Bjergtrold

Træning d 8.8
Bodyflow
1 h
Spin
55 minutter, gennemsnitspuls 84 % af max
Endnu engang coach H som en krævende men meget fysiologisk instruktør. Ingen catchy leften for nogen, musik skønsom blanding af alt fra Ramstein til Britney spears. Dybest set udvalgt udfra devisen flere og flere bpm. Hele tiden mere puls, mere pres, mere sved, mere syre. Kan mærke, at jeg på disse timer for første gang længe kredsløbstræner for alvor, bliver bedre. Selvfølgelig også et spørgsmål om, at jeg ikke hele tiden har 12-15 timers træning i kroppen men indimellem i den grad får slappet af.
Sushi + bobler hos skønne miss S var en god afslutning på en god dag
Træning d 9.8
Spin
45 minutter, gennemsnitspuls 82 % af max. Endnu engang masser af pres. Jeg er på ingen måde vild med watt cyklerne i busgaden og indstiller ikke dimsen men træder igen mærkbart og synligt hårdere end for nogle måneder siden. Ramte de over 400 watt på dagens 30-20-10 cykling. Ja og ligegyldigt hvordan plastic dimserne er indstillet, så holder sammenligningen med mig selv jo stadig 100 % og effekten på pulsen er helt tydelig.
Bodyflow
1 skøn skøn solfyldt time udendørs i det bedste selskab
Ville lyve hvis jeg ikke skrev, at en del af mig selvfølgelig drømte om at ligge og cruise på super raceren i det skønne vejr. Har dog bare haft brug for de her effektive og hurtigt overståede pas med garanti for, at jeg fik trænet. En dag som i fredags, så jeg jo fx, hvor nemt det var bare at fnulre rundt uden at lykkes med at få rørt mig. Har brug for rammerne i tiden.
I dag dog overskud til en masse dejlige husalfe projekter incl forberedelse af ugen, brugen hvad jeg har i skabene. Har haft bagt boller, revet gulerødder, kogt fennikel + pasta og har haft holdt mig selv fra supermarkeder og dybt afhængighedsskabende espresso pulver. Nu får vi se, hvordan det går i morgen tidlig. Håbet er bedre nattesøvn med aftrapning....
Dejlig uge til boardet :hippy:

:1112: :dropjaw: Rigtig god bedring søde. Sikke noget!!!! :hippy:

Anytime, honey - og var som altid skønt at se dig.
(mumler noget om at talk the talk altid er nemmere end walk the walk...)

:wub: :wub: :wub:

Træning d 1.8
Bodyflow
1 h fra morgenstunden, very nice
Spin
60 minutter, masser af peaks, hårdt krævende arbejde
Træning d 2.8
Spin
60 minutter, slow peaks, også hårdt og krævende men kan virkelig se, at det går bedre og bedre med at presse mig selv + puls. Tænker, at det er godt med en kontrast til alt sejtrækkeriet.
Bodyflow
1 fabelagtig skøn udendørstime på tagterrassen i Busgaden
Træning d 3.8
Løb
25 minutter, aerobic plus indstilling. Super til at få nogle pulspeaks og det også selvom, at det meget af tiden er roligt.
Bodyflow
1 h
Vi var få på holdet og det gav en helt særlig og intens stemning. Very nice.
Well er jo meget same same i tiden men har brug for hjælpen via holdtræningen til at få pas gjort. Har både privat og arbejdsmæssigt haft været presset i de sidste uger og må bare erkende, at mit sind kan være nok så rummeligt og strømlinet det ene øjeblik, for så pludselig at gå mere i kaosmode det næste. Bliver nemt en ond spiral af destruktive spor. Ja og så meget desto mere positivt, at jeg egentlig lykkes med nogle strategier om at gøre noget andet; impuls kontrol, impuls kontrol, vælgen "the high road" og tak til kloge dansemus S for den formulering, der absolut var meget meget anvendelig i går (og i dag), hvor jeg pludselig i Cinemaxx opdagede, at den mand jeg datede lidt for nogle uger siden, formentlig slet ikke er single og desuden lod som om, at han slet ikke så, eller genkendte mig. Meget mærkeligt og unødvendigt. Hvor fremmer samtale bare forståelsen og hvor træls bare ikke at kunne have fået en ærlig forklaring dengang, eller bare lige have fået et ordentligt hej i går etc etc
Nå nok om det...
Kan tilgengæld varmt anbefale Mission Impossible... Så underholdende og morsomt
Sweet dreams og en lille mandags aften sang
https://www.youtube.com/watch?v=PaKr9gWqwl4
:hippy:

Uge 31
Hurtigste opdatering ever
Der er blevet løbet en 50-60 km i det hele. En del bakker først på ugen og så ellers nedtrapning til søndagens Highland Trail i Silkeborg.
3 x 7 km = en halvmaraton og 3 x 500 hm = meget ømme lår. Har aldrig brugt 3 timer om at løbe et halvmaraton før, men her var over halvdelen af tiden også i gåsegang op ad de latterligt stejle bakker. Og nedad igen (og ja, jeg stinker til at løbe nedad).
Der var 150 tilmeldt min distance, kun 100 gennemførte, og jeg fik kravlet mig hjem på en 52. plads. Første omgang gik rigtig godt, anden omgang nogenlunde, og på tredje omgang eksploderede jeg. Men jeg kom da igennem, selv om det var stinke hårdt.
På billedet er der stadig overskud til at smile. Det må have været på første omgang

Det er nogle måneder siden jeg sidst har skrevet herinde. Jeg hygger mig stadig med at følge de aktive herinde, men løb sur i selv at skrive, da det frustrerede mig at se på skrift hvor langt jeg er fra at bevæge mig mod mine mål.
Anywho. På trods af diverse mentale setbacks så har jeg lige nu en svag fornemmelse af jeg bevæger mig i den rigtige retning og derfor prøver jeg igen.
Efter at have rundet hele 125 kg har jeg nu smidt en 3-4 stykker så mangler vel kun ca 25 :-)
Motionen er blevet lidt mere regelmæssig. Jeg forsøger at lunte lidt fordi jeg har en selvmordsmission der hedder at jeg er tilmeldt extrem mandehørm om 2 mdr. Gennemfører jeg og måske endda uden skader må det siges at være en succes og bliver i så fald nok den tungeste det lykkes for ever...
Elers står den på lidt c2 og kropsvægtsøvelser plus kb og så starter basket igen om et par uger. Men medmindre vægttabet fortsætter så ka det godt være jeg snart tager den motion op til revision . Og så er ferien jo slut, så forhåbentlig kommer der også en masse "gratis" bevægelse med eleverne.
I dag 10 gange 500 m på c2 med 1 min mellemrum. Første 9 på knap 2 min og så en med dampen oppe på 1.45.

Tak søde bjergtrold 😊Det føles indimellem som om, at det går helt i stå, når intet rykker sig, på trods af daglig lidelse. Så kommer det pludseligt et et+ kg ryk over en eller et par dage. Det motiverer og det hjælper også, at have skrevet en liste som ovenstående, så man kan se, at det rykker sig over tid 😊

:1356: det kører da for dig doc :hippy:

D. 3/5
Talje 107 cm
Vægt 116.7 kg
Arm 44.5 cm
D. 10/5
Talje 106
Vægt 115.2 kg
Arm 44.0 cm
D. 25/5
Talje 107 cm
Vægt 114.7 kg
Arm 44 cm
D. 6/6
Talje 104 cm
Vægt 113.3 kg
Arme 44 cm
D. 19/6
Talje 102 cm
Vægt 112.0 kg
Arme 43.5 cm
D. 27/6
Talje 103 cm
Vægt 110.9 kg
Arme 44 cm
Lægge 44.5/43 cm
D. 11/7
Talje 102 cm
Vægt 110.0
Arme 44 cm
D. 18/7
Talje 102 cm
Vægt 109.2 kg
Arme 43.5 cm
D. 28/7
Talje 100
Vægt 108.2 kg
Arme 43.5

Bikram yoga er nok alligevel ikke rigtig dig superdoc :hippy: det er godt, at det kun er dine omgivelser og slet ikke dig, der bliver det mindste ulidelig i varmen :4whistling:

X 2 + spændende at følge. Jeg prøver også at arbejde mig ud over den magiske grænse på 3 sunde dage.. viljestyrke er vist nok også en muskel....

Hej...
Jeg er ny herinde, så jeg håber, at I vil tage pænt imod mig
Jeg har i et stykke tid fulgt lidt med i de opslag, der er blevet postet på forummet og prøvet i det hele taget at finde hoved og hale i det hele. Efter lidt overvejelse har jeg besluttet at lave min egen log.
Lidt om mig
Jeg er en kvinde på 27 år, studerende og som træner rimelig seriøst bl.a.:
Styrketræning Vægtløftning Crossfit Svømning Jeg har længe haft stor fokus på min træning men uden rigtig at give min kost den samme opmærksomhed. Jeg er altid blevet drillet med, at jeg ikke kan holde mig fra sukker i mere end 3 dage ad gangen.
Formål
Formålet med denne log er i første omgang at stille min nysgerrighed og se og mærke dag for dag, hvad der rent faktisk sker med min krop (og mentale tilstand ), hvis jeg lader være med at spise sukker og hvidt brød, hvilket nok skal blive interessant!
I det længere løb vil jeg gerne kunne spise mindre junk for at fremme mine sportslige præstationer, blive mindre moody og også stabilisere min vægt (fedt%) - det kosmetiske aspekt er jo også altid rart at have med og kunne se frem til!

og fortsat god bedring ! :1112:

Jeg finder bare på noget. Jeg træner slet ikke, det er bare et stort scam. Også derfor at jeg ikke kunne gennemføre La Marmotte.

Absolut ikke, lige modsat. Jo flere cykellogs jo bedre og her er ikke mange af dem.

Et sympatistyrt? Det skulle du da ikke have gjort.
Nej, alvorlig talt, pas nu på. Og god heling

Mener du ikke pleonasme?

Hvor var det dog superuheldigt med dit fald, smukke! Håber du er okay - sig til hvis du har brug for hjælp med noget. Ringer til dig senere.

Fantastisk ord, godt ord igen doc, men nej franskmænd er da ofte søde imho. Det tænker jeg i hvert fald hver gang, at jeg rejser i Frankrig.
I øvrigt inspireret af din IM faste ting men godt at læse, at der stadig er plads til sushi og bobler. (en dag som i dag har jeg egentlig også lyst til at skylle ned med Champagne fra køleskabet)

Hej Arne 😊Du måtte gerne komme forbi lidt oftere 😉😊

"Ekstremt søde franskmænd"? Det er jo nærmest et oxymoron 😝😉

Det dejlige ved denne log er ærligheden og refleksionerne Hvilket svare meget godt til personen bag
Og det var så mit årlige indlæg på MOL

Jeg troede, der var lukket for længst... Ja jeg tror, jeg starter en ny log.... Der er stadig kendte ansigter herinde. Hvor dejligt.

🐬❤️🌸🐼
Er på yndlingsterrassen med Espresso og kan jo lige så godt skrive lidt om de sidste døgn :hippy:
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg ved poolen listede så ved halv seks tiden ned mod tjek in. I elevatoren mødte jeg Joachim fra Tyskland og vi fulgtes både frem og tilbage med masser af god snak. Som mange andre var han chokeret over, at jeg kunne finde på at vælge dette stævne, som min første IM. Ja og det summer nok det hele meget godt op. Jeg er en crazy trold og min drøm er stadig at gennemføre IM Nice, der må være et af de smukkeste stævner i verden. Oveni har jeg sjældent mødt så mange søde officials, race marshalls og franske tilskuere ude på ruten, der heppede og råbte mit navn efter mig. Min drøm i år var også at gennemføre men vidste, at det var ambitiøst og et højrisiko projekt. Så meget jeg har skullet lære de sidste måneder.
Efter tjek ind slentrede jeg lidt rundt men vidste, at jeg gerne ville nå yoga, spise nudler og sove tidligt, hvilket også lykkedes godt. Havde sat uret til 3.30 men allerede kl 3 var jeg lysvågen og godt i gang med de sidste ting. Morgen kaffe, hirsegrød, tatoveringer, flette hår etc. Lidt over 5 bevæger jeg mod startområdet både spændt men også nervøs over at vove mig ud i det. Næsten kvalme af spænding men taler roligt til mig selv indeni og trækker vejret dybt. Får plantet energi drik på cykel, smører nakke ind i vaseline, tager våddragt på. De smukke lamper på Promenade d'Anglais slukker og pludseligt virker det meget mørkt. Solen er dog på vej og byen med havnefronten er utrolig smuk. Folk er søde til at småsludre, smile. Vi tjekker svømmeruten ud, jeg varmer op i vandet og vælger at placere mig allerlængst til venstre for folk langsommere end 1.25 for at undgå for meget pres. Pludselig er der lidt bølger at se. Stemningen er helt elektrisk, speakerne rabler løs på mange sprog. En drone flyver op. Proerne bliver sendt afsted. Kan mærke, at det kræver alt mit mod at være klar til at hoppe ud i det. Pludselig går starten. Glad for hurtigt at finde rytme, have ro på vejrtrækningen, vi svømmer nok noget længere ud end behøvet men har tilgengæld ikke komplet maseri rundt bøje. Da vi drejer ned langs orange og tværgående bøjer tænker jeg, at det nok skal gå, pludselig er vi på vej ind, kan høre musikken og med et er vi på land kort, 2.4 k er hjemme og jeg kaster mig glad ud i vandet til de sidste 1.4 k. Tilbage mod skift bliver der mere maseri og jeg får nogle gok men bevarer roen. Svømmetid ifølge ur jeg passerer 1.28, hvilket var omtrent som forventet og jeg var sindssygt glad for at gøre det. Burde dog absolut kunne optimere denne del med mere klubsvøm, start tættere inde på bøjerne og skarpere turns. Tog først ur på i forbindelse med bike, så kender ikke T1 men gik ikke vildt hurtigt. Omvendt havde jeg det godt med lige at finde balancen og føle mig klar til cyklen. God fornemmelse da jeg triller ud. Får drukket og klarer de første småstigninger godt. På Condamine 12 % stigning mister jeg på et tidspunkt momentum og må hoppe af og allerede her sker det første ulovlige så, idet en adræt franskmand giver mig et solidt skub bagi. Senere omkring Tourettes sur Loup opdager jeg, at flaske på cykel dingler og bliver absolut klamtsvedende. Normalt har jeg altid min 3 i en Umbraco nøgle med men pga nr på sadelrør og min korte krop havde jeg droppet sadeltaske og omfordelt ting til baglommer men ikke nøgle. Jeg nærmer mig nedkørsel mod Pont de Loup og ved, at det er livsfarligt, hvis flaske pludselig ryger. Har været ekstremt omhyggelig med alle skruer og fittings men har nok været i forbindelse med, at jeg testede pumpe på flaskeholder, at det er glippet. Prøver i flere omgange at stramme med fingre men duer ikke. Ved, at jeg enten kan 1) trække mig, eller 2) snyde igen. Er for tidligt til 1, så låner nøgle af cykelmotionist og oplever, at hele hans familie i vejkanten er engageret i mit "stramme skruen" projekt. Har det virkelig godt da jeg kører videre, lettet og med god fornemmelse af fighterspirit. Ja snyd men ikke som at ligge på hjul alle 180 k som nogle gjorde. Allerede nedkørslen mod Pont du Loup er så langsom, at racemarshalls på motorcykel spørger om jeg er ok. Tilgengæld overhaler jeg alt og alle på den efterfølgende stigning mod Col de Ecre. Jo jeg er ikke stor og cykel vejede 6.7 kg med racerdæk men tror også, at jeg er en lille klatrer. Bare ærgeligt, at jeg også er en lille bangebuks. De efterfølgende stræk er meget ligeud og det går ok indtil ny nedkørsel mod Greolieres. Det er anstrengende ikke bare at kunne give los og tiden går. Fødder kramper og jeg er nok lidt bagud på energi og vædske. På vej mod Coursegoules og col de Vence går det dog igen bedre og jeg får liv i kroppen op af. På Col får jeg lige et pusterum med lidt energi, salttabletter og snak med igen de sødeste officials, der talte om København og IM der og jeg jokede med, at jeg ikke var vant til bjerge 🚴🏻 Derefter lang lang nedstigning, hvor jeg til sidst er træt af at køre så langsomt, være anspændt og have været ude i så mange timer. Går lidt nedad 12 % stigningen for kunne ikke finde modet. De sidste flade 20 k mod Nice er der masser af kraft i benene men synet af forpinte marathonløbere skræmmer mig. Til yoga i onsdags fik vi alle lov til at trække seddel og på min stod "husk at gøre, hvad du har lyst til". Ja og havde bare ikke lyst til det marathon men nok heller ikke modet til at give op. Da jeg ankommer til skiftezonen er der gået mere end tilladelige 10 timer og 45 minutter. Tror at min cykelur sagde 9 timer og 12 minutter men startede det et par minutter for sent, med svøm + skift tror jeg ikke, at jeg var meget efter cut off men løbet var kørt. Min bedste marathon tid er 3 timer og 24 minutter og det har også på træningen været min bedste diciplin men under gårsdagens omstændigheder, havde det nok taget for længe, så ville have smadret mig selv, træningen de næste måneder og alligevel ikke været blevet en ironwoman. Med fare for at gentage mig selv, så har jeg lært så meget og det her er mit drømmerace. Middelhavet var vidunderligt at svømme i, bjergruten forunderligt smuk og ja jeg har lyst til at komme tilbage. Er ikke helt klar til at ændre logtitel for skal lige lande men vil have så meget bedre forudsætninger for tri træning nu. En god racercykel, varmt vintertøj, cykel til de dårlige dage. Mentalt syntes jeg også, at jeg var god til at tale opmuntrende til mig selv. Jeg drak en del men kunne godt have optimeret energi indtaget. Også en bagdel ved at være for længe på langsomme nedkørsler. Still so much to learn.
Snupper nok en løbetur senere i dag men ellers bare tid til nedpakning og forberede hjemtur i morgen.
Tak hvis evt læsere orkede at læse med og tak til Jer for opmuntring hele vejen :hippy:

Tak for alle kloge tanker og input superløber og ja mere landevej, flere bakker her i Århus og bjerge i udlandet er vejen frem Ja og det var ligepræcis meget anstrengende at være klistret til styr og bremser og ovenpå svømmeturen fik jeg faktisk krampe i især min venstre triceps. Hæ og på et tidspunkt var der en rytter foran mig, der lige slap styret med begge hænder og strakte armene i vejret for lige at løsne lidt op i ryggen. Okay det gik ikke stejlt nedad på det tidspunkt men der var alligevel en afgrund nær os og ja jeg blev helt dårlig af at kigge på det.
Og ja hånden på hjertet, jeg har haft studeret både IM Maastricht og Vichy + selvfølgelig vores eget stævne i København. Well det er bare ikke det samme. Har faktisk haft følt mig småskidt og bronkospastisk + med lidt ømhed ved ørerne ovenpå havbad med koldt vand tirsdag. Ja og selv supercykel trold Kermit skriver jo i dag, at der bare ikke er noget ved at køre i hård blæst og regnvejr. IM handler selvfølgelig om målstregen men for mig nok i højere grad om træningen, alle de mørke morgener og aftener, hvor tanken om drømmemålet sender dig ud på endnu et pas. På løb i dag følte jeg mig egentlig lidt tung og træt og så alligevel på turen hjem supergod fornemmelse af at have været så meget i skoven i forbindelse med IM træningen... living the dream :hippy: Ja og vil have at det skal fortsætte sådan mod Nice og hvis jeg så klarer cyklingen på under tidskrav, så har jeg stadig en major hurdle i løb. Er ikke for børn og når jeg i morges læser, at en ung mand ligefrem døde på IM Frankfurt, så maner det til eftertanke. Måske det aldrig bliver noget jeg kan gennemføre og få det hele til at gå op i en højere enhed men jeg vil blive ved med at prøve, i hvert fald en tid endnu.
Dagens pas
Træning d 9.7
Løb
60 minutter
:hippy: