smule pressede de sidste 10 kilometer, da jeg var rimeligt øm i glutus. Jeg kom dog igennem på under 4 timer, og jeg havde løbet en 22 kilometerstur og Fredagen.
    Så alt i alt skrider træningen stille og roligt frem. De 12 timer i Sæby skal nok blive udfordrende, og planen er egentligt bare at være løbende i alle timerne, så må vi så hvor langt jeg når.
    Jeg har tilmeldt mig Skagen Odde ultra Trail i august. Det er 60 km trail, og jeg har en ide om at lave det til et fokus løb, hvor jeg forsøger at optimere lidt mere på formen og vægten, en jeg har været motiverede for her over vinteren.
  4. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Uge 14
    Fin fremgang efter "bumpet i vejen" i form af den stædige influenza. Har været i gang hver dag i denne uge, og det er min oplevelse, at jeg er hastigt på vej tilbage til at få den gamle energi tilbage. Har fået kappet toppen af formen, men da jeg ikke rigtig skal nå noget bestemt, så tager jeg det bare stille og roligt.
    Tirsdag fik jeg snøvlet mig sammen til en omgang solospinning og en omgang styrketræning i den lokale FW. Note to self: Husk nu styrketræning 2 x om ugen. Jeg kan simpelthen mærke, at specielt ryggen har godt af det.
    Mandag, onsdag, torsdag og fredag bød på løb hver dag. Den ene dag kun 5-6 km morgenjogging, de andre dage 9,5 km-turen ved Damhussøen og -engen.
    Lørdag øgede jeg distancen til 15 km-turen, og jeg satte tempoet lidt op over nogle længere stræk.
    Søndag har jeg løbet 14 km i nabolaget - Frederiksberg Have og Søndermarken. Jeg løb stille og roligt, men prøvede at få pulsen lidt i vejret ved at tage bakkerne flere gange. Stadig tilbagelænet, men dog med et lille løft i pulsen, som føltes rigtig fint.
    Alt i alt en god uge, hvor jeg er kommet mere tilbage på sporet og har en god energi og kropsfornemmelse. Og nej, jeg satser ikke hele butikken, men fortsætter i afslappet stil frem over stepperne.
    Har lige opdaget, at jeg engang for længe siden købte startnummer til Degnemoseløbet i næste weekend. Jeg kunne godt finde på at løbe det som lidt tempotræning, men det må dagsformen afgøre. Det er et super hyggeligt løb, så selv om det med garanti ikke bliver en rekordtid, så er det fristende at løbe med alligevel.
    Nå, tilbage til Flandern Rundt, hvor Lars Bak lige er blevet slugt af feltet. Nu er der 46 km tilbage, og André Greipel har lige rykket ... WTF?!
  5. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    http://youtu.be/KxwcQ1dapw8
    ... hmmm, ved ikke lige, hvorfor den ikke vil vise filmklip ...
  6. Like
    Henrik S. got a reaction from jsc in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    http://youtu.be/KxwcQ1dapw8
    ... hmmm, ved ikke lige, hvorfor den ikke vil vise filmklip ...
  7. Like
    Henrik S. reacted to Bjergtrold in Motion i balance™   
    :hippy: Jeg havde faktisk meget nogle tilsvarende tanker da jeg selv var groundet i det meste af en uge = at det gælder om at værdsætte det at kunne træne og røre sig og ikke tage det 100 % for givet. Tilbage i 2007 kunne jeg være helt vildt utilfreds, hvis jeg missede et pas, eller ikke syntes, at 10 k tid nærmede sig mit drømmemål. Men ovenpå skimmel/astma årene, hvor jeg slet ikke kunne løbe, ja der lærte jeg at være taknemmelig for overhovedet at kunne komme rundt uden skader. Fortsat god vind med træning og gode tanker :hippy:
  8. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Uge 13
    Ugen med det uheldige tal blev heldigvis ugen, hvor jeg kom på benene igen efter den irriterende influenza, der trak ud. Efter 10-11 dage med småfeber lysnede det sidste søndag/mandag. Feberen forsvandt, og det samme gjorde influenzasymptomerne.
    Mandag og tirsdag brugte jeg til lige at lande igen (man bliver sgu træt efter sådan en omgang).
    Onsdag og torsdag løb jeg stille og roligt 5,5 km'eren rundt om Damhussøen.
    Fredag, lørdag og søndag har jeg hver dag løbet den lidt længere tur på knap 9,5 km, og for hver dag er der kommet lidt mere krudt i benene.
    Har desuden haft en del transportcykling i perioden, så alt i alt er jeg ved at være tilbage ved normalen.
    Det er altid været min teori, at en 3-5 dage off ikke rigtig gør noget ved formen. Jeg kan så konstatere, at en 10-11 dage off helt klart gør én lidt mere shaky og ude af form bagefter. Men det har jeg bare tænkt mig at indhente stille og roligt med nogle afslappede løbeture, hvor jeg ikke spænder buen for hårdt.
    Til daglig går man jo ikke og tænker over, hvor fin en balance der egentlig udgør ens generelle konstitution. Men sådan en omgang influenza, der trækker lidt ud, er egentlig nok til, at man kommer ud af balance.
    Tænkte over det samme forrige efterår, hvor min gamle svigermor var så uheldig at brække hoften. Hun var 89 og egentlig i god form, men omkring operationen kneb det for hende at få spist og drukket nok. Og der skal godt nok ikke meget til, før man bliver svagelig. Ganske få dage, faktisk.
    Ved ikke lige, hvor jeg vil hen med det, udover at ens daglige velbefindende bygger på en fin balance, som der ikke skal ret meget til at forstyrre. Det er da tankevækkende. Og værd at påskønne, når man nu er tilbage ved en normal hverdag :)
  9. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Næ, nej, finders keepers. De skal da bare med ind og i en vase
  10. Like
    Henrik S. reacted to Schroinx in Motion i balance™   
    Storbyjunglen ;-)
  11. Like
    Henrik S. reacted to pesaol in Motion i balance™   
    Jeg kan huske at jeg en gang under en løbetur i Frb. Have nærmest måtte springe over en Hejre der kom flyvende i lav højde. Jo, naturen er jo nærmest livsfarlig.
  12. Like
    Henrik S. got a reaction from Schroinx in Motion i balance™   
    Naturen i byen
    Man kan altså sagtens få lidt naturoplevelser, selv om man bor midt i byen. Jeg får næsten en hovsaoplevelse, hver gang jeg løber rundt om den nærliggende Damhussøen.
    For nogle uger siden var det en stor fed mosegris-agtig klump, der vraltede tværs over stien lige foran mig.
    I går var det et egern, der sad og kiggede på stien. Det nægtede at flytte røven. Først da jeg stod en halv meter fra det, gik det langsomt over og kravlede op i et træ, hvor det så sad og betragtede mig i stedet for. Det er nogle små rovdyr, men de er godt nok cute så tæt på.
    Lørdag var der en and, der fløj ind i mig. Det har jeg så heller ikke oplevet før. En hun-and lettede, da jeg kom løbende, og jeg nåede lige at bremse lidt op, da jeg kunne se, hun havde kurs imod mig. Ænder er ikke særlig gode til at manøvrere, men flyver til gengæld vanvittigt hurtigt. Hun gokkede den ene vinge ind i mit skinneben, men fløj bare videre bagefter. Det var godt nok et solidt gok.
    Så kom ikke og sig, at naturens farer ikke lurer herinde i storbyen
  13. Like
    Henrik S. reacted to Bjergtrold in Motion i balance™   
    :hippy:
  14. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    ... bare for lige at afmontere cliffhangeren, så er jeg nede i normale temperaturer nu, sover fantastisk og spiser godt igennem. Så nu skal jeg egentlig bare have lettet røven og komme ud på nogle løbeture igen
  15. Like
    Henrik S. reacted to mugge in Motion i balance™   
    Det lyder godt.
  16. Like
    Henrik S. got a reaction from Gregers TF in Motion i balance™   
    ... bare for lige at afmontere cliffhangeren, så er jeg nede i normale temperaturer nu, sover fantastisk og spiser godt igennem. Så nu skal jeg egentlig bare have lettet røven og komme ud på nogle løbeture igen
  17. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    God bedring. Kender det kun alt for godt :/
  18. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Uge 11
    Kun et enkelt pip herfra. Midt på ugen hentede jeg og min bedre halvdel os nemlig en virus, sådan en slags "influenza light". Jeg har ikke været sengeliggende, og jeg har skam været på arbejde alle dagene. Men min indre termostat har været helt ude af sync, så jeg har skiftevis frosset og svedt. Og jeg har totalt manglet energi til træning.
    Mandag bød ellers på fællestræning hos FIF. Jeg regnede med intervaller, men det viste sig at være et kæmpe program med lang opvarmning og et hav af øvelser på station. Da der var gået en time, og vi ikke var kommet i gang med intervallerne endnu, sagde jeg tak for i aften og tog ud for at løbe. Mandagstræningen i FIF vælger jeg nok fra :)
    Tirsdag bød på en stille og rolig 9,5 km rundt Damhussøen og -engen.
    Onsdag løb jeg i Frederiksberg Have og Søndermarken for at løbe lidt bakker, men her begyndte energien at svigte, og jeg kortede turen af.
    Torsdag til søndag har jeg ikke lavet så meget andet end at have ondt af mig selv. Som sagt er jeg ikke helt nedlagt, men er bare uoplagt og skiftevis kold og varm. Jeg ville egentlig hellere have et virkelig slemt døgn i stedet for sådan et langtrukket forløb, men sådan skal det ikke være. Og sådan en virus kan jo godt vare en 8-10 dage, så jeg er nok ikke engang helt ovre det endnu.
    Søndag tog jeg mig dog sammen og hoppede på cyklen for at tage over til Copenhagen Bike Show i Lokomotivværkstedet (i Sydhavnen). Det var en ganske flot udstilling, hvor der virkelig var cykler, man kunne savle over. Og det var trods alt rart at få bevæget sig en lille smule og få varmen på en naturlig måde.
    I øvrigt var jeg lige ved at blive revet med af stemningen og købe en racercykel af Lars Løkke Rasmussen. Sammen med Reiner Bo afholdt han en auktion til fordel for Løkken Fonden (utilpassede unge). Der kom sgu en helt okay carbonracer i min størrelse (60 cm) under hammeren, og så bød jeg ind to gange. Heldigvis kom jeg til fornuft og stod af i tide. Jeg tror, Flemming Enevold fik den, så vi bruger åbenbart samme stelstørrelse.

  19. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Ha, haaa, den kan jeg stikke. Jeg kom engang susende over til den lokale FW og smed både pung, ur, briller, tegnebog med kreditkort, mobiltelefon og bilnøgler mv. ind i det aflåselige værdiskab ved receptionen, hvorefter jeg gik op for at træne. Da jeg kom ned, stod receptionisten og grinede, for jeg havde ikke låst værdisagerne inde, men havde tværtimod ladet lågen stå vidt åben. Han havde så lige bragt det hele i sikkerhed :)
  20. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Uge 10
    Endnu en træningsuge er overstået, og den har i hvert fald understreget to ting: Dels at jeg ikke længere bliver særlig oprevet, hvis en skade truer. Og dels at jeg har det fint med ikke rigtig at have nogle klare løbemål for tiden.
    Mandag tog jeg mig endelig sammen og fik slæbt mig i FW til lidt let opvarmning og en omgang styrketræning. Det må¨jeg altså se at holde fast ved.
    Tirsdag løbe jeg 15 km-turen med øget tempo i 6, 9, 12, 9 og 6 minutter med 3 minutters roligt løb indimellem.
    Onsdag løb jeg 15 km sydpå ned til Valby Parken og Strandmarkskvarteret. På vejen retur fik jeg en stikkende smerte i højre forfod, og den varede ved til næste dag.
    Torsdag valgte jeg af samme grund at tage i FW og snuppe 40 minutters solospinning efterfulgt af 40 min. styrketræning.
    Fredag testede jeg foden forsigtigt på 9,5 km turen. Den opførte sig nogenlunde, men til gengæld begyndte baglåret at brokke sig. Så vidste jeg, at det bare var sådan gammelfar-ømhed.
    Lørdag var jeg ude på en 15 km tur, og så var fod og ben ved at være på plads igen.
    Søndag har jeg så fejret forår og gode ben med en 19 km rundtur ind over Østerbro/Nørrebro og retur via Grøndalsparken.
    Så selv om det onsdag trak op til noget irriterende smerte, så justerede jeg egentlig bare ind og kunne fortsætte "igennem" irritationen. Stille og roligt, ganske vist, men uden den store dramatik.
    Heldigvis tager jeg de der optræk til skavanker meget afslappet efterhånden. Især fordi jeg ikke har de helt præcise planer endnu, og derfor bare kan hoppe over på cyklen en periode. Det ville såmænd ikke være den værste straf, når foråret nu virkelig banker på.
    Så alt i alt er ugen landet fint, og jeg har fået lidt kilometer på kontoen. Når man oven i lægger så fantastisk et vejr som det i dag, hvor det var dejligt at nøjes med 3/4-lange tights, ja, så skal man ikke klage
  21. Like
    Henrik S. reacted to Kermit in Got legs?   
    Så er ortopæden besøgt, og jeg blev måske lidt klogere på det hele. Jeg fik forklaret min historie, og så blev jeg undersøgt. Heldigvis kunne hun fortælle at mit brusk i knæet så fint ud, både ud fra hvad hun kunne mærke, og hvad MR scanningen viste. Igen, heller ikke skader på menisk eller noget andet.

    Hun mente bestemt også at det var min slimhindefold der lavede problemer. Den var nok ikke så irriteret nu som den havde været, men det faktum at jeg havde en bakers cyste gjorde at det kunne give mig en irritation i knæet. Hun forklarede mig om de forskellige muligheder jeg havde, og at hun ville anbefale at jeg startede med den mest milde af dem.
    1. Gigtmedicin. En decideret pillekur hvor jeg skal tage dem 3 gange om dagen i 10 dage. Samtidig må jeg ikke dyrke motion. Går alt efter planen så kan det tage irritationen i knæet, og jeg kan være klar til at komme igang igen.

    2. Blokade. Den har jeg selv været inde på et par gange, men hun fortalte at hvis hun gav sådan en så ville jeg være ude i en måneds tid.

    3. Operation. Skulle alt andet ikke virke, så kunne jeg blive opereret. Men det ville samtidig betyde at jeg ville være ude i 3 måneder.

    Så nu prøver jeg den pillekur, og håber at det er nok til at sikre at jeg kan komme til at træne ordentligt igen.
  22. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    For nogle år siden var jeg i Barcelona, og der kørte vi (i bil) op til et område nordvest for byen, der hed Montserrat. Det var utrolig smukt, men er måske lige lovlig langt væk fra byen. Kan ikke huske den præcise afstand, men det var gudesmukt terræn ...
  23. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Motion i balance™   
    Uge 9
    Tilbage på benene efter sidste uges sygdom. Det blev heldigvis ikke så langvarigt, som man kunne have frygtet, og jeg har faktisk været ganske frisk hele denne uge.
    Mandag stod jeg over efter en god gang skovtræning om søndagen.
    Tirsdag, onsdag og torsdag fik jeg alle dage løbet omkring de 15 km som tidligere nævnt. Tirsdag med nogle lange tempointervaller og torsdag med klubtræning i FIF, hvor det også blev tempopræget.
    Fredag og lørdag løb jeg begge dage 9,5 km'eren i jævnt tempo for lige at få styr på benene, som ærlig talt var lidt ømme efter torsdagens udskejelser
    Søndag - i dag - blev det vel en 8-9 km i det hele til Frost Cup inkl. en del opvarmning i det råkolde vejr. 5 km løbet landede som nævnt på 20:17.
    Så alt i alt en ganske god uge, hvor jeg nu står helt uden konkrete løbeplaner. Jeg lurer derfor lidt på, hvordan jeg griber det hele an. Spørgsmålet er, om jeg overhovedet kan få mere fart på/mere puls på, så jeg kan komme op at løbe hurtigere. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det "bare" er alderen, der sætter en naturlig begrænsning, eller om jeg rent mentalt er landet i en hyggezone, som jeg ikke rigtig orker at kæmpe mig ud af. Det er alligevel kun tre år siden, jeg løb under en 1 timer på en 15 km ...
    Nuvel, i virkeligheden passer FIF's træningsplan måske meget godt. Selv om den er lidt loose for hold 1, så byder mandagen typisk på kortere intervaller, mens torsdagen byder på tempotræning. De der hold 1 gutter ligger nok lige på kanten af, hvad jeg kan følge med, så måske skal jeg bare hægte mig på der og se, om det virker. Måske er det fællestræning og lidt indbyrdes rivaliseren, der skal få mig ud af komfortzonen.
    Alternativt skal jeg falde tilbage på strategien fra sidste år, hvor den stod på mere langdistancetons og nogle hel- og halvmaratonløb ...
    Vi får se, det bliver i hvert fald dejligt at løbe foråret i møde uden optræk til skader og lignende :)
  24. Like
    Henrik S. got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Respekt. Det er sgu lang tid på en spinningcykel.
    Og selv om det ikke er 1:1 overførbart til landevejen, så må det da være et solidt bidrag til formen alligevel ...
  25. Like
    Henrik S. got a reaction from Gregers TF in Peter på nye eventyr... i Danmark   
    Job-triatlon?