Copenhagen IM - sub 10


N Gadegaard
 Share

Recommended Posts

Tirsdags Tons!

Dagens intervalpas var et af de bedste i lang tid! Vi havde fået lokket en ny fra FDK med og han var også stærkt imponeret af kvaliteten i passet. Det er super fedt når vi er flere som ligger og presser hinanden med over 90% af max!

Opv,

2,5 km negativ split: 4:00 - 3:40

2,5 km jagtstart

2,5 km: progressivt tempo x 3

Afjog

I alt: 16,5 km.

I morgen står den på spinning, og hvis alt går godt får jeg også presset en omgang svømning ind efter Uni.

Link to comment
Share on other sites

Knæ problemer!

Ligeså gode som gårdagens intervaller var, ligeså ondt gør mit knæ i dag! Allerede under opvarmningen kom der i går en stikkende fornemmelse i mit venstre knæ. Men da det var ok efter første interval, fortsatte jeg bare. Da jeg så stod op i morges, var det med et halv ømt knæ, og jeg var lidt nervøs. Oppe på Uni blev det mere smertefuldt i løbet af dagen og nu, efter svømning, er det helt skidt.

Jeg har droppet spinning i eftermiddag og alt løb er også sat på pause. Jeg har en mistanke om, det er vejret der er synderen, men heldigvis ser det også ud til at blive bedre efter weekenden. Nu får jeg måske en tvungen halv restitutionsuge. Lige pt. ser det ikke godt ud, men håber på bedre i morgen!

På den gode side, fik jeg 2500 m i bogen på svømmefronten, og vægten sagde 80.2 i morges.

Sidste onsdag vejede jeg 82.6, så et eller andet er gået galt :wink:

Jeg har uden tvivl haft noget i systemet fra skituren sidste uge, men 2.4 kg virker som meget. Vi må se, hvad den siger næste uge, jeg brokker mig ikke...

Link to comment
Share on other sites

Årh, pisosse. Surt med knæet. Trykker tommelfingre for a speedy recovery :4thumbup:

Det lyder som om, at du gør det helt rigtige ved lige at trække håndbremsen nogle dage. Der er jo trods alt tre og en halv måned til første konkurrence, og du har allerede spolet en stor træningsmængde igennem. Så måske er det bare kroppens vink med en vognstang om, at du lige skal tage nogle dages restitution.

Faktisk er det først nu gået op for mig, at din kvarte IM i maj er i min fødeby. Hvor hyggeligt. Tri2000 afholder åbenbart både en en halv og kvart IM den 27. maj. Jeg kan se, at I skal cykle og løbe hhv. 45 og 10,5 km på den kvarte. Hvis de er onde, så kan de altså godt finde nogle gode bakker på de kanter :devil:

Link to comment
Share on other sites

Knæ update

It's getting better... I dag er knæet stadig ømt, men det er bedre end i går. Til gengæld kan jeg mærke, de næsten 11 km's svømning sidste uge har sat sig i højre skulder. Jeg har taget konsekvens af det hele, og holder en lille pause. Dvs bortset fra en 1000 m. test i svømning på lørdag, holder jeg pause resten af ugen - lige pånær styrketræning :smile:

I dag var jeg til møde i FDK, så da jeg alligevel var i centeret, kunne jeg også få trænet lidt core. Fokus på de stabiliserende muskler og led distalt for knæet.

Core: 30 min.

Edited by N Gadegaard
Link to comment
Share on other sites

Knæ update

It's getting better... I dag er knæet stadig ømt, men det er bedre end i går. Til gengæld kan jeg mærke, de næsten 11 km's svømning sidste uge har sat sig i højre skulder. Jeg har taget konsekvens af det hele, og holder en lille pause. Dvs bortset fra en 1000 m. test i svømning på lørdag, holder jeg pause resten af ugen - lige pånær styrketræning :smile:

I dag var jeg til møde i FDK, så da jeg alligevel var i centeret, kunne jeg også få trænet lidt core. Fokus på de stabiliserende muskler og led distalt for knæet.

Core: 30 min.

Hold dig tilbage nu.... Der er lang tid til konkurrence, og du har allerede forceret rigeligt. Hvis du føler for svøm så gør det, men lad vær med at overbevise dig selv om at du er klar til løb/spin. Der er 1-2md før vi begynder på den rigtige udendørs træning, og der er ikke noget mere ærgerligt end at være skadet der.

God bedring - Hvis du kommer til KBH så sig lige til, så kan du komme en tur forbi Causa og blive rettet op. De kan gøre mirakler ved knæskader mm.

Link to comment
Share on other sites

Der er ingen tvivl om, du har ret. Men vi ved også begge to, hvor svært det er at lade være med at træne :smile:

I dag har der ikke været noget at mærke i knæet overhovedet. Jeg har en idé om, det er mit fiskeolie der gør forskellen for mig, så jeg har taget en pille ekstra om dagen siden onsdag. Selvom knæet umiddelbart virker ok, holder jeg det i ro indtil mandag. Jeg har endda sagt nej til en løbetjans i FDK i morgen!

I dag blev det til reel styrketræning for bentøjet. Jeg teamede up med en kammerat fra Kralupy, og understellet blev tæsket igennem!

Styrke: 45 min.

Link to comment
Share on other sites

Svømmetest pt. 3

Som proklameret tidligere stod dagens træning på 1000 m. test. Jeg vågnede ved en 9 tiden, og for første gang i ca. et år havde jeg ikke noget jeg skulle. Ingen træning (pause pga. knæ), ingen forberedelse, intet familiehalløj, nothing! Det spillede, så jeg lå i min seng og stenede dårligt fjernsyn til kl 12.

Derefter pakkede jeg taske og smuttede på svømmestadion. En af dem jeg svømmer nogenlunde op med, var helt oppe at køre allerede ude i omklædningsrummet; han gejlede os alle op, og vi aftalte vi helt sikkert skulle under 20 min denne gang.

Jeg kom fint afsted, lidt for hårdt udlæg, men rundede de 500 m. på omkring 9 min. Jeg kom ind i 18:50, og er fuldt ud tilfreds! Da jeg sparker af på kanten til de sidste 100 m, får jeg en slem krampe i højre læg så de sidste 100 m var ikke sjove. Men jeg kom ind på 18:50, hvilket er over alt forventning.

Tiderne fra de sidste tests:

07.11: 21:50,

04.12: 20:45,

11.02: 18:50

I morgen har jeg fuldstændig hviledag, hvorefter jeg giver knæet en chance igen på mandag.

Edited by N Gadegaard
Link to comment
Share on other sites

Denne uge blev noget amputeret pga forskellige skavanker. Til gengæld fik jeg fyret en ny 1000 m test af, hvilket jeg ikke kan brokke mig over! Jeg har også fået en del mere styrke ind, når der var mere tid, hvilket helt sikkert er godt for mig. Jeg satser på, jeg kan træne igennem igen fra i morgen.

Opsamling uge 14:

Svømning: 3 pas, 5600 m, 2 timer 50 min

Løb: 1 pas, 16,5 km, 1 timer 35 min

Cykling: 1 x spinning, 1 time

Styrke/core: 3 pas, 1 time 35 min

Total: 7 timer.

Link to comment
Share on other sites

Foråret på vej?

Da jeg cyklede til svømning i morges, var det første gang hvor jeg kunne skimte en solopgang. Efter svøm, stod den på spinning, og da jeg trådte ud af centeret, var det forholdsvis godt vejr. Hvad andet kan man også forvente? Undertegnede fylder i dag 24 af de stærke :tongue:

Formiddagens tal:

Svøm: 1400 m

Spin: 1 time - jeg havde glemt mit pulsur, så ingen data.

I aften skal jeg løbe med Eliteløb i FDK. Jeg har proklameret, jeg gerne vil løbe en tempotur med de hurtigste, men hvis der ikke er stemning for det, må jeg pace dem på intervallerne i stedet.

Link to comment
Share on other sites

Træning pt. 2

Dagnes pm-session stod som sagt på løb med FDK holdet. En super fin tur, men mit knæ er desværre ikke klar endnu. Nu sidder jeg med ømt knæ, og jeg bliver nok nødt til at indse jeg skal holde en reel pause fra løber :unhappy:

Det er ikke frivilligt, men det er for dumt at forcere nu og det ender ud i en reel skade.

Desuden har jeg fået tilbud om at løbe Copenhagen Marathon gratis. Det vil jeg jo super gerne, men jeg ved også med mig selv, jeg nok ikke kan lade være med at løbe igennem, hvilket ville være totalt dumt. Både pga restitutionstiden, men også fordi jeg skal køre Haderslev 1/4 IM ugen efter. Man kan argumentere for, 1/4 ikke burde være noget, men med et marathon i benene, kommer det nok alligevel til at påvirke præsentationen.

Anyways, nu står den i hvert fald på løbepause.

Løb: 10 km @ 4:45, 78 % af max.

Link to comment
Share on other sites

De sidste par dage har jeg trænet - bare ikke noget der er værd at logge. Det er blevet til noget styrke/core-fis. Jeg er ikke rigtig motiveret til det pga. knæet.

I dag havde jeg så bestilt en tid til sportsmassage, hvor jeg fik tæsket benene igennem. Hun tog super godt fat, og jeg kunne godt overvejer at gøre det igen, specielt til sommer når der skal trænes igennem for alvor. Derefter røg jeg direkte på svømmestadion til en omgang teknik:

• OPV.: 100 m brystsvømning, 100 m rygcrawl og 100 m crawl

• FOKUS (teknik 1):

• 100 m knyttet hånd

• 100 m kildecrawl

• 100 m no bubbles

• 100 m fiskeslag (fokus acceleration)

• 2*200 m sammensat

• 2*50 m med een arm

• FOKUS (teknik 2):

• 2*100 m med håndplade

• 400 m

• UDSVØM

• TOTALT: 2000 m

Nu skal jeg til motivations foredrag ift. træning. Det skal nok blive spændende!

Link to comment
Share on other sites

Morgenspin!

Da jeg i dag skal til Odense og besøge en fra højskolen, har jeg ikke tid til træning senere i dag.

Det betød spinning 06h15! Da jeg tændte for radioen på min iPhone står der DR Natradio - så ved du, du er stået for tidligt op!

Det endte dog med at blive en supergod time! Allerede fra start fik jeg gang i benene og pulsen. Endte ud med højt gennemsnit og ny maxpuls på spinning! Fedt!

Tid: 52 min

Puls: 84% af max.

billede2e.png

Edited by N Gadegaard
Link to comment
Share on other sites

Skåne knæ

I dag kom jeg for sent hjem fra Odense til at nå den planlagte svømning med FDK (læs: jeg kom hjem en time før, men med kun fire timers søvn i bagagen, var jeg simpelthen for træt). Så jeg snuppede en god, lang lur i stedet og valgte så at se, om knæet kunne klare en lille løbetur. Da min cykel alligevel stod på Uni, kunne jeg ligeså godt løbe derover og hente den. Knæet klarede turen uden problemer, og selvom det er super-kort er jeg godt tilfreds. Planen er nu, jeg øger progressivt på distancen, men ingen lange pas eller interval.

Jeg skal være klar til 9. marts, hvor jeg skal på træningslejr på La Santa!!

Løb: 3 km @ 4:40, 80% af max

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share