Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Barry Ross

Forleden kom jeg til at nævne, at jeg eksperimenterer med et relativt minimalistisk program efter inspiration fra Barry. Vel, i programmet (eller én af programvarianterne, intet er mejslet i sten!) indgår, at man dødløfter meget tungt 3 dage i træk om ugen og ikke vægttræner de øvrige 4 dage. Det har jeg så gjort nu - dvs. at jeg har dødløftet tungt 2 dage i træk. Onsdag kørte jeg 5 singles med 92 % af ønsket 1rm og det var hårdt. Torsdag har jeg så snuppet 3x2 med de samme 92 %. Det overraskende var, at trods det, at de forekom på andendagen, var doublerne faktisk lettere end onsdagens singler! Fortsætter det sådan, skal jeg måske forsøge mig med en 3'er i morgen fredag!?

I skrivende stund føler jeg mig ikke træt - men på den anden side føler jeg nok, at vor ven Barry overdriver, når han siger, at de tunge dødløft kan anvendes som den intensive del af opvarmningen til en træningssession - hvormed jeg antager, at han mener et træningspas af sportsspecifik karakter.

Dødløft rammer ikke ben/hofte i den stilling, hvor knæet er fuldt bøjet. Derfor har jeg suppleret med nogle pistols, hvor jeg holder en 16 kg's KB'er. Overraskende nok er evnen til at udføre den øvelse tilsyneladende ikke negativt påvirket af de forudgående tunge dødløft.

[Henning]

Overrasker det, at det er lettere på andendagen ?

Hvis bare volumen er lav nok, er det vel godt at træne hver dag.

Ud fra den filosofi, at vil man være god til en ting, skal man træne den ofte.

Jeg læste et sted, at vil man være god til at spille på et musikinstrument,

er det bedre at øve sig lidt hver dag, end at øve sig 3 gange så lang tid

hver tredie dag.

Er det ikke sådan GTG træningen fungerer ?

og gymnaster træner ?

Vi træner bare så med så meget volumen, at hvis vi ikke indlægger

dage til resitution, så går det den forkerte vej.

Spændt på at se, hvad du får ud af det du har gang i nu :4thumbup:

Henning

Edited January 6, 2006 by Henning

[haggis]

Et forsinket godt nytår herfra og tillykke med din tilgang til/analyse af styrketræningsbehovet for tennis.

Som det måske har skinnet igennem tidligere er jeg ikke vildt optaget af ketchersport, men netop ideen om at kunne forbedre sig på et felt ved at inddrage andre af sine erfaringer på en (vel)overvejet måde er, synes jeg, noget af det som bringer én videre i livet.

Glæden der findes i at selv kunne påvirke sin udvikling står for mig som det vigtigste element i den motivation jeg ser som uundværlig hvis dagligdagen skal gøres lysere.

Måske lidt rodet, men den hjælpende hånd man har brug for findes som regel for enden af éns egen arm.

God træning

(og flere opdateringer -tak)

hæg

[Hessel]

Godt nytår CoqRouge!

Det bliver spændende også at følge din træning i det nye år, omend det lyder til at der er mindre fokus på løbetræningen. Fik du egentlig nogensinde læst bogen om Billats træningsmetoder?

[CoqRouge]

Henning>Ja, det overrasker mig, at dødløft gik nemmere på andendagen. GtG er fint nok, men 3x2 i dødløft med over 90 % af 1 rm er så vidt jeg kan se over den grænse intensitetsmæssigt, hvor fuld restitution er mulig på 24 timer.

-men så alligevel: På tredjedagen løftede jeg 2x2 med 90 %+ og besluttede mig så for at forsøge et enkelt løft med 95 %. Det gik fint, og faktisk var der tale om en pr, for jeg regner mine procenter ud fra det løft, som jeg næsten klarede for nogen tid siden og som jeg beskrev i pinefulde detaljer her i loggen.

Haggis>Tak i lige måde. Og ja, jeg er i den grad enig i, at der er motivation at hente i selve det faktum, at man kan se, at indsatsen ændrer på nogle ting. Man opnår måske ikke altid helt de ønskede resultater, og udviklingsretningen kan godt være lidt zigzag-agtig, men det er dog bevægelse, og det er det vigtigste, for uden bevægelser er der inget liv.

Hessel>Angående Billat er det lidt so-so. Fra tid til anden kigger jeg lidt i hendes bog, men jeg bliver så trææææt at at skulle koncentrere mig om det franske, så egentlig gennemlæsning er det ikke blevet til. Det står dog fast, at hovedkonklusionen i hendes arbejde er en anbefaling af relativt korte arbejdsintervaller - op til 3 minutter - med meget aktive pauser af samme varighed indlagt, altså f.eks. 1 minuts hurtigt løb - 1 minuts jogging - 1 minuts hurtigt løb osv. Forskellen til den træning, som jeg i årenes løb har dyrkes mest på intervalsiden er, at arbejdsintervallerne er kortere, at "hvilene" til gengæld er relativt længere, men at hvilene til gengæld er aktive. Jeg plejer at gå i hvileintervallerne, men kan attestere, at den gennemsnitlige intensitet set over hele træningspasset stiger ganske væsentligt, når man pausejogger. Til gengæld bliver intensiteten i selve arbejdsintervallet uundgåeligt lidt lavere.

Angående fokus på konditionstræning skrev jeg:

For det fjerde skal der mere fokus på konditionstræningen i 2006. Rent genetisk er jeg stærkt udfordret, når det kommer til udholdenhedssport, dvs over ca. 1 minut..... I 2005 har jeg kun ydet en minimal indsats på området og således givet mig genetikken i vold, men det går ikke!

Rent løbetræningsmæssigt betyder det, at jeg skal løbe mere i 2006 end jeg gjorde i 2005, men dog mindre end i de år, hvor jeg har et mål om en god tid i et på forhånd udvalgt motionsløb.

Lørdag løb jeg 6 x 1 minut for fuld skrue med 2 minutters (gang...!) pauser imellem. Søndag snuppede jeg 6 stk. 30 sekunders sprintintervaller på indendørscyklen med relativt lange pauser imellem. Disse pauser udnyttede jeg til at fuske lidt med mine CoCs. For første gang i længere tid lykkedes det mig at lukke 1'eren med den kolde venstre.

[CoqRouge]

Perioden med få og tunge dødløft har haft i hvert fald én konsekvens: Det lykkedes at få de 180 op. PR! Det er jeg på den ene side vældig glad for, men på den anden side har det givet anledning til endnu en omgang af overvejelser af karakteren: Er det relevant og/eller til glæde for mig at øge 1rm yderligere, eller er 180 "nok"? Det er overvejelser af samme art, der har medført, at jeg ikke har bænket i mere end et år efter at have genindløst mit medlemsskab af Club100 - for "hvad skulle man dog have ud af at kunne løfte mere?" Mine PRs giver altså anledning til en slags absurd, men konsekvent logik, hvor jeg dropper øvelserne bagefter -og helt i overensstemmelse med dette har jeg ikke dødløftet siden! Nå, måske skulle jeg tage en omgang i aften........?

Tennis i går gik fint - faktisk var jeg rimelig tilfreds med alle elementer i mit spil, med en vigtig undtagelse: Speed! I mine turneringsdage var hurtigheden mit fornemste aktiv og min måde at kompensere for tekniske mangler og fraværet af et dominerende vinderslag. Derfor irriterer det mig, at jeg kan mærke, at hurtigheden i fodarbejdet er aftaget. Det minder lidt om det, der sker i en bil, når man ved lav hastighed i et højt gear træder på speederen - bilen begynder straks at accellerere, men det går laaaangsomt. Jeg forsøger at træne denne fornemmelse væk i vægtlokalet - men resultaterne er ikke helt efter ønske indtil videre. Nå, men ellers gik det som sagt fint med god fart i såvel serv som grundslag.

Her den 18. januar er status på vægten, at der er forsvundet 1,8 kg siden nytår. Altså er jeg halvvejs til minimumsmålet, som er min tilladelige maksimumvægt og som iflg. en tilfældig badevægt med fedtprocentmåler svarer til en procent på 10.

Edited January 26, 2006 by CoqRouge

[CoqRouge]

Så er den gal med akillessenen igen - denne gang på venstre ben. En forkert bevægelse i en "ufarlig" situation i en doublematch (tennis, naturligvis) i søndags gav moderate smerter. Jeg fuldførte kampen, men da jeg blev kold, kunne jeg dårligt gå, og sådan har det været siden. Det har medført afbud til 1 stk. tennistime og fravalg af et par planlagte løbeture, som i stedet er blevet erstattet af indendørs cykelture på Tacx'en, kombineret med en del mere vægttræning, end jeg egentlig havde planlagt. Her har jeg så kunnet eksperimentere med nogle øvelser, som jeg ellers ikke har lavet i lang tid - f.eks. 1-arms armstrækninger, hvor jeg blev negativt overrasket over at måtte kæmpe for bare at lave 3 stk! Nå, man kan åbenbart ikke forvente at holde niveauet, når man fravælger en øvelse, også selv om man lystigt træner videre med andre snedige torturmetoder.

Jeg har naturligvis genoptaget mit Alfredson-træningsprogram for akillessenen. Jeg har aldrig stoppet øvelserne helt, men har kraftigt nedprioriteret dem, for det er så keeedeligt. Alt i alt 360 hælsænkninger om dagen 7 dage om ugen! Gaab!! - men jeg har igen kunnet konstatere, at alternativet er værre: Nul løb og tennis og i tilgift hertil en gangart, der ville sikre mig øjeblikkelig berømmelse, hvis jeg medvirkede i en genindspilning af en vis klassisk Monty Python-sketch.

Julekiloene er usædvanligt sejlivede i år. Jeg må erkende, at jeg ikke er kommet nogen vegne siden sidste opdatering. Mit sædvanlige mønster med 4 dages askese, 2 dages fråds og en mellemdag er åbenbart ikke nok til at få bugt med flæskestegen og den bløde nougat. Jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, at vanskelighederne skyldes, at mine nylige succes'er med dødløft har aflejret et par kilo muskler - men i så fald sidder de et sted, hvor jeg ikke selv kan se dem........

[CoqRouge]

En uge med intensiv excentrisk træning har så nogenlunde repareret akillessenen - dog ikke så meget, at jeg turde binde an med egentlig intensiv tennistræning tirsdag. I stedet forsøgte jeg med modstanderens accept at spille en kamp, hvor jeg gjorde alt på almindelig vis - men bare undlod at sætte kraftigt af og løbe efter de yderlige bolde. Lyder let, men det er det ikke! Joh, det var let at lade være med at presse mig selv rent løbemæssigt, men det koster mentalt - koster i den forstand, at jeg satser mere i hvert enkelt slag, vælger andre løsninger og koncentrerer mig dårligt. Det blev altså et helt andet spil - men akillessenen holdt og det var det vigtigste.

Af hensyn til ovennævnte akillessene har jeg heller ikke løbetrænet de seneste små 2 uger. Til gengæld har jeg kørt nogle hidsige intervaltræningspas på cyklen og har registreret tydelig fremgang i denne disciplin.

Det går også fint med at dødløfte. I går snuppede jeg en relativt ubesværet double med 95 % af 1rm. Det peger i retning af, at en ny rekord ikke behøver at være langt væk. I øvrigt har jeg løst gåden om, hvor meget vægt jeg skal kunne løfte i dødløft, førend det er "nok". Svaret er, at jeg skal lægge 9 kg på, så jeg kommer op på 189 kg. Hvorfor? Fordi jeg ikke har mere jern........!

Strøtanke 1: Mon det ville gøre indtryk på en sheik eller to, hvis jeg valgte at boycotte benzin fra Q8?

Strøtanke 2: Er jeg den eneste, der husker balladen om jesussandalerne?

[CoqRouge]

Jovist er jeg her da endnu.......

Min første uge med boycot af iransk kaviar er gået fint. Jeg er ikke faldet i én eneste gang. Desværre har det ikke haft nogen indflydelse på kropsvægten, der stadig ligger og kredser rundt på den forkerte side af de 80 kg. For de uindviede kan jeg supplere med, at den forkerte side for mig er ensbetydende med OVER!

Pengene, som jeg sparer på den iranske kaviar kunne jeg jo sætte i bankaktier - men på den anden side ser jeg, at Bruno ikke mener, at der er noget at hente her. Hmmmm!

Akillessenen arter sig lidt bedre. Den akutte fase er overstået, og jeg har spillet tennis 2 gange med ca. 90 %. Jeg behøver slet ikke holde igen bevidst - det sker helt af sig selv. Et eller andet sted i underbevidstheden har jeg fået mig et grimt chok denne gang. Godt for akillessenen, mindre godt for spillestyrken her og nu.

I "seneperioden" har jeg trænet intensive intervaller på indendørscyklen og registreret en positiv udvikling. I weekenden skulle denne udvikling så transformeres til løb på stier og veje. For 117'ende gang måtte jeg konstatere, at det ikke lader sig gøre. Præstationen ved en gang kort og intensiv intervaltræning var klart under middel.

Vægttræningsmæssigt blev det til mindre end sædvanligt i den forgangne uge. Livets krav kom lidt på tværs. Jeg fik dog løftet mine få og tunge dødløft - og når bare man dødløfter, kan det ikke gå helt galt!

Lige nu døjer jeg med en megaforkølelse. Jeg vakler lidt mellem at give den en ordentlig én på frakken med et langt og intensivt vægtprogram i aften - eller alternativt at gå tidligt i seng og håbe på det bedste, for så i stedet at træne i morgen. Tiden må vise det - men lige nu hælder jeg i retning af at træne vira væk.

[Vandpyt]

Undertegnde vil gøre den unge herre opmærksom på at

OBS: Min log er 22/11-2003 blevet udnævnt til MOLs officielle Eksistens-forum.

forpligter.

Dermed ikke sagt at der ikke kan holdes pause i den virkelige verden for at hente inspiration og hvid chokolade, men har man én gang sagt Snøvsen må man også sige Katten i sækken.

Meget apropos virker den ganske verden til at have gået fra den stakkels Snøvs - hvis man skal tro på den virkelighedsfremstilling som medierne leverer. Os landsforviste ved godt, at det ikke er Snøvsens skyld...

'Pyt

[Bruno J]

Ang. bankaktier, så tror jeg, at de mindre bankaktier står overfor et kursmæssigt blodbad i løbet af de kommede 3-5 år. Begrundelse?

1) Konjunkturer svinger, og den igangværende højkonjunktur varer ikke ved. Det vil bringe bankernes tab på kunder tilbage på et mere almindeligt niveau. I øjeblikket har nogle banker faktisk overskud på posten for tab på debitorer!

2) Huspriserne er banket så højt op, at det begynder at ligne spekulation. Jeg læste i sidste uge, at hver femte køber i København føler sig tvunget til at tage afdragsfrie lån for at kunne holde økonomien oven vande. Det er i strid med hvad realkreditinstittuterne fortæller os. Men de lever jo også af at låne penge ud til huskøb, så det er måske ikke så underligt. Med en aftagende hushandel vil bankernes indtægter på dette område også falde.

3) En del af bankernes overskud kommer fra kursreguleringer fra et ekstremt positivt aktiemarked. Det vil være sensationelt, hvis stigningen fra 2005 gentager sig i 2006.

4) Konkurrencen blandt de mindre banker er blevet meget hård med et pres på rentemarginalen til følge. Det betyder, at der ikke er langt fra succes til fiasko, hvis det begynder at stramme til på de ovennævnte tre punkter.

5) Regnskaberne de seneste år har været sminket af en kæmpe ekstraordinær indtægt fra bankernes salg af Totalkredit. I 2006 udbetales tredie og sidste rate i den handel. Det vil give et godt bidrag til bundlinieresultatet i 2006, men det har intet at gøre med den almindelige bankdrift og er efter min mening blot sminkning af regnskabet. Og posten indgår under alle omstændigheder ikke til næste år.

6) Mange mindre banker har brugt de store ekstraindtægter til at udvide med nye filialer. Etableringsomkostningerne har man haft pengene til at betale for, men hvis indtægtsgrundlaget skrider p.g.a. ovennævnte forhold kommer de nye filialer til give problemer. Danmark havde i forvejen et meget tæt net af bankfilialer i forhold til andre lande, så den yderligere udvidelse af dette net er næppe rentabel for alle.

Alt i alt er jeg overbevist om, at de flotte bundlinieresultater som alle mindre banker har vist de seneste år vil blive markant ringere de kommende 3-5 år. Og eftersom aktiekurserne idag er baseret på en fortsættelse på de rekordregnskaber, som alle har aflagt de seneste par år harmonerer kurserne ikke med den forventede indtjening de kommende år. Det er opskriften på en aktiekursboble, som springer på et tidspunkt.

Bemærk, at jeg hele tiden har talt om de mindre banker. Jeg tror nemlig, at den kommende nedtur i banksektoren vil give meget forskellige resultater for store kontra små banker. Danske Bank, Nordea m.fl. vil ganske givet blive vinderne p.g.a. deres overlegne ressourcer, mens helt små lokalbanker måske kan klare sig i kraft af deres lokalstatus.

Der vil sikkert også være enkelte mellemstore banker som f. eks. Amagerbanken og Spar Nord, som vil komme styrket ud af det udskillelsesløb, som jeg forudser.

Men tilbage er vel ca. 80% af de mindre banker, og her vil jeg ikke blive overrasket, hvis mange af dem kommer til at miste omkring halvdelen af deres aktiekurs i løbet af de næste tre år.

[CoqRouge]

Jeg er ikke aktieanalytiker, blot en ganske almindelig økonom med interesse for det, der foregår i feltet mellem (rationel)adfærd og (rationel) forventningsdannelse.

Efter at have læst redegørelsen i Erhvervsbladet om bankaktierne overvejede jeg at skrive en PM til BrunoJ for at få afklaret, om der var tale om alle banker eller kun de små. Her kom Bruno mig i forkøbet for få minutter siden - og tak for det.

Hvis man kigger på forventningsdannelsen efter et usædvanligt godt år for de små bankaktier, kan man vel forestille sig 3 scenarier:

1: Man forventer, at der er kommet nye tider, og at de gode år vil fortsætte

2: Man forventer, at efter det fede år kommer der et magert

3: Man forventer, at det gode år var en krusning på overfladen og justerer højst sine forventninger marginalt.

Umiddelbart synes jeg, at det er svært at affærdige nogen af de 3 scenarier som værende udtryk for manglende rationalitet i forventningsdannelsen. Man er altså nødt til at kigge på det, der ligger til grund for forventningsdannelsen, og her kan der sagtens eksistere (strukturelle) forhold, der taler for hvert enkelt scenario - omend ikke med samme styrke og til dels ikke på samme tid.

Ad 1: Investor tror, at såvel private som virksomheder har fået en præference for mindre banker med lokalt islæt. De gode tider vil fortsætte og storbankerne vil lide.

Ad 2: Gammeltestamentelig logik, som let kan bekræftes gennem historiske studier. I mere moderne sprogbrug tror investor, at der er opstået en boble - og hvis tilstrækkelig mange investorer deler denne opfattelse, vil troen blive selvopfyldende.

Ad 3: Investor tror på langsigtede trends. En ekstraordinær stigning på 25 % i et enkelt år betyder i f.eks. et 25-årigt perspektiv kun en ekstra stigning på 1 % om året. Investor vil altså opjustere sine forventninger til årlig vækst med 1 %.

Hvem kan bedst afgøre, hvad der passer? Jeg er så naiv at tro, at det kan de professionelle, og at den øjeblikkelige aktiekurs - evt. i form af en art glidende gennemsnit for at korrigere for "tilfældige" svingninger - til enhver tid udtrykker summen af den viden, der er tilgængelig for den fuldtidsprofessionelle analytiker.

[Bruno J]

Hvem kan bedst afgøre, hvad der passer? Jeg er så naiv at tro, at det kan de professionelle, og at den øjeblikkelige aktiekurs - evt. i form af en art glidende gennemsnit for at korrigere for "tilfældige" svingninger - til enhver tid udtrykker summen af den viden, der er tilgængelig for den fuldtidsprofessionelle analytiker.

Aktiekurser bestemmes ikke i særlig høj grad af viden om fortiden, som om forventninger til fremtiden. Og her ligger den afgørende forskel mellem professionelle og amatører. Jeg har set mange situationer, hvor en aktie er faldet betydeligt efter et kanongodt regnskab, og hvor amatørerne (jeg mener ikke noget negativt med det ord) undrende har spurgt sig selv, hvorfor i alverden kursen falder, når regnskabet var så godt?

Forklaringen er næsten altid, at der enten allerede var indkalkuleret et endnu bedre resultat i forventningerne til regnskabet, som dermed måske nok var godt, men ikke så godt, som man havde regnet med. Eller også, at regnskabet ganske vist levede op til forventningerne, men indeholdt mørkere udsigter for den fremtidige indtjening. Amatøren blader ikke om på side 7 i regnskabet og læser afsnittet om "Forventninger til 2006", men holder sig til overskrifterne på forsiden om de historiske data.

Derfor er jeg bange for, at det igen bliver den private investor, som kommer til at betale gildet, når de mindre bankers aktier falder de kommende år. For han forstår simpelthen ikke, hvorfor kursen falder, når nu det går så godt. Det forstår den professionelle, som sælger ud til den private, mens han stadig kan gøre det til en forholdsvis høj kurs. Når den professionelle er færdig med sit udsalg er det til sidst gået op for den private investor, at der er noget galt, men så har han kun sin nabo at sælge til.

Dette er på ingen måde en kritik af private investorer, men blot en konstatering af, at det desværre ofte er dem, som taber de penge, som de store på markedet tjener. Mine skriverier er et forsøg på at lære den private investor noget om de regler, som gælder på aktiemarkedet, og dermed skabe sig en fornuftig og overskudsgivende aktieøkonomi i stedet for at være malkekvæg for de professionelle.

[Indolencia]

Faktisk må Iran slet ikke eksportere kaviar i øjeblikket, hvilket gør en boykot unødvendig, hvilket igen gør det unødvendigt at skændes om bankinvesteringer

[CoqRouge]

Undertegnde vil gøre den unge herre opmærksom på at

forpligter.

Dermed ikke sagt at der ikke kan holdes pause i den virkelige verden for at hente inspiration og hvid chokolade, men har man én gang sagt Snøvsen må man også sige Katten i sækken.

Meget apropos virker den ganske verden til at have gået fra den stakkels Snøvs - hvis man skal tro på den virkelighedsfremstilling som medierne leverer. Os landsforviste ved godt, at det ikke er Snøvsens skyld...

'Pyt

Kære 'Pyt

Du har selvfølgelig ret. Det er nogen tid siden jeg har ytret mig på det eksistentialistiske plan. Jeg ved ikke, om jeg har en god grund - sådan er det bare blevet. Måske er det bare fordi jeg ikke læser noget videre i Off Topic - men glimrer hr. Pyt ikke selv ved en vis form for fravær på disse virtuelle sider?

Angående den ganske verdens situation har jeg fået det ud af begivenhederne, at gamle hr. Popper havde ret i, at man skal være forsigtig med at opgive en smule frihed i forsøget på at beskytte den - for man risikerer, at der snart ikke er noget tilbage at beskytte.

Heldigvis kommer vi fra en kultur, hvor meningsløse og voldelige gadeoptøjer ikke forekommer - naturligvis undtaget de situationer, hvor folkeafstemninger ikke giver det rigtige resultat og i de tilfælde, hvor noget så vigtigt som BIF-FCK sætter sindene i kog.

For tiden hygger jeg mig lidt over (nej, det har ikke noget med filosofi at gøre - ikke sådan direkte, i hvert fald!) Hillary Clintons predikament. Se bare her. Hun er fanget i en situation, hvor hun enten siger, hvad hun mener og dermed vinker farvel til præsidentposten - eller ændrer mening uadtil og bevarer chancen. Her er der en oplagt chance for lidt videndeling og for at få Danmark på verdenskortet - for vores egen Fogh kunne med fordel undervise Hillary i, hvordan den ged skal barberes!

[CoqRouge]

Faktisk må Iran slet ikke eksportere kaviar i øjeblikket, hvilket gør en boykot unødvendig, hvilket igen gør det unødvendigt at skændes om bankinvesteringer

Jamen, halløjsa - vi skændes da ikke. Som jeg ser det, er Bruno og jeg da nogenlunde enige. Jeg ville bare pointere, at der er forskellige modeller for forventningsdannelse, som er tilgængelige for såvel amatøren som den professionelle investor - og at den vigtigste forskel består i, at den professionelle har flere informationer til sin rådighed og er bedre til at fortolke dem - uanset forventningsdannelsesmodellen. På aktiemarkedet som i pokerspil - ingen sammenligning i øvrigt - er der ingen tvivl om, at dem, der i den sidste ende betaler mest til festen, er amatører med en inflateret opfattelse af egne evner.

Lidt uddrag fra min track record - bare for underholdningens skyld: (Venligst ingen kommentarer om mit ordvalg - jeg bruger her "dyrt" og "billigt" i den almindelige dagligdags betydning!)

B&O - købt dyrt, solgt billigt

ØK - købt dyrt, solgt billigt

Novo - købt - solgt - købt igen til nogenlunde samme pris

Nordea - købt billigt, solgt halvdyrt

Nordicom - købt billigt, solgt meget dyrt

Eksportforbuddet gør skam ikke en boycot unødvendig! - det gør det bare lettere at gennemføre den i praksis!

Edited February 10, 2006 by CoqRouge

[CoqRouge]

Midt i aktiesnakken har jeg da for øvrigt også fået trænet - i går, altså. Det blev til et tungt pas med laaange pauser - lange, fordi jeg ikke følte mig oplagt pga. forkølelse og manglende nattesøvn. Jeg fik trænet det, som jeg skulle - men programmet tog 2 timer, hvor det normalt tager lige under 60 minutter. Til gengæld fik jeg i pauserne has på nogle file transfer problemer, der længe havde generet min veltjente iRiver 790. Jeg fik altså:

-dødløftet

-armhævet

-keddelklokke roet

-lægsænket

-pistolleret

-jandaet

-fuld kontakt tvistet

-håndstands skubbet op

-armstrukket

Det er dansk - det er dejligt - det lyder dobbelt så ----øh?!

[CoqRouge]

I forbindelse med armstrækningerne - som jeg udfører iført en rygsæk med diverse jernskiver - kom jeg til at tænke på, om jeg skulle prøve at forbedre min 30 år gamle rekord i "kyllinge-armstrækkere" (dvs armstrækkere med håndfladen i gulvet). Den lyder på 150 styk i træk. Hvorfor? For at dokumentere over for mig selv, at jeg ikke er så gammel, som dåbsattesten antyder. Opdatering følger!

[Vandpyt]

Kære 'Pyt

Du har selvfølgelig ret. Det er nogen tid siden jeg har ytret mig på det eksistentialistiske plan. Jeg ved ikke, om jeg har en god grund - sådan er det bare blevet. Måske er det bare fordi jeg ikke læser noget videre i Off Topic - men glimrer hr. Pyt ikke selv ved en vis form for fravær på disse virtuelle sider?

Mine "spørgsmål" var rent retoriske - jeg tvivler ikke på at dine grunde for at neddrosle skyldes prioritering. Jeg ville bare lidt provokerende gøre opmærksom på det ansvar, vi et eller andet sted kan lege, der følger med, når man tager en så vigtig udnævnelse til sig. Om jeg glimrer ved mit fravær? Nu er det jo ikke mig der har det officielle eksistens-forum, som ansvarsområde, så jeg må tolke din konstatering som en slags forsøg på afledningsmanøvre - "Se en flyvende ko!"

Angående den ganske verdens situation har jeg fået det ud af begivenhederne, at gamle hr. Popper havde ret i, at man skal være forsigtig med at opgive en smule frihed i forsøget på at beskytte den - for man risikerer, at der snart ikke er noget tilbage at beskytte.

Min holdning til det er, at vi måske i for høj grad lever på illusionen af frihed. En illusion vi selv har skabt, fordi vi er blevet for dogmatiske i vores demokratiske samfund. Vi lever i et videnssamfund, men folk glemmer måske, at med viden kommer ansvar. Jeg fornemmer, at der blandt folk der har travlt med at pudse deres kæpheste for tiden, måske er en manglende evne til at se situationen fra andet end det egocentrerede perspektiv.

Der er intet regelsæt der er ufejlbarligt - alting kan misbruges, hvis det er det, man ønsker. Og med frihed følger ansvar, ansvaret til at formidle friheden på en fornuftig måde, både overfor sig selv, men i lige så høj grad overfor andre. Hele spørgsmålet om ytringsfrihed finder jeg ukonstruktiv - for vi lægger jo selv de bånd, for hvad vi vil ytre, sådan har det altid været og sådan vil det forhåbentligt altid være. Ytringsfrihed er jo ikke lig med at man skal ytre alt hvad man tænker om alting, blot at man har friheden til at gøre det, og med frihed følger som bekendt ansvar. For dem der læser med på sidelinjen, kan jeg illustrere det med familien som udgangspunkt, som barn vokser man op, og lærer sine forældre at kende (tager udgangspunkt i idealet), man får viden om deres vaner, deres fejltagelser, de ting de laver på jobbet - ting der måske ikke skal videre end middagsbordet. Og her følger pointen, du har som individ den fulde ret til at ytre dig vidt og bredt om den viden, du har fået gennem din opvækst, men gør du det?

Jeg hører til tider programmet Monopolet på P3 lørdag formiddag og i sidste weekend, tror jeg det var, var der en ung mand der havde et dilemma af dimensioner. Hans ven fyldte 20 og han selv og andre af vennerne var inviteret til stor familiefest. Den unge mands problem var ikke at han ville holde en tale, men mere hvad den skulle indholde - skulle tante Vera, onkel Knud og farmor Bente underholdes med at fødselaren festede torsdag, fredag og lørdag hver weekend og ofte blev dårlig i sådan en grad at det var pinligt - noget familien givetvis ikke var bekendt med. Det, for mig at se, udemærkede råd til den unge mand var, at han burde tænke over for hvis skyld han holdt talen, var det for at han og hans venner kunne more sig over at se deres ven blive til grin foran familien eller var det for at dele de gode og sjove minder (for alle) med familien. Det er måske en meget godt eksempel på hvilket ansvar der følger med ytringsfriheden - det handler i høj grad om solidaritet og respekt.

Der er en stor travlhed blandt visse for at putte folk i kasser, så det bliver lettere at forholde sig til dem. Det er bare ikke særligt konstruktivt. Folk bør måske spørge sig selv noget mere "hvad er grunden til at jeg gør som jeg gør, og hvad forventer jeg at resultatet bliver".

Heldigvis kommer vi fra en kultur, hvor meningsløse og voldelige gadeoptøjer ikke forekommer - naturligvis undtaget de situationer, hvor folkeafstemninger ikke giver det rigtige resultat og i de tilfælde, hvor noget så vigtigt som BIF-FCK sætter sindene i kog.

Hvis vi respekterede, at vi hver især har forskellige værdigrundlag og brugte lidt tid på at drage nogle paralleller, var det måske lettere at forstå, at andre kunne blive sårede, vrede og kede af, for os og se, absurde ting. Jeg er klar over sarkasmen i dit indlæg.

Jeg hørte et radiointerview den anden morgen med en af lederne af en af de danske forskningsinstitutter i Mellemøsten. Han brugte et par minutter på at trække selve retorikken i debatten frem i forhold til hvor ukonstruktiv den er - både den som demonstranter i gaderne i Mellemøsten bruger, men også den som danske medier bruger. Han fremhævede nyheder som "Ambassade brændt ned til grunden", "Konsulat står i flammer" og "Syrien trækker ambassadør hjem", som eksempler på mere eller mindre direkte fordrejning af sandheden. For Ambasaden var ikke brændt ned til grunden, men bygningen havde lidt skade på en enkelt etage (så vidt jeg ved ikke engang på etagen hvor ambassaden ligger), konsulatet stod ikke i flammer, det ligger på 8. etage i bygningen, det var første der brændte og Syrien har aldrig haft en ambassadør i Danmark.

For tiden hygger jeg mig lidt over (nej, det har ikke noget med filosofi at gøre - ikke sådan direkte, i hvert fald!) Hillary Clintons predikament. Se bare her. Hun er fanget i en situation, hvor hun enten siger, hvad hun mener og dermed vinker farvel til præsidentposten - eller ændrer mening uadtil og bevarer chancen. Her er der en oplagt chance for lidt videndeling og for at få Danmark på verdenskortet - for vores egen Fogh kunne med fordel undervise Hillary i, hvordan den ged skal barberes!

'Pyt

Edited February 11, 2006 by Vandpyt

[CoqRouge]

Jeg findes rent faktisk endnu - men på én eller anden måde har MOL ikke trukket så meget i mig, som det ellers i flere år har været tilfældet. Derfor er der langt mellem opdateringerne, og på et senere tidspunkt vil jeg i en lille epistel forsøge at filosofere lidt over, hvad problemet er. Så må vi til den tid se, om jeg bliver flamed.

Indtil da: Trænet er der naturligvis blevet. Her følger en lille episode.

Functional training is dangerous

Onsdag aften. Mavebøjninger på programmet - den type, hvor man sidder på en swissball, holder en vægt ind mod brystet, fikserer fødderne og bøjer bagover, rundt om bolden. Dovenskaben gør, at jeg ikke lige gider flytte bænken og i stedet sætter fødderne i en smal stilling under en reol. De første reps er gode - ustabil position med stor aktivering af alle core muskler. Men så bliver stillingen FOR ustabil, og jeg vælter, med det resultat, at kanten af vægtskiven rammer mig i panden og laver et hul, der efterfølgende har vist sig at være z-formet. Z som Zorro eller Zacho! Måske sku' jeg starte en fanklub, hvor et sådant mærke er et medlemskrav. Det tog mig mere end 2 timer at få standset blødningen, og jeg kan regne med et ar til samlingen. (Jeg har 3 andre ar i panden, alle sammen dog erhvervet før jeg fyldte 15!) Velvillige mennesker har fortalt mig, at man kan mindske ardannelsen ved at smøre såret med e-vitaminholdig gel. Nogen, der ved, om det har noget på sig?

Inden ovenstående hændelse havde jeg i øvrigt benchpresset for første gang i 15 måneder. Interessant nok har jeg højst mistet omkring 10 % af 1rm. Egentlig ser jeg bench press som en ret unyttig øvelse - men det taler til øvelsens fordel, at jeg rent faktisk kan udføre den uden efterfølgende at ligge vågen den halve nat med skuldersmerter, hvilket er tilfældet, hvis jeg har trænet military eller push press.

[Hessel]

Godt at se at du stadig eksistere omend det nu er med et hul i hovedet. God bedring med hovedet jeg håber ikke det, udover det kosmetiske, giver nogen mén. Hvad siger din bedre halvdel til din aktiviteter udi den farlige træning?

[haggis]

Jeg synes du skal bære dine ar med stolthed, og hvis folk rynker på næsen, bare meddele dem at det er minder fra din (politisk ukorrekte) studietid i wien , om ikke andet så giver det sjove blikke ved selskabsbordene.

Jeg har siden nytår har temmelig travlt og har derfor ikke MoL'et i særlig grad, men jeg må indrømme at jeg trænger til lidt tankevirksomhed, så hvis gejsten kommer over dig ville det være skønt.

I mellemtiden forstærker jeg den intertestinale polstring med en yderst velsmagende "Midvinter" fra Slottskällans Bryggeri.

Med ønske om et snarligt forår

Hæg

[CoqRouge]

Angående hullet i hovedet er det i klar bedring og skaden er kun kosmetisk. Nogen vil sikkert mene, at det umuligt kan blive værre, så jeg tager det ganske roligt. Det er ikke på venstre kind, så det bliver nok svært at overbevise nogen om, at det stammer fra en politisk ukorrekt fortid i Østrig eller Tyskland. Så gammel er jeg i øvrigt heller ikke!

Konen - jo, hun mente, at jeg burde tage på skadestuen. Da jeg påpegede, at jeg ikke kunne føre motorkøretøj med øjnene fyldt med blod, sagde hun "Nåh, nej!" og vendte sig om på den anden side. This is a true story!

Jeg har skam fået trænet en del. De fleste af mine skader er i bedring, og således har jeg forleden kørt 2x5 i military. Godt nok med en komisk vægt - men uden smerter, hurraaahhhh.

Dagens træning har bestået af IWT, som jeg før har skrevet om. 10 reps af en eksplosiv øvelse - i dag power snatch - omgående efterfulgt af 2 minutter på cyklen med 110 rpm og en passende høj belastning. Derefter pause, til pulsen er under kontrol og så på'en igen, i alt 4 runder. Hårdt som ind i h......, men jeg tror at det er god træning for sportsgrene, hvor man er afhængig af at kunne være hurtig, også når trætheden er ved at sætte ind - som f.eks. tennis.

Skal jeg klage over noget, må det blive over vægten. Kun ved at regne med 2 decimaler kan jeg få mit BMI ned under de 25 - og som læserne måske ved, er jeg ikke tilhænger af overflødig polstring.

I aften venter der en prøvesmagning af 4 belgiske påskebryg. Hårdt job, men nogen må jo gøre det! De 25,1 er inden for rækkevidde - desværre.

[CoqRouge]

Denne opdatering indeholder ganske som den daglige dosis af "Den levende Avis" både gode og dårlige nyheder.

De dårlige:

I går gav jeg mig for første gang i lange tider i kast med nogle sprintintervaller (løB). 6 ryk a ca. 60 meter op ad bakke. Jeg elsker at sprinte, men træningen medfører desværre mange skader. Jeg havde derfor besluttet at holde igen - dvs. løbe afslappet og satse på "kun" at opnå 95 % af tophastigheden. Det gik såmænd også fint - men i dag er jeg dels bankeøm (hvilket er OK), dels har ét eller andet i mit højre knæ valgt at gøre højlydt opmærksom på sig selv.

Anden dårlige nyhed - som ikke er en nyhed: Appetitten overstiger stadig motivationen for vægttab.

De gode:

Sprinttræningen gav ingen problemer med den fiberskade i låret, der stoppede mig sidste gang, hvor jeg forsøgte mig med denne træningsform - hvilket vil sige i september.

Efter nu hele 3 træningspas med military og push press er skulderen stadig OK.

Søndag var kold, men solen skinnede og der var næsten vindstille. I et pludseligt anfald af forårskådhed trak jeg Principia'en ud af stalden og snuppede mig en lille tur på 27 km. Tæerne var trods neoprenovertrækkene ved at fryse fast til pedalerne, men bortset fra det var jeg varm og lun, cyklen spandt som en kat og fuglene sang - næsten! Gennemsnitshastigheden vil jeg forbigå i tavshed. Heldigvis er der langt til juli, hvor jeg efter planen vil binde an med et par af etaperne fra årets Giro.

[CoqRouge]

Aftenens indlæg kunne næsten være en reprise af sidste gang - i hvert fald på positivsiden

Min skulder arter sig fint og jeg er nu så småt begyndt at kunne lægge vægt på i military og push press. Man - eller i hvert fald jeg! - vil jo altid det, som man ikke kan, og jeg har i hvert fald savnet disse øvelser.

I det hele taget arter mine mange alderdomsskader sig fint for tiden. Værst er det faktisk, at jeg har en smule ondt over lænden efter at have flydt ud i en elendig stol i forbindelse med et besøg hos nogle venner i påsken. Umiddelbart inden besøget havde jeg trænet - og måske var min ryg i en modtagelig fase.

Her på det seneste har jeg ellers mindst 2 gange om ugen kørt en art Litvinov-træning, inspireret og motiveret af en Dan John-artikel på T-Nation. Min variant ser ud som følger: 8 reps power clean med 75 % af max og derefter omgående op på den indendørs cykel, hvor jeg cykler absolut max i ca. 10 sekunder. Derefter 3 minutters pause (velegnet til lidt smånulren med mine CoC's) og så på'en igen, i alt 3 runder. Det lyder af ingenting, men efter 3. runde er jeg hver gang mere død end levende. Til gengæld passer det fint til min masochistiske og utålmodige personlighed! I princippet minder det jo om IWT, men hidsigere og hurtigere overstået og muligvis med bedre transfer til sådan noget som tennis?

Principia'en har været luftet flere gange, og i det gode vejr Påskedag lykkedes det for første gang at få lidt fart på. Jeg er dog ikke så langt fremme, som jeg ofte har været i april. Vejret får skylden.... - men sandheden er, at BMI'et på de 25 også er mere, end hvad det danske fuldblod bryder sig om!

Jeg går i øvrigt og overvejer at købe et compact-sæt, f.eks. af mærket FSA med 50/34 tænder. Monstro der blandt læserne er nogen, der har erfaringer med dette? I så tilfælde hører jeg gerne om det.

Edited April 18, 2006 by CoqRouge