Gregers TF

Cykling i dag: 61,73 km.
Ikke den mest energiske tur, da jeg er en smule forkølet, men det var stadig godt at komme ud i den friske luft!
Regnbue på dagens cykeltur:

Jo, Assos knæene går et pænt stykke op af lårene i modsætning til f.eks. Giordanas. Assos knæene er de bedste af dem jeg har haft. De fungerer bare.
Der er altid plads til at lave en masse gøgl undervejs til vores træninger, men som oftest kommer de steder hvor der er en skiltespurt eller lignende. Alle der kan kører med, og dem som ikke kan kører ikke med

200 er også sådan et dejlig rundt tal. Det kan selv en cykelrytter huske

Tænkte på dig, da jeg så denne Ford på Bryggen:

Tag det som et kompliment
Hvad er det med dig og din vægt? Du vejer dig nærmest hver dag...

Hej i kloge mennesker :)
Jeg har nogle spørgsmål, som jeg tumler lidt med,
1. Jeg vil gerne begyndt at tælle kcal. Ikke for at tabe mig, men bare for at holde styr på hvor mange kcal jeg får og hvor mange g fedt, proteiner og kulhydrater jeg indtager. Kan i anbefale nogle gode gratis online kalorietællere? Hvilke synes i er bedst?
2. Når man tæller kcal, så skal man jo veje sin mad. Jeg er godt med på at det er bedst at veje fx pasta før kogning, men hvad med æg? og kartofler? Lidt det samme med rugbrød. Skal det vejes inden eller efter ristning? Skal kød vejes før eller efter stegning?
3. Hvor præcise er i med vejningen af jeres mad? Er det alt der bliver vejet nøjagtigt af ved hvert måltid, eller er det ca. mål?
4. Man siger en alm dansker har brug for 1 - 1,5 g protein omdagen pr kg kropsvægt. Er der også en måde man kan finde ud af hvor mange g kulhydrater og fedt man har brug for pm dagen?
5. Har i nogle råd til hvad man gør når man er ude og ikke kan veje maden? Tager man det så bare på gefühl?
6. har i nogle råd så man ikke bliver totalt fanatisk omkring vejningen af maden?
Håber i kan hjælpe mig og på forhånd tak :)

Dagen startede gigatræls, da Netto nedunder kørte med palleløfteren HELT sænket så den raslede og vækkede mig (sover med alt åbent her i sommervarmen )
Og måtte vente ret længe på ledige vaskemaskiner.
Ellers var det tommeltotten opad.
Som det første bemærkede jeg, at jeg jeg skulle provokere en del, hvis jeg skulle hvæse fra luftveje. På vægten var jeg under 88kg - dog sov jeg så længe at der skulle korrigeres til:
Vægt 88,7 ->88,0. Fedt% 13,3 -> 12,9. Kcal 3410. Søvn 7½ time.
ALT på min to-do-liste er hakket af, undt. noget defekt arbejdstøj som ikke kunne sendes til rep, da DSBs uniformslager lige har startet sommerferie (fandt jeg ud af da jeg stod foran døren).
Tjuhej det gik og så til fællestræning i cykelklubben. Ingen rigtigt langsomme. Heller ingen licensfolk men dog to supermotionister hvoraf den ene efter sigende har en del 1stepladser i motionsløb på CV´et.
Interval 1: Rulleskift i blid AT - vi havde træneren på holdet og han går meget ind for at det allerførste interval IKKE skal køres med håndtaget i bund.
Interval 2: Mens vi kører i fred og ingen fare, bliver der råbt: Efter svinget er det cykelløb til byskiltet. Det funkede slet ikke og kunne bare sidde og se de andre køre ud i horisonten.
Det skumlede jeg en del over og da vi samtidigt kørte pisse langsomt, havde jeg mest lyst til at skride hjem. Meeen.
Interval 3: Jagttstart - de langsommeste først. Dér skete der et eller andet. At jeg hvæser og piber ER et faktum. At jeg scorer lavt i det ene tal til pusteprøve, ligeså. Samme, at jeg ikke mere får pulsen op i samme tempo som for 5 uger siden. Men nu jeg hele tiden havde en cykel at jagte, kom jeg alligevel ud over kanten og fik vist kørt som jeg ville have kørt før. I hvert fald fik jeg givet min parløbsmakker baghjul som "i gamle dage" og også kørt fra en som jeg aldrig nogensinde har kørt fra før. På noget som svarer til et Vo2max-interval.
Interval 4: Samme koncept bare en kort tur med mål på ADA-bakken. Fik smidt alle hæmninger - kørte grimt som jeg aldrig har gjort før og endte HELT i hegnet, ellers rettere så tog jeg den ind over græsset og fik sat PR i astmaanfald, men det kunne sq også have været sket sidste år.
Interval 5: Samme rute som interval 3 - startede igen næstsidst og kom ind som nummer 2.
Interval 6: Københavnerskiltespurten. Lå fordelagtigt i anden række, da der blev angrebet. Måtte lade 3 køre forbi før jeg kunne trække ud, lade mig suge op og så bare fyre den max af. Til en forandring fandt jeg det rigtige gear og har vist ikke før kørt en stående spurt i den længde før uden at få gele i stængerne.
SÅ blev jeg tilsagt at møde op til licenstræning i morgen
Det er også OK. Som jeg kørte i dag, burde det på ingen måde give problemer. Måske lige bortset fra, at jeg solgte mig selv meget dyrt et par gange og det kan jeg helt sikkert også mærke i morgen.
75km : http://connect.garmin.com/activity/355106964
Enten så er min lungebøvl krafigt på retur.
Eller også så har jeg fundet det magiske kosttilskud. Ah, noget af skylden skal det nok have, for det kriblede og kløede i kroppen i intervallerne, så en eller anden virkning har det helt sikkert, det dersens beta-alanin. At jeg kører mit livs spurt lige den dag jeg har drysset det i drikkedunkene er næppe helt tilfældigt.
Så skal jeg også bare have fat i noget rødbedesaft og bagepulver; så er den ved at være der, hehe.....
Men sikke en befrielse at køre som jeg plejer at kunne. Det er ikke helt til at sætte ord på, faktisk.

Hvis jeg lige tænker mig om så vidste jeg det egentlig godt, så tak for den reminder.

Det er ikke sjovt, når det er så nemt

PP, først kunne jeg ikke forstå hvorfor du har så mange tænkepauser i videoen. Er det fordi du dagdrømmer lidt om KongKent?

LØRDAG
Vægt 89,3 -> 88,4. Fedt% 13,5 -> 13,3. Kcal 2800. Søvn 7½ time.
Planen var en længere cykeltur inden arbejde men eftersom det blæste ret hidsigt, fandt jeg en masse overspringslingshandlinger og kom først ud lidt sent i forhold til at jeg skulle på arbejde. Ville køre Amager rundt men det kunne jeg ikke nå, så måtte vende og tage samme vej retur.
48km (som faktisk var wældi hyggelige, trods vinden). Alligevel nåede jeg at blive sur.

På vejen hjem gik ruten ind på "Tonseren" som er en rundstrækning på Amager, hvor der er sort af både racer- og tricykler. 100-150 meter før jeg nåede den, kom der en rytter ud fra højre og ind på ruten. Jeg lettede gassen, så vi ikke ville komme nær hinanden. Han kiggede sig tilbage, slingerede helt vildt mens han suttede i sin flaske og kiggede mere tilbage. Jeg holdt mig 25-30 meter bag ham og langt om længe begyndte han at træde. Pulsen lagde sig hurtigt på 75-76% hvilket var ok, hvis jeg altså ikke var lidt presset med at komme hjem og på arbejde. Efter lidt tid, lagde jeg et par pinde på og kørte udenom.
Da jeg senere vendte mig om for at se efter biler inden jeg skulle overhale en "civilcyklist", så jeg at ham gutten var gået på hjul. Solen var mod mig, så kunne ikke se skygge og pga. modvinden som larmede i hjelmen havde jeg ikke hørt ham. FOR HELVEDE - tænk nu hvis jeg havde bremset for f. eks. et egern fordi jeg troede at jeg bare var mig selv, så kunne vi begge være styrtet og kommet til skade.
Da vi havde rundet et par hjørner, overhalede han så selvfølgelig også. Fint nok, så havde jeg fred og lod mig falde 25-30 meter bagud. FOR HELVEDE igen, for han kunne jo ikke holde farten og begyndte at se sig tilbage og farten faldt og faldt. Jeg holdt mig bare de 30 meter bag ham for var jeg kørt forbi, var han bare begyndt at hjulsnave igen og den leg gad jeg sq ikke. Snart kom også krydset, så han kunne fortsætte til højre ad Tonseren og jeg kunne dreje til venstre og køre ud mod Fælleden. Desværre skulle han også til venstre men heldigvis deler vejen sig i to - begge ender ved Kalvebodbroen og jeg valgte den vej han ikke tog
Næsten over Fælleden får jeg jeg langsomt spolet en ny rytter ind men har ikke tid til at tage mig af det. Jojo - han klæber sig selvfølgelig også på hjul
Heldigvis er det første stykke af rampen op til broen helt hærget af tværgående rødder, så 15-20 i timen er rigeligt. Derfra kunne antrittes uden det virkede alt for "æv-bæv-jeg-kører-bare-hurtigere-end-du-gør"-agtig og så var jeg heldigvis alene.
Fair nok hvis folk vil være sociale på deres solo-cykelture
Men så kør da op på siden og sig hej og hyggesnak. Så kan vi altid aftale af deles om føringerne, tage en skiltepurt eller hvad vi nu finder på. Men det der luskefis med at snige sig på hjul, så vi risikerer at brække arme og kraveben og smadre cyklerne: LAD VÆR`!!!!
SØNDAG
Vægt 88,4 -> 88,7. Fedt% 13,3 -> 13,3. Kcal 3810. Søvn 9 timer
Nattespisning: Vågnede 1:30 og spiste et stykke rugbrød med en dåse makrel + 80gram havregryn med rosiner og mælk.
Jeg skal på arbejde om lidt. Vejret skriger ellers efter at man skulle tage sig en hyggecykeltur.

Squat og dødløft på hver sin dag.

Quick'n'dirty
En hurtig tur efter gammel recept blev det til i eftermiddag: Op til Bregnerød ruten med intervaller. Når man tænker på, at det 1) stod ned i nogle ordentlige tordenbyger, at jeg 2) af samme grund tog den tonstunge vinterracer (som har skærme på) samt at jeg 3) er i latterlig ringe cykelform, så synes jeg egentlig, jeg har fortjent en medalje for trods alt at frembringe tre fornuftige pulsblokke på dagens 3 x 10 minutters intervaller

Det siger jeg heller ikke at der ikke er. Jeg undlader at spekulere når undersøgelsen ikke underbygger det. Men det ville være nærliggende at antage en sådan sammenhæng, og samtidig forklare hvorfor så mange har svært ved at tabe sig.

Slet ingen øvelser til tændstikkerne?
Jeg ikke den rette til at kommentere programmer, men er sikker på at du får at vide at der ER for mange øvelser.
Ellers er det altid godt at variere reptallet, så kroppen ikke bliver "doven". Af samme årsag er der også mange der anbefaler, at men ryster posen med øvelser med nogle måneders mellemrum.

Sidder du i kørestol?

Noget nyt på cykelfronten?
Næh, ikke rigtigt. Schrøderen bliver brugt i det viste trim, og gør det godt som den røde fartdjævel, den nu en gang er. Jeg sidder helt usædvanlig godt på den, hvad der bare beviser, at det frem for alt er størrelsen, der gør det (om jeg så må sige). Den passer mig simpelthen perfekt og er cykelæstetisk langemand til alle de TT-cykler, der var ude på Strandvejen i dag. Der var godt mange, men de træner vel til triatlon-arrangementet i august.
De TT-cykler er virkelig bare cykelverdenens teknokrater. De regerer i landet, hvor det drejer sig om VO2, watt og sekunder. Når jeg tænker på, hvor tit jeg skifter stilling på cyklen, så står det for mig som det rene helvede at skulle sidde i den samme stilling konstant og bare pløje derudaf i et malende tempo, kilometer efter kilometer. Jeg husker enkeltstart som et lille krydderi på den samlede cykelmenu hen over sæsonen. Men så heller ikke mere ...
Men hov jo, der er alligevel lidt nyt, for det er lykkedes mig at finde et par labre Detto Pietro lædercykelsko til gammeldags klamper, så jeg kan komme ud og køre "rigtigt" på den sølvfarvede Alan. Jeg fandt dem til en særdeles rimelig pris på eBay, så nu skal Silver Surfer snart få lov til at vise, hvad den duer til. ALT på den er forkromet, så gutterne på TT-cyklerne skal godt nok have mørke Oakleys på for ikke at blive fuldstændig blændet, når jeg suser forbi dem

Jaaaaah. Det bliver nemlig svært hyggeligt med afrodrama in ze log :4flex:

I dag skulle det gode vejr udnyttes til en tur på cyklen.
Jeg prøvede lidt i starten at presse på men det fungerede ikke og valgte at pyt´te det, og køre længere og så holde pulsen moderat og så nyde turen som en hyggelig tur.
Jeg fik dog en større kortslutning og fik lyst at køre til Skævinge Kirkegård og hilse på mormor og morfar - mormor døde jo af KOL og på en eller anden måde, føltes det rigtigt. Det at køre langt, har bare aldrig været min spidskompetence og den sved også.

Jeg var på den forkerte side af Roskilde Fjord og allerede inden jeg nåede Frederikssund, begyndte jeg at gå sukkerkold - ikke akut men gassen gik af. Udover at føltes ubehageligt, så viste det sig at det ikke var noget voldsomt tilbageskridt, for skulle jo alligevel holde pulsen i ro.
Træstammen på Shell-tanken i Hillerød, var nu ikke så tosset at køre på

Lidt sjove stats:
Inden jeg forlod lejligheden, vejede jeg 91,1kg.
På turen drak jeg 7 dunke á 750ml, spiste 2 små bananer, 2 castusstænger og en træstamme.
Hjemme brugte jeg en god times tid på at drikke 1,8 liter vand, spise ½l yoghurt, 150g kylling, 250g gyros, 300g salat og vejer 90,7kg.
Der bliver alligevel suget lidt på sådan 152km - det er i øvrigt det længste jeg nogenside har kørt.
http://connect.garmin.com/activity/345451098
Jeg må hellere drikke en liter vand mere, inden jeg kaster mig over jordbærrene
De næste to dage står den på arbejde - jeg tager cyklen den ene af dagene, sikkert i morgen for at få liv i skinkerne igen. De var i forvejen ømme af at squatte og det er ikke ligefrem blevet bedre

Nu gider jeg ikke se tilbage mere; nu gælder det om at komme videre

Hvis den ikke kan flyve, så bliver den bare ædt levende af en eller anden skodfugl.
Mange af de duer som ikke kan finde ud af at flyve udenom togene, bliver invalideret i sammenstødet men ikke slået ihjel. Man kan ind i mellem se dem ligge og baske i sporet mens 2-3 andre fugle hakker i den. Så hellere af med knoppen og få det overstået

Hvis den ikke kan flyve, så bliver den bare ædt levende af en eller anden skodfugl.
Mange af de duer som ikke kan finde ud af at flyve udenom togene, bliver invalideret i sammenstødet men ikke slået ihjel. Man kan ind i mellem se dem ligge og baske i sporet mens 2-3 andre fugle hakker i den. Så hellere af med knoppen og få det overstået

Absolut, men han burde bare få en eller anden tidsstraf for at minde om hvid udgave af Urkel på cykel

Jeg har ALDRIG set nogen køre så grimt på en cykel som Chris Froome :bike: :freaked:

Kære Log
Siden sidst…
Der er gået lang tid siden min sidste update. Og der er sket en hel del i den tid. Jeg har fået færdiggjort og afleveret mit speciale, det er blevet bedømt og jeg fik et tital. Det er fint nok. De af jer som kender mig, ved nok godt at jeg er en perfektionist (Ja, det siger andre i hvert fald, selv synes jeg jo bare det er at ”gøre tingene ordentligt”) som kan drive mig selv ud i hvad som helst, og derfor er et tital ”fint nok” og ikke awsome. Jeg er dog sikker på det var velfortjent. Jeg gjorde mit bedste men havde det rigtig svært med processen. Så jeg er glad. Hvis jeg skulle skrive et speciale igen, så skulle jeg nok få det tolvtal! Nu ved jeg jo hvordan man gør. Det er altså ikke en hating på andre som har fået ti, eller derunder. Det er fra mit eget udgangspunkt (Lidt ligesom at afhængig af ens personlige max så er det forskelligt hvilke resultater man er tilfredse med til træning og stævner)
Min proces blev rigtig svær, måske især på grund af min perfektionisme, og præstationsangst. Jeg havde lange perioder hvor jeg overspringshandlede i 5 gear. (Fuck jeg blev sej i Skyrim/God of War osv.!), og ingen steder kom med specialet . Jeg havde også rigtig svært ved at definere og afgrænse mit projekt, og det er nok ikke nogen overdrivelse at sige at jeg skrev stort set alle 80 sider over de sidste to måneder (Og havde kasseret omkring det dobbelte inden da).
Nå men det er heldigvis overstået nu, og jeg er blevet meget klogere og awsome siden da. Undervejs har jeg lært en masse tricks til hvordan man arbejder op mod deadlines og undgår at overspringshandle, osv. Det var nok det mest lærerige ved hele processen (Måske jeg kan skrive et indlæg om dette senere).
Nå, men igennem forløbet har jeg selvfølgelig også hygget mig med de sædvanlige speciale-skavanker, hold i nakken, føleforstyrrelser ned i armene osv. Min ene skulder driller igen og mit knæ og balle er lidt status Q.
I løbet af specialet er det også lykkes mig, alt i alt at tage 10 kilo på. Yes, really… Flovheden og nederlagsfølelsen har næsten ingen ende taget. Men I sidste ende har jeg matte erkende at jeg bare endnu ikke var god nok til at håndtere et så stort pres som jeg gjorde mit speciale til. Og det er okay. Jeg må bare blive bedre ikke? Og jeg er blevet bedre. Når jeg hører andre menneskers beskrivelser af deres speciale proces så var stressen kulmineret omkring afleveringen, med alt fra stressudslet til søvnløshed. Min kulminerede et par måneder før, og så begyndte jeg at få styr på tingene. Så det var sejt nok.
Fremadrettet
Siden da har kosten været fin og vægten har bevæget sig en smule ned, uden de store radikale indgreb. Jeg er dog klar til at give det en skalle og komme af med den ekstra vægt. Så jeg er gået i gang med at tælle kcal igen. Jeg træner kun stabilitetstræning/rehabilitering, og går en del ture. Det andet må komme når kroppen er mere på toppen. Jeg vil undervejs holde en kcal/træning/skades dagbog. Dette har jeg valgt at gøre da en af mine største demotivationsfaktorer var at jeg følte mine skader blev værre når jeg lå i underskud. Så nu vil jeg holde bedre øje med det, på en konstruktiv måde, så man ikke bliver snydt af tilfælde eller lign. Og kan vurdere det mere objektivt.
Nogle gange tænker perfektionisten i mig at jeg burde holde en detaljeret dagbog, hvor jeg loggede alt fra tid på min hormoncyklus, til mit humør, kcal indtag, makronutrienter, træningstyper, søvn (hey søvn er en meget god ide faktisk…), stikprøvemålinger af skader over dagen osv… Men det er nok bare mest afmagten over at føle at det ikke virker som om der er et mønster. At jeg ikke kan forstå hvorfor det ikke bliver bedre, eller hvorfor det bliver værre. Måske kan jeg bare ikke se skoven for træer og lidt sort på hvidt ville hjælpe?
Jeg har dog besluttet at holde det simpelt. Så er chancen for at det ikke bliver for omstændigt, og at man kan holde det i gang, noget større. Jeg logger derfor bare logge kcal/smerter/træning/søvn. Så kan jeg jo tilføje relevante notitser.
Min plan i forhold til vægttabet er forholdsvis drastisk. Jeg satser på at smide mellem et halvt og et kilo om ugen. Inspireret en kollega som selv er i gang med at tabe sig, så har jeg også valgt at lave det i en ti-ugers plan. Min plan er i udgangspunktet at smide 10 kilo til fredag d. 20. september. Dog med mulighed for justering, halvvejs igennem forløbet (også i forhold til skaderne). Jeg synes det er godt at starte ambitiøst ud, så tror jeg at man kommer længere i sidste ende, lige meget om man når målet eller ej.
Der er også sket en masse andre ting, men dem kan jeg fortælle om en anden gang...
God sommer!

Godt at have dig tilbage på MOL. Du bringer god stemning, aktivitet og hyggelige/anderledes betragtninger med dig. Held og lykke med vægttabsprojektet.

Bare en lille advarsel, i tilfælde af at du stadig pønser på at køre med HCM.
Pga. svagt sommerfremmøde, skulle det med at samle et hold 1. Alle har derfor kørt samlet i en enkelt gruppe. I betragtning af at dine soloture jo i forvejen er hurtigere end hold 1s, så ender det langt under dit niveau, hvis ikke der dukker ekstra hold ettere op.