Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Livets mening er piger, pizza, Pinot Noir og PHA - dog ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Jeg er for tiden ganske presset arbejdsmæssigt og bruger meget lidt tid på at følge med i de logbøger, som jeg ellers plejer at gæste flittigt her på MOL. Jeg bruger ligeledes ikke meget tid på at ajourføre min egen - når jeg kommer hjem, gider jeg ikke se på en pc, og på arbejdet har jeg ikke tid. Men som så rigtigt bemærket: Træne gør jeg ufortrødent!

For tiden - og det vil nok betyde nogenlunde frem til jul - ser min træningsuge således ud:

1 x tung træning med særlig fokus på dødløft og military

1 x IWT, efterfuldt af lidt spredt styrketræning med lidt for mig halvhøje reps - 5!

1 x PHA

1 x eksplosiv vægttræning med fokus på diverse varianter af de olympiske løft.

1 x tennis

2 x hviledag (med mindre nogen ringer med et godt tilbud om at spille tennis......)

Man vil bemærke, at for første gang i umindelige tider indgår der hverken løb eller cykling. OK, der er cykling med i Interval Weight Training'en, men det er det hele. Til gengæld er der 2 ugentlige træningspas, nemlig IWT og PHA, hvor der primært er fokus på at banke pulsen op - og det er lige, hvad der sker, skal jeg hilse og sige, så jeg er som sådan ikke nervøs for at miste noget særligt max VO2 - men tilpasningerne til længere tids løb eller cykling vil naturligvis til dels forsvinde.

Baggrunden er, at jeg var kørt lidt fast i løb/cykling, hvor jeg ikke har registreret nogen fremgang i lange tider - i modsætningen til vægttræningen, hvor der er fremgang i alt, hvad jeg fokuserer på. Endvidere har jeg den (muligvis forkerte!) fornemmelse, at der begynder at være opbygget et "body of evidence", der tyder på, at lang tids steady state træning i virkeligheden ikke er særligt sundt, hvis sammenligningsgrundlaget vel at mærke er noget mere intervalagtigt. Naturligvis er steady state træning laaangt bedre end passivitet!

For tiden ærgrer det mig, at jeg ikke rigtig kan finde tid til at komme i Thor og spille min rolle som usynlig mand. Jeg er formentlig i fuld gang med at indarbejde endnu flere uvaner i de olympiske løftevarianter end jeg havde før, men sådan må det desværre være.

Ved nærmere eftertanke er livets mening måske snarere arbejde, amour, Amarone og armhævninger?

[Jan D.]

Baggrunden er, at jeg var kørt lidt fast i løb/cykling, hvor jeg ikke har registreret nogen fremgang i lange tider - i modsætningen til vægttræningen, hvor der er fremgang i alt, hvad jeg fokuserer på. Endvidere har jeg den (muligvis forkerte!) fornemmelse, at der begynder at være opbygget et "body of evidence", der tyder på, at lang tids steady state træning i virkeligheden ikke er særligt sundt, hvis sammenligningsgrundlaget vel at mærke er noget mere intervalagtigt. Naturligvis er steady state træning laaangt bedre end passivitet!

Ja, det er jo ikke videre motiverede, hvis tiderne står stille på samme niveau. Hvorfor i alverden skulle steady state træning være usundt medmindre du henviser til nedslidning ved mange hårde gentagelser.

Der er vel ikke noget i idrætsformerne løb og cykling, der forhindrer intervaltræning som hovedkoncept.

Jeg forstår dog godt problemstilling ud fra min egen synsvinkel, hvor der ikke lægere er medløb aldersmæssigt og det derfor efterhånden bliver sværere og sværere at presse resultaterne eller blot at holde niveauet. Jeg mener dog fortsat jeg potentielt kan nå et stykke vej hvad angår cyklingen, hvis det på et tidspunkt lykkedes at optimere træningen og vægten, samt undgå overbelastninger i en længere periode (måske sker det aldrig, men muligheden er fortsat til stede).

Styrketræning giver helt sikkert målbare resultater, men måske også netop forbi det ikke har været dyrket konsekvent og systematisk igennem længere tid. Jeg kan dog godt forstå det er mere motiverende at se der sker en fremgang og på det mentale plan er det måske også sundere. Sundhedsmæssigt i egentlig fysisk forstand tror jeg derimod at kredsløbstræning er klart bedre end styrketræning.

[Jørgen L]

Endnu en næsten anonym læser hèr... Jeg læser (næsten) altid din log, når jeg er på MOL. Men har ikke så tit noget relevant at skrive

Det her grænser til spam

[CoqRouge]

Jan D>Nej, jeg henviser ikke (ikke kun, i hvert fald!) til faren ved mange gentagelser af ensidig karakter. Jeg har efterhånden læst en del steder, at steady state træning konditionerer hjertet til at fungere optimalt i et ganske bestemt område, uden at forbedre modstandsdygtigheden over for sygdomme i det kardiovaskulære system tilsvarende meget.

Her og nu er det min tro, at sammenhængen træning/sundhed ser ud som følger i prioriteret rækkefølge:

1: Al træning er bedre end ingen træning

2: Varieret/alsidig træning er bedre end ensidig træning - uanset intensiteten.

3: Kortvarig, intensiv træning er sundere end steady state træning.

Jeg kunne også kalde det min filosofi. Fordelen ved en filosofi er, at man ikke behøver at føre et sammenhængende bevis for dens rigtighed.

Lige en anden kommentar, som også kunne stå i Jan D's log og som desværre er en lille smule i modstrid med punkt 2: Jeg kan løbe næsten så meget det skal være uden at få problemer med mine akillessener. Jeg kan også cykle tilsvarende meget uden akillesseneproblemer - men i perioder, hvor jeg kombinerer løb med cykling, har jeg ofte problemer med ømme og småskadede akillessener, uden at den samlede belastning har været større.

Sluttelig er betragtningerne om årene og årenes træningsindsats' betydning for min fremgang ved vægttræning og mangel på samme ved konditionstræning givetvis en del af forklaringen - men jeg føler, at der også er noget andet, der ligger bag, uden at jeg helt præcist kan pinpointe det.

[Jan D.]

Jeg kunne også kalde det min filosofi. Fordelen ved en filosofi er, at man ikke behøver at føre et sammenhængende bevis for dens rigtighed.

Lige en anden kommentar, som også kunne stå i Jan D's log og som desværre er en lille smule i modstrid med punkt 2: Jeg kan løbe næsten så meget det skal være uden at få problemer med mine akillessener. Jeg kan også cykle tilsvarende meget uden akillesseneproblemer - men i perioder, hvor jeg kombinerer løb med cykling, har jeg ofte problemer med ømme og småskadede akillessener, uden at den samlede belastning har været større.

Træningsfilosofi er en god ting især når denne er solidt funderet i overvejelser og teori og egne erfaringer (hvilket jeg osse fornemmer din er). Jeg plejer at operere med 3 grundbyggesten, hvor ud fra træningspricnipper/-filosofi er funderet:

1. Videnskabelige undersøgelser og viden

2. Følgeslutninger ud fra ovenstående grundviden

3. Egne og andres træningserfaringer

3-trin men ikke forstået i helt slavisk rækkefølge, idet fx. commen sence eller egne træningserfaringer kan anvendes til at selektere viden fra og forholde sig kritisk til nye videnskabelige undersøgelser, idet langt fra alt blot lige kan adapteres uden videre eller indeholder måske endda delvist modsatrettede budskaber.

Du har ganske ret i at achillesenen, ankel og fodled i det hele taget er udsatte ved kombinationen cykling og løb (dog cykling primært ved klikpedaler). Jeg tror dog primært forklaringen er at disse led/sener belastes af begge motionsformer og kombinationen ofte medfører flere træningspas (mindre restitutionstid). Et andet element er progressionen i løb automatisk bliver hurtigere når man i forvejen har høj kondition fra cyklingen (hvilket er en klassiker for mange - incl. mig selv).

Jeg har dog i tidernes morgen brugt denne kombination med held (uden problemer). Den største faktor ift. mine problemer de sidste mange træningsår (også vedr. disse områder) har dog klart været min alt for høje vægt, som medfører en alt for stor belastning sammenlignet med styrken og hastigheden.

[CoqRouge]

JanD>jeg er i det store og hele enig.

Træning: Gennemført programmæssigt, men det volder mig dog en del mere smerte end sædvanligt, for i forbindelse med et besøg i Vandkulturhuset søndag den 16 har jeg fået ondt i ryggen på en ny og hidtil ukendt måde. Smerten mindskes ved opvarmning, men vender så tilbage med fuld styrke.

Ellers vil jeg i dagens anledning dele lidt human interest med jer: Hurra for konen!

[Indolencia]

Tillykke med konen!

Jeg vil dog med pedantisk detaljerytteri påpege, at hvis hun blev 40 d. 21.10.65, bliver hun 80 nu, men i så tilfælde er det stadig godt klaret alt sammen!

[Bruno J]

Tillykke med en både køn og begavet kone, som tilmed udfører et nyttigt arbejde

[xjyden]

Hvis hun er interessant i sengen, så er resten vel ligegyldigt, og måske også omvendt?

Ved godt, at jeg andetsteds har udtalt, at evnen til at gennemføre dybe samtaler, er det, jeg sætte højest privat, og modsat rygtet, er der næsten ingen kvinder, som evner at tale dybt, men smag og behag er jo også heldigvis et område, hvor mange af os er forskelige.

(Jeg ville da gerne byte med ex'en, men ikke med ex-terapeuten, som ellers er næsten 10 år ældre(end din kone).)

[Henning]

Også et stort tilykke med din smukke og meget begavede kone herfra.

Så er hun nok blevet endnu mere "begavet" i dag

Henning

Edited October 21, 2005 by Henning

[CoqRouge]

Tillykke med konen!

Jeg vil dog med pedantisk detaljerytteri påpege, at hvis hun blev 40 d. 21.10.65, bliver hun 80 nu, men i så tilfælde er det stadig godt klaret alt sammen!

Godt set - jeg (og konen!) har stirret på den hjemmeside 117 gange uden at opdage den "lille" fejl. Vil blive rettet ved førstkommende lejlighed. Edit: Er nu rettet. Samtidig er udsagnsordets tid ændret, da selve fødselsdagen nu er historie - selv om det først er i aften, at vi holder fest.

Tak for de pæne ord til alle - og til Xjyden: Også på det af dig nævnte område er hendes evner fuldt tilfredsstillende......

Edited October 22, 2005 by CoqRouge

[CoqRouge]

Klokken er nu kun 03.30 - og alle vore gæster er gået hjem. De er sgu' ved at blive gamle - men bortset fra det var det en fortrinlig fest, hvor fiskeolieforskeren blev behørigt hyldet - og lidt til!

[Jan D.]

Klokken er nu kun 03.30 - og alle vore gæster er gået hjem. De er sgu' ved at blive gamle - men bortset fra det var det en fortrinlig fest, hvor fiskeolieforskeren blev behørigt hyldet - og lidt til!

Tillykke med konen og skål - for vi render også rundt i feststemning. Foruden mig selv har juniorerne fødselsdag indenfor 10 dage her i oktober. Ift. familien er det hele presset sammen i denne weekend med 2 dage i træk med familiefødselsdage. Samtidig var der rytterfest i cykelklubben sent lørdag, så der er ikke tid til andet end feststemning (træning er yt! - hvorvidt dette er godt for vægten gemmer jeg til bagefter).

[CoqRouge]

Tak osse til JanD for lykønskningen. Uheldigvis er der ganske mange kalorier i alkohol, så min vægt har ligeledes taget skade.

Jeg har naturligvis trænet en masse, selv om motivationen og overskudstiden til logføring har været noget begrænset. Alt det der er kun af historisk interesse; men jeg vil lige berette om et til dels mislykket maxforsøg i deadlift.

Ideen var at løfte 180 kg. Træningen var Simmon's deadlift cycle. Gammelt max var 171. Dagen var i dag.......

Ved alle tidligere maxforsøg har min oplevelse altid været, at kunne jeg lette vægten fra jorden, kunne jeg også nå til lock out. Da jeg maxede med de 171 kg, forsøgte jeg mig også med 180. Den lettede sig ikke en centimeter! Det gik anderledes i dag! De 180 lettede uden det store besvær og fortsatte i fin stil mod - nå ja, ikke just loftet, men dog opad! - men så gik noget galt. Netop da vægtstangen havde passeret knæene, kom der tilsyneladende en tilfældig variation i tyngdekraften - dvs. at vægten gik uhjælpeligt i stå og forlangte at blive placeret nærmere jordens centrum, hvilket krav jeg efterkom. Et nyt forsøg efter en passende hvilepause gav nøjagtig det samme resultat. Jeg kan altå konkludere, at jeg stadig har det samme max, men til gengæld har erhvervet mig noget nyt - nemlig et nyt sticking point! Slut herfra!!

[Hessel]

Jeg er en stor fan af dig og din log. Den er, efter min ydmyge opfattelse, så indsigtsfuld og inspirerende at jeg er en flittig læser. Derfor er det, set ud fra mit eget egoistiske perspektiv brand ærgeligt at du ikke skriver så flittigt mere.

Lidt er bedre end ingenting. Jeg håber ikke at du opgiver din log og at du senere, når du får det nødvendige overskud, får lyst til at skrive påny.

Din maleriske beskrivelse af dit maxforsøg er en fornøjelse at læse. Ærgeligt at den ikke kom op.

Edited November 9, 2005 by Hessel

[CoqRouge]

Hej Hessel - tak for de pæne ord. Normalt lider jeg ikke af præstationsangst, men når jeg får så fine anmeldelser med på vejen, kan selv en person med min mangel på naturlig beskedenhed rødme!

For tiden tænker jeg en masse - Bruno J er ikke den eneste, som kan skabe problemer for sig selv gennem overflødig tankevirksomhed. Som læsere af min log måske vil kunne huske, har jeg i nogen tid kørt et program med 2 gange konditræning med vægtene, 1 gange eksplosiv træning og 1 gange tung træning per uge. Nuvel, det funker ikke rigtig. Jeg savner løbeturene (har snydt mig til et par stykker undervejs!), vægten kryber opad, og fremgangene i PHA og IWT er ikke så store. Da maxløft og muskelvækst dybest set ikke er så interessante for mig, kan jeg efterhånden ikke få øje på fordelene ved programmet. Jo, mit VJ er steget (Note to management: Loftet i træningslokalet skal hæves!), men det ville nok være steget endnu mere, hvis jeg havde trænet målrettet efter det. Samtidig har jeg rotator cuff problemer i venstre skulder, der nok lider under at være væsentlig svagere end den gode, gamle, overudviklede tennisskulder. (Symmetri er en by i Rusland efter mange år med op til 20 timers tennis om ugen!)

Seneste nye beslutning - der gælder lige til den bliver ændret! - er således at træne mere målrettet efter VJ og samtidig få plads til noget løbetræning igen. Det må være det bedste, som man kan gøre for sin tennis uden at være på banen.

Logføringen har været i krise. Krisen er nok ved at være overstået, og jeg har overlevet, også rent jobmæssigt. Her på det seneste har jeg dels haft travlt, dels har jeg fyret en nærtstående medarbejder, som jeg selv havde udnævnt til et lederjob, som han altså ikke kunne magte. Jeg har før fyret folk uden selv at blive personligt engageret i overdrevet omfang, men denne her gang har det været et personligt nederlag for mig og min dømmekraft, i tillæg til min bevidsthed om at have skabt betydelige personlige og økonomiske problemer for et menneske, der grundlæggende set har gjort sit bedste. Det har kostet på det personlige overskud! - men i sammenligning er mine kvababbelser naturligvis luksusproblemer.

-og så er jeg stadig sur over, at jeg har så svært ved at finde tid til min ugentlige tur i Thor!

Jeg har netop deltaget i en undersøgelse om stress blandt ledende medarbejdere. Det var positivt - mine fysiske indikatorer var på niveau med en 10 år yngre persons, og mht. anden performance var jeg stadig 1-%er, dog med lidt mindre margin end sidste gang.

Edited November 11, 2005 by CoqRouge

[CoqRouge]

What a difference a day makes! For første gang i umindelige tider har jeg spillet tennis 2 dage i træk. Det gik fsv. udmærket, og mine akillessener har ikke lavet ballade, så jeg burde vel være tilfreds, men så alligevel.....

Tirsdag spillede jeg single mod min faste (og servestærke) modstander/partner. Efter en kort indkøringsperiode ramte jeg et "flow" med mine servereturneringer. Uanset hvad han smed efter mig, havde jeg god tid til et kompakt sving, der sendte bolden ned i fødderne på eller endda forbi ham, når han fulgte serven frem til nettet.

-og så blev det onsdag, hvor jeg deltog i en herredouble. Naturligt nok blev jeg sat sammen med den svageste af de 3 andre, da ingen af dem er gamle turneringsspillere. Nuvel, den servereturnering, der 23 timer i forvejen havde fungeret til UG, var nu den rene og totale jammer. Jævnt gode server medførte deciderede returneringsfejl fra min side på vel ca. 75 % af boldene - et rent uhyrligt resultat under omstændighederne. Det bedrede sig lidt undervejs uden dog nogensinde at blive godt. Resten af mit spil fungerede sådan set godt nok først og sidst i kampen, men midtvejs havde jeg en periode, hvor intet fungerede, da jeg på grund af mine "serveikkereturneringer røg ind i noget negativ tænkning, hvilket er skidt i alle idrætter og tilintetgørende i tennis.

Den første uge med mit reviderede træningsprogram har i øvrigt fungeret fint - bortset fra rotator cuff'en er mine småskader i bedring, og en intensiv løbetur afslørede, at jeg ikke har mistet noget særligt under min fase med mere vægttræning (inklusive PHA og IWT), når man ser på kortere ture og intervaller.

I aften: Eksplosiv træning, inspireret af Kelly Baggett.

[CoqRouge]

Fredag er normalt min hviledag og således også i dag. Godt det samme - som led i min eksplosive træning torsdag gennemførte jeg et 50 rep sæt kvarte squats, udført kontinuerligt og eksplosivt med en vægt, der svarer til 90 % af mit 1 rep max ved fuld dybde. Det tog 75 sekunder og var hårdt som bare f....., og i dag er jeg øm i vastus medialis, hvilket er en forskel fra reaktionen ved almindelige squats, der plejer at sætte sig i rectus femoris. Øvelsen er inspireret af deFranco's hjemmeside. Herudover kørte jeg lidt spring, lidt front squat og lidt romanian deadlifts, så stængerne var under alle omstændigheder ikke parate til løb eller lignende udskejelser idag fredag. Skuldrene fik lidt rehab-træning, inspireret af Cosgrowes nyeste artikel på T-Nation.

I morgen har jeg fuldt socialt program med hyttetur, 50 års fødselsdag hos gode venner og hvad ved jeg. Altså skal jeg have sneget en tabata-løbetur ind om morgenen, men jeg gruer allerede: Lårene vil fortsat være ømme og under alle omstændigheder har jeg aldrig været god til at løbe hurtigt før morgenmaden. Imidlertid er alternativet det utænkelige: Ingen træning for anden dag i træk!!!! Det går naturligvis ikke! CU in Vallensbæk Mose!

Edited November 18, 2005 by CoqRouge

[CoqRouge]

Det sociale program blev ændret, da den 12-årige har udviklet en gang ondt i halsen med tilhørend symptomer. Hun var således ikke i stand til at deltage i lillesøsterens klassehyttetur, og jeg er blevet hjemme for at "passe" hende - en ren loppetjans, når tøsen er 12 år og rask nok til at betjene sig selve med vand, halspastiller etc.

Det har endvidere rummet den fordel, at løbeturen kunne udsættes til et mere humant tidspunkt. Sted og træningsform holdt jeg imidlertid fast i, så i skrivende stund er jeg netop hjemkommet fra løbetræning efter tabata-principperne, udført i Vallensbæk Mose til stor undren for det kvæg, som byplanlæggerne af uransagelige årsager har fundet ud af skal gå og græsse på arealerne. Som opvokset på en gård vil jeg mene, at når der går bymennesker i planlægningen, kan alt ske - som for eksempel kvæg i en park. Det minder mig om dengang jeg holdt jul i Kuala Lumpur og kunne more mig over, at der var kunstige æbler på de kunstige grantræer. Da jeg luftede min morskab blandt kollegerne, var det en pudsig oplevelse at konstatere, at ingen af den nogensinde i deres liv havde set et levende nåletræ og ingen anelse havde om, på hvilken slags træer æbler findes.

Angående dagen: At blive fri for en planlagt hyttetur er næsten som at få en dag foræret. Hmm, og så alligevel ikke, for viv'en vil naturligvis forvente, at der i hendes fravær er sket store ting med den almene oprydning og rengøring herhjemme. Men en time eller to har jeg dog for mig selv. Den første af disse har jeg bl.a. anvendt til at reflektere over min log, og jeg er blevet opmærksom på, at det er længe siden den har levet op til sin status som officielt eksistensforum. Det er ikke stof jeg mangler - snarere tid til at reflektere over det. "Et muntert og virksomt Liv på Jord"- (er det Grundtvig jeg citerer her? Ingemann??) - dækker meget godt min situation. I den protestantiske arbejdsetik er det vel så tæt på lykken, som man kan komme, men så må jeg konstatere, at jeg har et katolsk element i min personlighed!

[CoqRouge]

Har lige Googlet. Det var Grundtvig:

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1839

Melodi: Thomas Laub, 1920

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor,

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler vel bekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

[haggis]

viv'en vil naturligvis forvente, at der i hendes fravær er sket store ting med den almene oprydning og rengøring herhjemme.

Du skal vel ikke have det bedre end os andre selvom det ville være dejligt at få specifik tilladelse til at helt u-Luthersk bortøde eftermiddagen ( i mit tilfælde) med øl og krimier.

"Et muntert og virksomt Liv på Jord"- (er det Grundtvig jeg citerer her? Ingemann??) - dækker meget godt min situation. I den protestantiske arbejdsetik er det vel så tæt på lykken, som man kan komme, men så må jeg konstatere, at jeg har et katolsk element i min personlighed!

Et centralt element i kristendom er vel at man er stort set sikker på frelsen, såfremt man med åbent hjerte og sind tager imod Guds rige?

Kan man så tillade at tænke sig "home free"?

Hvis du ikke spørger, får du ikke nej,

Det er kun snyd hvis det opdages,

Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse.

Munter og virksom hilsen

hæg

[CoqRouge]

Hej Haggis - velkommen på disse kanter. Det er snart længe siden. Jeg kender ikke din religion - men du har tydeligvis også et betydeligt katolsk nydelseselement et eller andet sted.

Uvist af hvilken grund kommer jeg til at tænke på, at aldring er en høj pris at betale for modenhed. Kan jeg få indskuddet refunderet?

[haggis]

Uvist af hvilken grund kommer jeg til at tænke på, at aldring er en høj pris at betale for modenhed. Kan jeg få indskuddet refunderet?

"There is no such thing as bad pussy" -fuld tilfredshed eller pengene er spildt.

M.h.t. religion har jeg det som et af mine store forbilleder, at jeg meget gerne ville have været kristen, men der kom anden påvirkning i vejen, så sandheden set herfra har mange facetter.

respektfuldt

hæg

[CoqRouge]

M.h.t. religion har jeg det som et af mine store forbilleder, at jeg meget gerne ville have været kristen, men der kom anden påvirkning i vejen, så sandheden set herfra har mange facetter.

hæg

Det havde jeg faktisk på fornemmelsen. Din vinkel på tingene er - hmm, anderledes??

Selv er jeg ikke troende kristen, jeg er ikke medlem af Folkekirken - men det er umuligt at frasige sig den massive kulturarv, som jeg og andre som jeg bærer rundt på mht. etik, værdier, normer osv. Denne arv er kristen/protestantisk - uanset mit formelle, intellektuelt begrundede standpunkt.

Rent træningsmæssigt er det nu ikke så dårligt -f.eks. er det i fin overensstemmelse med kulturarven, at træning har værdi i sig selv, selv om den her og nu ikke fører til de ønskede resultater.

[CoqRouge]

jeg er blevet opmærksom på, at det er længe siden den har levet op til sin status som officielt eksistensforum. Det er ikke stof jeg mangler - snarere tid til at reflektere over det.

Jame, lad mig så da spille ud. Jeg er en stor fan af Jesper Hoffmeyers betragtninger i Politikens lørdagsudgave. I dag skriver han: "Enten er menneskets oplevelsesliv med alle dets nuancer og betydninger en ren illusion, et blot og bart ledsagefænomen til vore handlinger og emotioner, eller også er det reelt, men så må det være Gud, der har fyldt vort liv med betydning. Det valg forekommer mig absurd."

Kodeordet her er naturligvís "betydning". Darwinisme er en god teori og alment accepteret af alle, der ikke er religiøse halvfanatikere, men ikke desto mindre er der et problem: Det er så forbandet svært at acceptere, at det hele er tilfældigheder, tilpasninger mhp. overlevelse. Kan livet slet ikke have en betydning ud over det, som Nørretranders i sine bøger kalder "Gaio", altså Jordens økosystem? Wambergs tilsyneladende spændende doktordisputats, som jeg glæder mig til at læse, tager tilsyneladende fat på det samme, at dømme efter omtalen. Er der en rød tråd i udviklingen? Bliver det hele lidt bedre?

Pyha, her fik jeg på få linier rodet hele fire store ånder ind i min log. Det er muligvis ganske betydningsløst - men nu vil jeg gå i bad!