Kermit

I går var det endnu engang blevet tid til at hoppe på rammen, og med sidste uges erfaringer havde jeg sørget for både at få en god mængde kulhydrat til frokost og så en koffeinpille da jeg skulle afsted. Planen var også at udvide min normale rute med en lille afstikker så jeg fik et par ekstra km i benene. Og benene var i den grad på plads. Meget lig sidste tirsdag så væltede det nærmest ud med power, og jeg følte at jeg bare kunne fortsætte uden problemer. Op til Farum, rundt på Bregnerød, igennem Høvelte, ud til Københavnsvej mod Hillerød, en lille afstikker mod Fredensborg inden turen gik tilbage ud mod Hørsholm Kongevej, Fredtofte, Stumpedyssevej og så samme vej retur. 
Efter de første 20 minutter lå mine gennemsnitswatt på omkring de 250, og det blev så bare målsætningen at holde dem derover. Heldigvis var der mere at skyde med, og i slutningen af turen kunne jeg åbne lidt mere op, så jeg endte med at komme hjem med 74,6 km i bogen, 35,9 km/t i snit på en solotur, små 2000 kcal brændt af, 265 watt i snit, og en NP på 275 watt. Samtidig satte jeg ny rekord for 2020 i 10 minutter power med 294 watt, nummer 2 all time 60 minutter power med 271 watt og ny all time rekord for 90 minutter med 269 watt. 
Turen blev kørt med mine Hed Belgium hjul som er et lavprofil hjul, men som ruller afsindigt godt. Får nok mine Enve hjul på snart igen, og så skal det blive sjovt at se om der er en forskel i hastighed. Det skulle der jo egentlig være, men jeg er sgu ikke helt sikker. 
Det foranleder også at jeg måske snart bør få testet min FTP igen, for på de 60 minutter hvor jeg kørte 271 watt i snit, holdt jeg faktisk 279 i NP, og jeg tror sgu ikke længere min FTP kun er 275 watt. 

Pr og vægttab på samme tid. Noget gør du rigtig. Hep herfra.

Der var i den grad hul til stængerne i går da jeg var ude og træne. Foruden en gang pasta til frokost, en cola i timerne inden træning, så tog jeg også lige en koffeinpille inden jeg kørte afsted for yderligere at booste energien, men også fordi koffein åbenbart har en positiv effekt på fedtforbrænding. 
Bare godt pres i pedalerne, og ved Hareskoven lå jeg og en pendler og skiftedes til at tage føringer. Han var typen der trådte alt for meget til på bakkerne, og alt for lidt på de flade stykker og nedkørsler, så han fik lov til at føre på bakkerne, så tog jeg mig af resten. Op til Bregnerød og her føltes det bare som om der var diamanter i stængerne, så jeg holdt egentlig bare et fornuftigt pres og så mine gennemsnitswatt stige stille og roligt. Jeg kørte en rute jeg har kørt meget her på det seneste, hvor jeg kører igennem Høvelte, op til Københavnsvej mod Hillerød, Overdrevsvejen, ud til Fredensborg Kongevej, ind omkring Auderød, tilbage til Stumpedyssevej, igennem Kettinge og så hjem nogenlunde samme vej som ud. 
Pludselig stod mine gennemsnitswatt på 232, og jeg blev enig med mig selv om at de bare skulle holdes over 230. Altså indtil jeg passerede 240 watt, så blev det målet, og da de to timer var gået stod der sørme 247 watt i snit. På turen hjem fra Farum kørte der en anden rytter, som konsekvent kørte over for rødt, hvilket jeg synes er super ulirens, specielt når der er så meget øvrigt trafik. På Fiskebækbakken kørte han endda hen til fodgængerfeltet og kørte så over for rødt der i stedet for. Jeg fik stille og roligt halet ham ind igen, efter at have stået og ventet på grønt, og så blæste jeg forbi. Jeg kunne se at han lige gjorde antrit til at skulle med, så jeg bankede lidt ekstra power i pedalerne, og så gav han op. Da turen var slut havde jeg kørt 69,7 km på lige over 2 timer med 34,5 km/t i snit. Det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort. Samtidig satte jeg nye årlige PR's i 60 minutter og 90 minutters gennemsnitwatt på 258 og 254.
Sådan som jeg kørte i går, har jeg ikke oplevet i rigtig lang tid. Jeg fik helt minder om dengang jeg var i rigtig god form, og man nærmest kunne krølle de andre sammen når man havde lyst til det. Om det var kombinationen af kulhydratholdig frokost og koffein, eller noget andet der spillede ind, aner jeg ikke, men håber jeg kan gøre det kunsten efter på en konsekvent måde. 

Der var i den grad hul til stængerne i går da jeg var ude og træne. Foruden en gang pasta til frokost, en cola i timerne inden træning, så tog jeg også lige en koffeinpille inden jeg kørte afsted for yderligere at booste energien, men også fordi koffein åbenbart har en positiv effekt på fedtforbrænding. 
Bare godt pres i pedalerne, og ved Hareskoven lå jeg og en pendler og skiftedes til at tage føringer. Han var typen der trådte alt for meget til på bakkerne, og alt for lidt på de flade stykker og nedkørsler, så han fik lov til at føre på bakkerne, så tog jeg mig af resten. Op til Bregnerød og her føltes det bare som om der var diamanter i stængerne, så jeg holdt egentlig bare et fornuftigt pres og så mine gennemsnitswatt stige stille og roligt. Jeg kørte en rute jeg har kørt meget her på det seneste, hvor jeg kører igennem Høvelte, op til Københavnsvej mod Hillerød, Overdrevsvejen, ud til Fredensborg Kongevej, ind omkring Auderød, tilbage til Stumpedyssevej, igennem Kettinge og så hjem nogenlunde samme vej som ud. 
Pludselig stod mine gennemsnitswatt på 232, og jeg blev enig med mig selv om at de bare skulle holdes over 230. Altså indtil jeg passerede 240 watt, så blev det målet, og da de to timer var gået stod der sørme 247 watt i snit. På turen hjem fra Farum kørte der en anden rytter, som konsekvent kørte over for rødt, hvilket jeg synes er super ulirens, specielt når der er så meget øvrigt trafik. På Fiskebækbakken kørte han endda hen til fodgængerfeltet og kørte så over for rødt der i stedet for. Jeg fik stille og roligt halet ham ind igen, efter at have stået og ventet på grønt, og så blæste jeg forbi. Jeg kunne se at han lige gjorde antrit til at skulle med, så jeg bankede lidt ekstra power i pedalerne, og så gav han op. Da turen var slut havde jeg kørt 69,7 km på lige over 2 timer med 34,5 km/t i snit. Det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort. Samtidig satte jeg nye årlige PR's i 60 minutter og 90 minutters gennemsnitwatt på 258 og 254.
Sådan som jeg kørte i går, har jeg ikke oplevet i rigtig lang tid. Jeg fik helt minder om dengang jeg var i rigtig god form, og man nærmest kunne krølle de andre sammen når man havde lyst til det. Om det var kombinationen af kulhydratholdig frokost og koffein, eller noget andet der spillede ind, aner jeg ikke, men håber jeg kan gøre det kunsten efter på en konsekvent måde. 

Lyder som virkelig friske ben 

Der var i den grad hul til stængerne i går da jeg var ude og træne. Foruden en gang pasta til frokost, en cola i timerne inden træning, så tog jeg også lige en koffeinpille inden jeg kørte afsted for yderligere at booste energien, men også fordi koffein åbenbart har en positiv effekt på fedtforbrænding. 
Bare godt pres i pedalerne, og ved Hareskoven lå jeg og en pendler og skiftedes til at tage føringer. Han var typen der trådte alt for meget til på bakkerne, og alt for lidt på de flade stykker og nedkørsler, så han fik lov til at føre på bakkerne, så tog jeg mig af resten. Op til Bregnerød og her føltes det bare som om der var diamanter i stængerne, så jeg holdt egentlig bare et fornuftigt pres og så mine gennemsnitswatt stige stille og roligt. Jeg kørte en rute jeg har kørt meget her på det seneste, hvor jeg kører igennem Høvelte, op til Københavnsvej mod Hillerød, Overdrevsvejen, ud til Fredensborg Kongevej, ind omkring Auderød, tilbage til Stumpedyssevej, igennem Kettinge og så hjem nogenlunde samme vej som ud. 
Pludselig stod mine gennemsnitswatt på 232, og jeg blev enig med mig selv om at de bare skulle holdes over 230. Altså indtil jeg passerede 240 watt, så blev det målet, og da de to timer var gået stod der sørme 247 watt i snit. På turen hjem fra Farum kørte der en anden rytter, som konsekvent kørte over for rødt, hvilket jeg synes er super ulirens, specielt når der er så meget øvrigt trafik. På Fiskebækbakken kørte han endda hen til fodgængerfeltet og kørte så over for rødt der i stedet for. Jeg fik stille og roligt halet ham ind igen, efter at have stået og ventet på grønt, og så blæste jeg forbi. Jeg kunne se at han lige gjorde antrit til at skulle med, så jeg bankede lidt ekstra power i pedalerne, og så gav han op. Da turen var slut havde jeg kørt 69,7 km på lige over 2 timer med 34,5 km/t i snit. Det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort. Samtidig satte jeg nye årlige PR's i 60 minutter og 90 minutters gennemsnitwatt på 258 og 254.
Sådan som jeg kørte i går, har jeg ikke oplevet i rigtig lang tid. Jeg fik helt minder om dengang jeg var i rigtig god form, og man nærmest kunne krølle de andre sammen når man havde lyst til det. Om det var kombinationen af kulhydratholdig frokost og koffein, eller noget andet der spillede ind, aner jeg ikke, men håber jeg kan gøre det kunsten efter på en konsekvent måde. 

Der var i den grad hul til stængerne i går da jeg var ude og træne. Foruden en gang pasta til frokost, en cola i timerne inden træning, så tog jeg også lige en koffeinpille inden jeg kørte afsted for yderligere at booste energien, men også fordi koffein åbenbart har en positiv effekt på fedtforbrænding. 
Bare godt pres i pedalerne, og ved Hareskoven lå jeg og en pendler og skiftedes til at tage føringer. Han var typen der trådte alt for meget til på bakkerne, og alt for lidt på de flade stykker og nedkørsler, så han fik lov til at føre på bakkerne, så tog jeg mig af resten. Op til Bregnerød og her føltes det bare som om der var diamanter i stængerne, så jeg holdt egentlig bare et fornuftigt pres og så mine gennemsnitswatt stige stille og roligt. Jeg kørte en rute jeg har kørt meget her på det seneste, hvor jeg kører igennem Høvelte, op til Københavnsvej mod Hillerød, Overdrevsvejen, ud til Fredensborg Kongevej, ind omkring Auderød, tilbage til Stumpedyssevej, igennem Kettinge og så hjem nogenlunde samme vej som ud. 
Pludselig stod mine gennemsnitswatt på 232, og jeg blev enig med mig selv om at de bare skulle holdes over 230. Altså indtil jeg passerede 240 watt, så blev det målet, og da de to timer var gået stod der sørme 247 watt i snit. På turen hjem fra Farum kørte der en anden rytter, som konsekvent kørte over for rødt, hvilket jeg synes er super ulirens, specielt når der er så meget øvrigt trafik. På Fiskebækbakken kørte han endda hen til fodgængerfeltet og kørte så over for rødt der i stedet for. Jeg fik stille og roligt halet ham ind igen, efter at have stået og ventet på grønt, og så blæste jeg forbi. Jeg kunne se at han lige gjorde antrit til at skulle med, så jeg bankede lidt ekstra power i pedalerne, og så gav han op. Da turen var slut havde jeg kørt 69,7 km på lige over 2 timer med 34,5 km/t i snit. Det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort. Samtidig satte jeg nye årlige PR's i 60 minutter og 90 minutters gennemsnitwatt på 258 og 254.
Sådan som jeg kørte i går, har jeg ikke oplevet i rigtig lang tid. Jeg fik helt minder om dengang jeg var i rigtig god form, og man nærmest kunne krølle de andre sammen når man havde lyst til det. Om det var kombinationen af kulhydratholdig frokost og koffein, eller noget andet der spillede ind, aner jeg ikke, men håber jeg kan gøre det kunsten efter på en konsekvent måde. 

Nå, men altså, efter en første tur i forgårs, hvor saddelpinden gled ned og en anden tur i går, hvor himlens sluser åbnede sig (bogstavelig talt!) allerede ved Risby, så lykkedes det mig i dag at få trillet en nogenlunde ordentlig tur på Boreas-banditten i noget, der mindede om tørvejr. Med den tykke ITM-saddelpind sad sadlen klippefast, og alt fungerede til UG med kryds og slange. Den kører superfint, og jeg har oven i alt det andet skudt karboing-cyklen af sted til en ny ejer via DBA, så nu gælder det Boreas-banditten og mig. Jeg ville egentlig bare trykteste, om der var et marked for en snart 6 år gammel Cannondale-racer med fælgbremser, og det var der. Så nu kører jeg i lyserødt ind i efteråret.
Det efterlader så en helt åben bane for, hvad der skal ske som det næste. Jeg skruer jo op for løb i september og oktober for at se, om det kan bære. Så der bliver der cyklet mindre. Måske bruger jeg vinteren til et nyt cykelprojekt til næste forårs- og sommersæson, og det kan blive alt muligt. Lurer lige nu på at bygge en Cannondale Cad3 Saeco racer a la Cippollini (der er et stel til salg i Tyskland), men det kunne også blive noget nyt og let, vi får se.

Det har været en varm dag på landevejen, men det blev da da til en solid morgentur på 108 km. Jeg kørte alene, fordi vi skulle til et arrangement i eftermiddag, og det viste sig at blive en kæmpe fordel. Dels kørte jeg faktisk og småfrøs den første halvanden time, fordi jeg kørte hjemmefra klokken 7. Dels havde mine normale medmotionister åbenbart stort frafald på dagens tur, fordi en efter en bukkede under for varmen, og så var der desuden styrt undervejs. Som om Remco Evenepoels horror-crash i går ikke var nok :/ Op ad formiddagen måtte jeg kapitulere på tanken uden for Hørsholm og købe friske forsyninger af kold drikkelse til dunken. Jeg har kun 1 x 75 cl med, og det er sgu ikke nok at komme hjem på, når asfalten sveder som i dag. Har godt nok også drukket meget hele eftermiddagen.
OBS! Det lyserøde lyn er færdigt. Den er bygget med alt fra reservedelskassen plus strategiske indkøb via DBA. Alle kabler og bremsekløer er dog nye, så der er styr på sikkerheden. Som det fremgår, er jeg gået efter den lettere spraglede stil. Glæder mig til en prøvetur en af dagene.

Det går stille og roligt fremad med Boreas'en. Solgte jo den sidste vintercykel i enkeltdele, så jeg har både saddel, saddelpind, styr og en Deda-frempind i herrestørrelse liggende fra den. Og i går kom der et sæt American Classic-hjul og et SRAM Force-krankssæt i hus. SRAM Red 10-speed-bremsegreb har jeg også fra seneste vintercykel, så denne her skal nok komme i mål.

Også herfra STOR respekt for at dele og jeg tilslutter mig 100 % de andres kommentarer mht også selv at have haft så meget gavn af at forstå mig selv bedre og få det bedste ud af den personlighedssammensætning, som nu engang var min. Som du så også selv er inde på det, så er det nok også af fuldstændigt afgørende betydning, hvad vi vokser op med og lærer af vores forældres måde at skabe/versus ikke skabe tryghed på.
Masser af fortsat god vind med det  Også selvom, at det selvfølgelig også kan skabe tvivl og være en super hård proces 

Du deler bare :-) og godt det har været en positiv oplevelse so far.
Min oplevelse af psykologhjælp er nu også helt overvejende positiv.
 
Tror ikke jeg er helt enig i bil analogien. Tænker mere ordinær service skal klares med de nærmeste venner og familie, i det omfang det kan lade sig gøre, og så lade specialisterne tage sig af det man ikke kan snakke med andre om (uanset grunden). Anyway, så skal løsningen selvfølgelig passe til dig :-)
 
Cool, du for rullet lidt! Men ikke sætte ny KOM på spydbakken... Så giver jeg op.

Efter en god 14-dages ferie rundt i Danmark, hvor der er blevet løbet lidt og turistcyklet næsten hver dag, er jeg tilbage på pinden igen. Jeg er indtil videre blevet løbet over ende af arbejde, så der er ikke den store træning at berette om, ud over lidt løb og en enkelt cykeltræningstur.
Tænker, at jeg til efterår/vinter vil prioritere løb lidt højere, men nu faldt jeg tilfældigt over en Boreas-ramme til ingen penge, så jeg laver mig nok trods alt en vintercykel, så jeg også kan få nogle gode ture på cykel, når dagene bliver korte, og temperaturerne ryger (endnu længere) ned.
Det er en skrammet og slidt fætter, og jeg har ikke afgjort med mig selv, om det skal være singlespeed eller med hele udtrækket. MEN det blive runder alle omstændigheder et projekt med minimalt budget og køb af komponenter på DBA.

Her er dyret i  nyeste aftapning med frisk styrbånd, nye GP5000-dæk i bredden 23 samt ny, let kæde og ultralet Rotor-krans (som desværre stadig takker lidt over og måske skal skiftes). Tune-saddel, Tune-hjul og Tune-stikaksler. Ja, jeg er vild med deres udstyr - og der er en Tune-saddelpind på vej i posten. Cannondales eget kranksæt og deres egen frempind og styr. Den kører stadig fremragende og er lige krøbet under UCI's vægtgrænse, så det var nok et meget godt køb for 6000 kroner sidste vinter. Den e rikke forberedt til skivebremser, og den har traditionel geometri, men ellers gør en ny racer det sandsynligvis ikke meget bedre.

Tak for hilsenerne alle sammen. En lille update herfra. Motivationen er i top, og styrketræning ca. 3 gange om ugen bliver stadig holdt, er endda begyndt at have et meget kort løbepas efter hver styrketræning. Vi skal et smut til Mallorca i slutningen af september, og jeg vil egentlig gerne træne mens jeg er på ferie, og der kan bare lidt simpel løbetræning være en nem løsning. 
Ligeledes er jeg begyndt at holde lidt mere øje med vægten, hvilket også betyder lige at holde lidt øje med kcal ind og hvilke kcal der ryger ind. Igen skulle jeg gerne stå skarpt til når vi skal på ferie, og allerede nu er det tydeligt at se de første resultater. Jeg har en målsætning om at ramme de 82 kg d. 25. september, hvilket vil svare til at vægttab på ca. 5,5 kg på 7-8 uger. Lidt mere end de 500 gram om ugen som mange anbefaler, men jeg ved også at man i starten lige taber lidt mere, og at jeg til sidst lige gør hvad jeg kan for at smide væske. Formlen er egentlig simpel nok:
- Ingen spisning efter aftensmad
- Træning ca. hver dag på den ene eller anden måde - styrketræning, cykling, gåtur etc.
- Knap så mange sodavand
- Sænke mængden af usunde ting, også i weekenden
At jeg har noget helt håndgribeligt at gå ud fra hjælper mig også med at holde fokus. 
Og så lige den der curveball der engang imellem skal være i loggen, der hvor man lige åbner lidt mere op end man ellers ville gøre herinde. For de sidste 4 måneders tid har været svære for mig. Det startede da coronaen ligesom sendte os hjem, og jeg pludselig havde alt for meget tid til at tænke over ting. Jeg har altid haft tendens til at tænke for meget, og dermed også overtænke ret mange ting, hvilket er noget jeg har kæmpet med hele livet. Udfordringen for mig er at jeg ofte tænker så meget, at jeg vender det mod mig selv, og bliver ked af det. Ikke som sådan hvor man nærmer sig en depression og ikke kan komme ud af sengen, men virkelig mørke og meget tunge tanker om fremtiden, livet etc. Af samme årsag valgte jeg også at tage kontakt til en psykolog, for netop at se om ikke jeg kunne få bugt med nogle af de mange tanker der i virkeligheden tynger mig. Det har hjulpet lidt, og jeg har ikke mindst fået indsigt i hvorfor jeg egentlig reagerer som jeg gør. Tankerne har været mange og forvirrende, og det har krævet virkelig mange kræfter at rende rundt med dem. Alt fra økonomi nu hvor Tivoli har været lukket (min kone har en restaurant derinde), hvorfor jeg føler mig utilstrækkelig som far, til parforhold og overvejelser om jeg overhovedet er det rette sted lige nu. 
Hende jeg snakker med har været ret god til at få sat ord på nogle af de ting jeg oplever og føler, og det har givet mig en bedre forståelse. F.eks. har mine forældre været på en måde i min barndom, og egentlig er det stadig, som gør at jeg aldrig har lært at håndtere frustrationer og følelser, så jeg i stedet for at tale om tingene, tværtimod lukker mig selv helt inde og forsøger at klare det hele selv. Det kræver bare sygt mange kræfter at gøre det på den måde, og hjælper sjældent fordi man ikke får forløst noget. Ligeledes har jeg altid gået med en tro om at jeg havde en svag psyke, netop fordi jeg bliver påvirket som jeg gør og har så mange dystre tanker. Her kunne hun også fortælle mig at det nærmest var modsat. Jeg har en ret stærk psyke, udfordringen er bare at den tipper mod det negative frem for det positive. 
Jeg er blevet klogere på visse ting, men samtidig nærmest mere i tvivl om andet. 

For mange år siden havde jeg også nogle timer hos en psykolog, og den tid er godt givet ud, hvis man tumler med nogle tunge tanker. Man skal til en start lige vænne sig til, at konsultationer hos psykologen ikke er noget quick fix som et besøg hos en fysioterapeut, hvis man har ondt i albuen. Men når har indstillet sig på det, kan det sætte nogle ting i gang med langtidseffekt. Selv om det er virkelig lang tid siden, dukker der stadig ofte nogle emner og tanker op i dag, som jeg kan bruge til noget. Bare det at tage beslutningen om at komme af sted til psykologen er jo et tegn på, at man godt vil arbejde med tingene.

Tillykke med Jeres lille ny og imponerende med homegym styrketræningen hver anden dag  

Tillykke med familieforøgelsen.

Der er godt nok sket ting og sager siden sidste opdatering, og så er det nærmest skræmmende at man kun er halvvejs nede på første side, selvom der har været stilstand i godt og vel 4 måneder. 
Først og fremmest er jeg blevet far igen. Hvad der vidst var en termin omkring 12. april, blev til planlagt kejsersnit d. 2/4. Alt forløb efter omstændighederne godt, selvom det lidt var et helvede at være på et hospital i coronatiden. Sund og rask unge, og endnu en dreng til samlingen :) 
Cyklingen har været alt andet end stabil. Der har været uger hvor jeg har trænet 2-3 timer, og uger hvor jeg har trænet 12 timer. Og så har der været uger hvor cyklen slet ikke er blevet luftet. Men formen er egentlig fornuftig, og jeg kan fornemme at jeg stadig kan sidde med i midterfeltet, hvilket er betryggende. 
Lige omkring fødslen blev jeg enig med mig selv om at begynde at tage daglige armbøjninger. Det udviklede sig sidenhen til også at inkludere air squats, og da jeg stadig døjer en del med smerter fra min glute med og piriformis, så kom der pludselig også fokus på at træne ben, balder, og core igen. Så jeg har faktisk mere eller mindre fra maj kørt styrketræning hver anden dag. Primær fokus har været på overkrop og core, da jeg aldrig rigtig har været tilfreds med min brystkasse, og nu vil forsøge at give det et skud for at se om det kan blive bedre. Samtidig bliver der selvfølgelig også kørt lidt ben med fokus på stabilitet og teknik. Det har faktisk været rigtig lækkert, og synes allerede nu at jeg begynder at se resultater både oppe og nede. 

Der er godt nok sket ting og sager siden sidste opdatering, og så er det nærmest skræmmende at man kun er halvvejs nede på første side, selvom der har været stilstand i godt og vel 4 måneder. 
Først og fremmest er jeg blevet far igen. Hvad der vidst var en termin omkring 12. april, blev til planlagt kejsersnit d. 2/4. Alt forløb efter omstændighederne godt, selvom det lidt var et helvede at være på et hospital i coronatiden. Sund og rask unge, og endnu en dreng til samlingen :) 
Cyklingen har været alt andet end stabil. Der har været uger hvor jeg har trænet 2-3 timer, og uger hvor jeg har trænet 12 timer. Og så har der været uger hvor cyklen slet ikke er blevet luftet. Men formen er egentlig fornuftig, og jeg kan fornemme at jeg stadig kan sidde med i midterfeltet, hvilket er betryggende. 
Lige omkring fødslen blev jeg enig med mig selv om at begynde at tage daglige armbøjninger. Det udviklede sig sidenhen til også at inkludere air squats, og da jeg stadig døjer en del med smerter fra min glute med og piriformis, så kom der pludselig også fokus på at træne ben, balder, og core igen. Så jeg har faktisk mere eller mindre fra maj kørt styrketræning hver anden dag. Primær fokus har været på overkrop og core, da jeg aldrig rigtig har været tilfreds med min brystkasse, og nu vil forsøge at give det et skud for at se om det kan blive bedre. Samtidig bliver der selvfølgelig også kørt lidt ben med fokus på stabilitet og teknik. Det har faktisk været rigtig lækkert, og synes allerede nu at jeg begynder at se resultater både oppe og nede. 

Nej, MOL Logbog er en lille, sluttet kreds 
Har vist ønsket tillykke med familieforøgelsen andetsteds, men kan da sagtens gøre det igen. Det er sgu fantastisk at stifte sin egen familie og se den vokse 
 

HOV!
Nu viste der sig pludselig en mulighed for at få en retrocykel til en virkelig overkommelig pris, og så slog jeg til. Jeg havde en lang snak med en af ildsjælene bag Velopress-fællesskabet vedr. retrocykler den anden dag (lang historie kort: jeg blev medlem nummer 500 på deres side for klassiske titaniumcykler, og så vankede der ovennævnte Bo Hamburger-bog som præmie). Han fortalte mig, at der var en Olmo til salg på DBA. 
Den kiggede jeg på i går aftes og tog med hjem med det samme. Den skal lige have ny kæde og kassette og måske nogle nye kabler og det løse, men ellers er den køreklar. Stellet er fra start 80'erne, og det samme er flere af delene, men den er også blevet opgraderet med nyere dele gennem tiderne, så den er lidt blandet på udstyrsfronten. Men meget fint stel og tilmed i min størrelse, så nu kan jeg snart køre med på retroture også. 

Ha! Har lige fået nogle billeder fra tidernes morgen sendt fra Lars, der kørte yngste drenge dengang. Han er på besøg hos sin far og roder lidt i gamle billeder. Det er sgu sjovt at se os til klubtræning i fine klubtrøjer og i cykelbukser, der dengang var en del kortere end i dag. Det må være 1978-79-stykker. Klassiske sorte cykelsko og hvide sokker, naturligvis. Og læderhjelm.
Jeg har stort set ingen billeder fra dengang, så de er velkomne. Det var jo før, alt blev foreviget med mobilen 

Ja tak, specielt ham der hos Heino på Roskildevej, hvor man nærmest risikerer at blive skældt ud, hvis man ikke køber det, han foreslår. Har man sin egen mening, kan det nemt ende i et skænderi. Har været op at toppes med ham to gange og har med nød og næppe modstået fristelsen til at forklare ham, at jeg kørte mit første cykelløb i juni 1975 og derfor har opsparet ret til at have en mening om cykler 

Halloooo.... 

Cyklede forresten 30min idag på min HomeTrainer! 199w Avg... Uha!