Gregers TF

Man kan også gå ned med udstyret ...
Alle kender vel udtrykket, at man ikke må gå ned på udstyret. Men man kan også gå ned med det. Det oplevede jeg i hvert fald til MINI City Løb torsdag, hvor to løbere foran mig - uforvarende - var ved at tackle hinanden. Den ene kom bag fra i flokken og ville møve sig igennem. Den anden hørte hverken den førstes skridt eller tale. Og så var de ved at blive viklet ind i hinandens ben. Pointen er: De løb begge med musik i ørerne. Og det fatter jeg altså stadig ikke, at man gør, når man deltager i et arrangement, hvor hvert felt er på over 1000 løbere, og hvor man skal rundt om virkelig snævre snævre sving og passager.
Senere i samme løb, skulle jeg inden om en anden løber nede ved Christians Brygge. Vi er en halvstor gruppe, og han blokerer lige det inderste spor. Jeg siger: "Jeg kommer lige indenom", men han har også musik i ørerne og hører intet. Grrrrr ....
På lange, kedelige ture, kan jeg da godt forstå, at man gerne vil høre noget radio eller musik. Men altså helt ærligt, det hører altså ikke hjemme i sådan et cityløb, hvor der bliver løbet hurtigt og tæt. Hrmph ...!
Så var det mere muntert i går, hvor jeg joggede omkring Mosen. Ved Pilsvinget løb jeg ovre på siden med fortovet og hører pludselig et højt: "Yeeeeaaahh, yeah, yeah ..." bag mig ovre fra siden af vejen, hvor stien går. Så er det en pige, der er ude at løbe og åbenbart bliver så begejstret over musikken i ørerne, at hun virkelig skråler med af sine lungers fulde kraft (hvad der var en del). Det var så højt, at jeg ikke kunne lade være med at kigge efter, hvad i alverden der sker. Da det går op for hende, at hun ikke kun har sunget med inde i hovedet, løber hun videre med røde ører. Det var ret sjovt.
Selv er jeg gået linen helt ud og løber heller ikke med hverken pulsur, gps eller stopur mere. Jeg vil nok støve stopuret af en gang imellem, når jeg skal løbe mere hidsige intervaller alene. Men ellers er det en vane, der er kommet for at blive. Til MINI City Løbet gav det mig fuld fokus til at lytte rigtig godt efter i kroppen. Og den taler i virkeligheden med ret store bogstaver. Løber du all-out lige nu? Kan du stramme tempoet lidt mere? Skal du bakke lidt ud og lige tage en slapper? Stopur, puls og gps er i virkeligheden en distraktion, for man begynder at rette sig efter udstyret i stedet for kroppen.
Jeg ramte jo tempoet lige på kornet, og da vi løb 5 km ruten to gange, fik jeg en mellemtid ved 5 km og fik derfor en indikation på, om jeg var på rette kurs. Man slipper også for at kigge på uret hele tiden og lave lange regnestykker på, hvad sluttiden mon bliver etc. I stedet er man i nuet og har dialogen med kroppen i stedet for et stykke mekanik.
Kald mig bare en gammel hippie, men jeg tror sgu', jeg har fat i den lange ende

Tirsdag d. 30. april 2013
Dagen for operationen.
Nu har jeg i 3 år haft problemer i hoften, startende ved Copenhagen Challenge i 2010.
Det endte op med en operation tirsdag.
Kom i narkose kl 07.15 og de holdt mig i narkose over 5 timer, da de fandt alt muligt ragelse der var galt inde i hoften.
Da de åbnede viste det sig at ledlæben var helt løs og svuppede rundt.
Den blev fikseret med nogle kroge og sat på plads igen.
Derefter var der "godartet svulst" på lårbensknoglen. Med andre ord dannedes der mere knogle, så lårbensknoglen var blevet for tyk og ikke havde plads nok - hvilket gav mig mine symptomer på inflammation konstant.
Så blev 3 års arvævsdannelse omkring leddet fjernet, og nogle cyster oppe i hofteleddet fjernet.
Det hele tog som sagt 5 timer, og da jeg vågnede var jeg helt totalt groggy.
Kom hjem om aftenen, og har ligget på sofaen siden da, bevæbnet med morfin i lange baner.
Jeg var så lettet over at de fandt så meget der var galt da de åbnede til hofte, at jeg bare stortudede da kirurgen fortalt mig om det bagefter.
3 års fortvivlelse over ikke at vide hvad der var galt, ikke at kunne få en diagnose stillet.. så meget at visse folk mente det måske var psykosomatisk... det værste label man kan få på sig.
Jeg var så lettet at jeg i det øjeblik var verdens lykkeligste mand. Så jeg tudede og tudede så det var helt pinligt.. men det var bare lettelse...
Ingen tegn på slidgigt i leddet, så hoften skulle være som ny når jeg engang får genoptrænet.
3 uger med krykker, 4-6 måneders genoptræning og så skulle jeg være klar.
Det er så dejligt!! så fedt!!!

Go ahead, London ...
Af en eller anden grund har jeg fået det her chillout nummer på hjernen fra morgenstunden. Men det er da også et fantastisk nummer til sådan en solskinsmorgen, hvor livet ikke er så værst endda. Og så kan det være en hyldest til Bayern og Dortmund, der har banket spanierne og skal møde hinanden i, ja, London, nemlig på Wembley til finalen den 25. maj. Bayern med en samlet målscore på 0-7 mod Barcelona. Det er noget, selv en halvlunken fodboldinteresseret som undertegnede lægger mærke til.

Greve CC løbet

Da jeg vågnede søndag morgen var det ikke ligefrem med overskud i kroppen. Generelt virkede jeg lidt groggy, og gik bare lidt rundt i min helt egen verden. Rent mentalt betød det også at jeg vidste at jeg enten ville have en total off-day eller en af den slags dage hvor alting bare spiller. Det var faktisk først da jeg hoppede op på cyklen og kørte over mod start/mål at jeg følte mig frisk. Her fik jeg mødt et par fra Ordrup som jeg fik snakket med, samt en ABC rytter der var interesseret i at købe mine hjul. Ved indskrivningen kunne vi se at vi ville være 35 minutter forsinkede, så der var masser af tid til at gå rundt og snakke med de andre, samt køre en god lang opvarmning.

Jeg kørte over til hvor vi sidste år kørte Greves løb, og kørte et par omgange der med lidt sprint indover. Herfra var det bare tilbage til start/mål og køre lidt frem og tilbage inden starten. Feltet var noget større i går end det ellers har været, og da jeg først kørte frem til start med 1 minut tilbage, betød det at jeg startede som en af de bagerste. Det betød at jeg den første omgang brugte MANGE kræfter på at komme op foran. En ting er at køre sig op igennem et felt - det kræver normalt at man bruger lidt ekstra kræfter, men at gøre det i starten af et løb er fuldstændig vanvittigt. Der var bare smæk på fra starten af, og mange steder med små sving, og steder med massiv vind. Især vinden blev en faktor i går, og de fleste havde undervurderet den ved starten.

På første omgang kom Jesper S væk sammen med en ABC mand, og det så egentlig ganske fint ud, men de blev så også halet ind igen. På anden omgang prøvede jeg et forsøg på at komme væk på en af de få bakker der var i løbet, men blev også hurtigt hentet igen. Vinden var som sagt brutal, og der var flere passager i løbet hvor feltet blev strakt helt ud når der blev givet gas i sidevinden. Der var heldigvis også et stykke med medvind hvor man virkelig fik farten op. På 2. omgang var der en Hvidovre mand der lagde sig i front, og jeg lå i hans hjul, og så begyndte han ellers bare at trække. Jeg forstod aldrig hvorfor, for han brugte virkelig mange kræfter på det, men det var imponerende at se hvor meget han kunne presse ud i pedalerne.

På 3. omgang gik det så for alvor igang. Jeg havde markeret mig oppe foran, men kom af mystiske årsager lidt tilbage i feltet, og så skete det. ABC lagde pres på, og så knak feltet i store stykker. Dem som ikke havde poweren kunne ikke lukke hullerne, og dem der sad for langt tilbage brugte mange kræfter på at forsøge på at komme op. Jeg blev desværre fanget på mellemhånd, og kunne se frontgruppen køre væk. Pisse irriterende! Heldigvis var vi 6 mand i en gruppe der valgte at arbejde sammen. Undervejs smed vi 2 af for at at komme op, men vi fik hentet feltet i det vi kørte ud på 4. omgang. Det var absolut IKKE nemt, og jeg tror de fleste af os var meget glade for at vi havde hentet dem netop der. Havde vi skulle have kørt en halv omgang til var vi eksploderet.

Halvvejs ude på 4. omgang kom der så et angreb fra en BBC rytter og en ABC rytter. De fik en jyde med, og jeg vidste på det tidspunkt at de ville holde hjem. Da vinden kom fra venstre lå jeg i højre side, og det betød at jeg ikke som sådan kunne komme ud og køre op til dem. Da jeg endelig havde muligheden for det var de for langt foran, og jeg havde slået mig selv ihjel i forsøget på at køre op grundet vinden. Mine ben var også ved at være godt smadrede, og der havde været en begyndende krampe i mine lår. ABC havde 2 mand i det decimerede felt og de lå bare og kontrollerede det hele. De kørte faktisk rigtig klogt på den måde. En anden ting jeg bemærkede var at de lavede en bred vifte så alle havde plads, hvilket jeg tror bevirker at folk ikke få lyst til at angribe på samme måde. Man bliver lidt lullet i søvn når tempoet er lavt, og de skærmer af for vinden.

På sidste omgang var det om at holde sig med fremme. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, og det var jeg egentlig rigtig glad for. Desværre kunne jeg have hugget hovedet af ham, da vi ramte side/modvinden. Han kom op på siden af mig, og gjorde klar til at køre ind foran mig. I det han gør det kører de foran, og så trækker han bare ud i stedet for at køre med. Det betød at jeg lige skulle lukke et hul på 10 meter i vinden. Det var jeg mildest talt ikke super glad for. Med 5 km tilbage af løbet fandt jeg mig selv sidde for langt fremme. Jeg tror jeg sad som rytter nummer 3 eller sådan noget, og det kunne jeg ikke bruge. Så da der så småt kom et par angreb, sørgede jeg for lige at lade et par andre gå forbi, og så komme i deres hjul. Det betød at jeg pludselig lå inde i feltet og blev skærmet helt af for vinden. Med den sidste km i sigte kom der et angreb, jeg fik hurtigt lukket det, og sad nu som i 2. position. Han valgte at fortsætte sit pres, hvilket passede mig rigtig godt. Forbi 500 meter skiltet, og så trak han sig mere over mig venstre side af vejen, så der faktisk kun lige var plads til mig. Med 350 meter tilbage valgte jeg at åbne op. Selve opløbet lå for anden af et blødt sving, men man kunne ikke helt se hvor langt der var for svinget endte. Jeg huggede til og kom væk. Benene føltes overraskende lette, men efter de første 150-200 meter begyndte syren at melde sig. Jeg forsøgte at holde presset så meget jeg nu engang kunne, men da vi nåede ind på de sidste 30 meter kunne jeg ane en rytter på hver side. Jeg nåede at tænke "Det her sker bare ikke igen" med henblik på sidste uges spurt hvor jeg nåede at blive passeret af 2 andre på de sidste metre. Jeg forsøgte at klemme det sidste ud, og kunne derfor køre over stregen som nummer 1 i feltet. Jeg måtte da også lige udbryde et brøl da jeg krydsede stregen for den længste spurt jeg nok nogenlunde har kørt.

Herfra var der sådan set bare opsamling, snakke med de andre, grine lidt, og så over og modtage de famøse 75,- og 4 point en 4. plads giver.

I alt en ganske fin søndag. Jeg nærmer mig podiet, og jeg håber at jeg snart kan træde op på det. Det ville i hvert fald være en glæde at kunne tage det sidste skridt. Sammenlagt har jeg indkørt 6 point i år, og havde 7 point med fra sidste år. Så en total på 13 point, så der mangler 11 for at rykke op i C. Hvis jeg bare kan blive ved med at køre point ind i alle løb skal det nok gå.

Data og alt det der får i senere.

Note to self: Giv dig selv en uges restitution oven på et halvmaraton. Men husk for guds skyld at tage en lile joggingtur hver dag. Det må være læren oven på uge 17, hvis jeg lige skal opsummere. Jeg skal tage den med ro, men holde de gamle ben i gang.
Husk det så!
EDIT: Det er så sjovt at klikke ind på BTs netavis her til morgen og se præcis det samme bekræftet af et hold forskere. De kunne jo bare have spurgt mig http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/det-bedste-middel-mod-oemme-muskler

Vandt feltets spurt.

Velkommen til min træningslogbog!

Vil opdatere den engang i mellem når jeg gider. Spørgsmål er velkomne.

Træningsmål for 2016:
Første år jeg kører mountain bike. Det prøver jeg at få gjort noget ved, og så løber jeg også.
Styrketræning bliver nok mest om vinteren.

Træningsmål for 2014:
Bare en fornuftig form i kondi og styrke og en varieret træning.

Træningsmål for 2013:
- Cykle 3000 km. i racercykelsæsonen. ER opnået per 27-09-2013 !

 

- Cykeltur i dag: 86 km.
- Kørselstid: 3 timer, 34 minutter
- Gennemsnitsfart: 24,18 km/t
- Rute: Aalborg > Ørsø > Grindsted > Aalborg

Og afrodrama

Jo får skam cyklet, ikke så meget som jeg gerne vil pga arbejde, familie og dårlige undskyldninger. :-) dæk er monteret 25mm hvilket gør en del for de 95 kg. Har heller ikke sluppet spinning helt, da det i hverdage er nemt/hurtigt.
Har arbejdet en del med min vægt, har som sagt været nede og snuse til 95 kg hvilket jeg er svært tilfreds med, knokler dog med det, og med udsigt til hjemmebagte hveder i morgen og de lurpakker i køleskabet, skal der knokles :-)
Loggen får lov at stå lidt stille, har ikke lige haft lysten ærligt. Men jeg læser stadig herinde i stor stil.

Hvis jeg stod i din situation så ville jeg helt sikkert kigge mig om efter noget andet. Det virker ærlig talt til at de ting som ledelsen siger ikke helt stemmer overens med den faktiske situation i firmaet og nu sidder du med udsigten til opgaver som du egentligt ikke gik med til. Det virker lidt lusket og jeg tænker lidt på hvad der egentligt mere skjuler sig i skabet.

Modbydeligt!
Det er dagens overskrift efter at 1 afd af Craft Enkeltstart Cup er overstået. Men spoler lige tiden et par timer tilbage!
Jacob som er klubkammerat og i øvrigt også kollega kom forbi mig kl 17.15, hvor vi så havde godt 45 min til at trille de små 10 km ud til Frejlev, hvor der var start/slut for dagens prolog.
Efter vi havde været ude og lige testkøre ruten i går, kunne vi straks mærke at den stærke vesten vind der var i dag, vil stå lige i smasken på os 70-80% af ruten. Lort
Vi kommer derud og bliver skrevet op, og straks efter bliver vi sendt afsted med 1 minuts mellemrum.
Jeg starter som nr 8 og faktisk lige efter Jacob, som starter som nr 7. Gameplanen var egentlig bare at gi max fra start til slut, men da vinden var så stærk, tænkte jeg at jeg hellere måtte spare et par kræfter til det lange lige stykke, hvor vinden vil slem.
Jeg træder i gang, og prøver at holde pulsen 10-15 slag fra max puls. Det lykkes også fint ind til jeg rammer 3,5 km, hvor vejen svinger 90 grader til højre og direkte ind i vinden, her går jeg fuldstændig i stå og må give alt for at bare holde den på 24 km/t i snit de næste 1,2 km, hvor der svinges 90 grader til højre og vinder går over i en side/modvind, nu går det mere eller mindre ligeud i ca 4 km. Jeg ved at når de 4 km er overstået står den på medvind og 2 km ind.
Så jeg giver den alt og rammer puls 180-182 (Max puls 188) det meste af vejen. Moralen får et lille knæk da jeg bliver overhalet af en der er startet 1 minut efter jeg, men det lykkes faktisk at holde ham som en hare for mig resten af vejen. Og da jeg kort efter får indhentet Jacob, er moralen i top igen
Der svinges nu 90 grader til højre og modvinden er nu blevet til en rigtig dejlig rygvind, så selvom lårbasserne er fuldstændig er syret til får jeg trådt cyklen i fart. Et sidste 90 grader sving og så går det op af i 500 m mod mål, hvor jeg bare træder alt hvad jeg kan, jeg hiver efter luften og kan mærke at synet begynder at sløre, så er virkelig ud i hvad jeg kan præster max lige nu.
MÅL 17 min og 29 sek!
Jeg er super tilfreds, selvom jeg blev overhalet af en klubkammerat. har kun lige rundet 800 km landevejskørsel for i år. Og efter 1 1/2 års tid med skader, hvor vægten er steget og kondien er faldet, er jeg overrasket over at jeg kunne presse så meget fart i cyklen med den vind.
Oversigt over prologen

Nu står den på to cykelfrie dage, da jeg skal arbejde.
/Christian

I får lige et billede af min Willy i Timetrail mode

Ja okay, ikke det bedste billede. Der gik lige instagram i den!

Så er jeg tilbage igen.
Det var en skøn tur, hvor vi fik set en masse fugle og råvildt. Tror, vi så over 100 stykker råvildt i de dage, vi var i Møgeltønder. Fasaner og harer var der også mange af, samt 1000-vis af bramgæs. Det er forståeligt, at bønderne gerne vil have gjort bramgæssene jagtbare igen, for sådan en flok kan snart vandalisere en mark.
Store flokke af regnspover gav mindelser om en tid, hvor denne glimrende spise-fugl stadig måtte jages.
En dag var det lige ved at blive kritisk, da blæsten var ved at tage en stor del af forteltene på campingpladsen. Vi lå heldigvis godt, i fiorhold til vinden, men det var stadig nødvendigt at bruge alt, hvad vi havde af pløkker og storm-barduner. Mindst 10 telte måtte, i al hast, bjærges, og lejrchefen måtte tage en Ferguson og en fladvogn til hjælp. En enkelt campingvogn fik baldret et vindue, da en teltstang hamrede hårdt mod vinduet.
Ellers gik tiden med at læse, nyde en lejlighedsvis drink, og naturligvis shoppe i prol-butikkerne i Aventoft og Süderlügum. Jeg fik en flaske Glengoyne og en Glenmorangie, samt diverse billigere mærker.
I går, efter hjemkomsten, gik turen så til jernhulen. Kan godt mærke. at mine pecs er lidt ømme i dag.
I dag skal jeg gerne have cyklet lidt. Må jo se at få brudt dødvandet.

Luk op betyder at man skal åbne op i hoften og presse knæene udad. Og ja, det er vigtigt at dykke hurtigt under squatten for, for det første at have en chance for at komme under parallel og for det andet for at kunne udnytte "elastikken" i knæbind og dragt.
Udfordringen er, at stoffet bremser bevægelsen, og at dragten forsøger at "krølle én sammen"...

Joh, det skal forstås sådan
Men nu er jeg jo før gået i spåner over cyklen, når jeg er blevet grebet af ambitioner, som kroppen ikke kan leve op til, så jeg er all in på ikke at falde ned i "hullet" igen, så derfor holder jeg lav profil. Især mentalt.
Og bortset fra det, så er det snyd og humbug at jeg kan vinde det løb. De sidste mange hundrede meter frem til målstregen falder vejen, så jeg har Sir Newton til at trække mine 91kg nedad og dermed fremad og det er jo ikke fair

Joh, det skal forstås sådan
Men nu er jeg jo før gået i spåner over cyklen, når jeg er blevet grebet af ambitioner, som kroppen ikke kan leve op til, så jeg er all in på ikke at falde ned i "hullet" igen, så derfor holder jeg lav profil. Især mentalt.
Og bortset fra det, så er det snyd og humbug at jeg kan vinde det løb. De sidste mange hundrede meter frem til målstregen falder vejen, så jeg har Sir Newton til at trække mine 91kg nedad og dermed fremad og det er jo ikke fair

Gele i stængerne

At du "kun" bliver nummer 10 i det du selv kalder et relativt stort felt, kan jeg af gode grunde ikke vurdere om er godt eller skidt. Det er dertil stadigvæk først på sæsonen og der er vel stadigvæk en del i D på gennemtræk, som ikke er rykket op endnu, formoder jeg.
Men..... Først skal jeg lige pointere, at det er fedt at der for en gangs skyld en nogen, der vil stå ved sine ambitioner - det er ikke så tit i DK.
Men jeg hæfter mig med en ting der har præget din log i lang tid. Det er længe siden, at glæden ved selve cyklingen har skinnet igennem. Masser af positive beskrivelser af udstyr, watt, gennemførte intervaller og vundne (eller tæt på) spurter.
Men jeg savner den gamle glæde ved at lave spas og ballade og ikke mindst bare at have været der.
Om ambitionerne skal sættes ned, ved jeg sgu ikke... det er fint nok at ville vinde. Men jeg tænker at du måske skal at arbejde med tanken om at det ikke altid går sådan. Var du strøget gennem D, havde du måske fået sagen for i C. Eller B eller A. Eller som pro... Kører man konkurrence, lander man til sidst, hvor man ikke kører med klatten.
Første år du kørte Sommercup og hev point i tide og utide, var du fyr og flamme. Året efter da du var rykket op og fik modstand, droppede du ud efter et par løb.
Jeg tænker at du måske for en tid, skulle køre både løb og træning, bare for at have det sjovt. Det er OK at gå efter sejren men det burde jo helst være sådan, at det ikke er dobbelt-lort at blive nummer 10. Eller 45. Det er sikkert ikke ikke lige til, hvis man har et stærkt vinderinstinkt, men.....
Btw, hvis du bøvler med at sove inden du "skal på", skal du ikke fylde dig med painkillers
Melatonin er da shit. Det er på recept herhjemme men hvis din læge ikke vil udskrive det, så kan det købes i håndkøb over nettet i UK og det er tilmed næsten gratis, omend leveringstiden er dræbende.
Hvis det ikke er for skummelt, er du velkommen til at teste nogle af mine. De har endnu ikke svigtet mig, når jeg har indset at jeg begynder at stresse over at falde i søvn.
Well, jeg er lidt søvnig, så håber ikke jeg har våset for meget.

Ringsted løbet

Med den værste skuffelse ude af kroppen, var jeg tidligt oppe igen i morges efter en god nats søvn. En hurtig morgenmad, pakke cyklen ned i bilen, og så ellers afsted mod Ringsted hvor dagens løb skulle køres. Ved starten fik jeg skrevet mig ind, og begyndte min opvarmning.

Ude på min opvarmningsrute mødte jeg Jesper fra holdet og fik en god snak med ham. Benene var egentlig ikke så mærkede efter lørdagens enkeltstart, og var betydeligt bedre end de var efter løbet i Slagelse. Selvom benene var fine var jeg noget forsigtig med min taktik. Jeg havde ingen anelse om hvorvidt de måske ville eksplodere ude på ruten et sted, men tog løbet som en føler, og planen var at ligge oppe blandt de forreste og se hvad der skete.

Da starten gik var det også med lyn og torden. Der blev virkelig trådt igennem og de første begyndte allerede at angribe på en nedkørsel i medvind. Det er sgu ikke altid det smarteste. Jeg fik placeret mig blandt de 10 første og kunne derfor følge slagets gang fra fronten af. Der var mange der hele tiden prøvede at komme væk, og specielt nummer 134 blev nærmest mandsopdækket. Det var ham der vandt løbet i Slagelse, så mange var opmærksomme på ikke at lade ham køre afsted. Specielt fordi han samtidig er fra Ringsted.

Ruten var relativt flad, med en enkelt ordentlig bakke ude i en skov, og ellers var det værste vinden og små markveje. Jeg brugte mange kræfter på hele tiden at holde mig oppe foran, og ligge rigtigt ift. vinden. Jeg fik også noteret mig at man ikke skal ligge bag ved en rytter der har forsøgt at komme væk, og er endt tilbage i feltet for at trække. For så snart kontrarykket kommer så dumper han hele vejen igennem feltet.

Ude på Roskildevej havde vi vinden i ryggen, og der blev virkelig kørt stærkt. Et højresving og ind på en lille markvej, som drejede så man kom over i en sidevind. Her kom jeg lidt i knibe, og måtte bide tænderne sammen for at holde trit med de forreste. Men det lykkedes, og vi kom alle samlet over stregen på første omgang.

1/3 ude på anden omgang kom der et angreb fra Jesper der fik rykket sig fri, og fik 4 andre med sig. Heriblandt nummer 134. Jeg tog så løjtnantrollen - kørte dem ind der angreb, og holdt mig hele tiden bag ved dem der lå og førte i feltet. Jeg kunne principielt godt have lagt mig i front og sat tempoet ned, men når der er andre der decideret kører for at hente dem, så synes jeg ikke det er god stil. I lang tid så det rigtig godt ud, specielt fordi der kun var 3-4 stykker i feltet der tog føringer, og de kunne ikke blive helt enige. På et tidspunkt var der en som ikke ville deltage i føringerne som angreb, for derefter at blive hentet igen. Det fik han et par knap så fine ord med på vejen for af de andre. Desværre blev de hentet et par km før målstregen, og så kom der igen et par angreb som blev halet ind.

På sidste omgang gik den lidt i stå i fronten af feltet, og da jeg var på vej op til fronten valgte jeg bare at køre lige forbi og se hvor jeg endte. Jeg fik dog ikke det hul jeg med lidt held kunne have fået. Men det var så heller ikke det jeg kørte for. Kort tid efter var der en svensk rytter der angreb. Han fik et fint hul, og 20 sekunder senere angreb en af hans holdkammerater så. Han fik ikke lige så stort et hul, jeg fik hurtigt lukket hullet til ham, og takkede ham lige for hjælpen med at hente hans holdkammerat. Kort tid efter kom Jesper op på siden af mig og spurgte hvordan jeg havde det. Det var ret nemt at sige, for jeg havde det egentlig ganske udmærket, og kunne godt se muligheden for et godt resultat.

Derfra holdt jeg mig mere eller mindre i hans hjul, og da vores formand kom op sagde han at de ville køre 3 mand for mig. Det var jo super lidt at få at vide! Desvære skete der det at der var 2 der kom afsted halvvejs ude på omgangen, igen nummer 134, og de fik et hul. Jesper og jeg forsøgte at køre dem op, men vi blev hurtigt hentet af feltet igen. Formanden prøvede at få de andre klubber til at deltage i føringerne, men det virkede som om folk var trætte. Jeg sad ret godt i feltet, og holdt mig hele tiden blandt de forreste, og gerne på hjul af en OCC rytter.

På Roskildevej lå Jesper i front. Der kom et angreb fra ABC, som jeg gik med i, men igen blev de hentet lidt for hurtigt. Kontrareaktionen kom på nedkørslen hvor ham der vandt enkeltstart i D i går kom BLÆSENDE forbi. Vi har nok selv kørt omkring de 50 hvis ikke hurtigere, og han kom bare med fart på. Han fik slået hullet, og så skulle han ellers bare holde tempo.

Da vi nærmede os opløbet, sad jeg stadig i Jespers hjul. Det var dog ved at gå galt da vi skulle rundt om en kirke, og der pludselig var en der trak lidt for langt til venstre, og var tæt på at sende Jesper ind i kantstenen. Han fik dog undgået, og jeg fik en rytter imellem. Hurtigt forbi igen, og op på Jespers hjul igen. Han satte et godt tempo, og vi kom ud på vejen før opløbet, som 1 og 2. Der kom et enkelt angreb som fik et hul, og jeg kom derefter først igennem det sidste sving.

Desværre var Jesper færdig, og der var stadig 4-500 meter til mål hvis ikke mere. Jeg valgte at blive i fronten, og da der kom et angreb fik jeg hurtigt fart på cyklen igen. Med 2-300 meter til mål nærmede vi os ham der stak lige inden opløbet, og jeg satte min spurt igang. I samme moment er der en bagfra der råber "Slå ud", og rytteren slår et slag til venstre - lige ind i min bane Forbi ham, og så ellers igang med at sprinte igen. Desværre mistede jeg lidt det momentum jeg ellers kunne have haft, og blev passeret af 2 andre ryttere med 20 meter til stregen. Men jeg blev alligevel nummer 3 i feltets spurt, og 6 sammenlagt og det må jeg sige at jeg er godt tilfreds med.

Jo, det kunne da have været fedt hvis vi var kommet samlet hjem, og der ikke var kørt en ind i min bane, men det var fedt at køre et løb og have lidt overskud undervejs. I alt en tur på små 85 km med 38,8 km/t i snit, 232 watt i gennemsnit. 6. pladsen betyder vidst også at sæsonens første point er kommet i hus. Hele 2 af slagsen! Men det er en start.

Til gengæld var det lidt ekstra fedt at se Simon køre i C klassen. Det var hans debut, og han snupper alligevel 2. pladsen i den gruppe han kommer hjem i. Desværre for ham var der bare et par grupper der kom hjem før dem. Men han havde været aktiv, og forsøgt lidt på egen hånd, og gennemfører under alle omstændigheder løbet! Det må man tage hatten af for, og håbe at han på den korte bane finder rytmen i C og begynder at køre point ind.

Sådan. Tillykke med point

At du "kun" bliver nummer 10 i det du selv kalder et relativt stort felt, kan jeg af gode grunde ikke vurdere om er godt eller skidt. Det er dertil stadigvæk først på sæsonen og der er vel stadigvæk en del i D på gennemtræk, som ikke er rykket op endnu, formoder jeg.
Men..... Først skal jeg lige pointere, at det er fedt at der for en gangs skyld en nogen, der vil stå ved sine ambitioner - det er ikke så tit i DK.
Men jeg hæfter mig med en ting der har præget din log i lang tid. Det er længe siden, at glæden ved selve cyklingen har skinnet igennem. Masser af positive beskrivelser af udstyr, watt, gennemførte intervaller og vundne (eller tæt på) spurter.
Men jeg savner den gamle glæde ved at lave spas og ballade og ikke mindst bare at have været der.
Om ambitionerne skal sættes ned, ved jeg sgu ikke... det er fint nok at ville vinde. Men jeg tænker at du måske skal at arbejde med tanken om at det ikke altid går sådan. Var du strøget gennem D, havde du måske fået sagen for i C. Eller B eller A. Eller som pro... Kører man konkurrence, lander man til sidst, hvor man ikke kører med klatten.
Første år du kørte Sommercup og hev point i tide og utide, var du fyr og flamme. Året efter da du var rykket op og fik modstand, droppede du ud efter et par løb.
Jeg tænker at du måske for en tid, skulle køre både løb og træning, bare for at have det sjovt. Det er OK at gå efter sejren men det burde jo helst være sådan, at det ikke er dobbelt-lort at blive nummer 10. Eller 45. Det er sikkert ikke ikke lige til, hvis man har et stærkt vinderinstinkt, men.....
Btw, hvis du bøvler med at sove inden du "skal på", skal du ikke fylde dig med painkillers
Melatonin er da shit. Det er på recept herhjemme men hvis din læge ikke vil udskrive det, så kan det købes i håndkøb over nettet i UK og det er tilmed næsten gratis, omend leveringstiden er dræbende.
Hvis det ikke er for skummelt, er du velkommen til at teste nogle af mine. De har endnu ikke svigtet mig, når jeg har indset at jeg begynder at stresse over at falde i søvn.
Well, jeg er lidt søvnig, så håber ikke jeg har våset for meget.

At du "kun" bliver nummer 10 i det du selv kalder et relativt stort felt, kan jeg af gode grunde ikke vurdere om er godt eller skidt. Det er dertil stadigvæk først på sæsonen og der er vel stadigvæk en del i D på gennemtræk, som ikke er rykket op endnu, formoder jeg.
Men..... Først skal jeg lige pointere, at det er fedt at der for en gangs skyld en nogen, der vil stå ved sine ambitioner - det er ikke så tit i DK.
Men jeg hæfter mig med en ting der har præget din log i lang tid. Det er længe siden, at glæden ved selve cyklingen har skinnet igennem. Masser af positive beskrivelser af udstyr, watt, gennemførte intervaller og vundne (eller tæt på) spurter.
Men jeg savner den gamle glæde ved at lave spas og ballade og ikke mindst bare at have været der.
Om ambitionerne skal sættes ned, ved jeg sgu ikke... det er fint nok at ville vinde. Men jeg tænker at du måske skal at arbejde med tanken om at det ikke altid går sådan. Var du strøget gennem D, havde du måske fået sagen for i C. Eller B eller A. Eller som pro... Kører man konkurrence, lander man til sidst, hvor man ikke kører med klatten.
Første år du kørte Sommercup og hev point i tide og utide, var du fyr og flamme. Året efter da du var rykket op og fik modstand, droppede du ud efter et par løb.
Jeg tænker at du måske for en tid, skulle køre både løb og træning, bare for at have det sjovt. Det er OK at gå efter sejren men det burde jo helst være sådan, at det ikke er dobbelt-lort at blive nummer 10. Eller 45. Det er sikkert ikke ikke lige til, hvis man har et stærkt vinderinstinkt, men.....
Btw, hvis du bøvler med at sove inden du "skal på", skal du ikke fylde dig med painkillers
Melatonin er da shit. Det er på recept herhjemme men hvis din læge ikke vil udskrive det, så kan det købes i håndkøb over nettet i UK og det er tilmed næsten gratis, omend leveringstiden er dræbende.
Hvis det ikke er for skummelt, er du velkommen til at teste nogle af mine. De har endnu ikke svigtet mig, når jeg har indset at jeg begynder at stresse over at falde i søvn.
Well, jeg er lidt søvnig, så håber ikke jeg har våset for meget.

Avs, for en lørdag :-)

Når nu du spørger så direkte......
Personligt synes jeg at det bliver lige lovlig kortfattet, når du blot poster et link til din blog. Hvorfor så være på MOL? Er det for at promovere bloggen eller?
Når det så er sagt, så følger jeg interesseret med i din træning. Jeg ville bare foretrække updates på MOL og ikke i form af et eksternt link, hvis du forstår;-)

Det er sgu godt kørt! Top placering eller ej, så viste du dig som et rigtigt mandfolk idag! KÆMPE thumbs up herfra:-)