Jeg har holdt weekend i weekenden (surprise) Long story short, så har jeg det stadig ikke særlig godt, og jeg var ude hele Lørdag, og Søndag var jeg flad. Jeg ville egentlig have leget med sten , COC og chins, men det blev til 4 afsnit Fringe på Sofaen. Jeg har bidt i det sure æble og har en tid hos lægen kl 11 i dag
Mange tak jeg vil straks gå i gang med at optimere mit hjem! Nu skal der ikke-trænes i noget sofa/seng og afslapning i øvrigt vil straks oprette en profil på nationen og skrive en masse ligegyldigt vås på eb.dk ligesom her på siden !
Jaaaa ser du, det er ikke bare lige til. Min erfaring er at man skal tage det i nogle etaper. TIl start skal du når du kommer fra arbejde, øve dig i IKKE at gå i gang med noget konstruktivt. Dvs hvis du tænker at du lige kan slå græsplænen, tømme opvaskemaskinen, køre 5 x 10 chins , køre en COC serie, eller løfte dine sten, så skal du altså IKKE gøre dette. Når du efter en periode har haft succes med IKKE at gå i gang med konstruktive ting, så kan du gå til fase 2. Fase 2 kunne være at du placerer din ryg på noget blødt kort efter at være kommet ind i din bolig. Det kunne feks være (dog ikke isoleret til) din sofa, ELLER din seng. Hvis du er lærenem, kan du med det samme implementere underholdning, det kunne her feks være at tænde for TV`et, eller tage din Laptop, Ipad, og/eller Iphone frem, og spille spil, og surfe ligegyldige ting, så som (og ikke isoleret til) Facebook, Twitter, Reddit, Eb.dk. Fase 3 er der hvor det bliver svært. I mellem det tidspunkt hvor du kommer ind af døren, og INDEN din ryg ligger sig på noget blødt, skal du gøre det man kalder at proviantere. Dvs du ved brug af den kortest mulige ruter, opsamler følgende (dog ikke isoleret til) Sodavand, kage, chips, meget gerne flæskesteg (rester fra dagen før) og køkkenrulle. (man skal jo ikke være en gris). Disse medbringer du til din fase 2 destination, og konsumerer parallelt med din fase 2 underholdning. Det var så lidt
Gid jeg var......Mine muskler er rigtig dårlige til det der med at løfte ting. Især de tunge. De er dog gode til at ligge på sofaen og se TV og stoppe kage ind i hovedet.
HVAD?!? Intet billede - det holder bare ikke. Nu har vi ventet i spænding. Far er skuffet Kan du ikke få en anden til tage et pic og lægge det op eller maile det til en der kan?
uha ja da ! det plejer vi da vist at være ? ja ok kattene driller vi knap så meget som vi driller dig men det må være sådan håber træningen kører på skinner igen efter lidt udfald
Halla hallaaaaaaaaaaa På vej hjem fra træning, på vej i Netto, kunne jeg nyde min grape light fra grænsen - uden pantmærker. Den smagte fantastisk, og jeg føler fortsat overskud mens jeg skriver dette! En semi-dramatisk dag på arbejde, da vores CEO havde kaldt til stormøde. Det er altid spændende, for man ved aldrig hvad der sker "deroppe" på direktionsgangene, hvor det flyder med mælk og honning. Men kom afsted i tide, og skulle hjem og have mig en pre-workout shake. Den nye logistikplan er, at tage hjem efter arbejde. Chille lidt med Eurodance, spise noget, og så tage dramobile til Drama Gym. Det passer fint med, at der ikke er så meget trafik ud og hjem. Men jeg kommer så lidt senere hjem, end "jeg plejer". Men lad os se, om det ikke kommer til at gå godt sådan her. Mit drømmescenarie er, at finde et sted i umiddelbar afstand til mit arbejde på Østerbro, hvor jeg kan parkere gratis, og så tage direkte til DG i bil. Jeg er desværre ikke VIP, så firmaet giver ikke parkeringskort, da der i forvejen er meget begrænset plads. Til sagen! Jeg checkede ind kl. 19.00, og havde ikke de store forventninger til samvær og hygge, da der ikke er så mange der træner late night. Men mange af de flotte, var helt tilfældigt til stede? Deriblandt Strength & Conditioning Coach, som jeg ikke har set i meget lang tid. Han har været savnet, og var utrolig sød og hjælpsom Jeg troede vi havde en beef, fordi han ikke svarer på mine FB beskeder. Amir Min Sweety, fik nærmest ikke trænet, fordi han stod og øvede poses foran spejlet i halve og hele timer. Han ville gerne have lidt hjælp, og det fik han naturligvis. Han har lige besluttet sig for, at vente med at stille op, da han ellers havde 2014 i tankerne. Han havde ikke mad med, så vi kunne ikke spise sammen i dag. Øv. Ellers var der catch-up med MakkerMark, hvor vi talte om AF, hans form og ambitioner. T-Pain var vild som altid. THE JUICE/Karl Æg har jeg ikke set længe, men han holder godt nok en solid dagsform. Han så meget overskudsagtig ud, særligt med sit blå pandebånd. Spurgte Matematik-Søren, hvor han havde gjort af Mambo Min dag 2 er rimelig intensiv, med mange øvelser. Så jeg satser ikke på, at køre cardio på disse dage. Bulgarian Split Squat gik bedre end sidst, fordi jeg fik hjælp fra Amir <3
Hej PP Når jeg skriver "vi" mener jeg faktisk begge køn :-) Vi har alle brug for alene-tid og min kæreste bliver helt dårlig når vi er sammen og jeg får en sms som jeg ikke læser "hvis det nu er vigtigt" hver gang har jeg svaret hende "nu er jeg sammen med dig og det har min fokus"
Hej logs Jeg var oppe og træne i dag for første gang i lang tid. Det blev primært til en omgang ryg, kerne og lidt baller (altså pige-disko, eller stabilitet om man vil). Alt sammen blev udført med høj volumen og lav intensitet. Skånsomt for at starte op igen og fordi min krop bare er rigtig sølle. Den sidste nyhed er jeg nok har overbelastet noget i ryggen ved at sidde og sy... doh. Min træning startede rigtig godt allerede i omklædning hvor jeg opdagede jeg havde glemt min vandflaske og en snakkesaglig kvinde venligt tilbød mig hjælp til at lukke min sports-bh som jeg i glansfuld hypermobilitet stod og kæmpede med at få lukket på ryggen. Jeg tror faktisk hun flirtede med mig. Måske. Det er i hvert fald ikke et tilbud man får ofte. facepulls, neutral grip rows i maskine, bækkenløft, bækken-ikke-tilt, liggende anti-rotation, T3-raises, band-pull-a-parts, et enkelt sæt lateral raises, intern og ekstern rotation. så gik jeg ind og plaskede lidt i poolen og gik i dampbad og kolde skyl. Min far ringede i går. Han ville høre om jeg havde lyst til at komme og spise med onsdag aften da min søster har fødselsdag. Jeg sad lamslået og stirrede ind i væggen mens ordene og deres konsekvenser langsomt registrede. Fuck. Jeg havde glemt hendes fødselsdag og havde omkring 40kr tilbage på kontoen, og ditto på rejsekortet, hvilket kun ville bringe mig enten frem eller tilbage ud til min familie i udkantsdanmark. Jeg sagde farvel til min far med løftet om at jeg selvfølgelig nok skulle komme og satte mig så og tænkte tingene igennem. Og så gik jeg ellers i gang med at sy. jeg brugte hele eftermiddagen og aftenen på at sy en fin toilettaske til hende, og jeg er selv både glad og stolt over resultatet. Så ringede min far og spurgte om han skulle tage mig med fra København når han kørte hjem fra arbejde onsdag. Det takkede jeg selvfølgelig ja til og krydsede mentalt det problem af på listen. I dag gjorde jeg så gaven færdig ved at gå en tur i Fields. Jeg gik ind i Matas, Bodyshop, og Sephora og fortalte dem hvor idiotisk jeg havde været. Jeg fortalte dem hvor ked af det jeg var over at svigte min søster og om hvor bange jeg var for at hun ikke ville forstå at det var mig som var fail men ville tro at hun blot ikke fortjente bedre. Jeg viste dem min nysyede kosmetiktaske og spurgte om de kunne hjælpe mig med nogle vareprøver. Det ville de. Og den står nu og venter på at blive pakket ind, proppet med makeup-pensler, parfume-, creme- og andre prøver. I Sephora gik det dog over alt forventning jeg fik ikke blot prøver jeg fik også en fuld størrelses Dolce og Gabbana body lotion. High five til verden, fordi alting har løst sig, og til medarbejderne i Matas, Bodyshop og Sephora i Fields, som har reddet en fuldstændig fremmed fra at skulle dukke op uden gave.
TræningsUpdate
Jeg svømemde åbent-vands stævne igår, og distancen var 2x1900M. Jeg stod dog af efter de 1900M, da jeg er begyndt at døje med kramper når jeg svømmer under fødderne. Mega irriterende, og noget jeg aldrig har oplevet før. Men den er ret tydelig for tiden, at jeg efter 1000M får kramper. Jeg stod af efter de 1900M, som jeg klokkede i 29.30. Ganske pænt taget i betragtning af jeg nærmest slæbte mine fødder efter mig den sidste halvdel.
Efterfølgende var der lodtrækgningspræmier, og her vandt jeg sørme et gavekort til en coaching-uddannelse. Rimelig vildt, men vidst lige det jeg gerne vil , så nu skal jeg igang med at blive coaching-certificeret.
Imorges var det op og styrketræne en smule. Kroppen er umedgørelig om morgenen, men efter træning har jeg det altid bedre. Food for thought!
Squat
8x20kg
5x60kg
3x80kg
5x2x100kg
Rackpulls
8x60kg
8x100kg
8x130kg
5x150kg
3x170kg
3x170kg
5x150kg
Military (Seated)
4x8x40kg
Frivend off blocks
3x3x60kg
//N
Senere idag skal der luntes en tur i adstadigt tempo. Det bliver nice
Først og fremmest velkommen tilbage til log-land. Men ja tror alle kender det med at brænde ud i større eller mindre grad - kunsten er så at komme videre og komme i gang igen. Og du virker til at have sat dig en mål lidt ude i fremtiden 14-15 måneder så har du tid og plads til en krise undervejs uden at det hele kuldsejler. Nå men held og lykke på din fremtidige færd Mvh Jens
Hvis den ikke kan flyve, så bliver den bare ædt levende af en eller anden skodfugl. Mange af de duer som ikke kan finde ud af at flyve udenom togene, bliver invalideret i sammenstødet men ikke slået ihjel. Man kan ind i mellem se dem ligge og baske i sporet mens 2-3 andre fugle hakker i den. Så hellere af med knoppen og få det overstået
La Marmotte 2013 En fantastisk tur til det Sydfranske er slut, og jeg ligger nu hjemme på sofaen i Herning og fordøjer de mange indtryk som turen bød på. Hvad der i 2011 endte som en kæmpe skuffelse, blev i år vendt til det stik modsatte - nemlig en succesoplevelse som jeg sent vil glemme Onsdag morgen kl. 9 var alt klappet og klart. Taskerne og cyklen var pakket, humøret var højt og vigtigst af alt så var formen præcis så god, som den skal være når intet mindre end 8321 km (inkl. spinning - 6242 km ren og skær landevej/MTB) er tilbagelagt i indeværende år. Vi havde valgt kør-selv løsningen gennem Velo Tours, for som nogle af jer måske husker fra tidligere beretning tilbage i 2011, så lovede jeg dengang mig selv, at jeg ALDRIG igen ville sætte mig i en bus på sådan en tur. Det løfte er jeg glad for at jeg holdt fast i, for både ud og hjemturen gik smertefrit Planen var at få flyttet +1000 km i løbet af onsdagen, og så holde et pitstop for natten på et motorvejshotel for at sikre, at vi ikke ville få ødelagt vores søvnmønster i de sidste par dage før race day. Det viste sig dog at være noget mere kompliceret end først antaget...... Alt gik godt, og da klokken var 22 cruisede vi allerede et godt stykke inde i Schweiz nær Lausanne. Vi begyndte derfor med at kigge os lidt om efter et hotel, så vi kunne se dyner og lade op til en ny dag. Schweiz vælter sig ikke ligefrem i motorvejs hoteller, så vi bad GPS´en om at vise os hoteller tæt ved ruten. Der var op til flere at vælge imellem, så vi startede mere eller mindre fra en ende af. Det første hotel vi stoppede ved havde ledige værelser, men prisen lå på ca. 2200 dkk og det fik os hurtigt til at forsætte videre i vores søgen. Det skulle vi aldrig have gjort, for de næste ca. 14 steder hvor vi henvendte os, resulterede blot i den ene afvisning efter den anden. ALT var fuldt booket End ikke et opkald til Hotels.com gav pote. Den "søde" dame i den anden ende måtte ganske enkelt opgive søgningen og efterlade os i en tilstand af desperation..... Ca. 2 timer senere ledte vi forsat videre - fast besluttet på at vores nat IKKE skulle tilbringes i bilen. Pludselig begynder skiltene på motorvejen med at vise mod lufthavnen i Généve og humøret stiger derfor markant, for nævn lige et lufthavnshotel der ikke altid kan hekse et ledigt værelse..... Tja, jeg kan nu nævne op til flere!!! Også her var alt udsolgt! Eller dvs. et hotel kunne klare et ledigt værelse, nemlig Mövenpick Hotel & Casino - et femstjernet hotel som kunne tilbyde os et business deluxe værelse til svimlende 519 SFR (små 3000 dkk) eskl. parkering for en sølle overnatning. Et kig på hinanden, trætte som vi var, og vi slog til Sjældent har jeg følt mig så røvet, men i stedet for at ærgre os over det, valgte vi at se det som en sjov oplevelse, og nyde den ekstravagante luksus i fulde drag. Jeg skal da også hilse og sige, at morgenmaden lå mange klasser over standarden fra den tyske Autobahn, så da jeg sad med min lækre latte og hjemmelavede omelet, følte jeg i et splitsekund at det var alle pengene værd. Den resterende tur frem mod Alpen gik glimrende og vi ankom til hotellet kl. ca. 12. Vi mødte straks en flok af de andre folk, og der gik ikke mange sekunder før vi kunne tyde en god portion utilfredshed i gruppen. Velo Tours hotel var nemlig ren SKOD! Ikke siden studieturen til Paris i 10. klasse har jeg set lignende lort! Beskidte værelser, døre der gabte og ikke kunne lukkes, et toilet der var halvvejs stoppet og ildelugtende indeklima med en akustik der gjorde høreværn til et minimumskrav til overlevelse. Aldrig i livet om vi ville bo på sådan et lorte hotel! Jagten på en upgrade gik derfor straks igang, og vi skulle ikke bruge mange minutter på at finde et virkelig godt alternativ til relativt fornuftige penge. Et 2 år gammelt lejlighedshotel med virkelig lækre lejligheder i nutidigt design med gode senge, og nå ja, så også et skønt poolområde
Nu var lykken gjort og cyklerne kunne pakkes ud med en dejlig tilfreds fornemmelse i kroppen, 100% klar til at erobre Alpen kort tid efter ankomsten. Vi tog busvejen ned, rullede stille og roligt ud til foden af Glandon, vendte om og kørte tilbage til Bourg, drak lidt kaffe, spiste en is og nød den herlige pre-race stemning der herskede dernede. Kort tid efter begyndte vi opstigningen af Alpen. Varm om ubarmhjertig som altid. Pu ha.... Der findes ikke mange andre stigninger, som kan pille selvtilliden ud af en som Alpen kan. Knaldhård fra første meter, så man må væbne sig med tålmodighed for at finde rytmen..... Jeg havde på forhånd lovet mig selv, at jeg ikke ville lade mig rive med af stemningen. Benene skulle spares, og alle forsøg på at køre en hurtig tid skulle derfor skubbes i baggrunden. Det lykkedes mig faktisk helt fint, og jeg kom til toppen på lige omkring 1 time og 7 min uden på nogen måde at gå all in. Fin start!
Fredag formiddag var vi til race briefing på Velo Tours hotellet. Vi havde helt valgt at boykotte måltiderne på hotellet, selvom vi havde halvpension inkluderet i prisen, for hotellet var så ubeskriveligt larmende at det var uudholdeligt at opholde sig der. Heldigvis var støjniveauet noget lavere til fredag formiddag, for alle mand sad med udslåede lyttelapper og sugede informationerne til sig. Der var ikke så megen ny info at komme efter, så vi var et par stykker der smuttede videre relativt hurtigt. Belært fra tidligere races ved jeg også, at jeg har brug for ro omkring mig dagen før et vigtigt løb, så Carsten og jeg holdt os lidt for os selv, og prøvede at holde de andres usikkerhed og nervøsitet (og vores egen) lidt på afstand. Om eftermiddagen fik vi hentet startnumre, tunet cykler, spist godt med carbs og ellers gik tiden bare med at chille lidt på værelset med lidt Tour og et par afsnit af Team Easy On på Mac´en. Kl. 21 tog jeg en halv sovepille, og ca. 30 min senere sov jeg og vågnede først da vækkeuret ringede kl. 5. Perfekt optakt! Morgenmaden blev indtaget og jeg fik overstået det obligatoriske toiletbesøg. Kort tid derefter begav vi os ned ad Alpen i god tid, så vi uden problemer ville kunne nå at løse en eventuel defekt uden at skulle stresse. Heldigvis var vi fritaget for sådanne, og kunne blot kigge undrende på alle de andre nødder, der stod med deres overophedede carbonfælge og bøvlede med deres slanger. Jeg lyver ikke når jeg konstaterer, at jeg så de første 15 ryttere med punkteringer. 14 af dem kørte på carbon højprofil! Dem om det...... Nede i startområdet var der en god og relativ afslappet stemning. Min nervøsitet var erstattet af spænding. Nu skulle vi bare igang! Carsten og jeg stod sammen dernede, og pludselig dukkede Frank og Secher op - to af de andre Vejle folk, som jeg med fordel kunne følges lidt med fra start. Frank og jeg havde tilmed et væddemål kørende. Et væddemål som blev indgået tilbage i december måned, hvor vi havde julefrokost i centret. Langsommeste mand i mål skulle hoste på med 1000 kr til vinderen, og det var derfor ikke helt uden betydning at holde et vågent øje på Frank allerede fra start Startskuddet lød og vi var igang! Tempoet var ok højt fra start, men der blev kørt ok pænt, så jeg fulgte bare med og nød de første flade kilometer. Efter 8 km ser jeg Carsten sidde inde på fortorvet i venstre side. Min første tanke er at han er styrtet, så jeg stopper straks op og vender om. Jeg når et kort sekund at ærgre mig over at tiden forsætter, og at jeg sætter kostbare sekunder over styr, men jeg vælger at sige "fuck det" og i stedet hjælpe min makker, som jeg har kørt så ufattelig mange kilometer med i år. Da jeg kommer hen til Carsten, ser jeg en helt anden fyr end ham jeg har siddet med på landevejen hele året. Modløsheden stråler ud af øjnene på ham, og inden jeg får stoppet helt op, har han allerede bedt mig om at køre videre og undlade at stoppe ved ham. Han råber blot at løbet er slut og at alt er tabt. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der er sket, så jeg er lidt småforvirret. Det viser sig at Carsten har kørt et søm op i dækket, er punkteret og sidder tilbage, overbevist om at dækket er ødelagt. Han har tydeligvis mistet overblikket og har knap nok inspiceret dækket, så jeg får ham hurtigt skubbet til side, tjekker dækket og konstaterer at skaden slet ikke er så slem som man kunne frygte. Jeg får hevet slangen ud og får lagt et stykke emballage fra en energibar mellem den nye slange og hullet i dækket. Derefter giver jeg den et skud med en CO2 patron, og wupti, Carsten er kørende igen. Noget rundt på gulvet kommer han i sadlen igen og er nu pludselig inde i løbet igen Jeg når foden af Glandon noget senere end forventet, men jeg lader mig ikke stresse af at have spildt lidt tid allerede så tidligt i løbet. Jeg prøver blot at holde fokus på rytmen og nyde turen op. Det forekommer mig dog noget sværere end forventet, for rytmen er langt væk og pulsen alt for høj, og der går faktisk tæt på 10 km inden jeg bare føler mig nogenlunde kørende. Jeg rammer derfor først toppen efter 2 timer og 6 min, hvilket er noget langsommere end jeg havde håbet på. På toppen af Glandon neutraliseres tiden pga. den relativt farlige nedkørsel, og det giver mig alletiders chance for at få tanket godt op igen og få holdt en tissepause. Jeg finder noget vand, blander lidt mere energidrik og spiser en bolle med nutella. Stille og roligt kommer jeg til mig selv igen. Da jeg sætter mig i sadlen igen, møder jeg Frank og Secher og vi forsætter derefter i samlet flok. På daværende tidspunkt er jeg ca. 7 min efter Frank, men jeg ved af erfaring, at jeg skal snuppe ham på distancen, så jeg er forsat helt rolig i forhold til vores væddemål. Tilbage i 2011 endte mit La Marmotte som følge af maveproblemer, så da jeg halvvejs nede af Glandon begynder med at mærke lidt for megen rumlen og muren i maven, er det som en form for déjavu der vælter ind over mig. Jeg prøver at holde hovedet koldt og holde en anelse igen med gels, men jeg ved også at det er en hårfin grænse, for uden carbs i kroppen er jeg chanceløs i et løb som La Marmotte. Heldigvis gør det flade stykke frem mod Télégrafe det en anelse bedre, så da jeg rammer stigningen føler jeg at der er ok kontrol over det igen. Det relativt flade stykke frem mod Télégrafe går i øvrigt helt ok, selvom der bliver kørt den vildeste gang elevatorkørsel. Ingen vil trække og tempoet er derfor meget ujævnt. I vanddepoet lige før opstigningen vælger Frank og Secher at stoppe for at tanke op, men eftersom mine dunke forsat er nogenlunde fyldte forsætter jeg uden stop. Det viste sig at være sidste gang i løbet at jeg så noget til dem, for derfra så jeg mig ikke tilbage! Turen op ad Télégrafe er fantastisk! Mine ben er virkelig gode, og jeg overhaler den ene efter den anden. Den stegende hede, der allerede er på dette tidspunkt har sat ind, bekommer mig helt klart bedre end mange af de tungere ryttere, som konstant må sidde og øse vand ud over sig og gøre stop i skyggen. Det behov har jeg ikke, så jeg drøner direkte til toppen. Det tager mig 58 min at køre op, hvilket må siges at være tilfredsstillende alt taget i betragtning. Fra toppen kører jeg direkte videre ned til Valloire, hvor jeg snupper de første ca. 1,5 km op ad Galibier inden jeg kører ind i det store depot for at tanke op. Jeg føler et ok overskud, bevarer overblikket og får tanket alt det jeg føler behov for. Mums, for en sandkage de havde. To stykker af den og jeg var kørende De første 10 km af Galibier går over alt forventning! Folk er så småt begyndt med at hænge på cyklerne, men jeg forsætter ufortrødent med en skøn følelse i kroppen. OK, stigningsprocenterne er heller ikke helt onde endnu, men i et løb som La Marmotte er enhver overstået kilometer guld værd, så jeg husker at glæde mig over hver eneste veloverstået kilometer velvidende at lidelserne kan indhente mig hvert øjeblik det skal være. Og sørme om de ikke ligger og venter lige om hjørnet...... Med ca. 6 km til toppen begynder det for alvor at gøre ondt. Stigningsprocenterne ligger konstant på ca. 10%, og selvom jeg efterhånden befinder mig i 2000 m højde ligger temperaturen omkring 35 grader c. Lidt af en modsætning i forhold til 2011, hvor temperaturen var ca. 15 grader c på toppen af Galibier. Maven gør samtidigt mere og mere væsen af sig, og med 2 km til toppen er jeg nød til at gøre holdt for at komme på toilettet. Hurtigt ind på en lille café, diskutere lidt med café mutti, som ville have mig til at købe noget for at lade mig bruge toilettet, og så ellers videre på cyklen mens jeg forsøgte at glemme alt om maven. Lidende rammer jeg toppen efter 1 time og 48 min slid. På forhånd havde jeg håbet at kunne besejre Galibier på 2 timer, så tiden er opløftende og giver en god portion humør til nedkørslen. Fra toppen af Galibier til bunden af Alpen går det virkelig godt! Jeg er mentalt ovenpå, og det bliver kun bedre da jeg passerer stedet hvor jeg udgik i 2011. Intet kan slå mig ud nu! Jeg ligger samtidigt i en rigtig fornuftig gruppe, hvor jeg får godt pace og masser af læ, så det gælder bare om at holde hjul frem til Bourg. I Bourg får jeg tanket lidt vand og får spist noget mere sandkage, og derefter er jeg klar til dagens sidste stigning. Jeg kører ud af depotet med et kæmpe smil på læben, for med 14 km til mål kan det da ikke gå galt...... De første 4 km er et rent helvede! Intet mindre! Min Garmin viser 39 grader c, 10-12% i stigning og et tempo på ca. 7-8 km/t. WTF! Men alligevel overhalede jeg den ene efter den anden. Folk hang i skyggen, kastede op ud over stensætningerne og det hele lignede generelt en slagmark! Efter ca. 4,5 km har jeg fået ok gang i benene igen. Jeg ligger og småsludrer lidt med en belgier, men pludselig lyder der et ordentligt brag. Slangen i mit forhjul er sprunget! Ikke en punktering, næ nej, "bare" en overophedet slange som følge af den ulidelige varme. Jeg får hurtigt fundet en ny slange frem og får den skiftet. En CO2 patron gøres klar, men noget går galt (måske har jeg glemt at løsne ventilen) og den futter af ud i den blå luft. FUCK!!! Ekstra meget FUCK fordi jeg brugte en patron på at hjælpe Carsten tidligere i løbet, og derfor ikke har flere tilbage i kommerne....... Et kort sekund bliver jeg ramt af desperation og råber paniks efter hjælp. En franskmand stikker mig en håndpumpe, men efter en del forsøg må jeg konstatere at den er defekt. FUCK FUCK FUCK! Jeg sætter mig ned i et kort øjeblik for lige at samle tankerne, og så ser jeg en rytter fra Vejle Cykel Klub. Jeg kender ham svagt, og han stopper til mit held for at hjælpe. Han har været nede at ligge tidligere i løbet, så han er noget forslået, men han giver mig alligevel en hånd og får mig sendt afsted. Jeg takker mange gange og kører fra ham i min iver på at indhente noget af det tabte. Resten af vejen er som at være en del af et levende mareridt! Jeg er helt tømt og maven gør store knuder. Jeg er tæt på opkast op til flere gange, og tør ikke at slippe en vind af fare for at s**** i bukserne. Gosh, hvor var jeg presset! Men alligevel forsætter jeg, og jeg holder faktisk et ok tempo. Ikke mange kører forbi mig, men til gengæld snupper jeg den ene efter den anden. Fra ca. 5 km til 2 km kan jeg ikke huske så meget, men pludselig kan jeg se toppen og jeg ved at målet er nært. Med tårerne trillende ned af kinderne passerer jeg målstregen. Både rørt, lettet og tømt for energi som jeg aldrig før har prøvet det. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at La Marmotte var en vildere fysisk udfordring end min Ironman sidste år. Et løb hvor du konstant befinder dig på grænsen, og hvor variationen begrænser sig til det du kan foretage dig på cyklen! Crazy! Jeg kører Alpen på 1 time og 27 min inkl. min defekt. Da jeg står i målområdet er jeg helt rundtosset og drænet. Jeg er slet ikke i stand til at juble eller nyde min præstation, men skal blot have fat i noget pasta og en cola og så ellers retur til hotellet i en fart. Jeg kan slet ikke rumme det! Det ændrer sig heldigvis hurtigt, og da der er blevet fyldt lidt energi på indser jeg hvor stor en præstation jeg netop har leveret. Det er overvældende! Jeg kører en samlet 1972. plads hjem. Det rækker til en placering som nr. 31 blandt damerne og en 4. plads blandt de danske tøser. Jeg er pavestolt!
Hvad der trigger min mave i et løb som La Marmotte, gad jeg virkelig godt vide, for til Challenge sidste år havde jeg ikke skyggen af problemer, til trods for at jeg har brugt præcis samme energistrategi og tilmed samme produkter. Er det varmen eller hvad er det? Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne have kørt hurtigere uden maveproblemerne, men at skulle slås med dem rent mentalt ville jeg gerne være foruden en anden gang! Set i bakspejlet havde jeg vist ikke det helt perfekte race, men jeg kom alligevel hjem med noget nær det perfekte resultat. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at vide, at det er muligt til trods for defekt og andre udfordringer undervejs, og det giver mig blod på tanden til SÅ meget mere
HURRA!!!! Vi har modtaget 45.000 kr fra Rockwool til at dække alle vores udgifter og mere til! Det er absolut, helt og aldeles fantastisk og uventet http://pernillesolund.wordpress.com/2013/07/02/45-000-kr-til-universiaden-fra-rockwool-fonden/
En tur ud på landevejen med en trailer efter bilen - mange landmænd samler sten fra markerne i store bunker. Har da selv hentet flere læs sten på den facon.
Joh, det skal forstås sådan Men nu er jeg jo før gået i spåner over cyklen, når jeg er blevet grebet af ambitioner, som kroppen ikke kan leve op til, så jeg er all in på ikke at falde ned i "hullet" igen, så derfor holder jeg lav profil. Især mentalt. Og bortset fra det, så er det snyd og humbug at jeg kan vinde det løb. De sidste mange hundrede meter frem til målstregen falder vejen, så jeg har Sir Newton til at trække mine 91kg nedad og dermed fremad og det er jo ikke fair
Ork... Du havde da både 2 x mini kauf'er og en hund... Jeg citerer lige Elva: "Far, Faaaar... Det kan være du skal sætte de små vægte på igen..." Sagt under 2. tur da pigen blev bekymret for en hårdt prustende far ...
BWAHAHAHAHAHA!!!! :laugh: Cat sneg kommentaren, da vi var gået i seng i går. Jeg darede hende at skrive det herinde, da det er den fedeste kommentar jeg har fået på mit DL - EVER! Hun gjorde det. Jeg har verdens sejeste kvinde!
jebrra reacted to BLACKICE in Nice and clean power building
jebrra got a reaction from BLACKICE in Nice and clean power building
jebrra got a reaction from #PP in AFROS LIKE MALCOLM AND JESUS #DRAMA #FASHION #HOTSTUFF
jebrra got a reaction from Gregers TF in Okse-loggen!
jebrra got a reaction from Onkel Troels in Nice and clean power building