Gregers TF

Tak for diverse indspark. Man bliver altid lidt klogere :)
I mellemtiden har jeg fået købt de sidste stumper og samlet min Boreas-retro-aluracer færdig. Den skal da vist prøves på søndag ...

De plejer at mødes i krydset Mørkhøjvej/Hillerød-motorvejen (ved den gamle TV-Byen). Træningen plejer at blive skudt i gang ude ved Kollekolle.

Hej Gregers 
Kan kun slutte mig med dem som foreslår, at du skal prøve licens. 
Jeg er selv startet i år og har kørt 2 løb i D  ( Næstved og Ringsted),  hvor jeg som dig var usikker på,  om jeg kunne sidde med. 
Det er gået super fint og har ingen problemer med at sidde med,  selv om jeg er en relativ svag rytter. 
Men de træninger og watt tal du fyrer af,  har du overhovedet ingen problemer, og jeg vurderer, at du hurtigt ville køre point hjem. 
Mvh 
M 

Portion B indeholder flere kalorier i alt. Men ikke flere kalorier pr. gram - tvært i mod. Der er ikke mange kalorier i grønt (med ganske få undtagelser), så derfor vil kalorietætheden blive mindre.
Holder du så portionen på samme størrelse i stedet for at gøre den større, vil maden indeholde færre kalorier i alt og givetvis tillige mætte mere, da maven skal arbejde lidt med grønne.
Eks.
Blomkål 24 kcal/100g
Broccoli 35 kcal/100
Hakket okse 170-220kcal/100g
Kogt pasta: 141kcal/100g
Væsentligt færre kcal i det grønne

Nu Heino-cup ikke kan lade sig gøre i år har jeg overvejet en ekstra hang om jeg skulle prøve licens. Men det har jeg jo overvejet før, uden at turde hoppe ud i det. Det vil nok være årets eneste afvekslende indslag, så... Tror bare jeg bliver tromlet helt over..  Der er så heller ikke mange løb på Sjælland i år og det kræver jo at de ligger i mine friweekender, hvilket jeg må indrømme at jeg ikke har checket. De løb jeg har kørt på banen har btw været private arrangementer, så jeg har aldrig haft licens. Men jeg leger absolut med tanken :-)
Og ja - træningen er lidt for tit spild af tid. Desværre har jeg jo dårlig erfaring med Hvidovres licenshold, så lille generte mig skal samle mod til at skulle ud i ny klub hvis jeg skal have hård træning. Det var jo i øvrigt også sjældent jeg fik det med Hvidovres licenshold pga den måde der blev delt op i hold og "opgiver"-kulturen i Hvidovre. Nu har jeg også øffet over dem ved flere lejligheder, så der kommer jeg vist aldrig til at køre igen (omend jeg altid har mødt opbakning). 
Men leger jo også med tanken om at prøve FBL.

Læser man kun om andres overskudstræninger får man følelsen af at man selv laver noget skidt og mister lige så stille og roligt motivationen. Læsning om når det (også) går skidt er - måske lidt ondt - pisse vigtigt. I hvert fald for mig. 

Ikke usansynligt. Bare jævnt trist, da der mangler alle tankerne bagved.

Det kan være fint at læse km, tid og watt osv. men hvis "kampen" om tiden med ungerne og pres på arbejde kommer med ind over sammen med tankerne om mål og træning, er det tifold mere inspirerende læsning. Også mere end det optimale som proffer og semiproffer laver, for det kan man sjældent selv bruge til en hujende f.s.

Men når ikke engang MOLs brugere fører log, så...... æv!

Læser man kun om andres overskudstræninger får man følelsen af at man selv laver noget skidt og mister lige så stille og roligt motivationen. Læsning om når det (også) går skidt er - måske lidt ondt - pisse vigtigt. I hvert fald for mig. 

Bodybuilding:
Årets mest begivenhedsrige træning i Fitness World. Det var ren flashback til de gode dage i Atlas Motion. Der var TosseKlaus tribute med incline-decline presses. Hvilket skal forståes som en incline bænkpres, hvor man løfter røven så meget fra sædet at øvelsen bliver til et decline pres. Så var der det helt almindelig intelligente samtaler i omklædningen, hvor en ungersvend påstod at samtlige mænd i Danmark havde været ved en prostitueret - tyv tror hver mand stjæler.
Der var også en gymbro med et kæmpe tripod med påmonteret DSLR-kamera, der skulle filme sine emty bar bb curls. I samme sekvens kom en dame, for at høre hvor lang tid vi havde tilbage i hvert vores rack. Jeg var kun lige gået i gang med opvarmningen aka. ses om en time. Gymbro med kamera stod jo så lige og blokerede et squatrack med sine flotte curls. Damen brokkede sig så over at alle maskiner var optaget. Men man skal altså ikke brokke sig over at alt udstyr er optaget når man selv vil optage både smithmaskine og et squatrack til sine supersæt.
Min egen træning var noget off i det. Jeg havde ikke squattet sine lørdag og det gik lige i strækrefleksen.
Bænkpres:
3 @ 140 kg  
6 x 6 @ 120 kg 
Squat:
4 x 6 @ 135 kg  
Leg curls:
3 x 10 @ 47 something.
Leg presses:
3 x 10 @ 160 kg  
RDL:
3 x 6 @ 100 kg  
Og læg til sidst.
 

Som at være der selv ...
 

Sådan! Tillykke med det :-)

Ha, haaaa, jo, det skal sgu godt være noget senilitet, der har sat ind   

Tror du ikke det har noget med din alder at gøre Henrik?? 

Løbsberetning Amager CRs indledningsløb
1. plads, 75 km, 340 NP
Amager Cykel Ring skød sæsonen igang lettere forsinket datomæssigt med et internt cykelløb for alle klubbens medlemmer + det løse. Det blev et rigtig fedt cykelløb, hvor titlen skulle forsvares fra sidste år - og det blev den også!
Der skulle køres i alt ca. 75 km på en helt flad rundstrækning á 6,3 km. Selvom vejrudsigten havde lovet regn, var det ikke kommet til Avedøre Holme endnu, da startskuddet lød. Det blæste ligeledes heller ikke særlig meget, og der var derfor ikke lagt op til nogen sidevindskørsel.
Selvom det er et internt cykelløb, var det et rimelig flot felt, der stod klar på startlinjen. Feltet bestod af ca. 30 mand fordelt på et par A-ryttere, der tidligere har været Amagerryttere (Nicolai Petersen, Giant Scatto U23, og Magnus Bak Klaris, SEG Racing), B-, C-, D-, junior- og U17-ryttere. Altså et rimelig stærkt felt og mange tog det som mere end 'bare' træning, da de mødte op med højprofilshjul og hele pivtøjet. Der var dermed lagt i ovnen til et rigtig hårdt løb, og jeg vidste, at det ville blive endnu sværere end sidste år at nappe sejren. Men ruten passede mig godt (helt flad rute), fornemmelsen var god, og jeg ville køre røven ud af bukserne for at vinde - også over A-rytterne. 
Allerede fra starten af løbet bliver der givet fuld gas. Nicolai Christensen (der fik en 4. plads i søndags og snart er på vej i A-klassen) og jeg hugger lige efter startskuddet, og da jeg efter et par minutter kigger mig over skulderen, ser jeg allerede, at feltet er strukket helt ud. Og rykkene fortsætter. Der er også nogle af juniorerne, der rykker. Halvvejs på første omgang får en junior og jeg 30 meter til feltet, men efter lidt et par føringer sammen med junioren, kommer der et ryk i feltet, der gør, vi bliver hentet. 
På starten af anden omgang (efter 8-9 minutters kørsel) angriber Nicolai Christensen (B), Kristian Hessel (junior), Christian Damgaard (junior) og jeg. Vi får et lille hul på de 20-30 meter. Pludselig vil Damgaard ikke længere tage føringer, og der opstår lidt kaos blandt de to juniorer, da Kristian Hessel bliver fanget bag ham og skal lukke hullet. Nicolai og jeg kører dog ufortrødent videre på fulde gardiner. Kristian kommer op igen, men Damgaard bliver sat. Dermed bliver der dannet en lille trio bestående af Nicolai, Kristian og jeg. Vi kører alt, hvad vi kan i føringerne, hvilket rimelig hurtigt (i løbet af en omgangs tid i udbrud) resulterer i et hul på ca. 25-30 sekunder ned til feltet. 
Fordelen ved at ligge i udbrud er, at man kan skrue helt op for gashåndtaget - især når man kun er tre, og alle tager føringer. I et felt vil der sjældent være tre, der beslutter sig for at køre all out for at hente os med resten af feltet på hjul. Det betyder, at når vi i udbruddet tager føringer med 400 watt, skal dem bag ved os køre over 400 watt for at hente ind på os. Alt afhængig af situationen vil der typisk efter et udbrud er blevet dannet blive hugget fra feltet i hug af 30-40 sekunders varighed, og hvis man ikke har fået hullet fra feltet, slipper man trådet, mens dem i udbruddet fortsætter med at holde trådet. Og det var den situation, der opstod i søndags, hvor jeg ærgrede mig så grusomt over ikke være kommet med i det rigtige hug og bare kunne køre fuld gas hele tiden uden at slæbe hele feltet med. 
Men nu sad jeg her. I det rigtige hug med to andre. Og nu var det bare om at køre fuld skrue. I løbet af de første 15 min. kører jeg med en NP (normaliseret gns. watt) på 368 watt og dermed tæt på alt, hvad jeg kan. I et så lille udbrud mærker man hurtigt hinandens niveau, og jeg føler faktisk, at jeg er den dårligst kørende, mens særligt Nicolai Christensen tager nogle vilde føringer. 
Vi er længe i tvivl om, hvor lang tids forspring vi har. Faktisk synes jeg, at jeg efter den første time kan se feltet 100 meter bag os, men det er svært af vide, da vi bliver ved med at overhale B- og C-feltet, og det kan være, at jeg forveksler dem. Vi har dog kørt 44,5 km/t i snit den første time, og det undrer mig derfor lidt. Jeg spørger derfor Nicolai, hvordan det ser ud, og vi bliver enige om, at det ser godt ud, og at vi bare skal fortsætte på fuld skrald. I trioen aftaler vi, at vi holder os sammen til sidste omgang, og vi arbejder da også rigtig godt sammen.
Jeg kan ikke rigtig regne Nicolai ud, da han virker som den stærkeste af os, men undervejs siger: "Drenge, I behøves ikke være bange for mig, jeg har allerede kørt 50 km, inden vi startede". Jeg ved ikke, om det er fordi hans træthed er ved at spille ind, og han dermed lige vil udtrykke, at han ikke sætter forventningerne for højt, eller om han prøver at lave skuespil og vil overraske os.
Da der er to omgange tilbage får vi endelig en tid. 1 minut og 20 sekunder til to forfølgere (Jeppe, junior, og Magnus Bak Klaris, SEG Racing, skulle det vise sig) samt over 2 minutter til feltet. Vi er dermed næsten sikre på at holde hjem, medmindre vi går helt i stå, men samarbejdet fungerer rigtig fint. 

Nicolai siger til Kristian: "Vi skal bare holde den hjem"
Foto: Casper Wichmann
Indtil sidste halve omgang bliver vi ved med at tage føringer. Så stopper Nicolai med at tage føring, og jeg tager også min sidste føring, og farten daler. Med 1 1/2 km tilbage angriber Nicolai på fuld drøn, men den havde vi næsten set komme og i et ryk, hvor jeg peaker på over 1.400 watt, får jeg hurtigt fat i hans hjul, og han stopper hurtigt. Men i rykket kunne jeg mærke kramperne begynde at nærme sig i underlårene. Dog prøver jeg at ignorere det.
Derefter kigger vi lidt på hinanden uden nogen gider føre, og så bliver der hugget igen, men med 700 meter til målstregen er vi igen samlet. Der er dermed lagt op til en spurt mellem os tre, hvilket jeg også helst ville have. Efter et så hårdt udbrud er det dog svært at vide, hvordan ens ben reagerer, og hvordan de andre er kørende.
Vi kører næsten side om side med kun 30 km/t og er klar til et ægte spurtopgør. Nicolai åbner den, og jeg er straks klar. Hans antrit er dog ikke særlig voldsomt, og jeg beslutter mig hurtigt for at køre alt, hvad jeg kan forbi ham med ca. 300 meter til målstregen og får hurtigt overtaget. Med 100 meter til målstregen ser jeg, at jeg har fået et par cykellængders hul, og jeg kan dermed slippe trådet og tage armene i vejret. En spurt på ca 20 sekunder med over 1.000 watt i gennemsnit med peak på næsten 1.300 watt. 

Hænderne i vejret
Foto: Jesper Skovbølle
Dermed forsvarede jeg sejren fra sidste år. Og det er da altid dejligt at kunne stå øverst på skamlen. Det var et fedt løb, hvor der blev kørt rigtig stærkt lige fra km 0, hvilket var som jeg gerne ville have. Det belønnede sig da også i sidste ende. Der blev kørt med ca. 43,6 km/t i snit og gns. watt på 318/NP 340:
 

 
Men nu er fokus også på at kunne gøre noget af det samme i cykelløbene i B-klassen, hvilket trods alt er det vigtigste. Jeg har fået fri lørdag, så jeg skal både køre lørdag i Slagelse og søndag i Ringsted. Der er dog en virkelig hård bakke i Slagelse, endda lidt for hård til mig. Især fordi jeg har taget på efter jeg er kommet hjem fra Malaga, og vægten nu igen siger 80 kg. Men jeg vil prøve at få røven med op over og så igen være i offensiven - både lørdag og søndag. 

Det er en Focus Izalco fra -15 med maskinmekanisk Ultegra. Og så de Shimano C50´ere jeg kom til at købe i vinters. Styret sidder ad helvede til og så har jeg givetvis forbrudt mig på flere af reglerne for cykelfotos (som jeg ikke har sat mig ind i).

Jeg burde hedde vægelsind til mellemnavn. Jeg var oppe i morges for at spise morgenmad inden turen med Hvidovre. Eftersom jeg igen-igen havde sovet elendigt, lagde jeg mig i sengen og håbede en halv time mere - så heldig var jeg dog ikke. Da jeg stod op og kom på aipatten, kunne jeg se på DMIs radarkort, at der var en front med regn med kurs ind over mit område. Den havde jeg ikke set komme, da byvejr hele tiden har lovet 100% tørvejr. Eftersom der ikke er sat tid af i min efteruddannelsen til sygdom, vil jeg helst ikke blive våd når det er koldt men... vinterlågen kunne nok gå an, hvis jeg lå foran og trak når det vi skulle gennem fronten. Men sadeltasken var væk - og er stadig ikke fundet. Havde jeg virkelig ønsket at køre, havde jeg nok væltet dækjern og slanger i en frostpose i trøjelommen men... Klokken 9 er sgu tidligt for mig at være fysisk aktiv.
Jeg gik i seng og ville styrketræne i stedet for når jeg havde sovet.
Igen kunne jeg ikke sove og pludselig fik jeg alligevel lyst til at køre. Uden skoovertræk. Uden vinterjakke. I korte handsker. Og der kom aldrig en dråbe regn. Endda ville jeg så også slippe for bagerstoppet. Bagerstop kan være fint fra tid til anden (langt hjem og fæl modvind) men som fast rutine er det en byld i måsen.

Det blev til min sædvanlige standarttur ud over Amager. Snart kunne jeg konstatere at cyklen altså stadig er for kort og grebene skal nedad. Efter en times tid begynder lænden at øffe. Ellers dog komfortmæssigt et kvantespring fremad. Om det er manglen på integreret sadelpind og/eller brede fælge og 25mm dæk? Men yderst behagelig henover småhuller i asfalten. På vej hjem var jeg lige ude på Holmen for at køre en spurt. Det var til gengæld skidt med lort på. Trods jeg slet ikke var ude på møtrikken, støder kæden på forskifteren når jeg er oppe over ca. 1000-1100 watt. Med 115-116 rpm ved 60 i timen burde jeg endda have haft et højere gear inde og så var det stødt endnu mere på. Det håber jeg godt nok kan justeres væk for det er ikke til at holde ud at høre på.
Men ellers fedt med stille hjul der ikke runger som de gamle Mavic CC´er. Jojo, jeg købte dem pga lyden men blev jo også træt af den.

Herefter omkring mor og også lillerbror der igen er kommet hjem fra kæresteferie. Og igen med en kæmpe røvfuld slikkerage. Denne gang fyld mørk chokolade. Frygter vejning i morgen.

Jeg ville amputere et ben, hvis jeg var dig.

Løbsberetning Næstved BC
17. plads, 114 km, 324 NP
Så kom den endelig! Sæsondebut i B-klassen. Og det blev både en lidt skuffende og god oplevelse.
Løbet bestod af 114 km lettere kuperet terræn uden den helt store afgørende vind. Det mest udfordrende var derfor hverken bakkerne eller vinden, men nok nærmere en del kryptiske sving med ret meget løs grus/løse småsten - især i de farlige sving. Jeg forstår ærlig talt ikke, man ikke lige har brugt en halv time på at feje det værste væk på de 3-4 mest grumme sving. Jeg hørte om mange, der styrtede i svingene på grund af grus inklusiv i B-klassen, som man som arrangør kunne have undgået. 
Der er over 40 mand til start i B-klassen, hvilket vil sige, at det er et ret stort felt. Som jeg allerede skrev om igår, bliver der rykket rimelig konstant. Ja, faktisk stort set under hele cykelløbet. Det minder mig faktisk lidt om at køre i D-klassen. Hver gang der er en der rykker, kigger alle de forreste på hinanden. Så er der en til der rykker. Og der blev kigget.. Og så er der en til der rykker, og en til, og en til og SÅ beslutter alle sig for at køre efter, og sådan fortsatte denne kontrakørsel konstant. 
Jeg prøver naturligvis også at køre med nogle gange og holde mig i fronten. Men det er lidt et lotteri, og jeg er faktisk overrasket over, at der var nogle der kommer af sted, da jeg ville tro med den kørsel, at feltet ville komme samlet hjem. Efter en halv times kørsel får 4 mand et hul. I en halv times tid kan vi længe se dem cirka 20-25 sekunder foran os. Men rykkene i feltet begynder at blive mere og mere halvhjertede og dør så småt ud. De fire øger og forsvinder så småt ud af vores synsrækkevidde. 
Det er ikke kun de andres ryk, der dør ud. Ligeså gør mine. Og med god grund. Den første time har jeg kørt med NP (normaliseret gns. watt) på 352 w. Intensity factoren, der viser, hvor intenst man har kørt i forholdet watt kontra tid, ligger på 0,98, det vil sige, jeg har kørt næsten alt, hvad jeg kan den første time. Og de vilde ryk den første time kan da efterhånden også mærkes, så jeg bliver nødt til at puste lidt ud i midten af feltet. Og sådan tror jeg også, der er mange andre, der tænker. Dampen går lidt af maskinen og kort efter får vi at vide, at der nu er 2 minutter op til de fire udbrydere, og håbet svinder derfor også. 
Med lidt over en omgang tilbage prøver jeg selv at rykke. Et snigangreb, hvor jeg går i front uden at accelererer helt vildt, hvor jeg får lov til at komme af sted. Derefter kører jeg fuld gas. Efter et minuts tid alene, har jeg får et lille forspring alene. Jeg ser, at en Ballerup-mand forsøger at komme op, så jeg holder lidt igen. Da han kommer op kører vi alt, hvad vi kan (over 450 watt i føringerne). Men efter et par minutter sammen kommer feltet op til os.
Jeg fatter ikke, hvad folk laver. Hvorfor stikker folk ikke selv, i stedet for at ødelægge et cykelløb ved at lægge og lukke huller til sekundære placeringer? Og sådan var det de samme, der blev ved og ved. En Sydkysten-mand lå for eksempel adskillige gange og lukkede huller, og da hullet var lukket, slog han ud. Hvorfor angriber han dog ikke selv i stedet for? 
Og sjovt nok blev selvsamme blandt de allersidste på resultatlisten. Så hvad fik han ud af dagens cykelløb? Ja, ikke andet end at ødelægge cykelløbet for alle, der prøver at angribe uden dog alligevel at kunne holde det samlet. 
Nå, kort efter Ballerup-manden og jeg er blevet hentet stikker tre mand til. Og her har dem, der har lukket huller igennem hele cykelløbet nok været ved at være lidt småtrætte, for de tre mand får et hul og holder hjem efter de fire forreste. Lidt uheldigt at jeg ikke kom med i det hug, da jeg lige havde ligget i fronten og brugt kræfter, men sådan er cykelløb.
Det bliver dermed kun de sekundære 1-pointsplaceringer, der skal kæmpes om i feltet. Da der er et sving 200 meter før målstregen, bliver det en lidt kaotisk afslutning, hvor jeg kun får mast mig ind på en samlet 17. plads. 
Men selvom det 'kun' blev til en 17. plads, synes jeg alligevel, at cykelløbet personligt gik godt. Forstået på den måde, at jeg synes, jeg havde den tilstrækkelige fart i benene, og ikke gik alt for død til sidst i cykelløbet. Jeg har aldrig nogensinde haft en så høj NP (så høje watt) før til et cykelløb. Sidste år fik jeg en 4. plads til første cykelløb på sæsonen, hvor jeg 'kun' kørte 295 NP. Så selvom det "kun" blev til en 17. plads, har jeg kørt næsten 30 watt mere til årets første cykelløb i år end sidste år. Der er dermed også noget, der tyder på, at konkurrencen er blevet lidt skarpere i B-feltet samt at jeg måske ikke lige har haft heldet med mig i dag.
Billedet er venligst udlånt af Tommy Kjærulff, hvor jeg er den forreste orange rytter, hvor vi er en større gruppe, der har forsøgt at rykke. 
På tirsdag er der indledningsløb i klubben. En pandekageflad rute ude på Avedøre Holme på omkring 85 km, som jeg vandt sidste år. Jeg håber på at kunne gentage successen, hvilket jeg vil gøre alt for - men det må vi se på tirsdag. 

Når der er noget at skrive om må det gere være langt. Og ja - det skal nok blive godt med de watt du hiver hjem.

Sommeren ER ved at nærme sig. En times tid før fællestræning løb en kedelig haglbyge henover Hvidvre - alligevel var vejene faktisk tørre da jeg rullede ud med Hvidovre, motion.
55km. To intervaller henover diget, et hvert vej, i rulleskift og et der var lidt kortere med 30sek føring ude på Amager. Jeg nåede desværre kun én føring. Der blev råbt "en ned", så ikke den helt vilde intensitet. De har nok ligget i sweet spot, alle tre. Meget langsomt i transportstykkerne. Selv til min smag.
Dagens overraskelse var helt indiskutabelt Jane, der hele vinteren helt konsekvent har kørt den i absolut dårligste af intervalgrupperne. Hver evig eneste gang. Og så ligger hun og er ved at smadre rulleskiftet og tog nogle heftige føringer i det andet interval. Det var der bare ingen der havde set komme, nu hun har holdt så lav profil.
Det sjove et så, at det kom jeg også til og så bliver det råbt op. Men når det er en kvinde der er ved at save mændene i stykker, så kæmper de som svin for ikke at råbe op. 
 

Jeg mener at have hørt Dan John nævne i en podcast at mere end 2 minutter er spild af tid. Men prøv RKC-planken og så er du helt ude over den problematik.

Korte shorts er the shit!

Hæ ja. Selv i mine øjne er de lige til den korte side.

Fremragende beslutning du har truffet!
Angående tempoet; hvad skal du nå?
Hvis du kæmper en kamp for at komme ned i vægt, så er der stor sandsynlighed for at falde tilbage i vante rammer når målet er nået og kampen stopper. Indgangsvinklen bør da være at ændre et par vaner således du ikke kæmper, men bare lever livet. 2-3 kilo om ugen er naturligvis imponerende, men et halvt kilo om ugen over to år får dig tæt på 100 kg hvilket i min bog vil være en KÆMPE sejr... og formentlig noget lettere at holde på den lange bane.
Angående kalorierne, så er det i grove træk således at når du indtager mindre end du bruger, så taber du dig. Beregneren kommer dog kun med et estimat og ikke den endegyldige sandhed. Men hvis du dagligt ligger 2000 kcal under dit behov, så taber du dig omkring 2 kg om ugen.
Kroppen er dog ikke indrettet således at de 2 kg kommer i præcis syv bidder 286 gram om dagen således du på daglig basis kan følge dit vægttab. Samtidig er det ikke sikkert at du rent faktisk ligger 2000 kcal under dit behov hver dag.
Men i stedet for at kigge så meget på kalorierne, så hold i stedet fast i de gode toner du har slået an. Spis når du er sulten (der er ingen grund til at spise morgenmad med mindre du er sulten). Spis mange grøntsager og spis mindre slik. Der er ingen grund til at undlade at spise kartofler og pasta hvis det er noget der smager dig, men hold fast i grøntsagerne.
... og før en ikke-nærmere bestemt Daniel byder ind, så spis rigeligt med (magert) kød! :-)
Det går måske ikke så hurtigt, men hvis du gør det ender det med at du smider kiloene helt uden at tænke over det.

Og også et vellykket forsøg :-)

He, he ...