Endorfinjunkie på genoptræning

[Indolencia]

Med hensyn til smidighed, har jeg i en udsendelse fra BBC om "balletdanserens krop". hørt den påstand at 70% af en persons smidighed var medfødt og havde at gøre med opbygningen af leddene og muskelpåhæftningen (og muskellængden?). Ikke at det er megen dokumentation at præsentere, men mig trøster det når jeg knirker rundt på stive ben.

PS. Man findes altså ligegyldigt om de andre kan se en eller ej!

Edited August 12, 2005 by Indolencia

[Bruno J]

Ang. det der med at slå folk omkuld på afstand, så er det nu ikke kun Darth Vader, som kan sådan noget. For nogen tid siden var der en serie på TV med en engelsk fyr, som kunne alt muligt underligt, som grundlæggende handlede om at manipulere med folks hjerner.

Nogle få af resultaterne afslørede han, hvordan han havde manipuleret deltagerne til at skabe, men hovedparten af numrene fik lov til at stå uforklarede. Bl.a. var han i et træningscenter, hvor han fik deltagerne til at ryge to meter bagud efter et slag i maven, som aldrig blev leveret!

[CoqRouge]

Med hensyn til smidighed, har jeg i en udsendelse fra BBC om "balletdanserens krop". hørt den påstand at 70% af en persons smidighed var medfødt og havde at gøre med opbygningen af leddene og muskelpåhæftningen (og muskellængden?). Ikke at det er megen dokumentation at præsentere, men mig trøster det når jeg knirker rundt på stive ben.

Indolencia, jeg er lykkeligt gift, og jeg mener at kunne udlede, at det samme gælder for dig, men af uforklarlige årsager bliver jeg altid så glad, når du giver lyd fra dig i min log. Angående din påstand har jeg omvendt hørt, at smidighed rent fysiologisk er stort set på samme niveau for alle, og at det således er et udtryk for mentale hæmninger, når folk som jeg ikke kan sprede benene meget mere end 45 grader. For nu at træde rundt i det, som jeg allerede har antydet, er der ingen tvivl om, at jeg selv i den største brandert bevarer det meste af kontrollen - og jeg er således ude af stand til at give slip på muskelspændingen også under mere ædruelige betingelser.

PS. Man findes altså ligegyldigt om de andre kan se en eller ej!

<{POST_SNAPBACK}>

Sniksnak! Du findes kun, fordi du skriver i min log!

[Henning]

... Og i dit eget tilfælde - ja, på forhånd undskyld, men jeg har meget svært ved at tro, at et menneske med dine muller ikke kan løfte 30-40 kg mere i dødløft. Jeg tror, at du her har for ringe tiltro til dine egne evner!

<{POST_SNAPBACK}>

Måske ?

Eller jeg har andet og vigtigere formål med træningen

Motivationen i de 3 store er meget lav, så energien er begrænset, jeg giver let op.

Selv om vi er meget forskellige bl.a. er jeg ikke konkurrencemenneske,

så tror jeg også at vi har noget til fælles, og det er at der skal prøves nye ting.

Træningen skal opleves på kroppen, og virkningerne slal undersøges.

Fedt, hvis vi kan opfinde eller opdage nogle øvelser, der kan laves

hvor som helst i verden ude og inde, helt uden udstyr og med stort udbytte.

Eller ventetiderne de forskellige steder kan udnyttes.

Henning

[Indolencia]

CoqRouge, jeg kan stadig ikke finde ud af at citere, men hvis jeg siger at det er gensidigt, tror jeg du ved, hvad jeg mener!

Er du sikker på at muskelspænding og kontrol er to uadskillelige størrelser? Jeg ville mene at man både kan være i kontrol og afspændt (jfr. kinesisk akrobat der står på det ene ben med det andet bag nakken) og uden kontrol og spændt (ellers kan man ikke danse tango). Hvoraf vi udleder at kontroltrang ingen undskyldning er for ikke at gå i spagat

Ih, hvor jeg findes i dag.

[CoqRouge]

Jeg skal nok vende tilbage med kommentarer til de seneste gæsteindlæg - men lige nu skal jeg bare fortælle noget andet: Jeg er blevet bedt om at stille op i en tennisholdkamp i morgen søndag. Det bliver min første turneringskamp i næsten 10 år. Det bliver spændende at få en indikation på, hvor og hvordan jeg står. Vi taler om tværsummen af manglende kamptræning, meget lidt tennistræning i det hele taget, men en fysisk form, der næsten med garanti ikke vil sætte nogen direkte begrænsninger for indsatsen. Fortsættelse følger.

[Guest DBM]

Jeg skal nok vende tilbage med kommentarer til de seneste gæsteindlæg - men lige nu skal jeg bare fortælle noget andet: Jeg er blevet bedt om at stille op i en tennisholdkamp i morgen søndag. Det bliver min første turneringskamp i næsten 10 år. Det bliver spændende at få en indikation på, hvor og hvordan jeg står. Vi taler om tværsummen af manglende kamptræning, meget lidt tennistræning i det hele taget, men en fysisk form, der næsten med garanti ikke vil sætte nogen direkte begrænsninger for indsatsen. Fortsættelse følger.

<{POST_SNAPBACK}>

Du tager den sguda på rutinen!! :4thumbup:

Mht min egen løbetid til DHL har jeg ingen idé! Hvis jeg kan løbe under 21 er jeg meget tilfreds, men eftersom jeg ikke rigtig kommer til at lave noget løbetræning inden er det nok tvivlsomt! Mindes ikke jeg har løbet så hurtigt i ...... tjaaaaaa lang tid!

[CoqRouge]

Eller jeg har andet og vigtigere formål med træningen 

Motivationen i de 3 store er meget lav, så energien er begrænset, jeg giver let op.

Selv om vi er meget forskellige bl.a. er jeg ikke konkurrencemenneske,

så tror jeg også at vi har noget til fælles, og det er at der skal prøves nye ting.

Træningen skal opleves  på kroppen, og virkningerne slal undersøges.

Fedt, hvis vi kan opfinde eller opdage nogle øvelser, der kan laves

hvor som helst i verden ude og inde, helt uden udstyr og med stort udbytte.

Eller ventetiderne de forskellige steder kan udnyttes.

Henning

<{POST_SNAPBACK}>

Henning>Jeg er meget, meget enig. Èn af de ting, som jeg har lært på MOL er, at der er mange,der træner godt og hårdt uden egentlig at konkurrere. Det meste af mit liv har jeg haft min gang i miljøer, hvor det at konkurrere i alt muligt simpelt hen var så naturligt, at man ikke var bevidst om det. Den bevidsthed har jeg først fået efter at have set det modsatte praktiseret på MOL.

Glæden ved at eksperimentere har vi til fælles - som JanD (hvor er han?) engang skrev, er der ingen tvivl om, at jeg kunne have nået bedre resultater hist og her ved ikke at eksperimentere helt så meget. Men der var den igen - straks tænker jeg i resultater!

er du sikker på at muskelspænding og kontrol er to uadskillelige størrelser? Jeg ville mene at man både kan være i kontrol og afspændt (jfr. kinesisk akrobat der står på det ene ben med det andet bag nakken) og uden kontrol og spændt (ellers kan man ikke danse tango). Hvoraf vi udleder at kontroltrang ingen undskyldning er for ikke at gå i spagat

Jeg er ikke sikker på noget i denne sammenhæng - kun på, at jeg leder efter en fornuftig (eller til nød ufornuftig!) forklaring på min egen manglende formåen på området.

Jeg ser for mig en étbenet kinesisk akrobat midt i en forrygende tango. Tak for et underholdende billede på nethinden.

Du tager den sguda på rutinen!!

Tak for tilliden, og tage den, ja det gjorde jeg og endda med eftertryk, selv om modstanderen også var en rutineret herre. 6/0 - 6/0, hvor modstanderen ikke i ét eneste parti er over 30 - det taler vel sit tydelige sprog. Jeg spillede bedre, end jeg troede, at jeg kunne - kun serven og de aggressive slag på modstanderens korte bolde fungerede ikke optimalt. Specielt bevægede jeg mig næsten som i min ungdoms vår, og den slags er som regel godt til at tage pippet fra en modstander - det er aldrig rart, når man allerede i tankerne har taget pointet og bolden så alligevel kommer retur.

Inden dette får karakter af skryden, skal jeg lige nævne, at min modstander var så venlig at slå sig selv mentalt på forhånd! Inden kampen præsenterede vi os for hinanden, som skik og brug nu er. Han sagde så, at han da allerede kendte mig og at vi havde spillet mod hinanden før. Forklaringen var, at han i midten af firserne havde været på ferie et sted, hvor der blev afviklet en tennisturnering. Han havde så meldt sig sammen med en ligesindet og var i anden runde med egne ord "blevet høvlet ud af banen af et halvprofessionelt par". Nuvel, jeg udgjorde altså halvdelen af dette par (halvprofessionel nej, men omrejsende tennisbums ja!), og grunden til, at han kunne genkende mig var, at han efter kampen havde fået taget et billede af de fire kombattanter. Det sidder stadig i hans fotoalbum, og han kunne altså her 20+ år efter genkende mig ud fra dette billede. Verden er lille og livets veje uransagelige.

[Bruno J]

Tillykke med det vellykkede comeback . Jeg har nu altid haft en mistanke om, at det var Torben Ulrich, som gemte sig bag navnet CoqRouge og nu afslørede han endelig sig selv

[CoqRouge]

Tillykke med det vellykkede comeback  . Jeg har nu altid haft en mistanke om, at det var Torben Ulrich, som gemte sig bag navnet CoqRouge og nu afslørede han endelig sig selv 

<{POST_SNAPBACK}>

He, he - nej, jeg er ikke Torben Ulrich og min tilgang til træning og kamp er så fjernt fra et zen-buddistisk approach, som man vel næsten kan komme. Det nærmeste, som jeg har været på Torben Ulrich - ud over naturligvis at se ham spille - er, at jeg har spillet mod hans nevø Stein Ulrich og spillet mod et HIK-hold, hvor bror Jørgen Ulrich var holdkaptajn. (Nåh ja - så har jeg da også hørt Metallica i radioen, hvis det tæller med?!)

Gårsdagens træning bestod i vægttræning, hvor slæbegearet fungerede ganske godt, mens eksplosiviteten holdt fridag, uden at jeg kan forklare hvorfor. Jeg eksperimenterede lidt med én-hånds full contact twists. Eksperimentet var ganske vellykket, og jeg vil tage øvelsen med i programmet i en periode. Fordelen er, at man med denne øvelse i tillæg til de skrå mavemuskler kan få aktiveret brystmusklerne, hvilket er en god ting, når man som jeg har lagt bench press på hylden af religiøse grunde.

[CoqRouge]

Dagens træning var et testløb på den kendte rute af ca. 5 km's længde. Jeg fløj afsted den første kilometer og gik så gudsjammerligt i stå. For hurtigt udlæg? Ja, måske, men det føltes ikke så belastende til at starte med og pulsen var også på et acceptabelt niveau. Mod slutningen på turen - da kilometertiderne var på uhadada-niveau - klatrede pulsen op på 95 % af max, så det var ikke fordi jeg havde mere i reservetanken. Jeg ville gerne bruge gårsdagens vægttræning som undskyldning, men eftersom jeg bevidst undgik tunge squats og dødløft, gælder den nok ikke rigtig.

Indikationen peger i retning af, at jeg får min dårligste DHL-tid nogensinde. Jeg håber, at der er fadøl nok i tankene til at kvæle sorgen.

:4dog:

Edited August 16, 2005 by CoqRouge

[CoqRouge]

Emnet for dagens indlæg har tidligere været berørt her i loggen - men en pludselig indsigt på min side gjorde det forleden aktuelt igen. Det handler om MOLs socialiserende effekt.

Som nogle læsere vil vide, gjorde jeg forleden med en vis succes comeback som holdtennisspiller, omend på lavt niveau. Jeg var blevet bedt om at træde til som "reserve" - hvilken betegnelse (host, host!) nok ikke giver et helt reelt billede af styrkeforholdet mellem undertegnede og holdets faste spillerstab. Nå, men efter succes'en skete det forudsigelige: Jeg blev få dage senere bedt om at spille også den næste holdkamp, som finder sted i den kommende weekend.

Og nu kommer jeg så til sagen om MOL-virkningen: Siden jeg for ca. 10 år siden trak mig tilbage som turneringsspiller (i frustration over, at jeg ikke kunne spille op til egne forventninger - Ja, BrunoJ, jeg er opmærksom på visse ligheder her!), har jeg løbet og cyklet ganske meget og i perioder fjumret lidt rundt med lidt "vedligeholdende" vægttræning. Så faldt jeg for ca. 2,5 år siden over MOL, blev først fast læser og senere halvflittig skribent. Først betød det intet for min træning, men ganske gradvist blev løbetræningen nedprioriteret og vægttræningen blev regelmæssig og programsat i stedet for at være en eftertanke. Det var noget, som MOL gjorde ved mig - for selv om der er god plads til løbe- og cykelmotionister/-konkurrenceudøvere, ja, så er og bliver MOL først og fremmest et sted, hvor jernriverne fylder mest. Det har jeg ladet mig påvirke af, hvilket et studium af min log (gab!) gennem de seneste 2 år vil bekræfte. Jeg har i dag sat mig så meget ind i tingene, at jeg er blevet opmærksom på, hvor uhensigtsmæssig min i øvrigt flittige fysiske træning var i årene som turneringsspillende tennisbums - men det er en anden historie!

Da jeg blev bedt om at spille i weekenden, gik jeg omgående i gang med at ændre på planerne for hviledage, vægtdage og løbedage, for jeg var og er naturligvis ikke interesseret i at møde op til en tennismatch stiv, øm og træt. Jeg var dog samtidig en smule bekymret, for jeg kunne se, at jeg måtte mingelere meget med tingene for at kunne få alle træningspas ind i programmet. Så var det, at det efter et par dage slog mig: Hvad er det, det foregår i hovedet på mig? Er jeg i gang med under store anstrengelser at prioritere tingene på en bestemt måde, bare for at få plads til et ekstra træningspas med tunge vægte? Det er da vist at spænde vognen foran hesten!

Jeg har i årevis trænet fysisk - men drivkraften har i vid udstrækning været, at træningen skulle gøre mig bedre til noget andet - først karate, siden tennis. Og her fandt jeg mig så pludselig i færd med at prioritere træningen som noget, der var mindst lige så vigtigt som en forestående konkurrence! Det, der ryster mig er, at der gik et par dage, førend absurditeten i dette gik op for mig. Jeg er blevet MOLificeret!

Denne indsigt får konsekvenser for min træning på kort og langt sigt. På den korte bane har jeg indledt en taper, der skulle sikre absolut friske ben til weekenden - torsdagen gik med en kort og hurtig løbetur, og vægttræningen var med fokus på nogle få øvelser med lette vægte udført eksplosivt. I dag sniger jeg ca. en halv times blandede aktiviteter ind - og det er så det! Helt ideelt skulle jeg naturligvis spille tennis - men det kan ikke passes ind i programmet. Jeg føler mig useriøs ved tanken om, at jeg ikke har slået én alvorlig ment forhånd mellem 2 turneringskampe - men sådan må det altså være!

På det lidt længere sigt vil jeg nok ændre træningen på en måde, der mere reflekterer mit ønske om at have en fysik, der er velegnet til tennis og lignende - også selv om jeg muligvis aldrig mere kommer til at spille en turneringskamp igen, hvem ved? Det, som jeg i den forbindelse må ofre, er mine planer om i dette efterår at fokusere på maxstyrke i squat og dødløft - for hvad er det andet end nogle tal på et stykke papir, når man ikke lige netop er styrkeløfter med konkurrenceambitioner?! Jeg ofrer ikke noget fsv. angår muskelvækst - for det interesserer mig som ofte nævnt ikke noget særligt.

I skrivende stund er jeg som en eftertanke opmærksom på, at jeg lige nu og her har stor lyst til at kaste mig over tennis igen med en vis seriøsitet - men det er svært at få det til at harmonere med mit familieliv. Når jeg bortset fra dette godt kunne have lyst, er det bl.a. fordi, at jeg nu omsider er kommet af med de urealistiske krav til mig selv om at kunne spille, som jeg gjorde ved DM 1985, hvor jeg efter erindringen spillede min vel nok bedste kamp nogensinde. Endvidere mener jeg at kunne konstatere, at min stærkeste side - hurtigheden - er blevet endnu stærkere, relativt set, for der er efter mine observationer fra forleden ikke meget speed tilbage i de andre gamle drenge. Jeg burde således bedre kunne kompensere for mine tekniske svagheder.

Edited August 19, 2005 by CoqRouge

[CoqRouge]

Så blev det tid for anden runde i mit comeback som tennisholdspiller, og denne gang med såvel single som herredouble. Historien indledte med at gentage sig – singlen blev vundet 6/0-6/0, og denne gang var det ikke engang sjovt. Da jeg vandt med samme cifre i sidste uge, sprællede modstanderen i det mindste i nettet, men denne gang var der meget lidt spil om sagen, og jeg afgav vel sammenlagt 5 bolde.

Så blev det mere spændende med herredoublen, hvor jeg fra midtvejs i første sæt til midtvejs i andet fik en uforklarlig absence, hvor jeg ikke kunne ramme hverken bold eller bane. Vi vandt første sæt pga. godt spil fra min makker, men jeg fik trukket ham med ned i sølet og vi var alvorligt bagud i andet sæt, da jeg pludselig fandt mit spil igen og atter kunne udfylde den rolle, som jeg bør indtage i en herredouble på det her plan. 6/2-6/4 blev det til – inklusive en alvorlig advarsel om, at jeg altså ikke skal tro, at jeg er noget . 10 år uden turneringstennis – ja, stort set uden tennis i det hele taget! – kan ganske uvarslet få filmen til at knække, bedst som man tror, at man er verdensmester. Den ene modstander skal dog også krediteres for lobs af meget høj klasse, helt ude af proportion med kvaliteten af hans øvrige spil. Gang på gang smed han under pres bolden over os og helt med på indersiden af baglinien.

Som jeg skrev i sidste uge, er jeg i klart bedre fysisk form end de andre gamle drenge – men alligevel er der noget galt! I doublen var jeg et par gange ude for at måtte agere jo-jo, altså skiftevis hente stopbolde og lobs. Jeg føler, at sådanne kortvarige intensive anstrengelser gør mig mere forpustet end rimeligt er, og at det varer lidt for længe, inden jeg har åndedrættet under kontrol igen. Mit bud på en forklaring her og nu er, at jeg har lavet for mange korte sæt med vægtene og løbet/cyklet for meget steady state. Hvis jeg finder ud af, at jeg mener det alvorligt med tennis, bliver jeg nødt til at gennemføre nogle ændringer her.

-Og så er livet fedt, når man har vundet 2 tenniskampe og sidder med en iskold dåseøl i hånden i varmt solskin og ser på de sidste matcher i holdkampen!

Angående min (absolut perifere!) berøring med tennisfamilien Ulrich glemte jeg at nævne, at jeg i øvrigt har fødselsdag samme dato som Jørgen Ulrich.........

[haggis]

-Og så er livet fedt, når man har vundet 2 tenniskampe og sidder med en iskold dåseøl i hånden i varmt solskin og ser på de sidste matcher i holdkampen!

<{POST_SNAPBACK}>

For nu at ta´det sidste -jeg kan godt klare det uden tennis først!!!

Men herfra bare et enkelt tillykke med resultatet-jeg synes det er modigt at stille op mod din egen erindring om hvad du engang var.

Det er helt forfriskende at læse din log igen efter en (for) lang pause.

Hyg

Hæg

[CoqRouge]

Haggis>Hyggeligt at høre fra dig igen. Det er ganske rigtigt for længe siden, at jeg har set noget fra din hånd.

Tennismæssigt har jeg aldrig været bedre end periferien af de gode - dvs. jeg har spillet i anden division og vundet nogle få klubmesterskaber og et par små turneringer. Jeg har altså som sådan aldrig rigtig "været noget" rent tennismæssigt, men alligevel rammer du hovedet på sømmet - det har taget mig mange års pause at acceptere, at der også er noget at hente ved at spille turneringer og lign. på et niveau eller tre under det, som jeg engang deltog på. For stolt og for dårlig - det er mig!

Uanset mine mange km på stier og veje gennem årene lærer jeg aldrig at løbe! Nu nærmer DHL-stafetten sig for alvor, og for 3. gang gennemførte jeg et testløb på en kendt rute og med en kendt træningsform, i seneste tilfælde 12 x billat 30-30 - og ganske som de 2 foregående gange gik det slet ikke, som det skulle og burde ifht. mine i øvrigt ganske beskedne ambitioner. Jeg har ikke engang en undskyldning, som jeg kan overbevise mig selv om værdien af.

I dag onsdag vil jeg forsøge at snige mig forbi Thor, hvis arbejdet tillader det. Her et par timer før ser det ganske lovende ud.

[CoqRouge]

Arbejdet tillod besøget i Thor. Om det nu var, fordi jeg havde advaret her i loggen, må stå hen i det uvisse - men i hvert fald var der gaaabende tomt. Det udnyttede jeg til at eksperimentere med sære øvelsesritualer, der forudsætter god plads og højt til loftet samt et vist fravær af lattermilde træningsfæller. Visse af de gennemførte ritualer vakte dog tilsyneladende en vis forundring blandt de ca. 87 fodboldspillere, der fordrev tiden med at kigge ind i jernhulen.

Forsøgte mig 2 gange med en PR-tangering i power clean - med eklatant mangel på succes. Jeg fik slet ikke fart nok på dyret.

I dag er der hviledag. En venlig leverandør byder på middag. At deltage er hårdt arbejde, men nogen MÅ jo gøre det....... :4thumbup:

[CoqRouge]

Baseret på en artikel fra Peak Performance har jeg i fortvivlelse over min dårlige løbeform forsøgt mig med et crash træningsprogram her inden DHL den 1/9. Det består kort sagt i hård, men kortvarig intervaltræning 3 dage i træk, efterfulgt af 3 dage med moderat eller ingen træning. De 3 dage med intervaltræning har jeg så prøvet nu! Jeg kan på negativsiden sige, at jeg stadig ikke oplever min form som god, mens jeg på positiv siden kan konstatere, at jeg ikke er blevet skadet eller bare øm, og at præstationen på dag 3 var lige så god eller endog en smule bedre end på førstedagen. Nu snupper jeg mig så en hviledag mandag og tager tirsdag og onsdag et par korte ture for lige at holde benene i gang. Så får vi se. Med et let omskrevet Martin Luther-citat: "På torsdag løber jeg - jeg kan ikke andet!"

[haggis]

Med et let omskrevet Martin Luther-citat: "På torsdag løber jeg - jeg kan ikke andet!"

<{POST_SNAPBACK}>

Med mine egne DHL-stafetter i erindring (jeg er absolut ikke hurtigløber) gælder det bare om at finde en egnet hare (the term "user-friendly" springs to mind )

Og efterfølgende går jeg ud fra at du deltager i noget R&R.

Jeg beder min viv om at holde øje med dig.

Go' tur

Hæg

[CoqRouge]

Til oplysning for ovennævnte viv: Det er mig i den røde trøje.......

Mit crash-program med 3 dages hård intervaltræning i træk har sat sine spor. Mandag holdt jeg fri og tirsdag løb jeg en lille tur, hvor jeg over ca. 1 km forsøgte at ramme 5 km-tempo. Det gik for så vidt OK - jeg ramte den rigtige fart og det føltes passende hårdt - men selv om jeg som tidligere skrevet ikke blev øm af crashprogrammet, så har organismen reageret ved at dømme en generel stivhedsfornemmelse i hele kadaveret. Det føles i virkeligheden ikke ubehageligt, men det gør det vanskeligere at komme i gang med de planlagte aktiviteter - som nu f.eks. en løbetur. Nå, mon ikke yderligere en lille joggetur i aften kan drive stivhedsdæmonerne ud inden morgendagens stafetløb?!

Efter gårsdagens løb var jeg til møde på skolen, hvor skolebestyrelsens beretning var til debat. Der er ca. 580 elever på skolen. Lad os sige, at der er tale om søskendepar - så er der ca. 290 forældrepar. Af disse var 5 % - skriver fem procent! - til stede ved mødet. Det er for mig totalt surrealistisk, at forældre kan udvise en så eklatant mangel på interesse for et af de vigtigste elementer i deres børns opvækst. Det er ikke noget under, at nogle børn fortolker dette på den måde, at det kan være ligemeget, hvad de gør og ikke gør - for selv de mennesker, der burde stå dem nærmest, interesserer sig ikke for deres gøren og laden.

[CoqRouge]

Også onsdag snuppede jeg en lille løbetur med en enkelt indlagt km i 5 km-tempo, og igen gik det fint - så jeg er klar til i aften - så klar, som jeg nu efter omstændighederne kan være. DHL, here I come! Tirsdag løb konen i øvrigt uden nogen særlig træningsindsats på 23.55.

Onsdag var jeg med omtalte kone og vor fælles børneflok i Albertslund for at se Shenyang-akrobaterne. Det var vildt imponerende, anbefalelsesværdigt og klart den høje billetpris værd. Kvaliteten af show'et får akrobatik-indslagene i almindelige cirkus'er til at se amatøragtige ud. Blandingen af smidighed, koordination, statisk styrke og for mændenes vedkommende også eksplosivitet var intet mindre end fantastisk!

[Axbard]

med omtalte kone....ikke at forveksle med nogle af de andre koner

Som altid nyder jeg at læse dine indlæg som heldigvis ofte inkluderer små skæve bemærkninger om dette og hint.

Mvh,

AxBard

[CoqRouge]

Skæve bemærkninger er mit mellemnavn. Det er jo detteher med min snørklede form for humor...

DHL-stafetten blev gennemført i god ro og orden. Min egen tid havnede i "acceptabel" - kategorien. Jeg løb første tur og det ved jeg af erfaring er en plage. Når man starter som en af de sidste, løber man meget hurtigt op i de langsomme løbere fra de foregående startgrupper, og så er der tale om ren slalom en stor del af tiden, hvilket er ganske fysisk belastende på de smalle stier med de mange sving. Bedre blev det ikke af, at vi blev kommanderet ind i gåsegang, da en ambulance med udrykning skulle passere. Alt i alt satte jeg skønsmæssigt ca. 30 sekunder til på denne konto - men jeg var alligevel havnet i den samme selvdefinerede kategori.

Mit ølindtag var til gengæld meget tilfredsstillende. Jeg havde skaffet mig alternativ hjemtransport. Holdets udleverede papvin henstår til gengæld uåbnet - den perfekte hadegave!

-og så er det de næste måneder tid til at prioritere vægtene. Først er der dog lige en tennis-reunion, der skal overstås, og ganske som ved en turneringskamp agter jeg ikke at møde op i træt, stiv og øm tilstand.

[Guest DBM]

Skæve bemærkninger er mit mellemnavn. Det er jo detteher med min snørklede form for humor...

DHL-stafetten blev gennemført i god ro og orden. Min egen tid havnede i "acceptabel" - kategorien. Jeg løb første tur og det ved jeg af erfaring er en plage. Når man starter som en af de sidste, løber man meget hurtigt op i de langsomme løbere fra de foregående startgrupper, og så er der tale om ren slalom en stor del af tiden, hvilket er ganske fysisk belastende på de smalle stier med de mange sving. Bedre blev det ikke af, at vi blev kommanderet ind i gåsegang, da en ambulance med udrykning skulle passere. Alt i alt satte jeg skønsmæssigt ca. 30 sekunder til på denne konto - men jeg var alligevel havnet i den samme selvdefinerede kategori.

Mit ølindtag var til gengæld meget tilfredsstillende. Jeg havde skaffet mig alternativ hjemtransport. Holdets udleverede papvin henstår til gengæld uåbnet - den perfekte hadegave!

-og så er det de næste måneder tid til at prioritere vægtene. Først er der dog lige en tennis-reunion, der skal overstås, og ganske som ved en turneringskamp agter jeg ikke at møde op i træt, stiv og øm tilstand.

<{POST_SNAPBACK}>

Løb du for PostDK?? Så var vi i pavillonen lige ved siden af. Kunne af gode grunde ikke komme forbi og sige hej

Skulle lige til at skrive præcis det samme i min egen log mht. at løbe første tur!

[CoqRouge]

Ja, det gjorde jeg, men ikke i PDK-trøje. De er uanvendelige i krig og fred - billig og dårlig bomuld. Verden er lille - hvem løb du for?

[Guest DBM]

Ja, det gjorde jeg, men ikke i PDK-trøje. De er uanvendelige i krig og fred - billig og dårlig bomuld. Verden er lille - hvem løb du for?

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg løb for etaten. Vi havde faktisk gode løbetrøjer! (så det kan ikke undskylde min præstation)