Arnes log - 4 udgave


Arne
 Share

Recommended Posts

  • Replies 604
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Følsomt område de der 68´ere. Jeg har på mange måder været meget træt af de der 68´er. Kender mange af dem og holder af dem - men de var tunge at danse med på RUC - for nu at gøre en lang historie kort.. Jeg fik engang lov til at brokker mig over dem (og rose dem en smule - tros alt) i 45 min på P1 B)

Niske - du er - næsten - tilgivet B) :lol:

Link to comment
Share on other sites

Styrketræning i SATS Englandsvej - laaaangt ude på Amager ;) , den 23/3

Jeg har jo styrketrænet på Englansvej før - i TSK. Denne gang forgik det noget tættere på København i SATS.

Sjovt at træne der. Helt andre typer - rigtigt mange "Player typer" og rigtigt mange store tatoveringer. Grunden til at jeg trænede der vil jeg komme ind på til sidst i dette indlæg - jeg har nemlig fået en ny ting at gå op i B)

Hvad jeg fik udført:

Goodmornings:

1 x 6 x 50 kg

3 x 5 x 70 kg

Benpres: (yes, Arne vil træne ben igen)

1 x 5 z 170 kg

1 x 5 x 190 kg

3 x 8 x 220 kg - ny benpresmaskine - så skal man lige finde niveauet

Bænkpres:

Skulle lave Hatfield let dag med 5 x 2 x 50 kg - det gad jeg ikke, så:

3 x 5 x 50 kg - pause på brystet og slp af spænding en øjeblik - og så maksimalt hurtigt op med stangen. Det hyggede jeg mig godt med

Incline DB press:

3 x 8 x 20 kg - længe siden sidst - og det kunne mærkes!

Træk til bryst - meget bredt greb (sådan var stangen):

3 x 8 x 60 kg... må se at komme videre i den øvelse....

Dagens nye maskine (se billede), maskin roning - jeg HADER at træne rows med både stang og DB, min overvægtige fysik har det rigtigt ringe når jeg gør det - så derfor tyr eg næsten altid til en maskine :rolleyes: - det her var den der var!

3 x 6x 60 kg

Dejlig omgang træning som jeg virkelig nød! Det kan ikke udløse mindre end: :banana: :banana: :banana: :banana:

Og hvad lavede jeg så ellers på Englandsvej

Mit ildsjælsgen er længe nok blevet undertrykt af depression og andet "godt". Så da Chris MacDonald spurgte mig, om jeg ville hjælpe TEAM SATS med at få deres hjemmeside til at køre i olie, så sagde jeg sørme ja. Teamet er ikke mere professionelt end at alt er basseret på næsten frivilligt arbejde. Så jeg kan ikke påstå at jeg er kommet i arbejde - og der er heller ikke en fuld arbejdsuge i det. Men jeg er blevet del at et team af spændende mennesker med stor entusiasme - og det kan jeg efter 4 dage mærke gør mig godt! Siden kan ses her

Hvad har det med Englandsvej at gøre? Jo det er der teamet har kontor i et hjørne af SATS center såmænd.

Dagens maskine:

post-12-1080072423.jpg

Link to comment
Share on other sites

Onsdag og torsdag - lidt om alt langt fortalt

Historien om en oplukker – og en slags kommentar til mit lille setback

Træningsrelevandt information findes længere nede i indlægget - men tror mig, den første historie handler faktisk om sport - selv om det længe ikke ser sådan ud ;-)

Oplukkere har ikke den betydning de en gang havde. En gang for ikke så længe siden var det noget man brugte tit. I dag er næsten alle sodavand med skrueprop og øl siger "plak" i stedet for "plonk" når man slår på flasken med en mønt... en oplukker er næsten en nostalgisk ting - en ganske bestemt oplukker har været det for mig længe. Ikke forstået som en bestemt enkelt oplukker - men en ganske særlig slags... Det vil sige for de der er gamle nok til at have støt på 70´erne og 8o´ernes mange reklameoplukkere - i ved de firkantede støbt i gennemsigtigt plastic med et indstøbt logo eller reklametekst i bunden, vil der ikke være noget særligt ved netop denne....

Nå jeg genstarter lige historien fra en anden vinkel. Jeg kom en smule for tidligt til en aftale med min hjernevrider/pilletriller på Fasanvej på Frederiksberg. Jeg trængte til en tår cola, det gør jeg jævnt hen hele tiden, og smuttede ned i nærmeste kælderkiosk - en på alle mulige måder helt standard københavnsk indvandrekiosk. Og så var det jeg så den - den hang i en ydmyg sejlgarnssnor - lige inde for døren - så kunderne kan knappe deres pilsner op, inden de sætter sig over på en bænk i Frederiksberg Have - lige over på den anden side af vejen.... en ydmyg og meget slidt reklameoplukker – på den ene side med en reklame for DSB færger – på den anden et logo. En gylden bladkrans med et rødt bordtennisbat i midten – og teksten ”Helsingør Bordtennis klub 25 år – 1957 -1982.

Som det sikkert er gået op for en hver, så har den en relevans for mig – om det om lidt. Man kunne tro, at det her skulle handle om min store overraskelse over at finde denne genstand sådan et sted. Men gennem de sidste over 20 år har jeg haft rig lejlighed til at konstatere, at får man 5000 mennesker til at købe sådan en ting, som nærmest er uopslidelig, så vil man støde på den igen og igen.. men pudsigt er det skam.

Jeg gik en lang tur i Søndermarken og Frederiksberg Have og omegn bagefter, det var motionen i går onsdag. Det er længe siden at jeg har tænkt på den tid hvor den oplukker, bogstaveligt, var nær centrum af mit liv. Blandt andet i den meget konkrete form, at alle 5000 skulle pakkes i hver sin lille plasticpose sammen med en lodsedel. Det fik vi en lang aften til at gå med – og bagefter skulle de sælges. Oplukkerne betalte DSB selvfølgelig – og vi fik en jubilæumslodsedel der var anderledes – og det virkede, vi fik solgt dem alle og fik et mægtigt overskud. – et overskud der tillod os at blive en af de mest succesfulde klubber i Danmark i årene derefter – fordi der var både penge og et unikt lederteam som jeg havde den fornøjelse at være en de af

Vi arrangerede også ungdoms DM det år. Jan Harkamp, som mange vil kende fra DR-TV blev juniormester det år. Han var ikke favorit. Jan var ikke noget stortalent – men han VILLE – han var træningsnarkoman og gav aldrig op. I finalen var han bagud 18-7 i afgørende sæt – og også 20-13 – 7 matchbolde havde han imod sig. Men Jan lagde pres på – og modstanderen – der kunne meget mere en Jan, blev bange for at vinde. Og så blev Jan mester…. Nå, det var endnu et sidespor

Det var det år min lederkarriere i bordtennisverden begyndte for alvor. Jeg var på vej ud af tiden som konkurenceroer og kunne godt lide at komme i bordtennisklubben, hvor jeg havde været det mindst talentfulde medlem i 7 år.

Som så meget andet i livet, så sker der gode tilfældigheder når man sørger for at være til stede! Vi havde et sjællandsseriehold for drenge. De havde klubbens bedste trænere og talentfulde var de – men det gik ad helvede til. Så jeg fik lov til at tage med dem ud til kampe som leder. De savnede selvtillid og gejst – og de følte sig pressede.

En symbiose indtraf. Jeg blev indpiskeren – og opdagede for første gang mine gode evner som coach. Fra da af vandt de alle kampe – og de vandt dem stort. De kvalificerede sig til kredssemifinalen. Det var jo en vigtig kamp – så jeg blev sendt ud på sidelinjen og klubbens professionelt ansatte træner blev sat på opgaven. Spillerne var kede af det – og jeg var vred og såret. Kampen blev tabt stort…

Det lærte mig en ting som leder – og jeg har mere end en gang siden talt imod at tage opgaver fra folk der har entusiasmen – både i sporten og på arbejdspladser!

Jeg var jo ikke ret meget ældre en drengene på det hold – vi fortsatte samarbejdet igennem flere år, som lederteam, sammen med nogle enkelte af de gamle ledere. I nogle sæsoner levede vi og åndede vi for klubben. Vi analyserede topspillere. Kortlage alle typer af server og servereturer. Indførte som nogle af de første ”kinatræning” – hvor en træner står med 100 bolde og sender dem af sted i hurtig rækkefølge, enten ”tilfældigt” eller i fast mønster. Vi gik væk fra den gammeldags træning hvor man øver faste og meget enkle slagkombinationer, og indførte kamplinende øvelser med variationsmuligheder. Vores ungdomsafdeling blomstrede op og vi begyndte at vinde mesterskaber og få spillere på landshold.

En af de andre, fra den gamle garde, var blevet landstræner for damejunior. Snart efter havde jeg taget alle de træningsuddannelser det var til at få, og de andre ligeså. Vi blev involveret i unionens arbejde, primært på dame/pigesiden og klubben blev mindre og mindre vigtig – og så gik det ned af bakke. Nogle år senere var det en hyggeklub for seniorer og mange af os var ikke mere i sporten .. en enkelt er dog breddekonsulent i DBTU den dag i dag.

For nogle år siden gjorde det mig trist – måske nok fordi jeg generelt var meget melankolsk og en smule pessimistisk. I dag ser jeg det hel anderledes. Det gælder både personligt og generelt. Vi voksede med opgaven – jeg opdagede det talent, som siden har vist sig at være mit vigtigste talent – som coach, underviser, eller hvilke betegnelser man nu kan hæfte på evnen til at skubbe til folk og åbne deres øjne. Det stod ikke skrevet at jeg skulle blive træner i bordtennis på højt plan. Jeg er absolut talentløs til sporten selv – men jeg kunne noget andet og jeg kunne formidle og få andre til at yde deres bedste…det er en meget tilfredsstillende følelse at se det ske omkring sig!

En anden grund til ikke at ærgre sig, var at en masse unger havde nogle gode år og mange gode oplevelser – jeg får stadig en god stak julekort fra hele landet, fra piger jeg var leder for fra de var 10-12 år gamle – nu har de børn de fleste af dem – men husker en alligevel – og så kan det ikke være helt tosset.

Det var godt jeg så den oplukker i kiosken. Det var fint nok at tale med psykiateren – men det var endnu bedre at genopleve de tider, glæde sig over det og gå og smågrine over de mange sjove historier og begivenheder – og så at huske på at jeg har opnået meget, har været noget for en masse mennesker – og godt ved hvad det er jeg er pokkers god til – og derfor selvfølgelig skal se at komme videre i livet i optimistisk ånd! Så bare rolig – også det seneste lille setback kommer jeg mig over.

Træning torsdag, den 25/3 2004 - Spinning II – med Chris MacDonald

En time lige som jeg havde brug for den! Opvarmning, og så ellers 4 ”stigninger på 4, 6, 10 og 12 minutter. De 2 sidste med 2 min siddende midtvejs – ellers stående tung enkelttakt, lige omkring de 60 rpm. Siddende let dobbelttakt imellem stigningerne. Intensiteten lige 1-3 pulsslag under rød zone – indtil de sidste minutter hvor jeg 2 gange skruede godt op for belastningen. De sidste 20 minutter kom suset – spinners high – lige hvad jeg havde brug for.

Energiforbrug: 1008 Kcal

Alt i alt et superdøgn– jeg nåede også lige at få sat mit første præg på TEAM SATS hjemmeside.

MUBSVET: :banana: :banana: :banana: :banana: :banana:

post-12-1080251181.gif

Link to comment
Share on other sites

En sponatan beslutning:

Kostraporteringen skal genopptages! I dag ca 2800 Kcal - godt fordelt, men en smule i overkanten - men jeg har spist mindre i dag en generelt den sidste uge - men selv om medicinen har været nedanvarlig, så skal de ekstra kg jo ind via munden!

Dagens bedømmelse: 2 x :4mewantfood: :4mewantfood:

Link to comment
Share on other sites

Arne, du MOLs lærke, du skal have disse ord:

UNIVERSETS BESKAFFENHED

En urokkelig lærke i centrum.

Ud fra den går der stråler af lyd,

flimrende egere i hjulet.

Liggende på jorden ser jeg

himlens store hjul dreje rundt

om en lille levende fugl.

Benny Andersen

Link to comment
Share on other sites

Jeg varmer bare op Blackmoore :lol:

I 2 dage har jeg siddet klinet til computerskærmen og arbejdet med min tidligere nævnte nye "hobby". Jeg har ikke fået trænet :( Taget på har jeg dog heller ikke - for jeg glemmer helt at spise når jeg sidder her og arbejder. så nu vil jeg spise en solid aftensmad så jeg er klar til dobbelttime i morgen formiddag!

Link to comment
Share on other sites

og så at huske på at jeg har opnået meget, har været noget for en masse mennesker – og godt ved hvad det er jeg er pokkers god til – og derfor selvfølgelig skal se at komme videre i livet i optimistisk ånd!

Den sætning kan jeg godt lide. Den fortæller kort og klart, hvordan du gennem årene har bygget en masse værdier op, som aldrig kan forsvinde uanset hvordan nutiden så ellers måtte se ud.

1) Ingen kan sætte tiden tilbage, så det du har opnået vil bestå.

2) Dem, du har været noget for, er kommet videre i livet på en god måde med din hjælp. Det er en kendsgerning, som ingen kan ændre på.

3) Du ved, hvad du er god til. Dermed hviler du på en indre styrke, som ikke er afhængig af hvad tilfældige mennesker tilfældigvis mener på et tilfældigt tidspunkt.

Med de tre punkter i bagagen behøver du ikke andre som krykker at støtte dig til. Du kan stå på dine egne to ben i bevidstheden om dine egne kvaliteter. Bevist gennem fortidens handlinger og med et grundlag for nye positive oplevelser i fremtiden. Det er en ganske god udgangsposition for en ny start på resten af livet :)

Link to comment
Share on other sites

Tak for de ord Bruno J :)

Lidt styrketræning og super spinning, søndag den 28/3

Styrketræning:

Hatfield bænk - tung dag:

5 x 3 x 61 kg

Military press:

3 x 5 x 30 kg - gik fint selv om det er længe side sidst

Machine back flies:

3 x 5 x 65 kg

Spinning III - Chris MacDonald

Timen startede skidt. jeg havde ikke fået kontroleret cyklen ordentligt - og den var en nitte. Jeg kæmpede med den de første 20 min - og skiftede så til en anden, som kun var en delvis nitte <_<

Fra da af kørte det forrygende - selv om jeg ike just var begejstret da jeg hørte programmet:

4 x :

5 min stående mellemtakt (ca 85 rpm)

2 min stående enkeltakt.

2 min sidende enkelttakt

Sidste omgang sluttede med den stående mellemtakt

5 min i stående mellemtakt - det har jeg ikke præsteret længe. Jeg har kørt det engang tirsdag morgen i Multisport - men stort set uden modstand på cyklen. I dag skulle det være tungt sagde Chris...

Jeg kom igennem de første 5 min i god stil - holdt næsten tempoet oppe hele vejen. Anden gang var jeg nede og side en smule - det kan ses som et dyk på pulskurven. 3 og 4 gang blev jeg oppe - og jeg øgede enda belastningen i sidste runde. OK, tempoet fadt en smule ind i mellem, men jeg fik kæmpet mig op i tempo hver gang!! BENHÅRD - men meget tilfredsstillende træning :devil::w00t:

Jeg valgte at nøjes med den ene time. Chris har fortalt mig at han gav dem lige så meget tæsk i anden time - så det var nok klogt valgt B)

En smule tal:

Træningstid: 53 min

Højeste puls: 181

Gennemsnitspuls for hele træningen:154

Gennemsnitspuls for intervaldelen: 163

Tid i rød zone: 15 min 4 sek.

Energiforbrug: 985 Kcal

MUBSVET: 4 x :banana:

post-12-1080501853.gif

Link to comment
Share on other sites

Spinning III og spinning Udholdenhed med Chris MacDonald - den 29/3

Jeg er meget, meget træt. To dage i træk med hård træning - og en masse arbejde hvilket jer jo ikke har været vant til længe - men det føles godt!

Træningstid i dag: 2 timer og 4 minutter

Energiforbrug: 2200 Kcal

MUBSVET: 3 x :banana:

Godnat B)

Link to comment
Share on other sites

Hej Arne!

Rart at høre at Mr. Spinning er på vej opad. Har lige tjekket Team SATS´ hjemmeside. Ultra cool!... :a-okhand:

Var timerne med Chris SÅ hårde at du ikke, som du ellers plejer at gøre, orker at skrive om deres indhold ? :lol: (btw: er der stadig 4 ugers ventetid på hans timer ??)

VH

Morten

Link to comment
Share on other sites

Arne, den slags "træning" du der dyrker, skal der også være plads til !! :bigsmile: (god form for mentaltræning).............

hmmm ... kan være jeg skal i spinningtræning hos dig, inden jeg skal til 3 timers maraton i påsken.... B)

/Vivs

Link to comment
Share on other sites

Arne, den slags "træning" du der dyrker, skal der også være plads til !! :bigsmile: (god form for mentaltræning).............

hmmm ... kan være jeg skal i spinningtræning hos dig, inden jeg skal til 3 timers maraton i påsken.... B)

/Vivs

Jep - den var skønt i mine venners sommerhus i Ordrup - lidt syd for Vig!

3 timer - det er lang tid. Det prøvede jeg i julen - det kunne godt mærkes, men det var fedt.

Jeg nøjes med 2 timer påskesøndag - 2 timers "Bjergevent" med Chris MacD.

Link to comment
Share on other sites

Træning torsdag den 1/4 - spinning II - Chris MacD

En relativt fredsommelig og lidt kort time - kun omkring 48 min. 4 gode intervaller med stående arbejejd omkring 70 rpm - nemt at se på pulskurven. energiforbrug 875 Kcal. MUBSVET 2 x :banana:

Jeg er ikke så meget på MOL for tiden - har travlt og kan få en gang skyld ikke skrive så meget om det jeg går op i - men noget tyder på at jeg endnu engang er på vej til at blive erhvervsdrivende af en slags. More to come - jeg ved bare ikke hvornår....

post-12-1080894372.gif

Link to comment
Share on other sites

En fantastisk søndag formiddag -selv om det var gråvejr

Det startede med nummer 37.... jeg var ved at sætte mig på den sidste cykel der var ledig i første række i Parkens spinningrum. Så var det at jeg så, at lige bag ved stod cykel nummer 37 - min gammle partner gennem utallige cykeltimer :) . Længe har den været gemt ovre i hjørnet og i bagerste række, men nu stod den i anden række og med frit udsyn foran ...

Jeg flyttede straks mine flasker... det var en god beslutning, for det er stadig en af de mest velkørende bland allle de nedslidte vrag vi skal leve med lidt endnu. Nye cykler er bestilt og det lader til at alt vedligeholdelse af de gamle derfor er opgivet. Men nummer 37 kan endnu!

Selve timen begyndte ellers ikke godt. Jeg burde være frisk, jeg hra ko ikke trænet meget i denne uge og ikke siden torsdag, men jeg følte mig tung og mine ben brød sig bestemt ikke om at komme op i stående position på cyklen......

Jeg var lettet da Chris ftremlagde programmet efter opvarmningen, vi skulle begynde i siddende enkeltakt - det er jeg altid parat til - også når udmeldningen var at vi skulle køre på skalatrin 8 til 8,5. Første serie endt med at bestå af:

6 min sidende enkeltakt

2 min stående enkelttakt

6 min siddende enkeltakt

2 min stående

3 min siddende enkelttakt

3 min stående enkelttakt -supertungt.

Det kørte bedre og bedre for mig. Varmen bredte sig i kroppen og jeg følte mig stærkere og stærkere, men det v ar helt ok med mig at vi holdt 3 min aktiv pause efter første serie.

2. serie var simpel: 9 min siddende tempokørsel efter mindst skalatrin 8,5 og 1 min stående tempokørsel med maksimal indsats - jeg fik lige hilst på min makspuls i slutningen af den serie... Igen var de første 2 minutter hårde, men så kørte det derud af - Chris var helt på toppen i dag og piskede os frem. Jeg ramte en endorfinrus der fik mig til at føle mig komplet uovervindelig - jeg havde det fedt!!!

3 serie var kort - og det var godt... de 2 min. aktiv pause bragte mitg ud af min endorfinrus og tilbage i den virkelige verden - og jeg var træt nu - meget træt. Igen var opgaven helt enkel: 7 min stående med 60 rpm og alt den belastning vi kunne træde. Chris var her der og alle vejne i rummet og rummet var fuld af kæmpende mennesker - fighhterviljen fyldte rummet så det kunne mærkes fysisk - ALLE var oppe og ringe på deres maksimale ydelse - what a rush! Jeg fik igen hilst på min makspuls...

Bedste træning længe - så simpelt kan det egentligt siges :devil:

Lidt tal:

Træningstid: 54 min 45 sek

Højeste puls: 185

Gennemsnitspuls 163

Tid i rød zone 16 min 44 sek.

MUBSVET :banana: :banana: :banana: :banana: :banana:

Det er gode dage lige nu - for første gang føler jeg mig tilbage på det gode spor fra 2001 - og nu er det snart rigtigt forår!

post-12-1081077563.gif

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share