Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Tung tons

Jens_voigt_2009_saxo_bank.jpg

Høj solskin, en frisk cykel og et knæ der burde kunne klare det = cykeltur. Jeg havde planlagt en rute fra starten af der gav lige omkring 100 km med 770 højdemetre ifølge Bikelog. Så op på spækhuggeren og afsted. I øvrigt super lækkert vejr at køre i, så jeg havde ikke svedundertrøje på hvilket passede rigtig godt til varmen i dag.

Jeg kørte ud af Lyngby ved at køre ned forbi Frederiksdal og snuppede de bakker der var deromkring. Fik også lige en løftet vandrestav fra en flok ældre damer der gik i den forkerte side af vejen og da jeg sagde "ding ding" blev de sure for de var jo igang med at trække ind til siden :blink: Hurra for det. Ind igennem Virum inden jeg bankede op af Geels bakke og derefter Holte bakken. Begge bakker blev kørt meget stille uden at presse kroppen særlig meget. Jeg kunne på Holte bakken se en rytter der lå noget længere fremme, og da jeg kørte ind i Birkerød havde jeg hentet ham.

Det viste sig at være en Lyngby CC rytter der vidst var ude og køre nogle korte intervaller. Han hægtede sig på for jeg lå jo bare og tonsede derudaf med vinden i ryggen. På et tidspunkt kiggede jeg mig over skulderen, og der var han langt bag mig. Så jeg fortsatte presset og ramte bakken op mod Høvelte med en god fart. Da jeg nåede toppen efter at have givet den ok gas, kiggede jeg over skulderen og så igen Lyngby CC rytteren ligge lige bag mig. På det flade stykke hen mod sidste del af bakken der går op mod Blovstrød kro, tabte han igen terræn, men da jeg kom op på toppen var han der igen.

Jeg fortsatte mit konstante pres og først ved rundkørslen udenfor Kirkelte bakkede jeg lige af og rullede i et par minutter. Her kørte Lyngby rytteren forbi mig, og jeg lod ham generelt køre inden jeg satte mit tempo op igen. Jeg begyndte lige så stille og køre ham ind igen, mens han selv lå og kørte i de små ryk der var hans træning på dagen. Lidt udenfor Hillerød havde jeg fået kontakt og lod mig ligge på hjul for jeg ville prøve at se om jeg kunne udfordre ham lidt i hans træning - hvor sødt af mig :laugh:

Han rykkede i det vi drejede til højre ud på Overdrevsvejen, og jeg kunne snildt følge hans tempo og gav ham ikke en meter. Da vi nærmede os toppen af den lille bakke der er, kørte jeg så udenom siddende og gav ham baghjul. Jeg kunne ikke holde den kørende så lang tid, men lang tid nok til at han ikke kom op igen. Herfra kørte jeg ind mod Sørup, hvor jeg ikke har været i meget lang tid. Jeg frygtede ellers at det ville gå galt da jeg kørte ind igennem Sørup og der pludselig var grus forude. Heldigvis var det kun lige et kort stykke, og hovedsagligt i venstre side af vejen. Så jeg havde hele vejen for mig selv fordi kun ærindekørsler var tilladt :superman:

Da jeg nåede Sørup bakken var jeg noget træt efter min tempokørsel, så jeg kravlede ned på lille klinge og kørte i et godt tempo opad. Sjovt hvordan jeg normalt kører den stigning på stor klinge i et antrit, men efter tons var for udmattet til det - bakken føltes faktisk også hårdere end tidligere :tongue:

Skrmbillede2011-07-09kl195630.png

Ud igennem Fredensborg og så ud mod Jonstrup hvor jeg kørte behersket op af Jonstrupbakken som blev kørt på stor klinge, men siddende. Det var faktisk ganske nemt at holde at højt tempo op over bakken - tak til medvind.

Skrmbillede2011-07-09kl195800.png

Herfra holdt jeg så lige et kort pitstop, inden jeg kørte ned langs Esrum sø og ud på Frederiksværksvej. Bakken op til grisefarmen var ikke så slem, men det var vinden som jeg nu havde imod mig. Det blæste alligevel noget mere end jeg lige havde regnet med. Men jeg tonsede op af Frederiksværksvejbakken også - stor klinge selvfølgelig, og på toppen havde jeg hentet et par ryttere der lå foran mig tidligere. Ind igennem Gribskov mod Nøddebo hvor jeg virkelig fik fart på cyklen. Generelt går det ned af bakke inde igennem skoven, men der er et par små knolde over det hele.

Da jeg kørte syd om Esrum fik jeg for alvor vinden at mærke, og på en af de små knolde som man normalt ikke ligger mærke til, var jeg næsten nede og kravle :crazy: Yikes. Så gik det langt bedre da jeg kom ud på Kulsviervej mod Karlebo hvor der stadig var vind, men det var nemmere at komme ind i en god rytme og bare køre til. Jeg gav endda mig selv tid til at spise min noget smeltede bar jeg havde med. Det betød så også at jeg måtte kværne den i 2 bidder hvilket betød at pulsen steg lidt fordi jeg kun kunne trække vejret gennem en lidt stoppet næse :smile: Må i øvrigt have været et ømt billede for dem der har set mig komme kørende, for jeg havde vitterligt chokolade i hele ansigtet.

Gunderødbakken var næste udfordring og jeg valgte at stå op da jeg kørte over den. På det her tidspunkt var jeg godt træt og jeg ventede stadig på at den bar sparkede lidt til. Men bakken blev forceret

Skrmbillede2011-07-09kl195920.png

På vej ud mod Stumpedyssevej kom jeg ud på noget dejlig nylagt asfalt - det var i øvrigt ironisk. Det var godt nok nylagt, men af den type hvor de smider tjære ud og derefter overstrøer det med løse sten, som bilerne så kører ned. Der var ikke så mange løse sten at det var umuligt at køre på, men rullemodstanden er enorm.

Isterødvejen gav mig mulighed for lige at komme lidt ned med pulsen inden dagens største udfordring kom - Sjælsø bakken og Åsebakken. Da jeg nåede ned i bunden af nedkørslen ved tankstationen måtte jeg da også lige ned på den lille klinge for at køre op mod Ravnsnæsset som det så smukt hedder. Så snart bakken fladede ud igen knaldede jeg kæden op på stor klinge, rejste mig op for at give lidt ekstra gas for at nå en acceptabel hastighed igen, inden jeg kørte helt ned til Sjælsø.

Jeg blev desværre fanget bag en Mazda der tog sig god tid, så jeg havde ikke særlig meget fart på da det her stod foran mig som en mur

Skrmbillede2011-07-09kl200013.png

Jeg formåede dog at tvinge den op på stor klinge, om end med en lidt lav kadance. Jeg kunne i første omgang komme over vejen og hen til næste udfordring - Åsebakken

Skrmbillede2011-07-09kl200054.png

Af mystiske årsager kunne jeg stå op hele vejen op af bakken, og holde et godt tempo. Det var først da den begyndte at flade lidt ud igen at jeg satte mig ned, hvilket så passede med at jeg gav den gas igen. Ellers en skam at jeg ikke lige tog 2 minutter til at nyde udsigten, for man har et fantastisk view ud over Sjælsø oppe på toppen af åsen.

Skrmbillede2011-07-09kl200128.png

Ind igennem Høsterkøb blev der tonset igen jeg fandt ud mod Strandvejen så jeg kunne tage det sidste stykke med havudsigt. Begge mine dunke var ved at være tomme, så jeg måtte rationalisere lidt. Ned i bøjlen og så ellers bare forsøge at finde en god rytme hvor jeg kunne køre hurtigt. Bakken lige efter krydset i Skodsborg blev kørt siddende med en god rytme, og så satte jeg ellers fart på igen på nedkørslen. Jeg fik hentet to ryttere hvoraf den ene havde kørt Paris-Brest og virkede lidt som om han også trænede op til det igen. De blev hentet på bakken foran Strandmøllekroen hvor jeg lige fik en lille puster, og så lagde jeg mig i front da den fladede ud igen. Det var kun PR rytteren der kunne følge med, og han lå ved mit hjul det meste af vejen ind mod Klampenborg. Han gik så i front kort inden vi drejede til højre ind på Klampenborgvej, men han kørte bare ikke særlig hurtig så ude foran indkørslen til Bakken kørte jeg forbi ham igen og satte tempo.

Han hang på hele vejen op til hvor bakken for alvor tager til. Her tonsede jeg op med ømme stænger, men med overskud nok til at trampe derudaf. Jeg måtte lige geare et enkelt gear ned inden toppen fordi mine ben krævede en højere kadance. PR rytterne var ikke til at se, og jeg kunne igen sætte tempo ind mod Lyngby. Efter jeg havde passeret centret trillede jeg resten af vejen for lige at løsne lidt op i benene efter 100 km solotur.

I alt blev det til 100 km med 32 km/t i snit - pulsgennemsnit på 80,5%

20110709tur.png

20110709kort.png

Garminen siger små 600 højdemetre, men det tror jeg simpelthen ikke på. Bikelog siger 770 og man skal nok finde det reelle tal midt i mellem. Faktisk synes jeg ikke Garminen er særlig god til det med højdemetrene.

Jeg tror dog ALDRIG jeg har kørt en solotur før der var så lang med så højt et snit, og så på en så kuperet rute. Det er vidst slut med at sige at jeg ikke er en god temporytter :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Sådan dér! :superman:

Det lyder altså rigtig hyggeligt (og hårdt) med jeres lange ture i sadlen. :4thumbup: I får jo set en del mere end når man løber og svømmer.

Fed beskrivelse af din tur

Det er både hyggeligt og hårdt, men som du selv er inde på får man jo set mange sjove ting i løbet af sådan en tur. Jeg har dog i foråret været lidt for god til at køre på rundstrækninger for at få det optimale ud af træningen uden alt for mange forhindringer, og så glemmer man det fede ved cyklen - nemlig de lange ture rundt i landet.

Få nu bare fat i den licens, va :poking:

Næsten tarveligt at krydre med de billeder, dér :tongue:

Hehe, der arbejdes på sagen.

Jeg tror dog jeg vil prøve at give knæet lidt ro igen. Det generer mig stadig hvis jeg sætter mig langt ned på hug, så der må stadig være et eller andet. Så derfor drønede jeg op til FitnessWorld til en omgang træning i dag.

Opvarmning:

5 min. crosstrainer

Planke:

90 sek

90 sek

Sideplanke:

90 sek

90 sek

DB Flys:

10x 12 kg

10x 12 kg

10x 12 kg

BB Benchpress:

5x 60 kg

5x 60 kg

5x 60 kg

5x 65 kg

5x 65 kg

3x 70 kg

3x 70 kg

10x 50 kg

10x 50 kg

Bicep curl:

10x 16 kg

10x 16 kg

Armstrong row:

10x 20 kg

10x 20 kg

Hyperextensions:

15

15

Tricep pushdown with rope:

10x 20 kg

10x 20 kg

Sidebend:

20x 22 kg

20x 22 kg

Og det var så træningen i dag. Men hvilket dilemma på tv-fronten i dag: Formel 1, X-Files og Tour. Ligner en kanalrundfart.

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg holdt pause fra cyklen i en uge, og det var rigtig svært frem til og med tirsdag, og onsdag og frem til nu har det været ret nemt :laugh: Først troede jeg egentlig ikke at det havde hjulpet på knæet, men nu kan jeg gå ned på hug uden at det gør ondt. Så det er jo trods alt positivt. Nu er det jo så bare sådan at vejret er godt udenfor og man burde snuppe en tur, men samtidig er der en forhåbentlig fantastisk etape i fjerneren. Så tanken er at jeg ser etapen, og så snart den er overstået drøner jeg afsted på cyklen og snupper en aftentur. Jeg har fået et ark fra HCM om en enkeltstartstest oppe i Kelleris på 2,9 km som jeg vil se hvad jeg selv kan køre.

Bike24 har sendt mig en mail om at mine penge vil blive ført tilbage snarest fra min 3T frempind, og jeg har luret lidt på om jeg bare skulle bestille en ny - hvilket jeg rent faktisk har gjort. Desværre er den størrelse jeg skal bruge i restordre, og så begynder man jo at tænke lidt alternativt, og jeg tror faktisk jeg ender med sådan en frækkert her

rotor-s3x-stem-red.jpg

Ca. 100 gram for en 100 mm frempind, og nok 102-103 gram for en 110'er :blink: ME LIKE!!! Dog lidt pebret omkring 1000,- men ok.

Men Rotor er åbenbart spansk, hvilket jeg ikke lige havde luret, så det passer jo ganske fint til en spansk cykel :smile: Deres kranksæt ser også vildt lækre ud, f.eks. det her 3d+

rotor-biela-3d-and-new-2011-q-rings.jpg

Håber snart jeg er kommet af med min Cannondale så jeg kan få købt noget nyere grej :laugh: for lige pludselig er der godt nok mange lækre ting jeg gerne vil have fingrene i.

Og så slutter vi lige af med ugens hidtige højdepunkt for en Orca ejer

article-2014809-0D035A9800000578-354_634x422.jpg

Link to comment
Share on other sites

Efter noget der kunne kandidere til den kedeligste Tour etape i år, hoppede jeg på cyklen og drog afsted. Vinden var noget kraftigere end jeg lige umiddelbart havde regnet med og kom lidt fra sydøst. Så da jeg ramte Strandvejen havde jeg en dejlig vind i ryggen der sørgede for at jeg kunne suse afsted uden de store problemer.

Efter Rungsted blev jeg grebet lidt af stemningen og satte farten op til over 50 km/t og spurtede så lige lidt op i fart. Dejlig oplevelse.

Da jeg nåede op til Kelleris kørte jeg lige en tur på ruten jeg skulle køre test på, for lige at se den lidt nærmere an og finde ud af hvor der var vind. Det viste sig at første del af ruten foregik inde i en skov og først halvejs ude på ruten var man ude af skoven igen. Herfra et højresving og næsten lige efter et højresving igen som var i modvind. De sidste 5-600 meter var i øvrigt ude i det åbne så vinden var rigtig slem her.

Så jeg tog dunkene af cyklen og gjorde mig klar. Ruten er kun på 2,9 km så det var bare fuld gas. Inden jeg kørte ud havde jeg en idé om at klare ruten omkring 4 minutter 31 sekunder for det var den hidtige rekord.

Så afsted, fuld gas, og bare trampe igennem. 4 minutter og 20 sekunder senere havde jeg kørt de 2,9 km.

20110716test.png

Det var jeg sjovt nok ganske tilfreds med :4thumbup: En forbedring på 11 sekunder er ganske fint, selvom vinden virkelig spillede ind. Så helt sammenlignelig er den ikke helt.

Herfra kørte jeg lige lidt varme i stængerne igen, og kørte så igennem Hørsholm hjem. Lang tid siden jeg har kørt den vej, men der var godt fart i benene også igennem Rude Skov.

Jeg kom da også hjem med 68 km i benene med lige over 31 km/t i snit.

20110716tur.png

20110716kort.png

Link to comment
Share on other sites

I dag blev det så til en smule træning i FW sammen med de andre flotte fyre og piger.

Opvarmning:

5 min crosstrainer

Planke:

90 sek

90 sek

Sideplanke:

60 sek

60 sek

Squat:

10x 60 kg

10x 70 kg

10x 60 kg

DB Flys:

10x 12 kg

10x 14 kg

10x 14 kg

DB Benchpress:

10x 18 kg

10x 18 kg

8x 20 kg

8x 20 kg

5x 22 kg

5x 22 kg

12x 16 kg

Bicep curl:

10x 16 kg

10x 16 kg

10x 16 kg

Seated row:

10x 20 kg

10x 35 kg

10x 35 kg

Upper back:

10x 25 kg

10x 35 kg

Hyperextensions:

15

15

Tricep pushdown w. rope:

10x 22,5 kg

10x 22,5 kg

Sidebend:

25x 22 kg

25x 22 kg

Hanging leg-hip raise:

20

15

Og lige som vejret så ud til at blive bedre blev det mørkt udenfor igen, så en aftentur er lidt ude af billedet.

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit,

Har du nogle tips til hvordan man finder ruter - og generelt hvordan man finder vej, når man er ude på sin cykel? Jeg har oprettet en tråd i konditionstræning, men har muligvis gjort overskriften for specifik (i hvert fald har jeg ingen svar fået). Jeg tænker at du efterhånden kender dit eget område som bagsiden af din egen hånd, men har du lidt fif til en n00b? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Nu hedder jeg godt nok ikke Kermit, men jeg tillader mig at besvare alligevel :cool:

Mit bedste råd er helt klart at kaste dig ud i det og prøve dig frem. Start med at køre ud i mod vinden, og søg derefter ud på de mindre veje. En oplagt tur for dig, kunne fx. være et smut ud omkring Brabrand Søen. Der går en masse små-veje derude, og så er det bare at prøve sig frem.

Da jeg startede med at cykle i Vejle, var jeg på ingen måder stedkendt. Efter nogle få ture, begynder man dog hurtigt med at få en fornemmelse for, hvor de forskellige veje går hen, og stille og roligt bygger man så lidt ekstra "krøller" på turene.

Det er i øvrigt yderst sjældent at jeg har fastlagt mig på en rute hjemmefra. Som oftes improviserer jeg undervejs, alt afhængig af vind, vejr, lyst og motivation. Som udgangspunkt ved jeg nogenlunde, hvor lang min tur skal være, og når jeg så nærmer mig halvdelen af dette mål, ja så holder jeg lidt igen med improvisationerne og går efter de mere kendte veje. Jeg har ofte endt steder, hvor jeg aldrig har været, og af og til har jeg da også været i tvivl om hvordan jeg skulle finde hjem. Men på et eller andet plan lykkedes det altid alligevel, hvilket er jo er en god trøst.

Så kast dig ud i det og prøv dig frem, så skal du nok finde nye veje :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Nu hedder jeg godt nok ikke Kermit, men jeg tillader mig at besvare alligevel :cool:

Mit bedste råd er helt klart at kaste dig ud i det og prøve dig frem. Start med at køre ud i mod vinden, og søg derefter ud på de mindre veje. En oplagt tur for dig, kunne fx. være et smut ud omkring Brabrand Søen. Der går en masse små-veje derude, og så er det bare at prøve sig frem.

Da jeg startede med at cykle i Vejle, var jeg på ingen måder stedkendt. Efter nogle få ture, begynder man dog hurtigt med at få en fornemmelse for, hvor de forskellige veje går hen, og stille og roligt bygger man så lidt ekstra "krøller" på turene.

Det er i øvrigt yderst sjældent at jeg har fastlagt mig på en rute hjemmefra. Som oftes improviserer jeg undervejs, alt afhængig af vind, vejr, lyst og motivation. Som udgangspunkt ved jeg nogenlunde, hvor lang min tur skal være, og når jeg så nærmer mig halvdelen af dette mål, ja så holder jeg lidt igen med improvisationerne og går efter de mere kendte veje. Jeg har ofte endt steder, hvor jeg aldrig har været, og af og til har jeg da også været i tvivl om hvordan jeg skulle finde hjem. Men på et eller andet plan lykkedes det altid alligevel, hvilket er jo er en god trøst.

Så kast dig ud i det og prøv dig frem, så skal du nok finde nye veje :4thumbup:

Tusind tak for svar! :bigsmile:

Jeg får godt nok bredt alle mine begynderspørgsmål ud over forskellige logs i dag - så tak til jer begge for at lægge logplads til det. :4thumbup:

Det lyder på dit svar som om jeg skal til at ændre min måde at tænke på. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg tænker meget i baner af at skulle komme et eller andet sted hen, og jeg kan egentlig godt sidde og kigge på et kort og finde steder jeg gerne vil cykle hen (fx vil jeg i løbet af sommeren gerne cykle ud til min mor hhv. min far samt en tur til Kalø Vig). Men det er nok en meget god plan at køre lidt rundt og udforske de små veje - så bliver det sikkert også nemmere med mere målrettede ture hen ad vejen. Jeg har været meget på Brabrandstien (transportcykling og rulleskøjter), så den trækker ikke ret meget, selv om jeg ikke rigtig kender de små veje der stikker ud fra den, så forbinder jeg det nok lidt med stadig at være inde i byen. Men det er godt at have i baghovedet til et lidt senere tidspunkt, tak for forslaget. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg faldt først sent i søvn i nat, og stod forholdsvis tidligt op i morges. Derudover var jeg løbet tør for havregryn så jeg var noget træt da jeg mødte på arbejde. Selv efter en cola var der ikke den store energi at spore. Alligevel hoppede jeg på cyklen da jeg kom hjem og ville egentlig bare ud og trille for at løsne lidt op i benene efter styrketræningen i går.

Jeg nåede dog ikke så langt før den var gal - en 20-30 meter og så var bagskifteren død :crazy: Først troede jeg at kablet var knækket, men ved nærmere eftersyn virkede det ikke sådan. Så fik jeg en idé om det måske var bagskifteren der sad fast i de øverste tandhjul, og prøvede at vrikke lidt med den, og pludselig var den i orden. Så fortsatte jeg lidt ud på Chr. X's Allé og legede lidt mere gearene, og så skete det igen :crazy: Jeg kørte kæden lidt baglæns og så fik den vidst fat igen. Nå, men så skulle jeg bare ikke op i de store tandhjul bagpå.

Det var først da jeg nærmede mig Bagsværd at det slog mig hvad det kunne være! Jeg havde sat mine Shimano hjul på med en 11-28 kassette bagpå, men ikke justeret på afstandsskruen på bagskifteren! DOH! En lille hurtig forklaring: Jeg kører normalt med en 11-25(eller 26) kassette, og når man så sætter en 11-28 kassette på skal afstanden på bagskifteren øges for ikke at gå imod tandhjulene.

Alrighty, men jeg fortsatte ud igennem Hareskoven og havde jo en dejlig medvind. Det betød også at farten var forholdsvis høj. Ind igennem Farum fortsatte jeg lige ud og op over motorvejen, inden jeg kørte ind igennem skoven mod Bregnerød. Der var i øvrigt sjaskvådt igennem skoven på trods af at det vidst ikke har regnet her i området i dag? Ind mod Høvelte kasserne og så kørte jeg ind mod Birkerød.

Bakken ind til Birkerød tog jeg stående hvilket betød at benene syrede godt til da jeg nåede toppen, men fed fornemmelse :smile: Jeg valgt at udvide min tur lidt og kørte derfor ind mod Hørsholm, og snuppede så lige Sjælsø bakken og Åsebakken - på lille klinge og siddende.

Igennem Høsterkøb og så kørte jeg ud mod Strandvejen. Herfra var der så pludselig modvind, men formåede at holde ok fart - og vigtigst af alt blev jeg ikke overhalet :laugh: Her konstaterede jeg også at min trilletur ikke helt blev holdt, så jeg gav den lidt en skalle det sidste stykke.

Jeg fortsatte et stykke ud af Strandvejen inden jeg kørte ind mod Klampenborgvej. Bakken tog jeg Ivan Basso style, og da jeg nåede op på toppen af bakken var det et noget vildt syn der mødte mig. Solen skinnede, men inde over Lyngby/Bagsværd hang der de sorteste skyer!! Det var også begyndt at blæse mere op, så jeg skyndte mig ind igennem byen og hjem.

I alt blev det til 53,4 km med 31,3 km/t i snit - pulsgennemsnit omkring 75% af max.

20110718tur.png

20110718kort.png

Ikke helt skidt på en "trilletur" :laugh:

I øvrigt tror jeg lidt at vi ser Sanchez angribe på sidste stigning i morgen med Contador på hjul.

Link to comment
Share on other sites

Hvad spår du så til i morgen?

Noget lignende forhåbentlig? Det var i hvert fald super fedt at se Alberto i hopla! Jeg tror, at han har underspillet sin rolle lidt i alperne, så jeg forventer faktisk en del af ham de kommende dage.

Om det så er nok til at sætte Evans, det kan jeg godt tvivle på, men man kan da have lov til at håbe :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hvad spår du så til i morgen?

Noget lignende forhåbentlig? Det var i hvert fald super fedt at se Alberto i hopla! Jeg tror, at han har underspillet sin rolle lidt i alperne, så jeg forventer faktisk en del af ham de kommende dage.

Om det så er nok til at sætte Evans, det kan jeg godt tvivle på, men man kan da have lov til at håbe :bigsmile:

Tror ikke de laver den igen i dag, med mindre vejret er dårligt så Schleckerne sætter mere tid til på nedkørslen.

Tror Alberto kan tage tid på Evans når det bliver rigtig hårdt og stejlt - der har Evans ikke rykket til at sidde med. Men det bliver møgspændende - af samme årsag har jeg taget fri i morgen og fredag :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Ja i dag fik jeg så ikke helt ret i dagen etape :laugh: Men ikke desto mindre super fedt kørt. Ville dog have været endnu mere fedt hvis Alberto og Sanchez kunne have kørt den til ende og taget en 10-15 sekunder på de andre.

Nu har jeg ferie resten af ugen og hele næste uge. Tankerne er mange, og der er en halv mulighed for at jeg tager med JJ til Harzen fra onsdag til fredag for køre i et par "bjerge". Det tager en 7 timers tid at køre derned, så det ville kunne lade sig gøre relativt billigt - og så må målet være at smide c-rytter JJ på bjergene :laugh: Jeg er dog lidt usikker på om det er i næste uge at hele europa kommer hjem fra ferie, for så er det måske knap så spændende at skulle hjem fra Tyskland. Anywho, den tid den sorg :smile:

Alternativet er at taget et smut til Vejle og tage en tur med Jannie, og et smut til Hallandsåsen for at køre lidt derovre.

I morgen er der alpe etape og efter den er der træning med Ordrup drengene igen!!! Jeg har fået en besked om at det bliver 5x Slotsbakken, en omgang på Sandbjergbakken og så fartleg igennem Holte hjem.

I øvrigt, Brocken i Harzen

brocken_std.jpg

Link to comment
Share on other sites

Gammel eller ej, få så fingeren ud og smut syd over :w00t:

Det er vist ikke værd at spilde ferie og godt humør på den danske sommer :nonono:

Jep, ind i bilen og til Alsace, det kan nåes på 12 timer og der er nogle fede stigninger: Petit Ballon, Col du Schlucht og Grand Ballon!

Desuden er hotel og mad billigt!

Link to comment
Share on other sites

Desværre er vejret sydpå ikke særlig meget bedre end her, og i næste uge kommer det gode vejr tilbage, samtidig med at det i Alsace ser ud til at blive dårligt vejr :crazy:

Men efter dagens tour etape kribler det altså meget for at komme ned og køre længere stigninger og se om jeg kan finde ud af det. Alternativet er som sagt et smut til Hallandsåsen hvor der trods alt også er godt kuperet. Nu må vi se.

Som de fleste nok har gættet kom jeg ikke ud med Ordrup i dag. Var ellers opsat på at køre med da det kun virkede som finregn i løbet af eftermiddagen, men da det tog til takkede jeg nej. I stedet må det blive til en tur i morgen hvis vejret arter sig. JJ kigger forbi i løbet af eftermiddagen til tour etapen, og så forhåbentlig en cykeltur bagefter. Trænger til at få luftet stængerne.

Link to comment
Share on other sites

De nordsjællandske Ardenner

ardennes.jpg

Efter en eftermiddag i selskab med mr. C rytter JJ, hvor der blev set Tour de France og krydset fingre, drog vi efter dagens etape ud på landevejen på cykel. I øvrigt, har i ikke prøvet at se cykelløb med andre cykelsportsinteresserede, så prøv det. Det er 10 gange federe at se det med nogle der har forstand på det. Når man i fællesskab kan spotte Voecklers undergang et par km før det sker så er det sjovt!

Anywho, vi drog ud på lidt våde veje, men vejret var sindssygt lækkert om end lidt fugtigt. JJ skulle have debut med sine nye Shimano sko så han gav den god gas ud af Lyngby. Vi kørte ud til Frederiksdal hvor jeg gav den lidt gas op af den første bakke. Herfra kørte vi samlet hen til foden af Geels bakke hvor vi aftalte en lille spurt op til toppen.

Et stykke op af bakken rykkede jeg og fik vidst slået et hul. Jeg prøvede at holde den så lang tid som mulig, men måtte sætte mig ned med 100-150 meter til toppen, og der havde JJ kørt klogt, fik mig hentet, og satte så en lille spurt ind til sidst. Så han kom fandme først op. Selv når han ikke er i form er han farlig :smile: Heldigvis var han noget mærket og vi måtte helt ned i tempo i en lille periode. Det passede mig nu også fint.

Herfra kørte vi hen og tog Slotsbakken. For en gangs skyld kørte vi den siddende, men alligevel var pulsen højt oppe på toppen. Videre på VM ruten, og så kørte vi ellers ned til Vedbæk og tog Sandbjergbakken. Helt perfekt i det vejr der var i dag. På første del af bakken kørte vi bare og gassede lidt og legede Rolf og Ritter på tour mere end fokuserede på vores kørsel. Sandbjergbakken er lidt ligesom Telegrafe og Galibier - i øvrigt uden sammenligning. Men først stiger den lidt, så kommer der en nedkørsel, og så tager den fat igen. Da vi nåede til "Galibier" gav vi den lidt mere gas, og jeg gik i front og satte tempo. JJ hang dog på som sædvanlig, og da vi nåede den lille stigning til sidst på bakken rykkede jeg igennem. JJ blev siddende, selvom jeg på det flade stykke øgede farten kunne jeg ikke slippe af med ham. På den sidste knold kørte jeg dog fra ham, men mest fordi han troede vi var færdige med at køre :laugh:

Igennem Høsterkøb og så ned til Sjælsø og tage Sjælsø bakken og derefter Åsebakken. JJ fik valgt et lidt tungt gear fra starten af, så selvom jeg lå bag ham i starten kom jeg forbi ham halvejs oppe. Jeg holdt et hul på en 10-15 meter på det flade stykke, men vidste at han sikkert ville komme igen på Åsebakken. Jeg tog den lidt forsigtig i svinget, og ganske rigtig havde han allerede der hentet lidt ind. Jeg fik valgt et lidt skævt gear på Åsebakken som gjorde at jeg ikke kunne gå lavere med mindre jeg gik ned på lille klinge hvilket ville ødelægge mit tråd.

Jeg kunne se at JJ var ved at hente mig, så jeg rejste mig op for at holde gang i benene, men han fik hevet mig ind og kom på hjul. Halvvejs oppe prøvede jeg med et ryk til, men han blev der stadig. Til sidst lavede jeg en alt eller intet, og snuppede et sidste ryk hvor han dog åbenbart var faldet lidt fra inden så jeg fik åbnet hullet. Det gav mig dog også lidt problemer med vejrtrækningen :laugh: Igennem Høsterkøb og ned til Strandvejen hvor JJ lige viste sine nedkørselsevner frem. Mega våd nedkørsel og manden kører 55 km/t. Ikke dårligt :tongue: Der følte jeg mig lidt som Andy bag Alberto.

Ved Strandvejen viste jeg ham de to knolde langs Kystbanen som mest af alt minder om noget man finder i Ardennerne, dog noget kortere. Faktisk kunne man kalde den sidste stigning for Kappelmuur for den stiger slemt, og man kommer op forbi en kirkegård :w00t: Ud på Strandvejen og op af Høje Skodsborgvej. Et lille brostensstykke, og så den lille knold langs Kystbanen bag Skodsborg Kurhotel eller hvad det hedder.

Tilbage til Strandvejen hvor jeg satte tempo på op over knoldene og tog en føring frem til Klampenborg hvor JJ så kom frem. Rutineret som han er tog han en kort føring og ville have mig frem. Det gjorde jeg dog ikke, og vi kørte så side ved side frem til den famøse Klampenborgspurt. Ren sprinteropgør hvor vi nærmest kun kiggede på hinanden. Vi trådte endda an i samme sekund, hvor JJ's kæde desværre hoppede af. Han fik den på igen, rykkede, smed den af, og så var den spurt ligesom overstået.....troede jeg. Han fik den lige på igen og tog mig på de sidste 10 meter :laugh: Sådan kan det gå, og noget man kun kan grine af.

Ind igennem kvarterene hvor de store huse ligger i Klampenborg og ind til Klampenborgvej som skulle være vores sidste udfordring i dag. Da bakken gik igang gik JJ i front og så skete det selvfølgelig igen. Kæden kammede over, og røg af. Ned på lille klinge og så tage den derfra. Jeg valgte dog at køre da han havde fået styr på gearene, og på stor klinge fik jeg hurtigt kørt fra ham. Jeg fik kigget mig et par gange tilbage, og det så umiddelbart ud til at han hentede lidt ind på mig, så jeg rejste mig op igen og trampede igennem om ikke andet så for at slå ham lidt mentalt. Om det virkede tvivler jeg på, men jeg kom da først op :wink:

Lidt trillekørsel igennem Lyngby hvor JJ også lige fik vist lidt surplesse frem. Det er altså åndssvagt hvad den mand kan på en cykel!!

Det blev i alt til en tur på 54 km med lige under 28 i snit. Ikke prangende, men som man nok godt kan se ud fra pulsgrafen har intensiteten været god i perioder.

20110722tur.png

20110722kort.png

Altid en fornøjelse at køre med JJ. Manden har kørt 2500 km i år, og alligevel har han altså en bundsolid form. Vi har snakket om at tage et par ture til Vejle og Hallandsåsen i den kommende uge da et ophold i Harzen ville blive lige kort nok. Men næste år skal der et smut til Alsace eller lignende.

Link to comment
Share on other sites

Kender i det når man bare har lyst til at bruge penge? Og mange af dem?

Jeg ville virkelig gerne have et Rotor 3D+ kranksæt med Power2max måler på

3_0.png

Pris - små 9000,-

Så ville jeg virkelig gerne have et par nye sko - selvfølgelig Sidi

sidi%20ergo%202%20carbon%20lite.jpg

Pris - omkring 2000,-

Latex slanger med 80 mm ventil

Pris - sikkert 3 for 200,-

Et par nye svedundertrøjer

Pris - ca. 250,-

En enkeltstartscykel

fo10+culebro+tria+(Custom).jpg

Pris - ca. 13-14000,-

Og en hel masse andet.

For ikke at tømme kreditkortet helt i dag, valgte jeg at se dagens enkeltstart samtidig med at jeg gjorde kæde, kassette, klinger og pulleyhjul rene på Orcaen. Samtidig fik jeg sat Cosmic hjulene på igen efter et par ture med min C24 hjul. De er sindssygt lækre hvis cyklen skal være let i bjerge, men jeg synes bare ikke de er stive nok til den kørsel jeg laver 95% af tiden. Jeg kunne i går tydeligt mærke at de flexede under mig da jeg trådte an.

Nå ja, så lå det her også i postkassen - forhåbentlig debut d. 13/8 :superman:

8fc3e577.jpg

Link to comment
Share on other sites

Fantastisk billede

000_dv1008454_600.jpg

Forhåbentlig kan han komme lidt ned af den trone han selv har bygget op. Andy har til dato stadig ikke vundet et etapeløb! Jeg kan generelt godt li ham og hans bror, men i årets tour har de simpelthen været for hovne og dumme at høre på. Jørgen Leth ramte det meget godt da han for et par dage siden at Frank blev dummere og dummere at høre på efter hans kommentarer om det virkelig kunne være rigtigt at cykelløb skulle vindes på nedkørsler.

Jeg håber for Andy at han og brormand kommer tilbage næste år, lidt mere ydmyge, for Andy fortjener faktisk at vinde - men pt. har han godt af et slag i ansigtet.

Dyrk i øvrigt Evans's position på enkeltstartscyklen. Det er helt vildt

bettiniphoto_0086738_1_full_600.jpg

Det passer mig i øvrigt også ganske fint at Cancellara ikke vandt i dag. Team Leopard-Trek er på papiret det absolut stærkeste hold og har i løbet af sæsonen virket lidt arrogante. Jeg tror dog Cancellara har fortrudt et par gange at han ikke takkede ja til tilbudet fra BMC. Han havde haft et bedre klassikerhold, og større chance for at vinde holdtidskørslen. Han virker også som en slagen mand i øjeblikket.

At Kim Andersen så prøver at bilde os ind at de er meget tilfredse med begge brødre på podiet er vidst den største omgang BS siden touren startede. Både Andy, Frank, Kim og Brian har inden løbet udtalt at det eneste der galt var sejren. Bare én af brødrene vandt var de tilfredse, og de ville ikke være tilfredse hvis de fik dem begge på podiet. Den blev kun lige overgået af at Andersen og Nygaard udtalte at det jo var deres første år som hold og blah blah blah. Vi snakker om 6 ryttere der er taget DIREKTE fra Riis's tourhold sidste år, plus vigtige rådgivere.

Link to comment
Share on other sites

At Kim Andersen så prøver at bilde os ind at de er meget tilfredse med begge brødre på podiet er vidst den største omgang BS siden touren startede. Både Andy, Frank, Kim og Brian har inden løbet udtalt at det eneste der galt var sejren. Bare én af brødrene vandt var de tilfredse, og de ville ikke være tilfredse hvis de fik dem begge på podiet. Den blev kun lige overgået af at Andersen og Nygaard udtalte at det jo var deres første år som hold og blah blah blah. Vi snakker om 6 ryttere der er taget DIREKTE fra Riis's tourhold sidste år, plus vigtige rådgivere.

Word up nigga!

Vi sad hos LaMotta og morede os vældigt over Brian Nygaard og Kim Andersens retard udtalelser.

Link to comment
Share on other sites

12-13 grader kan vi mønstre i dag. Det er simpelthen for underligt i slutningen af juli. Nu må det snart være på tide at vejret bliver bedre. Håber på at det bliver bedre i den kommende uge - jeg kan godt overleve med overskyet vejr, bare ikke 12-13 grader og vind omkring 15 m/s!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share