Stines motionslog


Stinelykke
 Share

Recommended Posts

Tirsdag d. 14. september

Søndag fik jeg trænet en god gang cardio igen med terrænløb/klatring i tarzan-skoven. Der er nogle vilde skrænter med løse sten, buskads, væltede stammer og små træer, så der var noget at forcere :superman:

I samme ombæring gik jeg en lang tur med hunden, så jeg fik gået lidt flæsk af :tongue:

Hjemme igen blev det til en gang core-træning og stammen 2x1 min.

Mandag var ikke-træningsdag, og godt det samme, da jeg lå i sengen med en begyndende forkølelse og hovedpine :unhappy: Har noget siddende i kroppen, som ikke rigtig gider blive til en rigtig forlølelse og heller ikke gider forsvinde. Der er åbenbart noget i omløb, da der er en af mine kolleger, som har det på akkurat samme måde.

Håber det snart forsvinder, da vi skal til Skotland på fredag :4thumbup: og i næste weekend står den på bryllup :wub: Uhhh. Er helt giddy efterhånden.

Projekt plads til min krop i brudekjolen skrider planmæssigt frem. Har smidt godt 2 kg siden vi kom hjem fra ferien og regner med i hvert fald at kunne smide et mere. Og kjolen sad MEGET bedre i går :smile:

Edited by Stinelykke
Link to comment
Share on other sites

Tirsdag d. 14. september

Styrketræning, FW JBV:

Opv: 10 min løbebånd

Kropshævninger med assistance:

3x10@40 kg assist.

Dips med assistance:

3x10@40 kg assist.

BOR:

3x10@14,5

Chest press machine:

3x10@20

Lat flexes:

3x10@12 (fik lidt ondt i hoften i højre side efter de sidste reps, og ømheden har ikke helt fortaget sig endnu. Det må gerne blive bedre inden styrketræning i morgen...)

Efter træning stod den på cykeltur hjem. Er oppe omkring 13 til 17 km transportcykling dagligt afhængig af min arbejdsdag. Det er også tiltrængt. I går aftes var vi til middag hos et vennepar, der serverede tapas og vin. Farligt og ikke fremmende for kjole-projektet. Heldigvis skal jeg ned og træne noget cardio om lidt, så der skal gerne forbrændes nogen kalorier :devil:

Edited by Stinelykke
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...
  • 7 months later...
  • 3 weeks later...

Nu har jeg omdøbt min log og fået et nyt billede, så må jeg hellere få skrevet noget i den.

Der er gået langt over et halvt år, siden jeg sidst har skrevet, men det betyder nu ikke, at jeg ikke har trænet i mellemtiden. Det vil tage for lang tid at skrive hele mit træningsforløb ned, men her er nogle hovedtræk over hvad jeg har lavet siden sidst:

- Siden foråret 2010 har jeg haft en del irritation i mine hasemuskler og tilhæftningerne på siddeknuderne i forbindelse med løb. Diagnosen lyder på ustabilt bækken, stramme hoftebøjere og risiko for trochanter bursit. Det brød for alvor ud i efteråret, da jeg løb himmelbjergløbet, og jeg har reelt holdt skadespause fra løb siden da. Prøver dog at få nogle bittesmå ture i mine fivefingers, mest for fornøjelsens skyld.

- Derfor har jeg primært fokuseret på styrketræning i efteråret og over vinteren. Har faktisk også fået mere styrke i overkroppen og har smidt ca 4 kg. Siden februar har jeg dyrket regulær genoptræning af bækkenet og skulder/nakkeområdet, hvor jeg også havde en del problemer i foråret

- For at holde kondien vedlige har jeg købt en mountainbike, som jeg er rigtig glad for, og som jeg har nogle fede ture på

- Jeg har lige fået mit openwater dykkercertifikat i sidste uge, hvor min mand og jeg var i Sinai, og har haft i alt 6 dyk i det Røde Hav. Dykningen har virkelig taget mig med storm, og jeg har allerede været så usandsynligt heldig at se bl.a. en stor grøn skildpadde, svømme i en stime barracudaer, og se babyblæksprutter og kæmpestore napoleonsfisk. Helt fantastisk. :wub:

Det har selvfølgelig gjort mig temmelig forvænt at tage dykkerbevis i det Røde Hav, men jeg glæder mig meget til at komme til at dykke i DK og få oplevelsen af det liv, der er i koldere vand. Heldigvis har jeg en meget rutineret dive buddy, der kender en masse gode dyk i DK.

- Jeg har også opdaget den udsøgte fornøjelse det er at klatre i klipper, da vi var ved det Røde Hav. Den sidste dag på ferien, hvor vi alligevel ikke måtte dykke, var vi ude i ørkenen og klatre i nogle fantastiske granit-klipper. Blandingen af fysisk udfordring og overvindelse af mentale barrierer var lige i øjet efter min smag :tongue: Følelsen af at sidde meget højt oppe på en nærmest lodret klippevæg, og have overvundet sin højdeskræk er berusende :superman: :4thumbup:

Der er nogle ret fede og krævende climbs i Sydsinai, som jeg gerne vil med på, næste gang vi skal derned (hvilket vi skal snart, så jeg kan få min næste certificering.) Vil derfor gerne træne lidt hjemmefra og regner med at kaste mig over DGI-Husets klatrevæg, indtil jeg har bestemt mig for, om jeg vil melde mig ind i Århus Klatreklub.

- Jeg har haft en lang pause fra svømningen også, men er så småt kommet semi-igang sammen med Spinderella og hendes nabo, og håber rigtig meget at holde godt fast i dette. Havde helt glemt hvor meget jeg elsker vandet indtil jeg begyndte at dykke, og håber at komme ordentlig i gang med åbentvand når sæsonen begynder.

Min træning i den kommende tid vil komme til at se sådan ud:

- Styrketræning og udstrækning vil være kernen i træningen for at blive skadesfri og forebygge nye skader. Vil også gerne være stærkere, så jeg kan bære en 15 l tank og vægtbælte uden at kollapse, som var tilfældet i starten af min dykkeruddannelse :blush:

- Mountainbiking som cardio nogle gange om ugen og som transport (lægger gerne vejen ind til byen eller hjem via Brabrandsøen og nogle gange Engsøen for at få lidt ekstra træning) - cykler gerne mellem 30-40 km per gang, men vil gerne op på de 50.

-Svømning, i svømmehal og senere i hav/sø, gerne to gange om ugen.

-Klatring 1-2 gange om ugen (regner med at kunne kombinere det med et svømmepas af og til, skal jo alligevel kunne klatre med 'dykkerben', hvilket kan være hårdt nok)

Min styrketræning er relativ let og består af træning med kropsvægt, bold og elastikker. Kombinerer det med behandlinger ved fys, så jeg håber snart at det vil blive bedre.

Hvis der er nogen, som rent faktisk kom helt herned i teksten, vil jeg gerne have tips til fede cykel-, klatre-, dykkesteder eller andre kommentarer. He he.

Link to comment
Share on other sites

Der er liv i loggen! :w00t:

Skal du med ud at svømme i morgen? :smile:

Hurra, ja og jeg har lige skrevet mere :bigsmile:

Er først lige kommet op fra sengen i dag (og får stadig mavekrampe når jeg bevæger mig mere end 10 meter) Så fysisk aktivitet må hellere vente lidt endnu :blink:

Men vil meget gerne med i næste uge :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hurra, ja og jeg har lige skrevet mere :bigsmile:

Er først lige kommet op fra sengen i dag (og får stadig mavekrampe når jeg bevæger mig mere end 10 meter) Så fysisk aktivitet må hellere vente lidt endnu :blink:

Men vil meget gerne med i næste uge :bigsmile:

God smøre du fik haglet af der! :cool: Og glæder mig rigtig meget til at høre mere om dine dyk, og jeres tur generelt. Kan godt forstå du springer svøm over i morgen - jeg tager selv derud på nedsat kraft, da jeg hoster en del, og min lungefunktion er nedsat. Men hellere lidt end intet. :smile:

Prøver lige at fange dig i morgen - så kan vi måske aftale et eller andet omkring weekenden. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Så er der liv i loggen!!! :superman:

Ikke fordi jeg har lavet noget (er dog snart klar efter en uges maveinfektion - tak Egypten), men for at proklamere, at jeg lige nu har tilmeldt min husstand til stafetten v/ 4:18:4 Aarhus Challenge (den MEGET korte) tri d. 1. juli :superman: :4thumbup:

Jeg snupper svømningen og cyklingen, og så tager min kære mand løbet (hans ben er meget længere end mine, så han klarer de 4 km som en mis :bigsmile: )

Glæder mig!

Link to comment
Share on other sites

Så er der liv i loggen!!! :superman:

Ikke fordi jeg har lavet noget (er dog snart klar efter en uges maveinfektion - tak Egypten), men for at proklamere, at jeg lige nu har tilmeldt min husstand til stafetten v/ 4:18:4 Aarhus Challenge (den MEGET korte) tri d. 1. juli :superman: :4thumbup:

Jeg snupper svømningen og cyklingen, og så tager min kære mand løbet (hans ben er meget længere end mine, så han klarer de 4 km som en mis :bigsmile: )

Glæder mig!

Woop woop! :cheer: :cheer:

Nu håber jeg bare ikke at du kommer i tanke om at du selv skal bruge din cykel. :hands:

Link to comment
Share on other sites

Woop woop! :cheer: :cheer:

Nu håber jeg bare ikke at du kommer i tanke om at du selv skal bruge din cykel. :hands:

He he

Tænkte på det så sent som i morges :bigsmile:

Synes altså at MTB er sjovere end det der landevejs-halløj :cool: Så jeg må hellere komme op med en 'special price for you' :smile:

Link to comment
Share on other sites

Så er der endelig noget at logge. Hurra! :superman:

Efter en uges maveinfektion, festival, jobsamtale (og efterfølgende ansættelse :alright::w00t: :4thumbup:) har jeg endelig fået tid i dag til at lave en gang

Genoptræning

Opvarmning på ministepper 10 min.

Udstrækning af hofte og hoftebøjere inden træning. Derefter:

Bækken og ben:

1. Lunges (m/ fokus på stabilt bækken og lige ryg - rimelig krævende øvelse for mine hofter)1x10, 2x8 @ bw

2. Squat m/ stor bold 3x10@bw

3. Benløft til siden m/ elastik 1x10

Stabilitet/core:

1. Planken på gulv 3x30 sek

2. Bækkenløft m/ stor bold 3x30 sek

Nakke/skuldre:

1. Træk til bryst m/ elastik 3x12

2. Roning m/ elastik 3x12

3. Armstrækkere 3x10 (sidste sæt på knæene, er slap efter laaang tids pause)

4. Stabiliserende nakke/skulderøvelse v/ væg 2x10

5. Stabiliserende nakke/skulderøvelse /gulv 2x3

6. Statisk nakkestyrke m/ lille bold 3x10 sek

Det var lidt drøjt at komme i gang igen, men heldigvis ikke så slemt, da først armstrækkerne var overstået :wink:

Og fik jo hjælp af Freddie og co.: :heartpump: :heartpump: :4band:

http://www.youtube.com/watch?v=BKEgrnOOHso

Edited by Stinelykke
Link to comment
Share on other sites

He he

Tænkte på det så sent som i morges :bigsmile:

Synes altså at MTB er sjovere end det der landevejs-halløj :cool: Så jeg må hellere komme op med en 'special price for you' :smile:

Er du sikker? :bigsmile:

Vi kan jo lige snakke om det når vi skal svømme i overmorgen. :smile:

I øvrigt godt at se at du har fået gang i genoptræningen - det lyder til at du er ved at være kommet ovenpå igen. :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Er du sikker? :bigsmile:

Vi kan jo lige snakke om det når vi skal svømme i overmorgen. :smile:

I øvrigt godt at se at du har fået gang i genoptræningen - det lyder til at du er ved at være kommet ovenpå igen. :4thumbup:

Ja, jeg er sikker på, at jeg gerne vil sælge dyret. Tror mest det har været affektionsværdien, der har holdt mig tilbage indtil videre, da jeg egentlig ikke kan forestille mig at jeg gider cykle på den :laugh:

Har desuden fundet en lækker Sony Ericsson, som kan lindre savnet :blush:

Glæder mig til at svømme med jer!

Link to comment
Share on other sites

Cykeltræning

Cyklede rundt om Brabrandsøen og Årslev Engsø, i alt 20.3 km.

Tid: 1.03 time

Gennemsnitsfart 20.5 km/t

Skøn, skøn tur i solen. Vandet i søerne var knaldblåt og græsset og træerne grønt!!! Meget smuk kulisse til min træning.

Lagde nogle mikro-spurter á 30 sek ind forskellige steder for at få pulsen op og samtidig skåne benene. Det virkede meget godt, og gav en pæn puls og syre i benene.

Jeg bliver aldrig hurtig som et lyn på mountainbike, men kan mærke at det giver godt.

Link to comment
Share on other sites

Svømmetræning @ svømmestadion Århus

Kortbane.

Svømmede med den kære Spinderella, og vi var vældig flittige og dygtige :innocent:

Har ikke svømmet længe, så jeg regnede med at det ville være hårdt. Men det var rigtig fedt at mærke, at min placering i vandet, rytme og form faktisk var rigtig fint i dag. Det er åbenbart en god idé at holde et års pause fra svømningen af og til :tongue:

Svømmede et lille hyggeligt program:

Opv: blandet, inkl 100 m ben: 400 m

Teknik: fokus på rotation og albueføring over vandet: 250 m (eller sådan noget lignende, talte ikke helt nøjagtigt)

Hovedprogram.

Crawl med fokus på afslappede armtag og rotationer samt åndedræt (kørte faktisk vildt godt og især åndedrættet/balancen fungerede :superman: ): 400 m

Derefter:

100 m bryst

4x100 m crawl

Afsluttede med lækker frokost som var ekstra lækker fordi det var den søde Spinderella, der gav :4mewantfood: :wub:

Edited by Stinelykke
Link to comment
Share on other sites

Den hårdeste træning i dag var uden sammenligning min venindes 30 års fødselsdag, hvor vi sad i solen og spiste hele dagen :4mewantfood: Frokostbuffet fra grillen, kaffe med sødt, hotdogs, mere slik. Dertil kølig hvidvin i rigelige mængder. Uhm.

Nåede dog også en lille smule coretræning i dag, som bestemt skal logges, så det ser ud som om, jeg laver noget :innocent:

Coretræning

Rygøvelser på gulv: 3x12

Mavebøjninger, klassiske: 2x12, 2x7, 2x5 (vægtede en god teknik, og det betød altså, at jeg skulle skære ned for gentagelserne og op for sættene :blush: )

Bugpresse/øvre ryg: 2x12

Planken: 2x30 sek

Stræk for hoften

I morgen står den på en cykeltur, og hvem ved, måske en tur i bugten med våddragt.

Link to comment
Share on other sites

Überfed cykel/svømme-træning

Sov til kl. 12 i dag ovenpå festen, og det kunne mærkes, da jeg kom på mountainbiken kl. 14. Der var ikke meget at skyde med i starten, både benene og luften var rimeligt ude af sync med mine ambitioner om et kvalitets-træningspas :tongue:

Cyklede ned til Marselisborg hvor jeg to MTB-ruten rundt. Fik lidt mere liv i benene, og så gik det ellers derudad :superman:

Det var første gang, jeg prøvede ruten der, men skal bestemt derned igen. Der er masser af muligheder for at udfordre sig selv og overskride nogle grænser :devil:

Efter at have ræset lidt rundt i skoven cyklede jeg ned til Tangkrogen, hvor jeg skulle mødes med min bror. Da jeg kom frem var der tre svømmere i våddragt, som lige var kommet i vandet. De så meget glade og afslappede ud, så jeg glædede mig til at komme i. Havde set på DMI, at vandet i bugten var ca. 14 grader (hvilket så er 10 grader koldere end det Røde Hav, hvor jeg svømmede for et par uger siden :crazy: )

Vi aftalte at løbe i vandet og springe, så der ikke blev noget pjat, så efter jeg havde fået dragt, hætte og briller på, røg vi afsted.

Uhhhh, det var iskoldt :cold: Det skar nærmest i fødderne.

Men efter at have vænnet mig lidt til det, fik jeg svømmet lidt, og det var rigtig lækkert :4jumpy:

Ved ikke hvad der er sket, men det går utroligt godt med svømningen for tiden. Jeg har rigtig let ved at komme ind i en god rytme, og føler at jeg ligger godt i vandet. Der var også en pæn sigtbarhed under vandet, og der var nogle spændende planteformationer langs kysten at kigge på. Og så er det jo dejligt at strømmen gør rigtig meget af arbejdet for én :cool:

Var helt euforisk da jeg kom op igen og glæder mig til at komme til Sønderjylland i denne uge, hvor mine forældre har købt hus med egen badebro :clap:

Efter lidt solbadning og hygge fik jeg mig en lille softice inden turen gik hjemad. Smuttede lige omkring Brabrandsøen for at få lidt flere km i benene. Nu står den på udstrækning og lidt aftensmad.

Hvor langt jeg svømmede og cyklede, aner jeg i øvrigt ikke. Mit GPS-ur løb tør for batteri efter 3 km :wink:

Link to comment
Share on other sites

Lyder som en skøn dag og nogle lækre træninger du har fået fyret af. :4thumbup:

Jeg er meget imponeret over at du kom i vandet - også selv om du havde våddragt på. Men mon ikke også vi bliver nødt til at forsøge at komme i uden dragt om et par uger? Jeg tænker i hvert fald at det kunne være en fordel for mig at prøve at svømme i havet inden stævnet.....

Link to comment
Share on other sites

Lyder som en skøn dag og nogle lækre træninger du har fået fyret af. :4thumbup:

Jeg er meget imponeret over at du kom i vandet - også selv om du havde våddragt på. Men mon ikke også vi bliver nødt til at forsøge at komme i uden dragt om et par uger? Jeg tænker i hvert fald at det kunne være en fordel for mig at prøve at svømme i havet inden stævnet.....

Det er bestemt ikke nogen dårlig idé at komme en tur i havet. Selv om der ikke var mange bølger i dag var strømmen ret stærk, og det er rart at have prøvet at svømme lidt i den.

Regner i øvrigt med at stille op i min dragt selv om det kommer til at koste tid i skiftet. Jeg HADER at fryse :cold:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share