kahlua-kalv

Jeg har som bekendt dyrket sport i to perioder - først som cykelrytter i knap seks sæsoner og så som løber i knap to sæsoner. Det var i den yngre stenalder, så stort set intet er dokumenteret med tal og fine grafer. Det var jo heller ikke det, det drejede sig om. Det handlede om konkurrencer og om at banke de andre, før man selv blev banket. Gennemsnitsfarten i et cykelløb eller i en konkurrence på atletikbanen var inderligt ligegyldig, for det var placeringen på målstregen, der betød noget. Min træning som motionist er mange gange bedre dokumenteret takke være løbeure og cykelcomputere 
Når det er sagt, så førte man som løber to regnskaber: et i forhold til de andre til stævnerne og så et tidsregnskab i forhold til, hvor man lå henne på distancerne. Så selv om dokumentationen og registreringen dengang var ret mangelfuld, så er der nogle tider, der trods alt har bidt sig fast.
Jeg har fx to tider med i en jubilæumsbog for min daværende løbeklub, så dem har jeg bevaret. Den ene af dem er min bedste tid på 1 mile. som var 4:25:5. Det vil sige, at jeg var 26 sekunder fra en drømmemil. Det lyder ikke af meget, men det er altså forskellen på en Skoda Fabia og en Formel 1-racer på atletikbanen. Hæderligt, men lysår fra at være rigtig hurtigt.
Lørdag aften til Diamond League i Paris satte norske Jakob Ingebrigtsen (22 år) VR på distancen 2 miles. Nok ikke den mest eftertragtede rekord, for det er en lidt under 'skæv' distance, men han løb altså ikke alene en drømmemil på 3:57, men to af dem i træk, da han trykkede verdensrekorden med 4 sekunder ned på 7:54 for 2 miles. Det er så ubegribelig hurtigt, at det ikke er til at forstå. Han lå en halv langside foran konkurrenterne fra bl.a. flere afrikanske løbernationer, da han kom i mål. Han har potentialet til at rydde bordet for mellemdistancerekorderne (som han ellerede har gjort det for diverse aldersgrupper i de foregående år).
Rekorden er noget, der ligner 2:27/km eller over 24 km/t i knap 8 minutter. Vildt.

Bænkpres med stop (2-3 sek på eccentrisk fase)
8x70
5x100
5x105
5x110
Ingen tempo manipulation her fra
5x110
5x112.5
 
Dumbell pullover
3x8x34

Nå, de seneste par dage er der blevet trænet. Jeg har gerne ville give min maj en solid afslutning på cyklen, og planen var egentlig en ordentlig tur i tirsdags. Desværre havde jeg et møde der trak ud, så det blev ikke til den mængde jeg havde håbet på, men nåede sammenlagt op på 82 km. 
Hvad jeg ikke nåede tirsdag, gjorde jeg så op for onsdag, hvor jeg hoppede på cyklen efter arbejde, og drønede ud i sommervejret. Det var stadig lidt overskyet da jeg kørte afsted, og vinden var alligevel også godt på. Planen var at få kørt 4 timer, så turen gik til Farum, videre op til Hillerød, mod Fredensborg, og så ned om Esrum Sø. Igennem Nøddebo, Esrum, op til Villingerød, Havreholm, ned mod Esrum sø igen. Lige en afstikker til Tikøb, og så ind igennem Kathøj, Danstrup og Langstrup, inden jeg kørte mod Karlebo. Herfra var det så ud til Stumpedyssevej, hvor jeg lige fik kørt en runde for at få km nok, og så hjem via Farum. I alt nåede jeg op på 4 timer og 28 sekunder, og lige omkring de 127 km. Jeg var også pænt kvæstet da jeg nåede hjem, men det var sgu det hele værd. 
I alt slutter jeg maj af med 47 timer og 34 minutters cykling, svarende til 1457 km. Jeg skal virkelig mange år tilbage for at finde en lignende måned, og der er ingen tvivl om at min form har taget et kæmpe hop opad. Nu føler jeg dog også at jeg trænger til at komme lidt ned i gear igen, og satser også på at tage den lidt med ro den næste uges tid, for lige at lade kroppen indhente den belastning den har været udsat for. 
Jeg har dog lige en plan om at køre en Graspor test i morgen, hvis kroppen tillader det, for at se hvordan udviklingen har været. 

Cykeltræning i går, og da min recovery ikke var den bedste, valgte jeg at springe Graspor testen over. Det giver ikke rigtig mening at teste min FTP hvis ikke kroppen er helt i balance. Så i stedet kørte jeg afsted mod Farum, og kørte det sædvanlige Graspor opvarmningsinterval med 2x3 minutter progressivt, og 2x12 sekunders 80% sprint. Så valgte jeg at gå over i fatmax omkring de 185 watt og kørte op til Stumpedyssen hvor jeg fik kørt en omgang, og så retur mod Farum. 
Lige omkring AB's baner fik jeg kontakt med Ordrup, og kørte med dem. Der var et par stykker med jeg ikke har set længe, så vi fik lige en god sludder. Da vi kommer ned ad Fiskebækbakken mod Farum sker der selvfølgelig et styrt. Der var sat et skilt op omkring lysregulering og en keglen foran, som stod i ydrekanten af cykelstien ud mod vejen, men selve skiltet fyldte bare ret meget. En kvindelig rytter får braget direkte ind i skiltet med omkring 40 km/t, og forbliver heldigvis på cykelstien, frem for at ryge ud på vejen. Dét at hun bliver på cykelstien betyder dog også at vi er 3 ryttere bag hende. Ham der kører foran mig og min sidemakker kan ikke undgå at køre ind i hende, og kører faktisk henover hovedet på hende. Vi to andre formår at få bremset ned og undgår at ryge ned. 
Heldigvis lader det ikke til at der er sket noget alvorligt med hende, foruden knubs. Hun blev hentet af en ambulance, netop fordi det var et ret voldsomt styrt, og hun havde nogle ret dybe flænger. Det sidste jeg har hørt er at hun stadig var til observation i går aftes, og jeg tænker at det nok primært har været for at se om der har været hovedskader. Hendes hjelm så overraskende fin ud, men hendes cykel havde desværre fået et smæld på den ene kædestræber, så den kan der ikke køres på mere. 
Ham der endte med at køre over hende, havde lavet det længste bremsespor på cykelstien, og havde faktisk slidt så meget gummi af sit dæk, at man kunne se bomuldsfibrene. Han valgte af gode grunde også bare at køre hjemad, for ikke at risikere at stå punkteret i Hillerød. 
Da ambulancen var kørt, og hendes far havde hentet cyklen, valgte vi at køre videre. Der er altid en lidt spøjs stemning efter sådan en omgang. Folk har for det første super tunge ben der lige skal igang igen, men der bliver heller ikke talt så meget. Til gengæld bliver der givet tegn til den helt store guldmedalje. 
Op til Bregnerød hvor vi blev delt i 2 grupper, og kørte 1,5 omgangs rulleskift som opvarmning, og så videre over Allerød, Stumpedyssevej til Høsterkøb hvor vi skulle køre accelerationer på Sjælsøbakken. Hold op hvor er jeg altså bare for tung til det! Tror vi kørte opad 6 gange. 
Herfra videre op af Høsterkøbbakken - jeg har det sgu svært ved at kalde den for Høsterkøbbakken for i al den tid jeg har cyklet, har den altid heddet Åsebakken, netop fordi det er en ås. Anyways, vi kommer op, og kører via Vedbæk ud til Strandvejen, og pludselig var jeg i mit element igen. På Strandvejen blev det lidt noget underlig kørsel da både FBL og ACR også var ude og træne, og vi havde på mystisk vis ramt hinanden på nøjagtig samme tidspunkt. Mellem Vedbæk og Skodsborg kunne vi ligge og køre lidt preskørsel i vores egen gruppe, lige efter Skodsborg lå vi og kørte med ACR også, og så blev det hele samlet ved Strandmøllen hvor der er opsat en midlertidig lysregulering pga. noget vejarbejde. Jeg var i tvivl om hvordan vi så skulle køre, så faldt lidt tilbage, mens en frontgruppe kørte afsted med et par OCC ryttere og så FBL. Der var et par stykker der satte efter, og her kom jeg med, og fik til sidst lukket op til gruppen lige før Eremitagesletten. Da vi nærmede os spurten fik jeg kørt mig lidt frem, og så kom der en stor ACR rytter forbi som jeg kom på hjul af. Han fik kørt mig lidt længere frem, og så fik jeg råbt til ham at han skulle køre hurtigere, så det gjorde han. Så kom vi endnu længere frem og så råbte jeg igen, hvilket fik ham til at rejse sig op og spurte lidt, men det havde modsatte effekt for farten gik ned, så jeg tænker at han egentlig var helt færdig der. Jeg åbnede så til gengæld min spurt der, og får trådt igennem med alt hvad jeg har, og får kørt sådan en god 300 meter spurt, og snupper det hele foran FBL og ACR. 
Herfra var det egentlig bare afrul igennem Skovshoved og så hjem via Charlottenlund og Vangede. I alt blev det til 115 km. 

Nu har jeg været på cyklen i cirka en månede.
Jeg kørte en klubtur for fire uger siden, hvor jeg ikke kørte med på intervallerne, men blot rullede med rundt og baksede gevaldigt med det. På den tur kom jeg hjem med et pulsgennemsnit på 145 og watt på 155.
I dag kørte jeg intervallerne, som bestod af en pyramide fra 1 minut op til 5 minutter og med 1:1 pause i mellem gentagelserne. Det resulterede i en tur med et pulsgennemsnit på 140 og watt på 165.
Det gik også fint i intervallerne, selvom jeg skød efter 120% af min ftpværdi, så det er nok ved at være tid til at køre en ny test.



Nu er der lidt snak om både cykler og produkter fra Kina i Henriks og Kermits.
Bestilte selv styr, frempind og sadelpind hjem i april og monterede på min nuværende cykel.
Jeg har tidligere haft frempinde fra samme producent, så var ikke så betænkelig ved at bruge deres andre komponenter.
Har komprimeret billedet som jeg læste om hos Henrik, det har dog nok fået lige rigeligt :)

Havde det ikke været for Vi Cykler til Arbejde, så havde jeg taget bilen herud i går. Men det er den sidste fase af kampagnen, som kører hele maj, så selv med udsigt til regn hoppede jeg på cyklen og drønede de 15 km herud, og de 15 km hjem igen senere på dagen. Turen herud var overkommelig med lidt drypperi, mens turen hjem var rigtig regn, og en fuldstændig gennemblødt mig da jeg kom hjem. Resten af dagens træning tog jeg således på hjemmetræneren, og det blev til et Zwift løb. 
Jeg kan ikke huske hvor mange der var til start, men det var på Richmond ruten, og en rute jeg har kørt før. Man kører en rundstrækning der er relativt flad en del omgange, og så kører man til sidst væk fra den, og så har man de sidste 900 meter hvor det går opad, hvoraf de sidste ca. 600 meter er virkelig stejle. 
Anyways, løbet går igang, og jeg kommer godt fra start i C klassen og sidder med forreste gruppe. På et tidspunkt er der et par ryttere der får et hul, og jeg kører op til dem. Feltet havde dog andre planer, og efter relativ kort tid bliver vi hentet igen. Allerede der havde jeg besluttet mig for at jeg ville køre løbet hårdt for mig selv, for jeg syntes lidt at det var for let bare at sidde i feltet og køre med. Så jeg sad og ventede på det rette moment at køre afsted på, og fandt det lige efter en stigning, hvor jeg kørte med noget ala 70% for at slå hullet, og så holdt jeg egentlig bare på. Fik oparbejdet et forspring på 12 sekunder til feltet, og lå lige omkring min AT, men nede i feltet var interessen åbenbart at lukke huller, så det blev lukket ned igen. Jeg nåede næsten at få en omgang inden feltet kom, og der var jeg ved at være lidt presset. 
De lagde lidt ekstra kul på, og jeg måtte klemme balderne sammen for at følge med, og fik lige akkurat lukket hullet til frontgruppen. Lidt efter sad jeg og sov i timen da de forreste kørte afsted igen, og mine ben var trætte. Så jeg kørte finalen bagfra og kom ind omkring et minuts penge efter vinderen. Men vigtigst af alt var at jeg havde kørt mig selv ud, og det var egentlig hele formålet. 
Vejret ser heldigvis noget pænere ud de næste par dage, så satser på at jeg skal ud og have nogle km i benene. Lurer også på om jeg måske skal køre en Graspor test i morgen. 

Så kom årets længste tur i hus. Ikke at længden er noget at prale af. Sidste år havde det vel næsten været en rutine-tur men der lå jeg heller ikke snøvlede rundt i zone to.
Jeg havde heldigvis en enkelt banan med. Jeg kunne godt have spist to men pyt. Om tre kvarter sidder jeg hos kollegaen og ikke så længe efter guffer jeg pizza, så det er ikke så tosset at været sulten 
Det annullerer så den smule styrketræning jeg havde planlagt til aften men skrot være med det.

Sidste uge bød på 17,5 times træning, hvoraf de 13,5 var på cyklen. Og i går havde jeg endelig en mulighed for at køre med klubben, så det ville jeg gerne udnytte. Er du gal en kølig omgang det var. Fik kørt fra arbejde, og ud på Flyvestationen for at køre 3x3 VO2max intervaller, med 3 minutters hvile mellem hvert interval. Ud til Kollekolle og håbe på de ville dukke op. Ventede lidt, men kørte mod Farum så de kunne indhente mig. Måtte lave et stop i Farum, og så kom de. En gruppe på måske en 8 mand, så noget mindre end jeg havde regnet med nu hvor Palmares var med på dagens træning. Dog skal det også siges at der både var Sommercup og Tirsdagstons, så det trak nok lidt ud i deltagerantallet. 
Planen var at køre til Lynge og så køre et lille gadeløb. 12 omgange på en rundstrækning, så i alt lige omkring de 10,5 km, 4 sving pr. omgang, men heldigvis nogle gode sving der kan køres næsten fuldt ud. Jeg har dog ikke kørt rigtig cykelløb i 4-5 år, og jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har kørt et gadeløb/kriterium, som jeg aldrig har været særlig glad for. Jeg skulle da også bruge et par omgange på lige at finde rytmen i svingene, og det var reelt set nok til sidst at jeg følte at jeg nogenlunde havde den. Der var smæk på, og jeg kunne ikke rigtig tage føringer, men hang på en gruppe med 3 andre, og så ca. halvvejs igennem der kørte de væk i et ryk. Jeg kunne måske godt være kørt med der, men havde tydeligvis ikke lyst. Holdt den kørende til mål og blev 4'er, så det er sgu egentlig okay. 
Efter løbet kørte de andre hjemad, men jeg følte ikke helt at jeg havde fået udnyttet min dag nok, så kørte via Allerød ud Sjælsø og så tli Stumpedyssevej og hjem via Farum. De sidste km blev i våde omstændigheder, men værre var det heldigvis ikke. Endte med 108 km efter arbejde, og kombineret med 17 km om morgenen, så blev det til 125 km på en tirsdag. 

Ikke fordi jeg har tænkt mig at logge igen, men nu var jeg lige forbi. Træning hjemme i Boksen igår:

Bænkpres med stop (Formiddag)
3x110
3x110
3x115
3x120
3x127,5
3x120

Konventionel dødløft - Eftermiddag
5x140
3x160
3x180
3x190
3x200

92,6 kg

Kollegaen ville gerne køre og vi landede på en gang fartleg. Helt som forventet, så begyndte han at køre noget der nærmede sig en enkeltstart på ruten. Jeg fik dog sat tempoet ned i byområder osv, så det gik lidt op og ned i fart. Den første blok var egentlig OK hård. I den næste kunne jeg godt at gassen var ved at gå af ham og jeg frygtede lidt at han bare blev ved at køre sig ned. Det er prøvet før. 

Vi kørte heldigvis et nogenlunde langt stykke helt stille og roligt og havde modvind hjem.
Mod sædvane ryger jeg i front da en bil skal overhale og så lægger jeg lidt watt på uden at gå helt i bund, for sidste år røg han af hjulet når jeg lukkede op.
Han blev hængende, så i blok to kørte jeg som jeg ville have gjort alene. Da vi nærmer os T-krydset, tager jeg stille og roligt gassen af, hvorefter han smutter udenom og kører en skiltepurt.

Det er selvfølgelig lovligt nok men på en eller andet måde også lidt provo, nu jeg har ligget og lavet al arbejdet i modvinden. Det var nok udslagsgivende for, at jeg kører tre små korte forceringer (en flad og to broer) mere, hvor jeg sætter ham fra hjul på alle tre. Bare lige for at pisse territoriet af

Jeg ville have kørt en time i zone 2 på vejen hjem men dels var jeg løbet tør for vand og dels er jeg ret hærget i måsen af slidte bibs og ingen buksefedt. Så da jeg var ved stien ud til diget, så kørte jeg forbi.

De 333 km i ferien nåede jeg ikke - kun 246 km. Men jeg var på cyklen alle seks dage.

…
Sidste år sprang jeg hvederne over. Dels for ikke at smide dem ud, som jeg ikke ville få spist - og jeg plejer ikke at spise brød der er SÅ hvidt. Smør/Kærgården bruger jeg heller aldrig, så der skulle jeg også smide det meste ud. Det er jo lidt noget griseri.
Det var også planen at springe over i år men læser jeg lige, at det sikkert er sidste år med hveder. At de skulle forsvinde bare fordi helligdagen gør det, har jeg ikke skænket en tanke, da den slags helligdage jo er helt almindelige arbejdsdage når man er togperson. Så overvejer, om jeg alligevel skulle stikke ned og se om der er flere. De smager vildt hyggeligt men det er godt nok også usle kalorier.

Så fik Storck'en samme lille burn-in-tur, og det hele spiller heldigvis, som det skal. Det ene skiftegreb skulle lige drejes lidt, og så skulle den ene Keo-klampe lidt tilbage igen i forhold til sidste justering, men ellers ikke rigtig noget. Måske en lille opstramning af frempind og forgaffel, hvor der er en smule slør, men det er vist også det.
Ikke engang forskifteren skal justeres - det er ellers en af de komponenter, jeg ofte kæmper lidt med at undgå kæderaslen på. Jeg er særlig glad for, at mine skiftegreb fra Kyiv(!) fungerer godt. Det ville have ødelagt lidt af den gode historie, hvis de ikke havde fungeret. Hele SRAM Red-gruppen skifter tilsyneladende knivskarpt.
Kulfiberhjulene ruller også, som de skal. Der kommer lidt summen fra dem, som man ikke får fra aluhjul, men det er til at leve med. Synes heller ikke umiddelbart, at de gule bremseklodser tager helt så godt fat som på aluhjul, men det er nok en tilvænningssag. Jeg skal alligevel ikke ud at køre i store grupper eller i motionsløb.
Så alt i alt en meget opmuntrende trilletur i frokostpausen. Nu skal jeg lige finde tiden til nogle længere ture. Umiddelbart virker Storck'en som mere af en Formel 1 i forhold til den tunge, komfortable Focus, men de kan nu begge noget.
 

Jeg kunne ikke træde en bule i en blød hat, om så jeg prøvede. Men jeg glæder mig da til at tage nogle trilletur, gammelmands-style :)

fair nok
og ellers har jeg et kort/kort sæt du må få....
 
Ruller af pt.
FTP test udført: Zwift siger 259 og Garmin 264 - så moderat op. Måske er jeg i form til Hansen løbet
 

Sidder i toget (stærk forsinket da Ole Birks elskede signalsystem er i udu) og har næsten ikke haft mærket knæet.

Efter et par minutter på skrumlet kunne jeg mærke lidt men så slukkede jeg for blæserne til benene og så kunne jeg ikke mærke mere. Kørte lidt kort og halvhårdt - det er jo det der har interesse. Efterfølgende føles alt fint.

Tak for hep 
Det hjalp åbenbart, for med det yderste af neglene fik jeg faktisk slæbt mig gennem hele distancen i går. Men det holdt godt nok hårdt, for allerede ved 20-21 km var lårene som telefonpæle, og så er der altså laaaang vej hjem.
Alt rundt om arrangementet har ellers klappet perfekt. Fløj derned lørdag morgen og hjem søndag aften. Ingen forsinkelser og et hotel booket bare 200 meter fra start/mål. Alt fungerede, og selve løbet kører altid som det skal med nummerudlevering, depoter osv. ADAC MARATHON HANNOVER, som er det officielle navn, er jo en veritabel løbefest med børneløb om lørdagen og alle mulige distancer og stafetløb om søndagen. Og så er starten på de forskellige distancer forskudt, så man som maratonløber løber den sidste del af ruten sammen med mange andre løbere fra de andre distancer.
Jeg kunne simpelthen gå fra hotelværelset klokken 8:55 og snildt nå over i startboksen til klokken 9. Ruten er sådan en 'blomsterrute', hvor man løber ud i nogle 'blade', hvor man hver gang er inde omkring centrum igen. Det gør det altså ikke mindre fristende at stå af undervejs 
Nuvel, første halvdel gik egentlig OK, og jeg lå vel længe til en sluttid omkring 3:45-3:50, men halvvejs begyndte det at knibe, og jeg slog helt over i slæbegear, gik lidt indimellem, lavede lidt strækøvelser og havde en længere, indre dialog med mit bedre jeg. Jeg havde på forhånd en strategi om at drikke lidt ved samtlige depoter, og det fungerede fint. Måtte tisse tre gange undervejs og var ikke super tørstig bagefter, så jeg har fået væske nok. Det gav også et lille stop hver gang, for jeg har aldrig lært at drikke og løbe samtidig.
Den kedeligste del af ruten er også dér, hvor muren er højest - omkring 32-34 km - og da var jeg godt nok i krise, men jeg ved sgu ikke, så gik den ene kilometer efter den anden, og så stod der 39 km. Med mindre jeg har to brækkede ben, kan jeg altid slæbe mig hjem fra 39-42, så jeg kom over stregen på 4:07.
Det er jo ikke ligefrem noget at være stolt over, MEN det har nu alligevel været super fint at gennemføre planen, selv om den set i bakspejlet også har været en kende hasarderet. Til gengæld kan jeg notere mig, at det hverken har givet skader eller problemer undervejs, og jeg kunne da også cykle hjem fra lufthavne i et pænt tempo i går aftes, så selv om lårene blev ømme undervejs, så har jeg nået målet med at få løftet formen og den grundlæggende konstitution.
Meeeen jeg gør det ikke igen lige med det samme. Det er eddersparkeme en lang løbetur, og hvordan ultraløbere løber 75, 100 km eller længere er mig stadig en gåde.

Toplækker omgang styrketræning i går. Modsat cyklingen er jeg ikke blevet mere slap, mens jeg var syg. Jeg nåede ikke at træne skuldre og læggene fik ikke meget, så det får jeg rettet op på efter fyraften.

Inden jeg hoppede i toget til arbejde (hvor jeg skriver dette) var jeg 50 minutter på skrumlet. Jeg havde ikke tid til en zone 2 der rigtigt battede noget, så jeg kørte den første halve time, hvor jeg progressivt kørte op i bunden af i z 3 - tog watt af og lagde dem roligt på igen og forfra. Og så 4 x 2/2. 

I morgen skal jeg møde tidligt før friweekend, så der får jeg ikke trænet. 

Nå, samtlige danske, norske og tyske vejrtjenester melder indtil videre om kolde temperaturer og masser af regn på søndag i Hannover. Hmmmm, jeg pakker nok bare alt mit løbetøj ned, og så må vi se. Selv om Hannover ikke ligger ret meget sydligere end Hamburg, så er det min erfaring, at det sagtens og meget pludseligt kan blive en del varmere end i Danmark, hvis vejret slår om. 

Turen til Boston i april 17 var den ekstreme eksempel. Temperaturen steg til over 25 grader på løbsdagen, og der var jo ikke noget løv i træerne til at skygge. Dagen efter slog vinden om, og det blev bitterkoldt og regnfuldt.

Rutineret og pænt tempo distancen in mente... Held og lykke på dagen!

Rutineret og pænt tempo distancen in mente... Held og lykke på dagen!

Nå, det blev hverken tirsdag eller torsdag, men lørdag, hvor jeg holdt generalprøve ved at løbe af sted kl.8 ligesom løbet på næste søndag. Det blev til 32,2 km med 5:32 i snit. Godt nok en lang tur, og lad os bare være ærlige, jeg var sgu lidt mat til sidst, men knap 3 timer på langfart helt uden væske er også på den lange side. Jeg tog dog en omvej ind gennem Brøndbyskoven, hvor der er en drikkehane og fik tre slurke ved km 25, så en lille smule fik jeg dog inden bords. Resten af dagen fik jeg så drukket 1 liter æblejuice og en 1 liter Lidl-kakaomælk plus det løse uden at tisse ret meget 
Det var fint lige at få prøvet skoene af på en lang tur, og benene har det egentlig ganske fint i dag. Meeeen jeg er lidt mat i sokkerne alligevel. Nu er jeg så spændt på, om benene kommer sig til næste weekend. Og så skal jeg lægge en eller anden strategi for at komme igennem de sidste 10 km. Men altså, det er rart at have en 32 km-tur sat ind på bankbogen, for nu ved jeg, at jeg kan løbe det. Mindst, Og derfra og hjem til stregen, ja, om ikke andet kan man jo gå. Det bliver under alle omstændigheder en tur uden planer for en sluttid, og så bliver det med drikkestop ved alle depoter 

Tak for det. Alles halb so schlimm, som man siger. Det lille stik har ikke udviklet sig, så det var vel ikke engang en mini- eller mikrofiber, men måske en nanofiber. Min skulder er stadig lidt 'frossen'/øm, men det bliver hverken mere eller mindre af at løbe. Det melder dig - heldigvis med meget lange mellemrum - som om jeg har sovet forkert på den eller noget.
Hvad angår mit ærinde i Hannover, så har jeg jo den 'kattelem' på dagen, at jeg kan bytte nummeret til et halvmaraton, hvis det endelig skal være. Det er et kæmpe arrangement med alle mulige distancer inkl. holdmaraton, 10 km, halvmaraton og meget mere, så hvis jeg ikke kører på alle seks cylindre på dagen, kan jeg bare korte ned. Men lad os nu se.

Der er 94,5 kg af mig, efter jeg er tilbage fra Jylland. Suuuuuper hyggelig tur - helt uden politik, Mette/Gates-opfundet corona og andre sprængfarlige emner. Det stak lidt af, da man ved tankens kraft skulle kunne løfte sten men der fornemmede de denne gang, at det er for langt væk fra mine fysiktimer.

Heldigvis var der børn, der gerne ville spille Risk og UNO - ellers havde de (andre) voksne siddet rigtig meget ned næsen i telefonen.

Inden arbejde var jeg på skrumlet.
Fem minutter midt zone 2 -> høj zone 2 -> lav zone 3 -> forfra og 5 minutters afrulning. 35 minutter i alt.
… en stille opstart også de næste par dage.

En jævnt hård weekend er forbi. Fik kørt min test, og benene var ikke helt som håbet, men sikkert som forventet. 300 watt efter de 20 minutter hvilket giver en FTP omkring de 285 watt. 
Lørdag blev jeg grebet af stemningen og deltog i DBR's Sufferleague som for en gangs skyld var på en nogenlunde flad rute med kun 600 højdemetre. Distancen var så 115 km. Hvad jeg så ikke lige havde spottet var at jeg i Zwift åbenbart er blevet B rytter med det yderste af neglene, så den skulle køres med de øvrige B ryttere. Benene var jævnt mærkede efter testen dagen før, men afsted det gik. Kørte med en gruppe som stille og roligt blev mindre og mindre som rytterne stod af hvilket jeg egentlig ikke havde regnet med. Til sidst endte jeg med at køre med en B rytter der først havde været 2 minutter foran os, men som dumpede ned, til den sidste 1,5 omgang. Da vi ramte en bakke for sidste gang røg han så af, og jeg kørte alene i mål. Jeg blev næstsidst af de gennemførende B ryttere, men træningen var super god. Over 3 timers Zwift er altid ledt, og vel nærmere en mental workout mere end en fysisk. 
Rundede weekenden af med lige over 2 timers styrketræning hvor der både blev kørt squat, dødløft og bænkpres. Squatten er i øjeblikket 3x3 og med 108,5 kg og dødløften var også 3x3 med 130,5 kg. 

Næste lydmur er brudt med en langfart på 30,2 km. En knivspids hurtigere end sidste søndag (stadig langsomt!), men - og det er nok så vigtigt - med en lidt bedre fornemmelse i kroppen. Her efter nogle timer og en god lang tur med hunden har benene det faktisk udmærket. Så mangler vi bare lige at kravle over 32 næste søndag, så er den ved at være der.

Det var en rodet opvækst. Jeg var trods alt så priviligeret at jeg fungerede fagligt i skolen - trods jeg var et at de store mobbeofre. Måske derfor man så gennem fingre med et fravær på 15-20%.
Min søster havde det værre og gik et par klasser om, inden hun “fik hjemmeundervisning” (i praksis ingen undervisning). Måske derfor (og de årlige lytinger) var man obs på min bror, som kommunen ville tvangsfjerne. I starten klarede de frisag ved at sende ham i Rodolf Steiner skole men til sidst måtte de flytte til Sverige. Der boede jeg så hos en kæreste (faktisk hende jeg stadig besøger ovre ved Esbjerg), så det slap jeg dog for.

Men ikke sært at vi alle tre er blevet underlige og sociale analfabeter. Især min søster som også går med rollator pga ryggen, er halvblind og døjer med overtryk i kraniet har trukket nitten.