Leaderboard

Så hvad sker der ellers? Jeg synes egentlig jeg har været inde i en god periode rent mentalt, men må også indrømme at de sidste par dage har været slemme. Vores ældste har en del udfordringer. Han er blevet opereret for polypper sidste år, og igen i år, og er ret angst for læger. Selv efter operationen snorker han stadig, dog ikke så slemt som før, og så har vi en mistanke om at han lidt af noget søvnapnø. Derudover har han også lige haft en periode med meget kraftig nightterror, noget han også havde da han var yngre, og som lillebror har, og som jeg også har haft. Hurra for det. Det seneste er så også at han er begyndt at kaste op ovre i skolen. Når han så kommer hjem, så er der ingenting at spore og han er i fint humør. Vi prøvede i går at sende ham afsted og havde en aftale med læreren om at de ikke sendte ham hjem med det samme, men lige prøvede at holde ham deroppe. Det gjorde de, men kl. 9 han havde så kastet op af flere omgange, og kom hjem. Lidt ondt i hovedet, og sulten, men ellers ingenting. Fint humør. Vi aftalte at han så kunne komme retur omkring frokost, og det gjorde vi så. Da han kom hjem kunne han så fortælle at han havde kastet op igen, og havde siddet lidt for sig selv efterfølgende. Det fylder ret meget hos mig, fordi han er den af vores unger der minder absolut mest om mig. Han er ret kvik, lærer ting hurtigt, og suger indtryk til sig. Meget som jeg selv gjorde og stadig gør. Da jeg gik i 4-5 klasse havde jeg en dag hvor min mave gik i baglås. Jeg endte med at gå på toilettet 2 gange, før læreren sagde at jeg ikke behøvede spørge længere, jeg kunne bare selv styre hvis jeg havde behov for at gå. Efterfølgende fik jeg ondt i maven hver gang jeg var i klassen, og endte med at tage hjem. Når jeg var hjemme var der ingenting. Det har egentlig fulgt mig lige siden, og jeg har en masse "minder" der sidder i mig, og som kan trigges i forskellige situationer. Jeg har været super ked af at jeg har "givet" ham det, fordi jeg bare kan se mig selv om igen, og hvor meget jeg selv har kæmpet med det, og til stadighed kæmper med det. Har haft mange tanker om hvad vi skal gøre. Mine første tanker gik på at få ham til en hypnoterapeut, netop fordi at udviske det minde. Hans lærer ringede lige til mig mens jeg var ved at skrive det her, og fortalte at han havde kastet op to gange her til morgen efter min kone var gået. De har haft snakket stille og roligt med ham i går og i dag, for også at finde ud af hvad der sker, og han er i virkeligheden bare pisse bange for alting. Overordnet set tror jeg det kan koges ned til at han er bange for at være unormal og at han ikke kan "fikses". Tandlæge fylder meget, operation/læger fylder meget, og han havde sagt at han kastede op når der ikke var nogen omkring ham der elskede ham. Hun foreslog selv at han kom til en børnepsykolog, og det læner jeg mig efterhånden også over i, selvom jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også. Pyha. Jeg er bare helt tyndslidt rent emotionelt. Hele bileventyret er også faldet på plads efter lidt tovtrækkeri. Vi havde oprindeligt fået en dato som var d. 9. men det blev lige rykket en uge. Så vi burde modtage den d. 16. april i stedet for. Ikke et eneste problem med leasing, som vi gled igennem uden et eneste spørgsmål. Så nu er ventetiden efterhånden ovre, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne have to biler i indkørslen igen. Det giver bare noget ekstra fleksibilitet. Planen er at den skal wrappes, så den kommer til at skille sig bare en anelse ud. Og så en sidste ting. Det er som om kiloene rasler af mig for tiden. Det hænger med garanti sammen med min stress-tilstand der tager toppen af den værste appetit, men jeg har også fået et langt bedre forhold til slik som klart er min svage side. Jeg har nærmest ikke rørt slik i flere uger, og det giver pote. Da jeg hoppede på vægten i morgen stod der 83,3 kg. Så efterhånden små 5 kg der er høvlet af. Jeg har også haft en tanke om hvorvidt det egentlig er årstiden der hjælper med at slippe det også. Jeg synes egentlig jeg har kørt perioder henover vinteren hvor jeg også har holdt mig fra slik, men hvor jeg bare ikke har kunnet smide kg alligevel. Nu hvor det er blevet lyst, så er det som om det går meget bedre. Gad vide om kroppen holder på det når det er mørkt og koldt?

Tillykke med den næste ;)

Har lige prøvekørt konceptet med en kort og koncentreret cykeltur midt på dagen, og det kan godt fungere som alternativ til løb. Min udfordring er, at det passer bedst med træning i frokostpausen, for efter fyraften skal der gås med hunden, og så går jeg generelt bare i aftenmodus. Men da jeg har kontor hjemme og selv bestemmer over min tid, kan jeg til gengæld rive en time til halvanden ud af dagsplanen midt på dagen. Det er jo perfekt til løb, men lige presset nok til cykling. I dag prøvede jeg dog at lægge tingene parat, hoppe i tøjet og nappe en hurtig 30 km-tur på Brutus, og det kan faktisk godt lade sig gøre uden at ødelægge hele dagsprogrammet. Og selv om det ikke er langt, så bidrager det lidt til cykelfornemmelsen alligevel. I morgen står den igen på en lille løbetur, men nu ved jeg, at jeg kan lave lidt vedligeholdelsescykling på en hverdag også, så det giver lidt ekstra variation og frihed. I weekenden satser jeg dog på en lidt længere cykeltur, så jeg kan komme op på distancen ned til fritidshuset. Herfra hvor jeg bor, er det jo en evig udfordring med at komme ind og ud af byen. Det tager en evighed med de mange stop ved lyskryds, men det er der jo ikke så farlig meget at gøre ved. Det nemmeste ville være bare at køre ned til rundstrækningen på Avedøre Holme, men den er sgu for trafikeret i hverdagen, til at jeg gider/tør ligge og køre rundt på den. PS: Ved nærmere eftertanke var det nok det fede ved at cykle en tur nede fra huset på landet. Jeg trillede lige de 50 meter ud af området, og så var jeg på landevejen. Det er jo også det, jeg kender fra mine cykelsportsdage. Der trillede jeg ud for enden af den vej, vi boede på, drejede til venstre, og så begyndte landevejen.

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024 Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 41,1 km 42,1 km/t i snit Avg. power 217 watt NP 297 watt! 1233 watt på toppen Men for lidt over de sidste 20 sekunder

07-04-2024 Løb 7,1 km 49m47s Underlig tur. der gik ca. 3 km. før jeg fik en følelse af at kunne løbe. Indtil da var alt bare tungt. 08-04-2024 Spinning 1h En std. time. 09-04-2024 Løb 7,1 km 49m12s Social løbetur i adstadigt tempo. Lidt sjovt at de sidste 3 ture er 7,1 km. Det har været 3 forskellige ruter. 10-04-2024 Styrke Opvarmning: Crosstrainer 10 min. Hyber ext. 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw. Squat: 1 x 5 x 50kg. 1 x 5 x 60kg. 5 x 5 x 70kg. Pull down i kabeltræk: 1 x 10 x 40 1 x 10 x 50 1 x 10 x 60 1 x 10 x 55 Bryst pres (pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg. 3 x 10 x 50kg. Skulder pres, db: 3 x 10 x 12kg. Triseps extension, db: 3 x (10+10) x 10kg. Planke: 1 min. Side planke med benløft: 1 x (10+10) x Bw. Stræk af It-bånd og balle. Jeg har opdaget noget underligt. Jeg er begyndt at glemme endelser, lave mærkelige ordstillinger m.m. når jeg skriver. Jeg ser det ikke i nuet, men når jeg læser det dagen efter, springer det i øjnene. Årsagen er nok, at jeg ikke skriver ret meget i min nuværende dagligdag. Det er sådan en lille æv ting, som jeg ikke ved, om jeg skal gøre noget ved, eller bare acceptere.