Copenhagen IM - sub 10


N Gadegaard
 Share

Recommended Posts

Træning på en onsdag!

Det er ikke meget jeg får logget for tiden, dog træner jeg stadig, og er så småt kommet i gang med løbet igen. Desværre bliver tid nok ikke noget jeg får mere af lige de næste par måneder, nu vi går ind i endnu en eksamensperiode.

Når vi er i den boldgade, vil jeg fortælle om det jeg vil betegne som den mest interessante dag jeg har haft, al den tid jeg har gået på universitetet.

Kurset hedder Sundhedsfremme og Forebyggelse og dagens tekst handlede om evaluering. Det havde ikke umiddelbart grebet mig, og litteraturen herom synes jeg, var nogenlunde indlysende. Med andre ord, havde jeg ikke de store forventninger til dagens undervisning. Men jeg måtte heldigvis æde mine ord, for det var virkelig interessant. Vi evaluerede en case vores forelæser havde præsenteret, og det var virkelige spændende at se, hvor forskelligt man kan evaluere forskellige dele i en given implementering. Det er sgu fedt at være studerende :smile:

Så det var med overskud i tasken jeg røg på svømmestadion til dagens første pas:

200 opv

4 x 50 teknik

4 x (125 - 75 - 25)

125 = glid - 75 = jævn / 25 = max, p: 10 sek.

8 x 25 ben på ryg u. plade

600 m. s.fødder

4 x 50 m, max 3 vt.

100 udsvøm

I alt: 2400

Derefter hjem og få en halv time på øjet, hvorefter den stod på cykeltur. Jeg var meget træt, men havde heldigvis en aftale med en fra Kralupy, så der var ingen undskyldning for ikke at komme afsted. Vi kørte starten på Challenge ruten, men aftalte at dreje fra ved Odder og tage den tilbage til Aarhus via de små veje.

Cykling: 57,5 km, 28,9 km/h

Ganske udemærket træningsdag på en helt normal onsdag :smile:

Link to comment
Share on other sites

1000 m test pt. 4

Dagens træningspas bød på to timers svømning med indlagt 1000 m. test. Om lørdagen har vi først svømmetid kl 14, så jeg kunne nå at få læst en masse inden træning. Jeg er klart mest effektiv om morgenen, lige meget om det angår studie eller træning. Normalt træner jeg om morgenen, men i dag kunne studiet så få første prioritet. Det er vel også meget fint.

VI startede ud med 300 opv, hvor jeg lå og prøvede at regne ud, hvad jeg skulle svømme for at komme under de ønskede 18:00 - et mål jeg godt vidste var forholdsvis optimistisk, men jeg ville gå efter den.

Jeg tænkte jeg ville se på uret efter 250 m, og satse på den sagde lidt under 4:30, men da jeg ramte de 250, tog det simpelthen for lang tid, så jeg fik slet ikke kigget på uret under testen, hvilket måske også er fint nok. Jeg klokkede ind på 18:10, og er ganske udemærket tilfreds. Det er 20 sek hurtigere end sidst vi svømmede, som vel er 1,5 måned siden.

Derefter trænede vi lidt livredningsøvelser ift. at komme i open water, svømmede teknik og sluttede så af med at svømme så langt vi kunne med lukkede øjne. Ret sjovt at prøve indtil man rammer banetorvet med hånden...

I alt blev det til 2700 m.

Derefter på med løbeskoene og en lille tur, bare fordi jeg kan løbe igen :smile:

5,8 km @ 4:48.

I morgen står den på fortræning til Aarhus City Halvmarathon med FDK - 10 rolige km.

Link to comment
Share on other sites

Uge-update:

Svømning: 3 pas, 6.400 m, 2 timer 45 min

Cykling: 4 pas, 295 km, 9 timer 40 min

Løb: 3 pas, 27 km, 2 timer, 10 min

Core: 3 pas, 1,5 time

Total: 16 timer 15 min

Hold da op. Jeg vidste slet ikke, jeg havde lagt så mange timer. Dog er størstedelen jo klart på cyklen, så det er fint nok.

Næste uge bliver dog ikke med helt ligeså meget volumen. Onsdag skal jeg scannes med knæet. Jeg ved ikke, hvad jeg håber på. På den ene side vil jeg gerne have en diagnose og en plan, men på den anden side vil jeg heller ikke opereres. Uanset hvad, går der nok et par uger før jeg for svar på scanningen. Fingers crossed!

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Tak til jer begge. Det er også lang tid siden, jeg har logget. Dels pga mit knæ har drillet, dels pga pres på studiet.

De sidste uger har stået på relativ hård træning og det har været fedt.

Jeg har siden sidst kørte Haderslev 1/4 IM på 2:20, hvilket jeg er godt tilfreds med! Jeg var hurtigere på alle tre discipliner, og det hele spillede meget godt. Eneste minus var, jeg dagen før havde skåret halvdelen af blommen af min ene finger af, så fik seks sting og svømmede med et finger kondom. Det var i sig selv intet problem, men mit skifte fra svøm til cyklen var relativt svært. Men fed oplevelse!

Ugen efter løb jeg løbet med verdens bedste navn; Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon! Men ligeså dårligt som navnet er, ligeså fedt er løb var det! Super stemning, meget tilskuervenlig rute, og godt arrangeret. Det er bestemt ikke en hurtig rute, men det var et fedt løb og vejret var perfekt. Min plan var at tage den som et hygge løb, og jeg lagde også forholdsvis konservativt ud. Omkring 12-13 km bliver jeg grebet af stemningen og sætter tempo på. Jeg kommer ind i 1:31, hvilket må sige er ok for en hyggetur :smile:

Nu hedder den så Aarhus Challenge i morgen. For jer som er interesserede kører jeg med race no. 928. Ruten er jo blevet lavet om, men jeg er ret sikker på, vi får lov til at svømme den fulde distance. Min svømning har det sidste stået lidt stille pga. smerter i albuen. De komme ca efter 1200 m, så jeg må bide det sidste i mig i morgen. Uanset hvad, bliver det et super fedt race! Jeg håber på at komme under 5 timer, men hvis jeg ikke gør, går det også. Aarhus Challenge er kun et skridt på vejen, og det er vigtigere for mig at få en god oplevelse i morgen end at sætte en super god tid.

Hvem ved, måske kommer der en update efter løbet i morgen? Uanset hvad, er jeg (forhåbentlig) færdig med eksamensræs d. 27. hvorefter alt kommer til at dreje sig om CC!

Link to comment
Share on other sites

Uanset hvad, bliver det et super fedt race! Jeg håber på at komme under 5 timer, men hvis jeg ikke gør, går det også. Aarhus Challenge er kun et skridt på vejen, og det er vigtigere for mig at få en god oplevelse i morgen end at sætte en super god tid.

FLOT! :bowdown:

Godt nok uhyggelig tæt på dit mål. Det kan du vist kun være tilfreds med :smilerock:

Man kan vist konstatere, at du er tilbage på sporet ...

post-52761-0-05437000-1339936493.png

Link to comment
Share on other sites

Mange tak, Henrik. Steffen som lå foran mig er også FDK'er, så det var en bitch, jeg ikke kunne nå ham.

Racet startede rigtig godt ud. Superfin morgen, god stemning, sol og intet at sætte en finger på.

Der var lidt bølger på svømmeruten, men jeg kommer godt igennem. Jeg havde en målsætning på svømmedelen som hed 37 min, og jeg svømmede 36:44, hvilket må være godkendt. Til næste gang skal jeg være bedre til at navigere rigtigt, det mistede jeg nok lidt på.

T1 forløb fint. Jeg var lige ved at få krampe i det ene baglår da jeg kom op af vandet, men det mærkede jeg heldigvis ikke noget til efterfølgende.

I T1 var skyerne begyndt at kigge frem, men jeg var positiv og tog bare en vest på, og hoppede på cyklen. Det fortrød jeg efter 10 km, hvor regnen brød løs. Jeg frøs og banede som aldrig før. Det var så slemt, man ikke kunne køre med briller, da regnen gjorde, du ikke kunne se noget. Til gengæld kunne du heller ikke køre uden, for så fik du regn i øjnene. Heldigvis regnede det ikke hele turen, og ifølge min mellemtid kørte jeg også anden del hurtigere. Om det er ruten eller tørvejret, skal jeg ikke kunne sige.

På vej op af Skanderborgbakken bliver jeg påkaldt af en Racemarshal som mener at jeg ligger og drafter, så jeg bliver idømt 4 min tidsstraf. Jeg synes ikke straffen var fair (surprise), da jeg som sådan ikke lå, hvor jeg lå pga vinden. Lige da han kommer kørende, er jeg ved at overhale, og jeg kigger mig derfor over skulderen. Set fra hans perspektiv kan det måske ligne, jeg har ligget på hjul, set mig tilbage og fået øje på ham og derefter overhalet. Oh well, det kan ikke laves om. Jeg kørte de 90 km på 2:42, hvilket svarer til omkring 33,1 i snit. Det kan der vel godt arbejdes med...

I T2 tilbringer jeg jo så 4 min i penaltyboksen, hvor jeg kan se mine nærmeste kammerater komme ind, og starte på løbet.

Da jeg endelig bliver sluppet løs, er jeg dog flyvende. Jeg havde en målsætning som hed 4:35/km. Den første løber jeg på 4:10, og skruer derefter langsom ned. Vi løb et loop af tre omgange, og stemningen var i top. Jeg så mange velkendte mennesker, som bar mig rundt. Efter 13-14 km kan jeg mærke en begynde krampe, og jeg frygter det værste. Heldigvis blev det ikke værre end som så, og jeg kommer ind lige under 1:33.

Totaltiden hedder 05:02:26. Jeg er både super glad og lidt skuffet. Hvis jeg ikke havde fået tidsstraffen, var jeg kommet under de 5 timer. Til gengæld er jeg superglad for tiden, det var, bortset fra vejret og straf, et perfekt race. Jeg er dybt taknemmelig til alle som heppede og det her har bare givet mig endnu mere blod på tanden!

Swim: 0:36:44

T1: 0:03:53

Bike: 2:42:45

T2: 0:06:14

Run: 1:32:53

Finish: 05:02:26

Link to comment
Share on other sites

Det er da cool lige at fyre en sub-1:33 halvmaraton af efter de to første to discipliner. Nu ved jeg godt, at løb er din favorit, men tiden er nu alligevel rimeligt rock'n roll.

Kan godt følge din ærgrelse over de 4 minutters straf, der lige præcis får din tid op over de 5 timer. Men hey, det er kun et tal. Du har fået bevist, at formen er, hvor den skal være.

Link to comment
Share on other sites

Imponerende indsats i dag - ikke mindst vejret taget i betragtning!

Jeg cyklede ud til Moesgaard og så starten (de første to heats var dog røget i bølgen inden jeg kom frem), og syntes også det lignede en rigtig god start på race, og det virkede som om de havde fået sat T1 fint nok op, selv om det var i sidste øjeblik.

På vej tilbage mod Tangkrogen stoppede jeg 3 gange under forskellige træer for at søge lidt ly fra regnen - og der sendte jeg mange tanker til jer ude på ruten! Kunne også se at der allerede efter få km var en del, der havde måttet kaste håndklædet i ringen.

Som Rune skrev, så spejdede vi efter dig uden held - men måske var du modtager af nogle af de random hep, vi også delte ud af på dagen. :bigsmile:

I hvert fald: Stor respekt herfra!

Link to comment
Share on other sites

Første træningspas efter Aarhus. Jeg havde planlagt et par timers rul på cyklen, men allerede efter 17 km, måtte jeg vende om og bare trille tilbage. Mit knæ brokkede sig og knæhaserne er stadig mærkede. Jeg må nok hellere give kroppen et par dages ro ekstra.

Cykel: 35 km.

Link to comment
Share on other sites

Hej Drømmefyr :wub:

forsinket tillykke med Aarhus, den flotte tid og indsats! :yo:

How' you doin'?

22.06.12

Morgentræning på SVST. Selvom knæhasen brokker sig, hoppede jeg til en omgang morgensvøm med FDK. Jeg vidste godt, min albue ville begynde at brokke sig, og havde tænkt mig at stoppe med det samme jeg kunne mærke den.

Det blev til 1400 m, hovedsageligt teknik. Da albuen var værst, måtte jeg stoppe efter 1000 m., så det går da langsomt fremad.

I dag skal jeg have fat på min fys, så han kan se på min usle krop.

Link to comment
Share on other sites

Her til morgen var jeg hos min fys, som kunne se på mine skavanker.

Diagnosen blev en mild fiber i baglåret. Jeg fik akupunktur og derefter en ordenlig omgang kinesiotape.

Jeg tager den med ro resten af weekenden, iser det et par gange om dagen og satser på mirakler.

Fra mandag skulle træningen mod CC gerne begynde!

Link to comment
Share on other sites

Hurtig update fra mobilen. I dag har stået i universitetets tegn. Kun en lille pause omkring middag, hvor jeg smuttede ned til release på det nye CX program. Jeg skåner stadig baglåret, i morgen får det dog lov til let cykling og løb. Fra på onsdag har jeg ferie, der skal det kunne tåle fuld pedal!

Link to comment
Share on other sites

Restitutionsløb

I dag stod den på en rolig tur, for at skåne baglåret. Jeg sidder nu og er lidt i tvivl om det var godt eller skidt. Jeg har iset låret, men synes godt jeg kan mærke det alligevel. Jeg dropper de ellers planlagte intervaller i morgen, og hopper nok i svømmeren i stedet.

Løb: 13 km @ 4:59, 75% af max

Link to comment
Share on other sites

Har siddet og leget med, hvordan træningen indtil CC skal se ud. Der er fra i dag 7 ugers effektiv træning. Måske bliver jeg nødt til at tage denne uge med ro også pga baglåret, det vil så give mig 6 uger, hvor jeg kan køre hårdt på.

En mulig plan kunne være denne:

post-16855-0-28682500-1340646738.png

Edited by N Gadegaard
Link to comment
Share on other sites

Hvad er argumentet for at undlade en ugentlig hviledag?

Jeg har aldrig kørt med hviledag, mest derfor. Desuden har jeg både mandag og fredag som ikke er superhårde.

Dog tænker jeg at have en restitutionsuge inden CC, alt efter hvordan denne uge udspiller sig. En ting er også at have en plan. Nu må vi se, hvordan det kommer til at køre i virkeligheden - vejret er nok pt. min største fjende.

Link to comment
Share on other sites

Morgensvømning på SVST med Swimcoach og Sub10Søren. Jeg var overtalt til at træne kl 07, selvom jeg egentlig ikke skulle op til andet. Da jeg kom hjem, gik jeg dog også direkte i seng igen.

Jeg har haft lidt problemer med min højre albue. Coach så på det, og gav mig tips til små ændringer, som kunne forbedre det. Smerten plejer at komme omkring 13-1400 m. I dag svømmede jeg 1500, men valgte at stoppe der selvom der ikke var nogen smerte. Ingen grund til at presse den, næste gang får den lidt mere.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share