Endorfinjunkie på genoptræning

[Bruno J]

Jeg findes rent faktisk endnu - men på én eller anden måde har MOL ikke trukket så meget i mig, som det ellers i flere år har været tilfældet. Derfor er der langt mellem opdateringerne, og på et senere tidspunkt vil jeg i en lille epistel forsøge at filosofere lidt over, hvad problemet er. Så må vi til den tid se, om jeg bliver flamed.

Indtil da: Trænet er der naturligvis blevet. Her følger en lille episode.

Functional training is dangerous

Onsdag aften. Mavebøjninger på programmet - den type, hvor man sidder på en swissball, holder en vægt ind mod brystet, fikserer fødderne og bøjer bagover, rundt om bolden. Dovenskaben gør, at jeg ikke lige gider flytte bænken og i stedet sætter fødderne i en smal stilling under en reol. De første reps er gode - ustabil position med stor aktivering af alle core muskler. Men så bliver stillingen FOR ustabil, og jeg vælter, med det resultat, at kanten af vægtskiven rammer mig i panden og laver et hul, der efterfølgende har vist sig at være z-formet. Z som Zorro eller Zacho! Måske sku' jeg starte en fanklub, hvor et sådant mærke er et medlemskrav. Det tog mig mere end 2 timer at få standset blødningen, og jeg kan regne med et ar til samlingen. (Jeg har 3 andre ar i panden, alle sammen dog erhvervet før jeg fyldte 15!) Velvillige mennesker har fortalt mig, at man kan mindske ardannelsen ved at smøre såret med e-vitaminholdig gel. Nogen, der ved, om det har noget på sig?

Inden ovenstående hændelse havde jeg i øvrigt benchpresset for første gang i 15 måneder. Interessant nok har jeg højst mistet omkring 10 % af 1rm. Egentlig ser jeg bench press som en ret unyttig øvelse - men det taler til øvelsens fordel, at jeg rent faktisk kan udføre den uden efterfølgende at ligge vågen den halve nat med skuldersmerter, hvilket er tilfældet, hvis jeg har trænet military eller push press.

Som du jo er bekendt med, havde jeg egentlig forladt MOL i stilhed, men er nu vendt tilbage. Ikke p.g.a. MOL i sig selv, men primært p.g.a. at den mentale og fysiske ændring af min egen træning, som jeg har gennemført, har givet mig glæden ved træningen tilbage. Jeg nævner dette med henvisning til det indledende afsnit i det citerede indlæg ovenfor. Man har jo en tendens til at ville overføre sine egne erfaringer og konklusioner på andre . Det holder dog ofte ikke, så jeg vil ikke begynde at udbrede mig med løsninger og forslag, men blot vente med interesse på, at du følger op på den filosoferen omkring problemet, som du lægger op til. Det er ofte den slags halvvejs indadrettede tanker og spekulationer, som både en selv og andre kan lære noget af.

Ang. klubben for folk med skader efter at have fået tunge ting i hovedet, er den så også åben for os, hvor arret blot er en ret linie? På cykel på vej til universitetet en vintermorgen blæste der et stykke is af presseningen på en forbikørende lastbil, og det lavede en bule i mit kranie på et par millimeters dybde og 2-3 cm længde, som stadig er der. Det tog ca. 45min og et bjerg af papirservietter at få blødningen til at holde op, men så havde jeg da noget at få tiden til at gå med under en kedelig forelæsning . Så jeg kan godt genkende dit skadesforløb.

Og til sidst lige angående skuldersmerter ved military press: Det problem havde jeg også tidligere, hvor jeg holdt lige så bredt som ved bænkpres. Men efter at jeg har gjort grebet smallere, er skuldersmerterne forsvundet. Måske er det et forsøg værd?

[xjyden]

Det er jo nok lidt sent, men ellers skulle aloe vera hjælpe på sår og ardannelse

[CoqRouge]

F..., så forsvandt der igen et indlæg midt under redigeringen. Vi skriver da bare forfra!

Aloe Vera-rådet er ganske rigtigt lidt sent på den. E-vitamingel'en prøvede jeg et par gange, men ved ikke, om det virker - for jeg har ikke en ikke-interventionssituation at sammenligne med. I hvert fald har jeg fået et tydeligt nyt ar til samlingen - men da jeg i forvejen ikke vil være blandt favoritterne i en konkurrence om det kønneste mandeansigt, er der såmænd ikke sket nogen større skade, sådan relativt set. I øvrigt er mine 4 pandear alle sammen selvforskyldte. Historien om isflagen må siges at handle om at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Godt, at der ikke var tale om en blok af potentielt fatal størrelse!

Rådet om en smallere fatning ved military har sikkert noget på sig, og jeg holder ganske rigtigt med samme grebsbredde som i bench press. Imidlertid er forholdet det, at min grebsbredde i bench press nok nærmer sig det, som nogle vil kalde narrow grip - for mine arme er tæt på lodrette i lock out-positionen. Under alle omstændigheder: Tak for rådet! Jeg håber aldrig, at jeg får brug for det - for jeg betragter mig som kureret, da jeg i forgårs uden skulderproblemer kørte 5x5 i military med kun 5 kg under gammel træningsvægt.

Torsdagens træning var 12 x billat 30-30. Jeg må desværre konstatere, at min løbeform er en 6-8 % under det, som jeg mener, at den bør være, dømt efter den tilbagelagte distance. Det bliver selvfølgelig ikke bedre af at have trænet litvinov dagen i forvejen!

Hvorfor trækker MOL mindre - et kort tilløb til nogle betragtninger

Jeg har været fast læser af MOL i 4 år, medlem i mere end 3 og logskribent i 2,5 år. I den seneste tid har lysten til at læse og skrive i diverse fora været mindre end tidligere. Hvorfor ved jeg ikke med bestemthed, men jeg har tænkt over det og vil forsøge at give nogle af de grunde, som jeg har haft oppe at vende:

1: Jeg har fået det, som jeg kom efter

Da jeg ved et tilfælde opdagede MOL, blev jeg fascineret af at se, at der var mange andre som jeg - almindelige mennesker i alle aldre, med vidt forskellige udgangspunkter, men som interesserede sig for det at træne. Det bestyrkede mig i, at jeg ikke var "sær", fordi jeg også på den anden side af de 40 år interesserede mig for andet end åndelige sysler. Nu er den erkendelse fast forankret hos mig, og jeg behøver ikke længere at gå på MOL for at få den bekræftet.

2: Grænseudbyttet er aftagende

Jeg har lært en masse om træning ved læsning af MOL og har fået inspiration til at drive litteraturopsøgende virksomhed i bøger, i tidsskrifter og på nettet. Udlært bliver man aldrig - men jeg har ikke længere en fornemmelse af, at jeg lærer noget, hver gang jeg logger på MOL.

3: Mol er blevet mindre overskueligt

Tidligere var det min opfattelse, at jeg kendte en meget stor del af de faste logskribenter. Der er kommet mange nye til - velkommen til alle! - som jeg ikke kender og ikke kan overskue at komme til at kende. Det virker på mig demotiverende at gå ind på logbog-siden og se 25 logs med entries, hvor jeg ikke kender én eneste af forfatterne. De har samme ret til at være her som jeg, uden diskussion - men min mulighed for at holde styr på mikrokosmosset er til min frustration blevet mindre.

4: Der er gået for meget dameblad i MOL

Jeg er ikke tilhænger af de rene træningslogs, der er blottet for mening og meninger. Jeg vil gerne høre, hvad andre træningsinteresserede mener om både dette og hint - men når der går personlig bekendelseslitteratur i den, er jeg stået af. Dette gælder, hvad enten man beretter om sin fortid som hærværksmand i Helsingør, sine kønsfascistiske krænkelser af uskyldige bargæster i London eller sine sadomasochistiske erfaringer. Sådanne indlæg kan man bare lade være med at læse, og det gør jeg da også og lever lykkeligt uden - men de er med til at mindske glæden ved at surfe rundt på MOL.

5: Off Topic er blevet en bærende del af MOL

Overskriften citerer vist Diddley. Det er efter min mening en beklagelig udvikling. Off Topic er i min optik karakteriseret ved at være netop det - uden for emnet. Når man begynder at fornemme, at det bliver en bærende del, er udviklingen efter min mening gået for langt. F.eks. mener jeg, at det det er beklageligt, at den hårde tone fra OT i stigende grad smitter af på debatformen i andre fora.

Summa summarum er, at jeg stadig er og fortsat vil være en ganske hyppig gæst og en lejlighedsvis skribent på MOL, og det vil jeg være glad og tilfreds med.

Ready for flaming.....

[Bruno J]

Det er nogle interessante synspunkter, du giver udtryk for, og jeg ser ikke nogen baggrund for at opfatte dem provokerende. Flaming forventer jeg derfor ikke. Snarere apati, og det er vel egentlig værre.

Langt hen ad vejen kan jeg erklære mig enig med dine synspunkter, men lad mig knytte et par kommentarer til de enkelte punkter:

ad 1) "Jeg har fået det jeg kom efter"

Tja, så er der vel tre muligheder:

a) Man siger farvel og tak for ikke at spilde tiden på noget, som ikke længere opfylder målsætningen.

B) Man bliver hængende af gammel vane og spilder tiden.

c) Man opdager, at MOL måske er begyndt at opfylde en anden målsætning end da man startede. I så fald har tilstedeværelsen på MOL stadig værdi.

ad 2) "Grænseudbyttet er aftagende"

Dette punkt hænger nøje sammen med punkt 1.

ad 3) "MOL er blevet mindre overskueligt"

Helt enig. Specielt logbøgerne er gået helt over gevind, og på den front er MOL ved at kvæles i sin egen succes. Her har jeg tænkt lidt over, hvordan man eventuelt kunne vende den store tilgang af medlemmer med deraf følgende kaos i logbøgernes overskuelighed til noget positivt.

Mit forslag er, at man skaber mulighed for at inddele skribenterne efter forskellige kriterier, så man kan sammensætte sin egen gruppe af logbøger, som indeholder det, som man selv finder interessant. F. eks. er du og jeg måske interesseret i at finde MOL-skribenter på vores egen alder, mens vi interesserer os mindre for, hvad Kaj og Jørgen på 16 og 17 år går og foretager sig. Her kunne det være rart med en filterfunktion, så man sorterer på alder, køn, primær interesse (styrkeløft, motion, spinning, løb o.s.v.) og sikkert en hel del flere ting. På den måde kunne man kombinere sit eget logbogsunivers af ligesindede uden at skulle læse sig igennem bogstaveligt hundredevis af logbøger, hvilket for de fleste er tidsmæssigt umuligt. Dette forslag vil jeg lægge ind i det tekniske forum.

ad 4) "Der er gået for meget dameblad i MOL"

Her er vi ikke enige. Jeg tror, at den procentvise andel af bekendelseslitteratur på MOL's logbøger er nogenlunde uændret i forhold til for et par år siden. Men i takt med at der er kommet mange flere medlemmer (hvoraf nogle er særdeles aktive og højlydte) fremtræder mængden af Dear Abby-logbøgerne større idag. Her forstår jeg ikke helt, hvorfor du anser dette for at være et problem, da man meget hurtigt finder ud af, hvem som anvender deres logbøger til ren træningsinformation, hvem som anvender dem til hyggeligt small-talk, og hvem som anvender dem i noget, som ligner terapeutisk øjemed. Og så kan man jo bare holde sig væk fra de logbøger (og skribenter), som skriver på en måde, som ikke harmonerer med ens egen opfattelse af, hvad MOL bør være. Personligt har jeg sat en håndfuld personer på min ignore-liste, da deres nettobidrag til MOL efter min mening er negativt, og den mulighed har gjort MOL til et gladere og bedre sted set fra min synsvinkel.

ad 5) "Off-topic er blevet en bærende del af MOL"

Ingen tvivl om det, hvis man bedømmer ud fra antal indlæg. Tidligere havde man mulighed for at fjerne Off-Topic indlæggene fra oversigten over de seneste nye indlæg, men den mulighed valgte Morten Z ikke at genetablere, da der blev flyttet til en ny server. En meget uheldig beslutning, men sådan blev det desværre. Jeg forstår godt din oplevelse af at MOL bliver udvandet p.g.a. Off-Topic, men som nævnt under ad 4) kan man jo bare holde sig væk fra det man ikke kan lide. Oplevelsen i sig selv skal man dog ikke undervurdere, da den giver et overordnet negativt indtryk af MOL, hvor man føler træningsdelen klemt.

[Hessel]

CogRouge, jeg er meget enig i dine kritikpunkter og derfor er det også en af årsagerne til at jeg ikke er aktiv mere på MOL.

Mht. uoverskueligheden har der været forslag lig med Bruno J's, men Morten Z synes tilsyneladende ikke om forslaget så du vil sandsynligvis spare dig selv for noget besvær ved ikke at stille spørgsmålet igen igen igen. Spørgsmålet om Off-topics position er også blevet drøftet, men jeg tror at grunden til at det ikke bliver ændret er at det er at off-topic er årsag til størstedelen af de hits motion-online.dk får. Kort sagt et spørgsmål om ussel mammon. Med hensyn til damebladstendensen kan jeg kun give dig ret. Motion-online er nærmere blevet et chatrum end et træningsforum. For mit eget vedkommende så har jeg det på samme måde med at jeg har fået det jeg kom efter. For mit vedkommende er udbyttet blevet ringere med tiden, men jeg mener godt at udbyttet kunne blive ved med at være attraktivt såfremt der de nævne kritikpunkter blev forbedret. Det er dog Morten Z der ejer foraet og ham der ensidigt bestemmer (som han til tider gør opmærksom på). Jeg tror klart der er et dilemma omkring den økonomiske indtjening og de - oprindelige - "ideologiske" tanker.

[Guest DBM]

Jeg forer også enig i dine synspunkter. Efterhånden følger jeg kun med i de sædvanlige logbøger - en del af dem er folk som jeg også kenden uden cyberspace. Der er desværre langt mellem snapsene ift. før i tiden. Synes man kan mærke, at der er forsvundet et par personligheder fra MOL (selvom der da også er kommet nye til) Jeg håber ikke, at du også forsvinder Coq, da jeg er fast læser af din log, og nok alligevel bliver hængende lidt endnu

[Henning]

Hvorfor trækker MOL mindre - et kort tilløb til nogle betragtninger

1: Jeg har fået det, som jeg kom efterræftet.

2: Grænseudbyttet er aftagende

3: Mol er blevet mindre overskueligt

4: Der er gået for meget dameblad i MOL

5: Off Topic er blevet en bærende del af MOL

Ready for flaming.....

Enig i punkt 1.

I starten var MOL det eneste mødested, hvor jeg kunne snakke træning.

Nu træner en del af mine kolleger også, så vi deler interessen i centeret på arbejde.

Jeg må nok sige at jeg i off-topic har fået det allerstørste udbytte af MOL

2 Jeg har tænkt på om jeg overhovedet har fået noget udbytte til brug i træningen i den til jeg har været på MOL.

Jo, masser af motivation, men motivationen er størst fra noget man kan forholde sig til,

Jeg har ikke meget til fælles med styrkeløftere, der løfter over det dobbelte af mig

og alligevel skal i udstyr for at løfte endnu mere...

Og jeg kender dem heller ikke, kun læst om dem her.

3 Ja, der er mange, jeg ikke kender.

Og dem jeg kun kender, som anonyme efter mange år her, ja dem kender jeg heller ikke så det er det samme.

Der er mange, der supplerer MOL med at mødes på MSN messenger, og det giver vist et tættere venskab,

men jeg bruger slet slet ikke messenger.

4 Ang. logs, så er der for mange.

I næsten alle andre end din er mange af indlægene smileys, eller andre SMS lignende kommentarer absolut uden interesse for andre end dem, der kender kender hinanden i virkeligheden også.

5 Off topic er nok den tråd, der har givet mig mest udbytte, og den, der gjorde, at jeg fortsatte her.

Det er de tråde om computere, programmer, og tips angående det.

Når dette er skrevet, kan det let være min sidste kommentar i din log.

Meninger og holdninger til livet, har jeg rig mulighed for at diskutere i andre fora beregnet til det og i den virkelige verden.

Og jeg vælger at deltage, hvor jeg "er tættere på personligt" eller sagt med et udtryk fra forretningsverdenen:

at styrke de nære relationer, og nedprioritere at bruge tid på meget fjerne relationer.

Tak for den tid, jeg har været med til at bruge din log som essentielt eksistensforum.

Det fortsætter for mit vedkommende mere i den virkelige verden, og på nettet,

hvor anonymiteten er mindre.

Fortsat gode tanker og meninger og god træning

Henning

Edited April 22, 2006 by Henning

[haggis]

1: Jeg har fået det, som jeg kom efter

2: Grænseudbyttet er aftagende

3: Mol er blevet mindre overskueligt

4: Der er gået for meget dameblad i MOL

5: Off Topic er blevet en bærende del af MOL

Summa summarum er, at jeg stadig er og fortsat vil være en ganske hyppig gæst og en lejlighedsvis skribent på MOL, og det vil jeg være glad og tilfreds med.

Ready for flaming.....

Med sædvanlig dovenskab vil jeg kun kommentere punkt 4.

For mit eget vedkommende kan jeg takke MoL for at T-Nation er kommet til mit kendskab, og som enhver der er gæst der vil vide, er der ikke ligefrem dameblad i dét site.

Men hvis De, ærede Hane, vælger lejlighedsvist at gæste MoL, glæder det mig meget, da Deres log er én af dem, som det har givet mig størst fornøjelse at læse.

Med ønske om gensyn

Ærbødigst

Hæg

[CoqRouge]

Haggis>Det skal jeg nok. F.eks. gæster jeg min log lige nu.

Jeg har været til standerhejsning i tennisklubben i dag. Hyggeligt at se de gamle komme ud fra vinterhiet, men derudover en parodi: Der var ikke én eneste bane, der var blevet gjort spilleklar!

Vejret, det konservative bystyre, almindelig dovenskab blandt de kommunalt ansatte - jeg ved det ikke, men jeg begyndte på tennis i 1978 og siden da har jeg ikke ved en eneste tidligere lejlighed oplevet, at man ikke kunne komme til at spille tennis ultimo april/primo maj.

Jeg drog hjem og afreagerede på vægtene, men motivationen var ikke i top - jeg havde mentalt indstillet mig på tennis, men sådan sku' det altså ikke være. Gad vide, hvornår de ansvarlige får snøvlet sig sammen.

[CoqRouge]

Træning, tennis, Truvativ og trivia

Jeg må erkende, at træningsfliden den seneste uges tid ikke har været den bedste. Mentalt havde jeg indstillet mig på tennis, men som beskrevet i tidligere indlæg kom den mangelfulde kommunale indsats i vejen. Dog: Man må counte sine blessings - og banerne åbnede i dag fredag den 5/5. Ergo sæsondebuterer jeg i morgen! Jeg har i mellemtiden cyklet 2 ture og gennemført en enkelt gang vægttræning.

Principia'en er kommet på gaden og jeg er ved at have et overblik over min cykelform. Vinterens fokus på eksplosiv vægttræning har sat sine spor i enhver betydning: Mine cykelshorts strammer som aldrig før - lige der hvor elastikken siddder, ca 5-10 cm over knæet. Små og stejle bakker overvinder jeg med en kombineret indsats af muskelstyrke og hånlatter - men det lange, seje træk er dårligere end nogensinde før. Har jeg disponeret rigtigt? Jeg ved det ikke engang selv! Jeg er blevet bedre til det, som jeg i forvejen var god til - og dårligere til det, som jeg i forvejen ikke var god til.

Jeg har naturligvis i min egenskab af velstillet husejer ofret en mindre formue på nyt udstyr. Således har jeg fået monteret et Truvativ Rouleur Carbon kranksæt med 50/36. Det er jeg umiddelbart glad for - gearingen passer fint til dansk virkelighed. At fjolserne hos cykelbutikken så har flosset mit gearkabel og fejljusteret forskifteren tager jeg med - heldigvis hører jeg trods min akademiske baggrund ikke til de teknisk udfordrede!

Jeg er for tiden i gang med det, der tegner til at blive min største læseoplevelse i flere år, nemlig Bill Bryson: En kort historie om næsten alt Vi starter med BIG BANG og skaber et sammenhængende hændelsesforløb derfra. Forfatteren anvender humor, ironi og sarkasme på sublim vis. Det kræver nogen nerve at ironisere over universets udstrækning, men Bryson klarer det på charmerende facon. Jeg er i al beskedenhed en haj til Trivial Pursuit, men jeg vil nødig møde Bryson mano a mano. Jeg har i løbet at nogle timers læsning af bogen erhvervet mig mere meningsfuld viden end gennem adskillige års abonnement på Scientific American. I perspektivet står tidsskriftets formidlede viden som sporadisk, fragmentarisk og decideret usammenhængende, hvor bogen skaber sammenhæng, hvor før herskede mørke!

Jeg er således oprigtigt taknemmelig for at have lært, at Kuiper-bæltet retfærdigvis burde hedde Leonard-bæltet. Hvorfor taknemmeligheden? Jeg aner det ikke - men dog alligevel. Det gode, gamle ord æres den, der æres bør er og bliver nok aldrig nogen selvfølge.

I øvrigt er jeg i gang med Marklunds svenske kriminalbøger. Annika og Thomas = konen og jeg!!!

Edited May 5, 2006 by CoqRouge

[Indolencia]

Skulle den velstillede husejer ikke udskifte sit domicil???

Og mht. Annika og Thomas kan vi der har læst femikrimierne dengang de kom ud afsløre at Thomas er UTRO på et tidspunkt, det er vel ikke det du taler om...

Hold ud på MOL ellers bliver du savnet, og hav en yndig fredag aften

Edited May 5, 2006 by Indolencia

[CoqRouge]

Indolencia, min yndlingsskribent....

Jeg forsøger at læse Marklund-bøgerne i handlingsrækkefølge. Senest blev Annika næsten sprængt i luften på et stockholmsk stadion. Thomas har ikke været utro, siden han svigtede Eleonora til fordel for Annika. Annikas argumenter for at prioritere sit arbejde minder til forveksling om seniorforskerens udtalelser. I lighed med Thomas har jeg også et arbejde med visse medfølgende krav, og som hos Thomas sker det, at jeg tilsidesætter mine ambitioner for at øge mine chancer for at - ahemm, opnå noget! - hos konen!

Domicilet er stadig i min besiddelse. Det har vist sig, at det ikke fyger med købere, der dels har 4 mill. til rådighed og dels har et brændende ønske om at bosætte sig på Vestegnen. I øvrigt et godt eksempel - Jeg ønsker ikke at flytte, børnene ønsker ikke at flytte, men Annik - undskyld - konen! - ønsker at flytte, så derfor sætter vi som en selvfølge huset til salg!

[Bruno J]

Hvis du er til svenske krimier, så er Henning Mankells Wallanderserie et must. Personligt droppede jeg Marklunds bøger efter de første par stykker, da jeg ikke kunne lide hovedpersonen.

Min kone påstår, at hvis det havde været en mand, så ville jeg have betragtet ham som professionel og engageret. Men nu er det en kvinde, og så er hun bare egoistisk og ulidelig. Hun har sikkert ret .

[Indolencia]

Lidt forsinket:

I lige måde...

Så kan du godt glæde dig til den nævnte bog, Thomas finder i hvert fald ud af at få sin vilje i den. Uden at vide det selvfølgelig.

Du og børnene går måske rundt og udlægger hundelorte på fortovet når der skal komme købere?

PS. Bruno Js kone har ret!

[CoqRouge]

Jeg har læst flere af Wallander-bøgerne. Manden bag mit dæknavn (Jan Guillou) har engang udtalt, at han var træt af skandinaviske romaner, hvor helten er en fraskilt mand med mavesår. Det opsummerer på bedste vis min mening om hr. Mankells helt! Hans BP er vel med lidt held 50 kg......

Bruno, din kone er en indsigtsfuld kvinde. Jeg kan heller ikke lide Annika - men jeg elsker min kone. Go figure....

[Guest Slettet bruger]

Hold ud på MOL ellers bliver du savnet, og hav en yndig fredag aften

:hippy:

Nice point miss I !!! Spørg ikke, hvad MOL kan gøre for dig kære røde hane men snarere, hvad du kan gøre for MOL. Min egen oplevelse er desuden også, at MOL giver mere igen jo mere jeg giver til MOL... sååååå keep us posted

[CoqRouge]

Lidt forsinket:

I lige måde...

Du og børnene går måske rundt og udlægger hundelorte på fortovet når der skal komme købere?

Jeg forstår naturligvis tonen i din bemærking - men faktisk er det vigtigt for min selvforståelse at pointere, at vi loyalt har forsøgt at få huset til at tage sig ud fra sin bedste side, når vi har holdt åbent hus eller har haft fremvisning for individuelt interesserede. En aftale er en aftale - og min aftale med seniorforskeren gik ud på, at vi ville give salget en chance af 6 måneders varighed. Udløb er 4/6!!

Derefter er der erklæret " våbenhvile" og ungerne kan igen forvente at blive i deres respektive klasser og institutioner. Vi har så råd til at forbedre køkken, badeværelser og flisearealer. På den ene side glæder jeg mig til ændringerne, men på den anden side er "nyt køkken" for mig den ultimative underkastelse - en fornægtelse af alt det, som jeg stod for for 30 år siden.

[CoqRouge]

:hippy:

Nice point miss I !!! Spørg ikke, hvad MOL kan gøre for dig kære røde hane men snarere, hvad du kan gøre for MOL. Min egen oplevelse er desuden også, at MOL giver mere igen jo mere jeg giver til MOL... sååååå keep us posted

Selv om jeg har fravalgt medlemskabet af Folkekirken, er jeg stadig en slave af den protestantiske arbejdsetik. Det betyder også. at jeg gerne vil give til MOL og at jeg er tøvende med at kræve noget den anden vej - for lønnen venter jo i det himmelske!

Jeg vil fortsætte med at opdatere lejlighedsvist og med at følge med i ca. 20 logs - hvoriblandt din.

[Waits]

Jeg er for tiden i gang med det, der tegner til at blive min største læseoplevelse i flere år, nemlig Bill Bryson: En kort historie om næsten alt Vi starter med BIG BANG og skaber et sammenhængende hændelsesforløb derfra. Forfatteren anvender humor, ironi og sarkasme på sublim vis. Det kræver nogen nerve at ironisere over universets udstrækning, men Bryson klarer det på charmerende facon. Jeg er i al beskedenhed en haj til Trivial Pursuit, men jeg vil nødig møde Bryson mano a mano. Jeg har i løbet at nogle timers læsning af bogen erhvervet mig mere meningsfuld viden end gennem adskillige års abonnement på Scientific American. I perspektivet står tidsskriftets formidlede viden som sporadisk, fragmentarisk og decideret usammenhængende, hvor bogen skaber sammenhæng, hvor før herskede mørke!

En fantastisk bog, der som du skriver er meget sammenhængene og formidler godt. Jeg er især vild med kapitlerne hen mod slutningen hvor DNA forskningen bliver fremstillet. Særligt der hvor en siger noget lignende at problemet ikke er i data, men i de fantastiske konklusioner Så sandt.

Men hvis du er til gode læseoplevelser af "populær" bøger kan jeg også anbefale Mark Kurlansky (2002). Salt: A World History. En fantastisk bog om salt. Tro det eller ej, men den er faktisk spændende fra start til slut. Den handler om hvordan mennesket bruger salt religiøst, fysisk, metaforisk etc.

Og naturligvis Guns, Germs, and Steel: The Fates of Human Societies af Jared Diamond er sjov at læse. Verdens historie på få sider.

Og jeg er helt enig, jeg tror ikke Bryson er sjov at have som modstander i TP

[Morten D]

Bill Brysons forfatterskab har jeg efterhånden haft en hel del glæde af - egentlig mest fra den humoristiske side, men også fra den informative. F.eks. hans bog 'Mother Tongue' om sprog (i særdeleshed engelsk) er virkelig spændende, hvis man kan hidse sig op over sprog.

Som europæer er man nærmest nødt til at læse "Neither here nor there" om Brysons rejser i Europa. Det er muligvis den sjoveste bog jeg nogensinde har læst. Men samtlige andre af hans rejsebøger, jeg har læst, har efterladt mig med latterkrampe indtil flere gange.

[Indolencia]

Jeg beklager meget, hvis jeg har trådt på din selvforståelse, det var bestemt ikke meningen! Det skal dog lige nævnes, at hundelortebemærkningen ikke kun var kæk, efter at have giftet mig ind i en familie med op til flere diktatorer, har jeg lært, at diktatur fører til undergravende virksomhed og trodshandlinger. Således forholdt det sig ikke, og det er kun godt, demokrati på Vestegnen er langt yndigere.

Meget fornuftigt at have en deadline på hussalget, alt bliver så midlertidigt, mens man sælger hus. Det kunne nu godt se ud til, at du kommer til at leve med at få et dejligt samtalekøkken i lærk & børstet stål...

[CoqRouge]

Bill Brysons forfatterskab har jeg efterhånden haft en hel del glæde af - egentlig mest fra den humoristiske side, men også fra den informative. F.eks. hans bog 'Mother Tongue' om sprog (i særdeleshed engelsk) er virkelig spændende, hvis man kan hidse sig op over sprog.

Som europæer er man nærmest nødt til at læse "Neither here nor there" om Brysons rejser i Europa. Det er muligvis den sjoveste bog jeg nogensinde har læst. Men samtlige andre af hans rejsebøger, jeg har læst, har efterladt mig med latterkrampe indtil flere gange.

Det var li'godt sørens! Jeg er selv den stolte ejer af "Mother Tongue" og har med stor glæde læst den for snart ganske mange år siden. Aldrig et sekund var det faldet mig ind, at der var tale om den samme Bill Bryson. Ja, rent faktisk har jeg vist aldrig bidt mærke i, hvem forfatteren til "MT" overhovedet var/er!

Jeg vil følge anbefalingerne vedrørende såvel BBs øvrige forfatterskaber som saltet, når min bunke af ulæste bøger igen viser faldende tendens.

-og til Indolencia, forhenværende logskribent: Min selvfølelse har det i lighed med min selvforståelse fortræffeligt, men den kommer nok snarere til at boltre sig i et køkken af bøg og granit. Spørgsmålet er så bare, om det går mig, som det er gået andre: At evnerne som kok aftager i takt med at køkkenets samlede pris stiger!?

Edited May 8, 2006 by CoqRouge

[Panda]

Det var li'godt sørens! Jeg er selv den stolte ejer af "Mother Tongue" og har med stor glæde læst den for snart ganske mange år siden. Aldrig et sekund var det faldet mig ind, at der var tale om den samme Bill Bryson. Ja, rent faktisk har jeg vist aldrig bidt mærke i, hvem forfatteren til "MT" overhovedet var/er!

"Made in America" og "The Lost Continent" gav mig lyst til at se USA en dag . Bryson skriver forrygende: Letlæst, morsomt og lærerigt. Jeg prøvede og gik i stå i "A short history of nearly everything" da jeg stadig boede på kollegie. Mit engelske var med skam at melde blevet for rustent til at det var en fornøjelse . Så jeg vil ud at købe den danske udgave inden Store Bededag!

Mht. til den standende debat om din fremtidige rolle i dette forum, så tilslutter jeg mig fulde sildens ord: "Tænk ikke på, hvad MOL kan gøre for dig..." Din log nyder jeg altid at dumpe ind i .

Mange hilsener

Panda

edit: skrivefjel

Edited May 8, 2006 by Panda

[CoqRouge]

Så dumpede jeg igen inden for i min log. Kan der tænkes en bedre anledning en den, hvor resten af familien insisterer på at se MGP? Jeg nægter at spilde min tid på det - selv ikke for at være social.

Dagen er gået med deltagelse i Politikens Minimarathon. 3 døtre har deltaget - og alle med ganske fonuftige resultater, uden at de dog har truet med at vinde deres respektive klasser. De er nok handicappede af, at 3. lørdag i maj stort set er den eneste gang de løber - forstået som det at løbe, uden at der er en bold eller noget andet involveret.

Desværre er mine håbløse udholdenhedsgener nok gået i arv - for de 2 ældste, som begge skulle løbe 2 runder á 1 km var begge med helt fremme efter den første runde og gik ned på den anden, relativt set.

Tennismæssigt set går det lidt blandet. I denne uge er det blevet til ingenting, bl.a. pga. vejret, men i bededagsferien fik jeg spillet en masse. Således spillede jeg med den nuværende officielle nr. 1 i klubben. Da jeg var på toppen, var han vel nr. 15 - men som den eneste har han siden den gang spillet 2-5 gange om ugen, uge efter uge, måned efter måned, år efter år. Han er ældre end jeg og tidligere slog jeg ham uden besvær (vi har vel spillet 500 gange, sådan ca.!) - men denne gang var jeg tæt på at få store tæsk, og endte med at begrænse nederlaget til 7/6 i det sæt, som vi nåede. Det tog over 1 time! Det var nok sundt for mig at se, at jeg ikke bare kan begynde at spille en smule igen og så være Kong Gulerod i klubben. Men han ska' ha', ska' han!!!

Fysisk set var det interessant, at jeg måtte arbejde meget hårdt. Han spiller lave bolde med stor præcision, så jeg måtte arbejde dybt nede i knæene med mange sprints. Det gav syre og udfordrede min evne til at få pulsen under kontrol mellem boldene. Det seneste år har jeg genoptaget træning, der er godt for den slags - heldigvis, for ellers skulle jeg have været båret ud!

Diverse aflysninger gør, at årets første holdkamp stadig udestår. Jeg glæder mig!!

Mere tennis, men på et andet plan: Sidste weekend tilbragte jeg nogle forrygende timer i selskab med d'herrer Federer og Nadal, da de spillede finale over 5 sæt i de Italienske Åbne. Jeg tror, at det var den bedste tenniskamp på grus, som jeg nogensinde har set - og hen over de seneste 30 år har jeg faktisk set en del, såvel på TV som live. Teknik, speed, udholdenhed, mental styrke, koncentration - det hele gik op i en højere enhed, og man kan kun beklage, at scoresystemet i en sport som tennis nødvendiggør, at der skal findes en vinder - for kampen burde have været dømt uafgjort.

[CoqRouge]

-og mere tennis: På trods af vejrgudernes uvilje er holdkampsæsonen nu i gang igen - og personligt er jeg kommet fint fra start med 2 singler og 2 doubler vundne, alle fire kampe i 2 sæt. Det kan jo ikke være bedre, men der er en hel del ting, der forhindrer træerne i at vokse ind i himlen:

1: Jeg bliver stadig alt for forpustet og er for lang tid om at få pulsen under kontrol. Det skal siges, at jeg trods denne observation har været bedre stillet end mine modstandere indtil videre - men mine ambitioner går videre. Jeg er nået til den konklusion, at den nødvendige form for kondition kun kan trænes på banen. Løb, cykling og vægttræning er vældig godt - men det kan simpelt hen ikke blive specifikt nok til at forebygge hiven efter vejret, når man er blevet kørt fra side til side. Nå, det kan man vel heller ikke forvente.

2: I går måtte vi rykke indendørs ved en udekamp - naturligvis pga. vejret. Det gik ok, da jeg først havde vænnet mig til underlaget, men i dag betaler mine ømfindtlige akillessener prisen! Ellers er jeg ikke øm - men det uvante underlag har gjort, at mine fodled stort set er stivnede, da jeg ikke uden kraftigt ubehag kan strække akillessenen. Nå, det føles nu ikke som en skade, så der er ingen alarm.

3: I den ene singlematch - som jeg vandt stort - meldte en anden gammel "skade" sig - nemlig gummiarmen. Det er betegnelsen for det, der sker, når man pludselig med eller uden akut grund bliver så nervøs, at det hæmmer spillet. Armen bliver geleagtig, man går tilbage, når man burde gå frem i bolden, og man får tanker om, at man burde foretage sig noget langt mere behageligt end at udsætte sig for den slags tortur. Jeg havde faktisk ikke ventet, at det ville ske - dels var matchen på ingen måde i fare (dertil var forskellen i spillestyrke ganske enkelt for stor) og dels spiller jeg nu trods alt i en række og på et plan, hvor jeg ikke har så store krav til mig selv. Alligevel skete det. Nogle ting er bare uforanderlige!

4: Allermest irriterende - men måske trods alt forståeligt - er, at jeg har udviklet en art tøven i situationer, der kræver hurtig handling - f.eks. ved indgreb ved nettet. Den slags skal være en refleks og var det også tidligere - men nu om dage oplever jeg, at der skal gå en tankeproces forud for handlingen - og det er der slet, slet ikke tid til, med det synlige resultat, at jeg kommer til at se passiv ud i nogle situationer. Det er næsten som om tenniscomputeren "hænger". Mere spil vil sikkert hjælpe, men her og nu er det tæt på at blive et mindre mentalt problem. For den gode ordens skyld kan jeg oplyse, at jeg har testet min reaktionsevne på diverse sites på nettet - og den er helt OK. Problemet skal altså søges et andet sted.

Den kommende uges træning vil bestå af en blanding af cykling, intervalløb, eksplosiv træning og tennis - hvor vejrguderne vil få en markant indflydelse på det endelige mix.

Edited May 29, 2006 by CoqRouge