Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Jeg har netop set afslutningen på en tennis marathonmatch mellem Kiefer og en franskmand, hvis navn jeg hverken kender, kan stave eller udtale - men det var en fantastisk bekræftelse på, at hvor bredden i dansk tennis er gået "a' hekkenfeldt til" de sidste 15 år, så er bredden på internationalt topniveau bedre end nogensinde før. Minder det ikke lidt om cykling og fodbold? Just a thought......

På baggrund af mine betragtninger om at tabe pusten før tid har jeg netop været ude at løbe. Jeg gennemførte 2 serier med 4X10 sekunders næsten max bakkesprint med 20 sek imellem. Afslutningsvis løb jeg 1 km så hurtigt som muligt. Det skulle være så tennisspecifikt, som en løbetur kan blive.

I øvrigt har jeg med interessen på T-Nation læst Chad Waterburys 2 artikler om fysisk træning for MMA. Det er faktisk utroligt, som de 2 programmer passer på tennis. Evnen til at kunne eksplodere over lang tid, "rotational strength" - det hele passer. Når han når til det 3. indlæg om fleksibilitet hører ligheden dog formentlig op - i hvert fald tror jeg det, but time will tell!

Edited May 31, 2006 by CoqRouge

[Hessel]

Holder din log sommerferie?

[CoqRouge]

Holder din log sommerferie?

Hej Hessel - tak for interessen!

Ja, jeg har været på sommerferie, men er nu hjemme og vil i løbet af den kommende tid vende frygteligt tilbage med beretninger fra Principia'ens møde med Passo Lanciano i 35 graders varme. Jeg kan allerede nu røbe, at jeg brugte længere tid på opkørslen, end Basso gjorde, da han vandt etapen her i årets Giro - men på den anden side havde jeg ikke indtaget noget stærkere end Nutella.....!

[CoqRouge]

Jeg kom til Italien med en ret ringe cykelform. Foråret har stået i tennissens tegn, så jeg kan spurte og regenerere ganske godt, men alt, hvad der varer over 1 minut, er som udgangspunkt langdistance! Førstedagen i Umbrien var der 37 grader, og jeg fejrede situationen med 20 km med en masse højdemeter, fordelt på mange små og stejle bakker - op til 15 %. Efter den tur var jeg parat til at sværge på, at jeg aldrig mere ville cykle på noget, der er mere bakket end Amager! Nå, dagen efter så det lidt lysere ud, og i løbet af de næste 10 dage gik min form frem med stormskridt, så hen mod slutningen af uge 2 var jeg parat til at binde an med Passo Lanciano - ca. 13 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,7, hvilket ret præcist svarer til Alp d'Huez og er lettere end Mont Ventoux, som jeg tidligere har "besejret"!

Motovationen var imidlertid på et lavpunkt. Det kan virke irrationelt, men den nagende mistanke om, at Basso - der under Post Dannmark Rundt smilede til min datter ud for et motel mellem Albertslund og Taastrup - skulle være dopet på sin vej mod sejren på netop Lanciano-etapen i Giro'en tog på én eller anden måde noget væk fra min motivation. Dog - op kom jeg på ca. 1 time 15 minutter og landskabet var skønt at skue i det perfekte solskinsvejr - når jeg ikke lige netop pustede lungerne ud af munden med over 90 % af maxpuls.

Dagen efter min hjemkomst vovede jeg mig ud på en løbetur for at teste transfereffekten fra cykling. Den er dælme' ringe! Jeg følte mig ubeskriveligt tung. Lungerne var OK og hjertefrekvensen på plads, men benene syrede ved i snart sagt ethvert tempo. Ikke godt, men det skal de kommende uger råde bod på.

-Og så har jeg fået leveret min Suzuki Bandit 650. Ren nyyydelse....

[CoqRouge]

Den sidste uges ferie blev tilbragt i hjemmet. Ferie, siger jeg - der var nærmere tale om arbejdslejr! Dog blev der også tid til at træne en smule. Efter den elendige løbepræstation umiddelbart efter hjemkomsten var det glædeligt, at det senere på ugen lykkedes at gennemføre 12 x billat 30-30 med et resultat, der ganske vist var langt fra fremragende, men dog lige akkurat acceptabelt. Hertil har jeg trænet let med vægte et par gange for at vænne musklerne til den slags arbejde og undgå den værste ømhed, når styrketræningen atter intensiveres om et par måneder. Endelig er det blevet til et par timers tennis, der gerne skal følges op af mange flere, inden holdturneringen går igang igen til august.

Tennis er således topprioriteten de næste ca. 2 måneder - suppleret med tennisrelevant konditions- og styrketræning.

[CoqRouge]

Tilsyneladende er kyllingekig (godt gået af Michael Rasmussen!) ikke den bedste opvarmning til en tennistime. I hvert fald oplevede jeg i går ved 19-tiden, at jeg efter noget struktureret slagtræning, hvor der blev kørt til og over syregrænsen, faldt helt sammen i den afrundende 11-points tiebreaker. Kun det faktum, at min modstander ved en klar og i princippet afgørende føring valgte at slå sig selv via et unødvendigt taktikskift, reddede mig fra at tabe - nå, jah, ikke en match og slet ikke noget af betydning - men i hvert fald ansigt - og det er vel også vigtigt??

Efter af have læst i BrunoJs logbog om McKenzie rygøvelser har jeg søgt lidt mere oplysning på nettet (hvilket besværliggjordes af et lille "a", der havde sneget sig ind!) og jeg har besluttet mig for ad denne vej at forsøge at gøre noget ved den lænd, der har generet mig i ca. 2 år nu og som ikke lod sig påvirke af diverse behjertede manipulationer, foretaget af en kiropraktor. Kilderne på nettet er dog lidt modstridende på et enkelt punkt: Skal man lave et større antal kyllingearmstrækkere, hvor man slet ikke eller kun ganske kortvarigt holder pause i udstrakt position, eller skal man forsøge at blive i udstrakt position i længere tid - 30 sekunder til 2 minutter - og koncentrere sig om at slappe af i ben, balder og ryg? Input modtages gerne.

Den 2-hjulede Bandit nærmer sig nu de 500 km, og som gammel motorcyklist, der har gjort comeback, er det nærliggende at gøre sig nogle tanker om de forskelle, der er i forhold til sidste gang, at jeg ejede en "rigtig" (dvs. 500 kubik og derover!) motorcykel i Danmark, hvilket er ca. 25 år siden.

1: Udviklingen er gået i retning af segmentering. Forskellen mellem racing, touring, allround og cruisere er meget mere markant nu, hvor en MC i større omfang "bare" var en MC i 1980. Mit indtryk her fik jeg bekræftet af indholdet af et gammelt eksemplar af MC-Revy, som jeg fik gravet frem af gemmerne og sammenlignede med årgang 2006.

2: Man hilser stadig på andre kørere, men i langt mindre omfang end tidligere, hvor det var reglen. Jeg vil gætte på, at hilsefrekvensen er faldet fra 75 % til 25 %. Mon forklaringen hænger sammen med ovennævnte segmentering? Man skal lige tjekke, om den anden nu kører på en MC af nogenlunde samme type som ens egen. Hvis nej, hilser man sandsynligvis ikke - og hvis ja, er det i mange tilfælde for sent, når erkendelsen indfinder sig!

3: Hvor kører sådan en moderne MC bare godt! Tidligere tiders mærkbare vridning i stellet ved langsgående ujævnheder i asfalten er en saga blott, og den 4-cylindrede motor trækker rent og kraftigt fra 2000 rpm. Det er næsten som at have automatgear - for fra 40 km/t kan man holde den i 6. gear og alligevel have masser af motorkraft til rådighed. Nedgearing er kun nødvendig, hvis man skal accellerere maksimalt - og hvor tit skal man egentlig det, når man er ude over bumsealderen?!

4: Bilisterne har ikke lært det endnu: En voksen MC er hurtigere end snart sagt enhver bil i accellerationen! Min mellemklasse-MC er f.eks. hurtigere 0-100 end samtlige gade-Porscher, uanset pris. Alligevel sker det dagligt, når jeg holder for rødt, at en bil kører op ved siden af mig, og begynder at gasse op og ved første glimt af grønt farer over krydset, ledsaget af en lugt af brændt gummi. Jeg føler egentlig ikke behov for at tage kampen op. Jeg er tryg i overbevisningen om, at resultatet er givet på forhånd.

I aften står den på løbetræning. Måske passer Tour-kiggeri bedre som opvarmning her?

Edited July 21, 2006 by CoqRouge

[Axbard]

Hej CoqRouge,

Efter af have læst i BrunoJs logbog om McKenzie rygøvelser har jeg søgt lidt mere oplysning på nettet (hvilket besværliggjordes af et lille "a", der havde sneget sig ind!) og jeg har besluttet mig for ad denne vej at forsøge at gøre noget ved den lænd, der har generet mig i ca. 2 år nu og som ikke lod sig påvirke af diverse behjertede manipulationer, foretaget af en kiropraktor. Kilderne på nettet er dog lidt modstridende på et enkelt punkt: Skal man lave et større antal kyllingearmstrækkere, hvor man slet ikke eller kun ganske kortvarigt holder pause i udstrakt position, eller skal man forsøge at blive i udstrakt position i længere tid - 30 sekunder til 2 minutter - og koncentrere sig om at slappe af i ben, balder og ryg? Input modtages gerne.

Jeg er ganske ny i denne diciplin, og startede også efter en opfordring fra Bruno.

Jeg forsøger at køre et "sæt" morgen og aften.

Hvert sæt er på mellem 8-10 repetitioner.

Jeg hæver mig langsomt til den ydrestilling som jeg finder komfortabel, og så holder jeg denne stilling mens jeg forsøger at slappe af i især baller og ben som har en tendens til stramme. Jeg holder denne stilling 15-20 sekunder, hvorefter jeg langsomt sænker overkroppen igen. Derefter gentagelser.

Jeg skal stadigvæk eksperimenterer for at finde det "optimale", så ovenstående er hvad jeg gør lige pt.

Jeg er stadigvæk ikke helt overbevist om at øvelsen er det rigtige for mig. Nogle dage får jeg det bedre i lænden, andre dage synes jeg at jeg får det markant værre.

Jeg vil følge med i din log for at se om du finder nogle tricks til øvelsen, som virker for dig

Mvh,

AxBard

[Morten D]

Efter af have læst i BrunoJs logbog om McKenzie rygøvelser har jeg søgt lidt mere oplysning på nettet (hvilket besværliggjordes af et lille "a", der havde sneget sig ind!) og jeg har besluttet mig for ad denne vej at forsøge at gøre noget ved den lænd, der har generet mig i ca. 2 år nu og som ikke lod sig påvirke af diverse behjertede manipulationer, foretaget af en kiropraktor. Kilderne på nettet er dog lidt modstridende på et enkelt punkt: Skal man lave et større antal kyllingearmstrækkere, hvor man slet ikke eller kun ganske kortvarigt holder pause i udstrakt position, eller skal man forsøge at blive i udstrakt position i længere tid - 30 sekunder til 2 minutter - og koncentrere sig om at slappe af i ben, balder og ryg? Input modtages gerne.

Hvis kyllingearmstrækkere er armstrækkere, hvor underlivet skal blive i gulvet, så laver jeg dem også på foranledning af min kiropraktor.

Jeg døjer lidt med lænden, fordi min nederste lændehvirvel er groet sammen med korsbenet - og skævt tilmed. Min kiropraktor har bedt mig om at lave nævnte øvelse flere gange dagligt med 10 gentagelser pr. gang. Jeg hæver overkroppen mens jeg indånder og forsøger at slappe af i baller og haser. Når ekstensionen er total udånder jeg 'kraftigt', så spændet i midtsektionen forsvinder og rygradden v. lænden ekstenderes maksimalt. Hver gentagelse tager kun få sekunder.

Indtil videre (ca. 3 måneder) fungerer det godt - stort set ingen lændesmerter.

[CoqRouge]

Hvis kyllingearmstrækkere er armstrækkere, hvor underlivet skal blive i gulvet, så laver jeg dem også på foranledning af min kiropraktor.

Los>Ja, det er det. Jeg kender ikke nogen anden betegnelse, men kan godt se, at den ikke udmærker sig ved sin præcision.

Som svarene (og tak for dem!) fra Los og Axbard viser, genfindes forskellene fra beskrivelserne på nettet også i den daglige praktisering af øvelsen i Danmark.

For nu at prøve at få det bedste fra alle verdener, udfører jeg fremover øvelsen som følger: De 9 første gentagelser bliver som beskrevet af Los med kontrolleret åndedræt. Ved den 10ende rep bliver jeg i yderstillingen et minuts tid eller så længe, som det nu føles nogenlunde behageligt. Så må vi se, hvad det fører til. Jeg skal nok rapportere fra fronten.

Om gårsdagens etape i Tour'en må jeg om Landis' mirakuløse comeback konstatere, at en lektie, som jeg har lært på jobbet, også gælder i en forfølgergruppe: Hvis 2 skal dele 100 % af ansvaret for en opgave (her: At køre en farlig konkurrent ind eller i hvert fald minimere afstanden) - ja, så er der ca. 25 % til hver!

Til gengæld fungerede etapen som et glimrende oplæg til en løbetur, hvor jeg snuppede 12 x billat 30-30 og opnåede et resultat, der var ca. 4 % bedre end for en uge siden. Bare én forbedring til af samme størrelsesorden vil bringe mig derhen, hvor min løbeform i forhold til min egen (begrænsede!) standard er til et 8-tal efter den stadig gældende karakterskala.

[CoqRouge]

Frontberetning vedrørende McKenzie-rygøvelser: Indtil videre ingen sporbare ændringer - men man ved jo aldrig, hvorledes ryggen ville have artet sig uden øvelserne. Nu har jeg anskaffet mig en foam roll. Anvendelsen går så ondt, at det absolut må gøre godt!

Den væsentlige forbedring i min præstation ved billat-træning, som jeg berettede om sidste gang, var vist desværre en enlig svale. De seneste gange har jeg ligget dårligere, uden dog at være helt tilbage ved udgangspunktet. Et kvantespring efterlyses!

På tennisfronten ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde. Jo, jeg griner mest. Efter 5 vundne kampe har jeg nemlig spillet mig frem til klubmesterskabsfinalen, som dog først skal afvikles om ca. 1 måned. Jeg har kun spillet godt i én af de 5 kampe - men det var til gengæld mod den eneste modstander, som jeg på forhånd mente at kunne trues af inden finalen.

Græde gør jeg, fordi min finaleplads siger meget om klubbens standard, som vel også afspejler udviklingen i den brede del af eliten i dansk tennis. Det er 23 år siden, at jeg sidst var i en herresinglefinale (som jeg tabte), og som jeg før har skrevet, har jeg holdt stort set tennisfri i næsten 10 år, inden jeg for et års tid siden genoptog karrieren på lavblus. Alligevel står jeg nu i en finale igen. Realistisk vurderet ville jeg tabe 6/0-6/0 eller noget i den retning til mig selv anno 1983. (Det kunne være sjovt at prøve sådan en match! Lad mig se, hvor lagde jeg nu startnøglen til min tidsmaskine?.....)

Lidt i forlængelse af diskussionen af prioritering i Axbards log er jeg vist på vej ud på et skråplan. Når jeg sidste år som sagt genoptog karrieren, var det fordi jeg mente at være nået til et udviklingstrin, hvor jeg kunne acceptere at spille på det niveau, der nu engang er realistisk med min alder og mine konkurrerende forpligtelser. Den accept er ved at smuldre - jeg har hele tiden lyst til at opprioritere banetiden, jeg overvejer at tilmelde mig individuelle turneringer og jeg analyserer mit spil med henblik på at identificere de områder, der skal arbejdes på - ja, hvornår skal der det? Det hænger altså ikke sammen.

Den venlige udlægning: Den gamle cirkushest lugter savsmuld.

Den uvenlige udlægning: Gammel junkie får tilbagefald, fordi han efter at have været clean i nogen tid liiige skulle prøve et enkelt fix.

[CoqRouge]

Efter 2 dage med klubmesterskabskampe/tennis var det i går blevet tid til en løbetur. Som ofte før løb jeg 12x billat 30-30, da det efter min mening og erfaring giver mest bang for the buck, når den tidsmæssige investering er i størrelsesordenen 25-30 minutter inklusive opvarmning og afjogning. Jeg efterlyste forleden et kvantespring i løbeformen. Det udeblev desværre - men ikke desto mindre var der tale om en mindre forbedring af mit årsbedste, der dog som tidligere beskrevet ikke er godt, da jeg har prioriteret anden motion end løb. I henhold til mit eget niveau vil jeg sige, at jeg nu har bevæget mig op på et 7-tal efter 13-skalaen. Jeg skulle gerne ramme et 8-tal inden DHL for ikke at blive helt til grin, men det bliver svært at få løbet nok.

Aftenen blev runde af med havefodboldkamp med - eller navnlig mod! - ungerne i en halv times tid. Selv om pladsen og spilleniveauet er begrænset, kan pulsen sagtens i kortere perioder bevæge sig ud af det grønne felt - ikke mindst med V. Billat hængende i bentøjet!

[Vandpyt]

-Og så har jeg fået leveret min Suzuki Bandit 650. Ren nyyydelse....

Tillykke med legetøjet. Så skal hanen måske have trilleselskab, når pytten er i nabolaget?

2: Man hilser stadig på andre kørere, men i langt mindre omfang end tidligere, hvor det var reglen. Jeg vil gætte på, at hilsefrekvensen er faldet fra 75 % til 25 %. Mon forklaringen hænger sammen med ovennævnte segmentering? Man skal lige tjekke, om den anden nu kører på en MC af nogenlunde samme type som ens egen. Hvis nej, hilser man sandsynligvis ikke - og hvis ja, er det i mange tilfælde for sent, når erkendelsen indfinder sig!

Der er nok nogen, der er snobbede omkring typen eller bange for at komme til at hilse på en EU-knallert. Jeg tror dog også en stor del, slet ikke er opdraget i god mc-pli. Min cykel har haft en ufrivillig pause i 2½ år efter mødet med en Mercedes Sprinter og blot på den tid, finder jeg at hilselysten/evnen er faldet markant. Til gengæld er der nu en form for trend med, at de unge mænd der kører med armen ude af vinduet hilser.

3: Hvor kører sådan en moderne MC bare godt! Tidligere tiders mærkbare vridning i stellet ved langsgående ujævnheder i asfalten er en saga blott, og den 4-cylindrede motor trækker rent og kraftigt fra 2000 rpm. Det er næsten som at have automatgear - for fra 40 km/t kan man holde den i 6. gear og alligevel have masser af motorkraft til rådighed. Nedgearing er kun nødvendig, hvis man skal accellerere maksimalt - og hvor tit skal man egentlig det, når man er ude over bumsealderen?!

Hmm, nu vil jeg mene det er synd for køretøjet at køre 40 km/t i 6. gear på en mc. Nu er du i en indkøringsfase for cyklen, men jeg vil foreslå, at når den er kørt til og har været til service, at du kører gearene ud og dermed oplever at du sjældent får brug for 6. gear.

4: Bilisterne har ikke lært det endnu: En voksen MC er hurtigere end snart sagt enhver bil i accellerationen! Min mellemklasse-MC er f.eks. hurtigere 0-100 end samtlige gade-Porscher, uanset pris. Alligevel sker det dagligt, når jeg holder for rødt, at en bil kører op ved siden af mig, og begynder at gasse op og ved første glimt af grønt farer over krydset, ledsaget af en lugt af brændt gummi. Jeg føler egentlig ikke behov for at tage kampen op. Jeg er tryg i overbevisningen om, at resultatet er givet på forhånd.

Teoretisk er det nok sandt, men det kræver stadig en indsats fra føreren af cyklen, plus at du kan risikere at ungkarlen ved siden af har pillet så meget ved bilen, at du alligevel kommer til kort, alene fordi du undervurderer maskinen. Blot for at sætte naboen på plads, kan man som jeg plejer stoppe accelerationen ved de lovpligtige 50 km/t, hvilket beviser pointen uanset om vedkommende giver op eller fortsætter til bødeindkasserende hastigheder. Jeg skulle hilse at sige, at en Ferrari 348 Spider i endnu højere grad provokerer til opgasning og hjulspin hos nabotrafikkanterne ved lyssignalerne.

'Pyt

[Hessel]

Ærgeligt at du ikke er at finde på motion-online.dk mere. Jeg ved du tidligere har været inde på årsagerne og vil derfor ønske dig held og lykke fremover. Jeg kan jo kun håbe på at du, på et tidspunkt, atter vender tilbage og atter kan få et udbytte af MOL.

[CoqRouge]

Hej Hessel

I almindelighed tror jeg ikke på telepati som fænomen - men sagen er den, at jeg max. kigger ind på MOL en enkelt gang om ugen, og jeg havde egentlig ingen planer om, at det skulle være i aften - men så kom impulsen alligevel over mig, og voilá - et indlæg i min log! Tak for det!!

Motivationen for logføring, debatdeltagelse m.v. har ganske rigtigt manglet i en periode, og kombineret med travlhed på jobbet, husfornyelse (friværdien på arbejde!) og en kone, der konstant er på forretningsrejse, har det simpelt hen medført nedprioritering af MOL.

Trænet bliver der imidlertid, og den udendørs tennis sluttede med maksimal succes - dobbelt klubmester i den "rigtige" seniorrække og et seriemesterskab/sjælland for hold i aldersgruppen 35+, hvor jeg undervejs vandt alle mine matcher. Så bliver det faktisk ikke meget bedre, alt taget i betragtning. Slangen i paradiset er et sammensurium af lurende skader i akillessener, lægge, knæ, ryg, skulder og albue - og så er det ikke engang løgn. Heldigvis er skaderne p.t. som nævnt blot lurende - dvs. jeg kan træne og spille for fuld kraft, men det gør ondt, når jeg bliver kold, og jeg er stiv som et bræt, hvis jeg sidder ret længe i den samme stilling. Almindelig slitage? Tjah.....

[Bruno J]

Tillykke med de flotte resultater . Ang. det med nedslidning, så kan det selvfølgelig ikke udelukkes. Men det kunne også skyldes forkerte træningsmetoder. Uden at jeg kan sætte fingeren på nogen mirakelløsning.

[CoqRouge]

Bruno>Forkerte træningsmetoder - hmm, tjah, bum....

Det kan naturligvis ikke udelukkes. Jeg vil dog mene, at mine træningsmetoder de seneste år har været i orden. Hvis årsagen til de mange "småproblemer" er forkerte træningsmetoder, tror jeg, at vi skal have fat i historikken. For det første har jeg ikke skånet mig selv - har selv sagt meget vrøvl om, at smerte er svaghed, der forlader kroppen og noget, der skal trænes væk. Det er fortid nu og har været det længe. For det andet - og i min vurdering væsentligst - har jeg gjort mig skyldig i ensidig og systematisk overbelastning. Det ligger i virkeligheden i sagens natur, når man er tennisspiller - men der er givetvis forskel på, hvor disponeret man er for skader af denne type. 80 % af mine nagende skader handler om inflammation der, hvor senerne hæfter på knoglerne. Her har jeg givetvis en genetisk betinget svaghed, der dog aldrig har givet sig udslag i form af seneoverrivninger og den slags grimme ting.

I går spillede jeg tennis i 2 timer i forbindelse med første indendørs holdkamp. 2 kampe, 2 uproblematiske sejre - men her til morgen tog det mig omkring et kvarter at få et tilstrækkeligt stort smertefrit bevægelsesudslag i fodleddet til at kunne gå normalt. Ikke godt - og jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det kunne være, hvis kampene havde været lange og tætte.

Nå, mon ikke det bliver til lidt flere opdateringer i den kommende tid. Arbejdsmæssigt er jeg vist over det værste. Som man vil kunne læse om i den bog, der udkommer om sagen i dag, har jeg haft en smule travlt om bord på en u-båd..............

-og så skal der fokus på kropsvægt, livmål og fedtprocent igen!

[Guest Slettet bruger]

Nå, mon ikke det bliver til lidt flere opdateringer i den kommende tid. Arbejdsmæssigt er jeg vist over det værste. Som man vil kunne læse om i den bog, der udkommer om sagen i dag, har jeg haft en smule travlt om bord på en u-båd..............

-og så skal der fokus på kropsvægt, livmål og fedtprocent igen!

Den røde hane galer igen !!!!

Ja det står der faktisk på forsiden af Politikens 2. sektion i dag.

Fantastisk timing / serv og jeg glæder mig til at læse med :hippy:

[CoqRouge]

Man ryger saftsusemig hurtigt om på side 5 i disse dage.......

Det er dog ufatteligt, at det kan lade sig gøre at skrive så meget vrøvl på en mælkekarton, som tilfældet er. Jeg var i hvert fald ved at få Arlas økologiske minimælk galt i halsen, da jeg på kartonen kunne læse, at en gårdejers kone på én og samme dag havde født en besætning på 120 stykker, 3 børn og en lille pige. Den slags nyheder hører hjemme i videnskabelige publikationer - eller i populærpressen. Nogle mulige overskrifter:

1: Kvinde føder kalve

2: Bondekonens travle dag

3: Børn er drenge, piger er?

eller min favorit:

4: Tekstforfatter og korrekturlæser får alvorlig næse!

Mandagens træning bestod af tidsmæssige årsager af en gang tabata-løb. Råt, beskidt og hurtigt overstået. Tirsdag blev det til en times tennis, hvor jeg var så tung i det, at jeg ved hjemkomsten "straffede" mig selv med 20 kb-snatches med hver hånd. Egentlig er det første gang, at jeg prøver at lave "mange" i træk. Normalt skifter jeg hånd efter max 10 reps. Jeg blev lidt overrasket over, at jeg ved de højere reptal kunne mærke øvelsen i biceps. Måske skyldes det min teknik.

[CoqRouge]

Onsdag på arbejde 08.00, hjem kl. 21.45 - ingen træning

Torsdag på arbejde 08.00, hjem kl. 22.00 - ingen træningslyst, men lidt måtte jeg altså lave. Som det første læste jeg MOL! Faktum er, at den aktivitet af og til kan hjælpe én lidt i gang, når det er surt og/eller sent. Det lykkedes mig at samle motivation til en gang kort kettlebell-riveri.

Inspirationen kom fra den liste over 10 min snatch-test, som DBM venligt bragte til mit kendskab. Det var dog fra begyndelsen klart, at jeg ikke omkring kl. 23.00 skulle i gang med nogen test af nogen art!

Efter en kort opvarmning startede jeg med 50 snatches m/24 kg på tid. Det tog 2.35. Respekt for DBM og andre, der kan holde den kadence i 10 minutter - ja, faktisk endda lidt hurtigere. Herefter kørte jeg beskedne 10 snatches med 32 kg, for så at slutte af med 40 stk. med 16 kg. Sådan en 16 kg's jernkugle føles nærmest, som var den i virkeligheden hul indeni, når man lige har svinget med den dobbelte vægt.

Alt i alt 100 snatches er ikke den store træningsindsats og gør næppe megen forskel for nogetsomhelst - med undtagelse af min selvfølelse, der klart havde gavn af, at det var lykkedes mig at overvinde ulyst og dovenskab.

[Guest DBM]

Onsdag på arbejde 08.00, hjem kl. 21.45 - ingen træning

Torsdag på arbejde 08.00, hjem kl. 22.00 - ingen træningslyst, men lidt måtte jeg altså lave. Som det første læste jeg MOL! Faktum er, at den aktivitet af og til kan hjælpe én lidt i gang, når det er surt og/eller sent. Det lykkedes mig at samle motivation til en gang kort kettlebell-riveri.

Inspirationen kom fra den liste over 10 min snatch-test, som DBM venligt bragte til mit kendskab. Det var dog fra begyndelsen klart, at jeg ikke omkring kl. 23.00 skulle i gang med nogen test af nogen art!

Efter en kort opvarmning startede jeg med 50 snatches m/24 kg på tid. Det tog 2.35. Respekt for DBM og andre, der kan holde den kadence i 10 minutter - ja, faktisk endda lidt hurtigere. Herefter kørte jeg beskedne 10 snatches med 32 kg, for så at slutte af med 40 stk. med 16 kg. Sådan en 16 kg's jernkugle føles nærmest, som var den i virkeligheden hul indeni, når man lige har svinget med den dobbelte vægt.

Alt i alt 100 snatches er ikke den store træningsindsats og gør næppe megen forskel for nogetsomhelst - med undtagelse af min selvfølelse, der klart havde gavn af, at det var lykkedes mig at overvinde ulyst og dovenskab.

Respekten er bestemt gengældt. Det er ikke mange, som får banket et pas af kl. 23 efter en lang dag på job - og selvfølgelig betyder det noget. For det første er lidt træning jo meget bedre end ingen træning, og så tror jeg personligt (som jeg også har skrevet om i min log), at det er med til holde gang i de gode vaner.... dem der gør at du får trænet næste uge, ugen efter og hele næste år!!

[CoqRouge]

DBM>Ja, jeg har altid været god til det der med at få trænet. Måske er det derfor, at jeg sådan i tidens løb har nået rimelige resultater - trods mine - skal vi sige udfordrede?! - gener!

For tiden stikker et gammelt dilemma atter sin snude frem. På den ene side er det helt klart tennis, der er topprioriteten - nu indendørs holdturnering - og al min fysiske træning er lagt an på at kompensere for det faktum, at jeg rent faktisk spiller alt for få timer - men på den anden side har jeg det halvdårligt, hver gang jeg af hensyn til en kommende tenniskamp neddrosler træningen. Forkludrede prioriteter?

Jeg har lagt en gennemsnitsuge til rette på den måde, at den består af:

2 hviledage (hårdt at acceptere, men nødvendigt i min høje alder)

1 tennistime (svært at finde fast tid til mere)

2 gange tung vægttræning

2 gange let og eksplosiv vægttræning, kombineret med én eller anden form for cardio.

Problemet består i, at jeg ud af nu 6 uger kun har haft én "gennemsnitsuge". Holdkampe, forretningsrejser, overarbejde og hvad ved jeg har grebet forstyrrende ind. Mit kontrolgen kan ikke lide det, men på den anden side er resultaterne OK. Mentalt arbejder jeg på at give slip. Var det DBM, der skrev noget i retning af: "Program? Jeg følger ikke noget program - jeg træner bare!" Jeg prøver at gøre noget lignende.

På søndag er der holdkamp igen. For første gang i år stiller jeg op som underdog. Det bliver spændende på en ny måde. Jeg har aldrig været kendt som en god taber, men man kan jo nødes.....

Edited November 3, 2006 by CoqRouge

[CoqRouge]

Underdog’en blev alligevel overdog! Efter 2 ½ times single kunne jeg trække mig ud af den længste tennismatch, som jeg har spillet, siden jeg genoptog ”karrieren”, som vinder, men det holdt hårdt. Således havde jeg undervejs matchbold imod mig. I den sidste ende var det fysikken, der reddede mig. Først forsvandt modstanderens overskud til at løbe rundt og slå sin monsterforhånd fra alle mulige positioner på banen, så mistede hans hårde og flade førsteserv lidt fart, og til sidst havde han svært ved at komme i position til at kontrollere slagene. Jeg selv sprang imidlertid rundt som et forårskådt gedekid, og havde matchen varet en time til, havde jeg også klaret det. Kombinationen af tennis, løb, jern og kettlebells stod sin prøve i går!

I dag betaler jeg så prisen. Nej, jeg er overraskende nok ikke øm i de arbejdende muskler, serveskulderen til dels undtaget, men mine hæle/akillessener – av, av, av!

Faktisk vandt jeg på en måde 2 kampe – for min modstander skulle efterfølgende have spillet herredouble, men måtte trække sig, da fysikken var nedslidt. I den sidste ende hjalp det dog ikke noget – for vi tabte alligevel den samlede holdkamp.

Min hovedkonklusion er, at den træning, som jeg har tilrettelagt for vinteren, er den rigtige – forstået på den måde, at den er funktionel i tennissammenhæng og er det næstbedste, når der nu ikke er mulighed for så mange timer på banen.

[CoqRouge]

For bare en uges tid siden skrev jeg følgende:

Jeg har lagt en gennemsnitsuge til rette på den måde, at den består af:

2 hviledage (hårdt at acceptere, men nødvendigt i min høje alder)

1 tennistime (svært at finde fast tid til mere)

2 gange tung vægttræning

2 gange let og eksplosiv vægttræning, kombineret med én eller anden form for cardio.

Problemet består i, at jeg ud af nu 6 uger kun har haft én "gennemsnitsuge". Holdkampe, forretningsrejser, overarbejde og hvad ved jeg har grebet forstyrrende ind. Mit kontrolgen kan ikke lide det, men på den anden side er resultaterne OK. Mentalt arbejder jeg på at give slip. Var det DBM, der skrev noget i retning af: "Program? Jeg følger ikke noget program - jeg træner bare!" Jeg prøver at gøre noget lignende.

Måske bliver tingene selvbekræftende af at blive skrevet ned - men i går havde jeg trods betydelig træningslyst direkte aversion mod at køre mit berammede "tunge" program. Jeg valgte at give efter for impulserne og trænede så ca. 75 minutter med det, som nu faldt mig ind. Det blev til pistols, rows, et-bens romanian deadlift, armstrækninger på kettlebells, bottom up kettlebell clean, side press og lignende mærkværdigheder. Alt i alt god træning, og de uvante bevægelser har faktisk medført en lille smule ømhed.

Angående pistols så jeg i Mike Boyles bog om funktionel træning for sport, at hans "model" udførte øvelsen, stående på en lav taburet. Det prøvede jeg, og det var en stor succes. Når man er hævet en smule over underlaget, kan det ikke-arbejdende ben følge et meget mere naturligt bevægelsesmønster - i hvert fald mere naturligt for undertegnede. Selve hårdheden af øvelsen er upåvirket.

I aften går planerne ud på noget cardio-orienteret kettlebellriveri - men hvem ved, måske giver jeg igen efter for en anden (træningsrelateret!) impuls?

Edited November 10, 2006 by CoqRouge

[CoqRouge]

Noget helt nyt: Opdatering 2 på hinanden følgende dage. What gives?

Noget andet nyt: Min profil. Jeg syntes, at den trængte til en lille justering.

Gårsdagens træning blev stort set den på forhånd planlagte, hvilket vil sige:

Power cleans (visse problemer med timingen - lignede flere gange en reverse curl)

Dragon flags

Eccentrisk lægtræning (mit prehab/rehab program)

Kettlebell snatches (184 stk)

Lægtræning udførte jeg med 2 kettlebells i hånden. Det kan vel altid give lidt grebstræning. Desværre har jeg i dag ondt i tommelfingeren på en måde, der indikerer noget andet og værre end simpel muskelømhed. Vi får se.

Edited November 10, 2006 by CoqRouge

[Guest DBM]

Godt med update... tog du tid på dine KB snatch?