Kermit

Jeg beklager de manglende opdateringer, men det har været pga. en hel masse der er sket i den seneste periode.

For lige at opsummere, så var jeg jo som sagt et smut i Frankrig med svigerfamilien i en uges tid. Jeg havde cyklen med og det blev til 3 ture i et noget svingende vejr. Generelt var vejret godt dernede, men på den første tur nåede jeg kun halvvejs op af Col de Vence inden regnen væltede ned. Jeg fik dog senere besteget bjerget, og har også fået Col D'Eze på CV'et. Jeg skal nok skrive en længere opdatering og beskrivelse af turene. Da vi ankom til byen om lørdag var vi lige en times tid i huset inden vi bevægede os de ca. 2-3 km ind til byen for at se feltet køre igennem. Det var en ret stor oplevelse at se hvordan ALT i byen gik i stå, hvordan lokalbefolkningen stillede sig op og begyndte at heppe på rytterne når de kom forbi. Jeg fik sat min kæreste til at snuppe billeder så jeg kunne koncentrere mig om at kommentere på hvem det egentlig var der drønede forbi. Jeg fik øje på de fleste jeg lige umiddelbart skulle få øje på, og vi fik da lige snuppet et par billeder.

Team SKY i front, og Gilbert med på smækken


Ivan Basso førte an i en gruppe der kom umiddelbart efter hovedfeltet


Boonen var klædt i sort, så han var en anelse sværere at spotte


Lidt længere oppe af vejen stod min svigermor og heppede også da felterne kom blæsende forbi. Hun var så heldig at en Cannondale rytter smed sin dunk, som hun så kunne samle op


Om søndagen tog min kæreste og jeg forbi enkeltstarten op af Col D'Eze. I perioden op til havde min svigerfamilie generelt været lidt "negative" overfor enkeltstarten da de mente at vi skulle stille os klar om morgenen hvis vi skulle få en ordentlig plads til enkeltstarten, selvom jeg prøvede at forklare at vi ikke behøvede det. Derfor var det også fedt at se min kæreste være helt oppe og køre over hvor tæt vi kunne komme på rytterne. En af de første vi for alvor fik spottet var Matti Breschel som var cool nok til at stille op til et billede. Da vi var på vej videre fik jeg så øje på David Millar der stod i civilt med hans familie. Jeg spurgte om det var ok lige at tage et billede, og det var han helt med på. Jeg fik også lige sagt at jeg snart skulle igang med hans biografi hvilket ikke virkede til at påvirke ham synderligt Men umiddelbart en cool fyr.


Op til start området hvor vi fik placeret os rigtig fint et par 100 meter fra starten. Jeg har efterfølgende luret på optagelserne, og der er flere gange hvor man kan se min kæreste og jeg stå op sige hep

Da Richie Porte var kørt afsted, valgte vi at gå tilbage til downtown Nice, og da vi bevæger os ned igennem kortegen af holdbusser, spotter vi lige Cannondales bus, og jeg når lige at sige "Tænk hvis Ivan Basso sidder i den". Vi når knap at gå 5 meter inden jeg nærmest råber "Det er sgu da Ivan det der!". Og ganske rigtigt. Ivan Basso kom gående lige imod os, og jeg gik hen til ham og spurgte igen om det var i orden lige at snuppe et billede. Han virkede lidt træt, men sagde ok.



2 dage senere kørte jeg selv op af Col D'Eze og det er sgu en halvhård satan, men en fantastisk udsigt fra toppen af.


Resten af ugen gik med at besøge de klassiske ting man nu engang skal opleve, få cyklet en anelse, og så ellers bare slappet af. Vi oplevede dog også sne, hvilket ikke ligefrem er hverdagskost i det område, men et fantastisk syn at vågne op til bjerge med sne på toppen i bedste Disney stil.

I mandags startede jeg så samtidig på mit nye job, og jeg glemmer altid hvor mentalt drænene det er. Det er super spændende og virker som et ret cool sted, men for hulen hvor er jeg dog bare træt når jeg kommer hjem af alle de mange indtryk som man hele tiden suger til sig. Det har også betydet at jeg ikke helt har fået trænet så struktureret som jeg kunne, men kom da på hjemmetræneren i går. Det blev ikke nogen succes, da jeg ikke har været på den i godt 2 uger, og det kræver alligevel noget tilvænning at køre på den måde. Jeg kom dog på i dag med 3 VO2max intervaller, og et 20 minutters sweet spot interval. Jeg håber i hvert fald at det er pga tilvænning og måske lidt træthed fra det nye job, og ikke manglende form der gør at jeg var presset i går.

Det er i hvert fald et skidt tidspunkt jeg egentlig er startet på et nyt job, da det jo netop er nu jeg skulle bruge energi på at spidse formen til, men jeg håber sgu at jeg hurtigt får indhentet energien og igen kan træne fornuftigt så jeg kan være klar til sæsonstarten.

Men hvor er det dog egentlig fedt at være et sted hvor der er en fed energi, hvor folk har en helt anden arbejdsmoral(mere arbejde end facebook), og ikke mindst en direktør der selv går i spidsen. Han er blandt de første der møder ind, og som oftest den sidste der smutter. I går gik han da også og strøede salt på vores lille svalegang. Det er sgu i orden.

Det nye job betyder også at jeg pt. er med det offentlige. Det har den positive effekt at jeg får læst lidt mere end ellers. Inden jeg tog afsted til Nice var jeg gået igang med en bog om Eddy Merckx, og den får jeg nu læst på fulde drøn. En super fed bog, og nogle fantastiske historier om Kannibalen. Jeg har altid haft det indtryk at Eddy Merckx nærmest blev født som en superrytter, men det har ikke helt været tilfældet. Så vidt jeg har forstået var han et kraftværk uden lige fra starten af, men manglede taktisk sans og teknik på cyklen. Da det så kom på plads var det noget lort for konkurrenterne.

Så det var lige den halvlange opdatering på livet, og jeg håber snart at vende tilbage med lidt beskrivelser af turene i sydfrankrig og træningen herhjemme.

The Death of Marco Pantani


Så lykkedes det. Omkring 300 tætskrevne sider omkring Marco Pantanis liv er nu blevet læst igennem, og hermed en lille note omkring bogen.

I grove træk er det en svær bog, da den indeholder mange forskellige personer, mange forskellige værdier, mange forskellige retssager og en masse andet. Det er med andre ord til tider svært at holde styr på hvem de enkelte er, og hvilken relation de har til Pantani. Ligeledes er der en masse retssager hvor der bliver beskrevet en del om forskellige fysiologiske værdier, processer og meget mere.

Dog er det virkelig spændende læsning, ikke mindst omkring personen Pantani. Jeg har aldrig haft det store forhold til ham som rytter, men han er jo en af dem man hører om grundet hans vilde angreb og ukomplicerede måde at køre på. Dog har hans privatliv været noget mere kompliceret end som så. Kokain har spillet en større rolle i hans liv end hvad jeg lige umiddelbart vidste, og nogle af beretningerne fra de sidste måneder i hans liv er decideret ubehagelige at læse om. Her er der tale om en mand der ser og hører syner, taler usammenhængende, og som har en aggressiv adfærd. På det hotel hvor han endte sit liv, beklagede han sig f.eks. om støj fra naboværelset - på trods af at der ikke boede nogen.

Kokainmisbruget startede umiddelbart efter han blev smidt ud af Giroen i 1999. I hans, og hans følgeres øjne, var det en konspiration i mod ham der gjorde at hans hæmatokritværdi blev testet til over de tilladte 50. Det at han er blevet bakket op af sin omkreds har uden tvivl været en årsag til at han siden hen hele tiden fandt sig i en offerrolle.

Der er så mange fantastiske historier i selve historien. F.eks. omkring hans forfængelighed der gjorde at han fik opereret sin næse og ører. Eller om de mange biluheld han har været indblandet i.

En interessant note er dog i epilogen til sidst. Der gik åbenbart et rygte om at der var en med i bilen da han kørte galt i en af de seneste episoder - en transvestit. Kunne det tænkes at Pantani måske har været homoseksuel? Der har eftersigende været flere episoder der har kunne trække i den retning, og en buket ved hans begravelse med et kort hvor der stod "Fra manden du aldrig har snakket om". Det er selvfølgelig bare rygter, men det kunne måske forklare hvorfor han har haft det så svært i livet. Det er dog ikke utænkeligt at forestille sig at Pantani kunne have været homoseksuel.

Alt i alt en spændende bog som jeg kun varmt kan anbefale andre. Den er som sagt ikke let at læse, men man får et indblik i et kompliceret sind og menneske.

LOL! læste det som 'Det er en lækker øl' ...
Men ellers helt enig: Mallorca er en fantastisk ø, som jeg gerne vil besøge med racercyklen engang. Tidligt på foråret er det vist nærmest én stor træningslejr for cykelmotionister og -ryttere.

Det skal jeg nok... Der står lidt på bloggen om oplevelsen til de interesserede.
Idag er jeg lige kommet hjem fra Abu Dhabi, og efter at være ankommet tidligt imorges skulle jeg lige finde mine fødder i kulden igen. Efter en monster lur i formiddag følte jeg mig inspireret til at røre mig lidt, og valgte derfor at tage et styrke-pas i FDK for lige at klare hjernen og tankerne. Det blev en hæderlig omgang, dog med instantaneous DOMS.
Squat
20x20Kg
5x60Kg
3x3x80Kg
RackPulls
10x60Kg
2x10x100Kg
DB Shoulder Press
8x18Kg
8x22Kg
8x22Kg
Laterals + Rear Delt + Front Delt + Flyes (Superset)
8/8/8/8
Ditto
Ditto
DB Rows
3x10x32Kg
DB Curls + DB Extensions
3set + 3set
Leg Extensions
3set
Således inspireret var det hjem i bad, rage skægget af og så hjem til kæresten for at lave Lasagne og hygge. Life is good friends. Og jeg glæder mig til de kommende dage. Egentligt uden nogen grund, men foråret er på vej og de lyse dage vender tilbage.
/Done

Fedt at du er igang igen. Og altid rart at blive presset lidt af overmændene. Det er jo trods alt kun med til at hæve ens eget niveau. Jeg synes sgu også at jer er lidt langsommere lige nu end nogle af de andre i klubben, men det skal nok nå at udjævne sig

Er netop kommet hjem fra arbejde, da jeg bare blev ved med at få det værre. Nu har jeg lige downet en smoothie, måske den sundeste smoothie jeg nogensinde har lavet. Probiotiske kulturer, Udos Choice, friskrevet ingefær, Echinaforce, friskpresset appelsinjuice, jordbær, blåbær og en banan. Nu er planen at snuppe et bad, og så ellers kaste mig under dynen på sofaen og slappe af.

Det er dog lidt svært at slappe af når jeg samtidig har modtaget en fantastisk mail fra EnergySport om at jeg er gået videre til 2. del af deres screening af kommende brandambassadører. Så det er tilladt at krydse fingre!

Ingen træning i dag, det var der heller ikke i går. Til gengæld er jeg i fuld gang med del 2 af min årlige træningsplan. Nu skal jeg til at finde ud af hvornår jeg skal ramme topformen, og hvornår jeg skal begynde at skrue på mængden af træning. Det er lidt svært når man har løb man gerne vil vinde i starten af foråret, og løb man gerne vil vinde i starten af sommeren. Det må jeg lige se om jeg kan få styr på.

Til gengæld har jeg endelig for alvor forstået reverse periodization systemet. I virkeligheden er det den måde jeg træner på. Fokus på FTP og VO2max i løbet af vinteren, korte træningspas hvor man til gengæld har god intensitet på, og så bruger man foråret til at få km i benene. Med andre ord en omvendt version af den klassisk periodisering hvor man bruger vinteren til at få km i benene, og foråret til at få intensitet på.

Den omvendte model er genial for os der bor steder hvor det bliver koldt om vinteren. Det er ikke sjovt at træne 5 gange om ugen af 2-3 timers varighed om vinteren, kontra 3-4 gange af en times varighed, og så en lang tur i weekenden(hovedsagligt for at få lidt variation).

Ingen træning i dag, det var der heller ikke i går. Til gengæld er jeg i fuld gang med del 2 af min årlige træningsplan. Nu skal jeg til at finde ud af hvornår jeg skal ramme topformen, og hvornår jeg skal begynde at skrue på mængden af træning. Det er lidt svært når man har løb man gerne vil vinde i starten af foråret, og løb man gerne vil vinde i starten af sommeren. Det må jeg lige se om jeg kan få styr på.

Til gengæld har jeg endelig for alvor forstået reverse periodization systemet. I virkeligheden er det den måde jeg træner på. Fokus på FTP og VO2max i løbet af vinteren, korte træningspas hvor man til gengæld har god intensitet på, og så bruger man foråret til at få km i benene. Med andre ord en omvendt version af den klassisk periodisering hvor man bruger vinteren til at få km i benene, og foråret til at få intensitet på.

Den omvendte model er genial for os der bor steder hvor det bliver koldt om vinteren. Det er ikke sjovt at træne 5 gange om ugen af 2-3 timers varighed om vinteren, kontra 3-4 gange af en times varighed, og så en lang tur i weekenden(hovedsagligt for at få lidt variation).

Så er der købt startnummer til Rad am Ring 2013 (RaR)
Det skulle efter sigende være et af de hårde af slagsene, med en del højdemeter.
”ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skrappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.”
Så det bliver nok noget af en debut jeg får inden for denne type af løb.
Men glæder mig helt vildt, og ser frem til udfordringen, og ikke mindst træningen der til.
Skal så lige finde ud af hvordan jeg skal gribe denne an.

Men mit medlemskab ARD og ikke mindst planen om at deltage i diverse ”Breveter” skal jo nok give nogle kilometerture i benene i løbet af foråret og sommeren.
IT'S A LONG ROAD! but it's worth it.

Er netop kommet hjem fra arbejde, da jeg bare blev ved med at få det værre. Nu har jeg lige downet en smoothie, måske den sundeste smoothie jeg nogensinde har lavet. Probiotiske kulturer, Udos Choice, friskrevet ingefær, Echinaforce, friskpresset appelsinjuice, jordbær, blåbær og en banan. Nu er planen at snuppe et bad, og så ellers kaste mig under dynen på sofaen og slappe af.

Det er dog lidt svært at slappe af når jeg samtidig har modtaget en fantastisk mail fra EnergySport om at jeg er gået videre til 2. del af deres screening af kommende brandambassadører. Så det er tilladt at krydse fingre!

Er netop kommet hjem fra arbejde, da jeg bare blev ved med at få det værre. Nu har jeg lige downet en smoothie, måske den sundeste smoothie jeg nogensinde har lavet. Probiotiske kulturer, Udos Choice, friskrevet ingefær, Echinaforce, friskpresset appelsinjuice, jordbær, blåbær og en banan. Nu er planen at snuppe et bad, og så ellers kaste mig under dynen på sofaen og slappe af.

Det er dog lidt svært at slappe af når jeg samtidig har modtaget en fantastisk mail fra EnergySport om at jeg er gået videre til 2. del af deres screening af kommende brandambassadører. Så det er tilladt at krydse fingre!

Er netop kommet hjem fra arbejde, da jeg bare blev ved med at få det værre. Nu har jeg lige downet en smoothie, måske den sundeste smoothie jeg nogensinde har lavet. Probiotiske kulturer, Udos Choice, friskrevet ingefær, Echinaforce, friskpresset appelsinjuice, jordbær, blåbær og en banan. Nu er planen at snuppe et bad, og så ellers kaste mig under dynen på sofaen og slappe af.

Det er dog lidt svært at slappe af når jeg samtidig har modtaget en fantastisk mail fra EnergySport om at jeg er gået videre til 2. del af deres screening af kommende brandambassadører. Så det er tilladt at krydse fingre!

Det see godt ud, Kenneth...
Igår fik jeg en besked fra en af vennerne at han ikke havde fået EnergySport sponsorat, jeg har stadigvæk selv ikke hørt noget, så jeg går lidt og krydser fingre for at man er så heldig at være blevet en af "dem". Men lad os nu se.
Igår var en god dag, hvor jeg fik arbejdet 4timer konstruktivt med at søge jobs, sende mails mm. Det endte med en god ansøgning der blev sendt afsted, samt en opringning fra et andet firma hvor jeg havde mailet dem. Jobbet lød vildt spændende, og jeg havde en god fornemmelse efter at have snakket med deres recruiter. Sjovt nok har opslaget ingen frist, da de vil sondere terrænet og se hvad der befinder sig derude, så jeg planlægger at smide en ansøgning afsted her på fredag og så krydse fingre for at de hiver mig ind til en samtale. Givet fald vil det være den første, men jeg har så (indrømmet) heller ikke været den mest aktive på den front.
Træningen hænger nogenlunde sammen, og jeg får svømmet en del i denne uge. Målet er at nå 10Km plus, og mest af alt for at spare lidt på benene der værker en smule ovenpå løb/cykling. Igår fik jeg kørt en udemærket hometrainer sesssion, og følgende skulle jeg så ud at svømme. Onsdag er den sene svømmetime, så bare det at holde sig vågen til kl 21, hvor jeg kører afsted, er tit en kamp... Men efter at have overvundet dæmonerne der bedte mig om at holde fri, kom jeg afsted og fik endnu et super pas med på kontoen.
Dagens Tal (Igår)
60min Hometrainer, 10min Opvarmning, 45min TT, 5min ned.
2500M Svømning
300 Op
4x50M TIA
4x50M Ben
4x50M Catch
2x50M TempoSkift
10x100M Finner,
8x50M Tempo/Løs
/Done

Selv når de er dopede kan det være kedeligt at se på. Tænk på Indurains 5 sejre. US Postals dominans. Skys sejr sidste år. Doping er ikke ensbetydende med interessante cykelløb.
Skal man sidde med en tanke om at de er dopede, og have dårlig samvittighed over det, så bliver hele oplevelsen ødelagt. Nyd løbet, dramaerne(hvis de kommer), og atleterne. Stol på at dopingkontrollerne er effektive nok til at fange dem der doper, velvidende at det er de ikke.

Godt nok en fin madlog du har kørende Meget detaljeret, og ikke mindst et fint indtag.

Modtaget... Jeg maser lige 20min imorgen og ser hvad den siger på hometraineren

Nogen har måske vidst det andre har måske lagt mærke til det, og for nogen er det noget helt nyt. Men vi har en gruppe af atleter fra FitnessDK udviklet et koncept-hold der bærer sloganet "Grænsesøgende Over-Achievers". Vi er igang med at lukke sponsorat aftaler mm. og er derfor altid på udkig efter flere muligheder. Så lidt reklame her i loggen for projektet.

Kort fortalt handler det om at støtte hinanden i sports-udfoldelse, og gøre det muligt at deltage i alle de løb vi kan komme i nærheden af. Vi låner udstyr på kryds og tværs, stiller op med kørelejlighed, laver pre-race events med mad, alt sammen i en social sfære der skal gøre os i stand til at yde vores ypperste ved konkurrencer. Nogle af os er ambitiøse, andre søger fælleskabet, men sammen skaber vi et Team.

Team Sportivo - http://teamsportivo.wordpress.com/

Mht Rasmus (Paleo), så kan du ikke rigtig bruge hans tilgang til noget. Han hopper fra den ene kur til den anden og forstår alligevel ikke grundprincipperne. Paleo og Tri er ligesom vand og olie, it just doesn't mix. Og hele fedtforbrænding tingen kan vi tilskrive Thorbjørn Sindballe og hans bog "den perfekte præstation", hvor han netop bruger argumentet at "kroppen bliver bedre til at bruge fedt som energi".
Nough said, du har fat i den rigtige strategi. Masser af gode kulhydrat-kilder, masser af sunde råvarer, grønt, kylling, fisk, kød, nødder mm. Nothin special.

Selv når de er dopede kan det være kedeligt at se på. Tænk på Indurains 5 sejre. US Postals dominans. Skys sejr sidste år. Doping er ikke ensbetydende med interessante cykelløb.
Skal man sidde med en tanke om at de er dopede, og have dårlig samvittighed over det, så bliver hele oplevelsen ødelagt. Nyd løbet, dramaerne(hvis de kommer), og atleterne. Stol på at dopingkontrollerne er effektive nok til at fange dem der doper, velvidende at det er de ikke.

Stikkerlinien


Stikkerlinien. Vi kender det fra Se & Hør hvor man kan ringe ind hvis man har et tip omkring en kendt. Vi kender det fra Skat hvor man kan anmelde sociale bedragere. Ja selv Copenhipster har en stikkerlinie. Nu har ADD/WADA/USADA også oprettet en, men i modsætning til de to andre, er der ikke rigtig nogen personlig gevinst ved at anmelde andre. Eller jo, det var der vidst hos Se & Hør.

Hele konceptet ved anti-doping myndighedernes stikkerlinie er at man, som cykelrytter, kan få nedsat straf hvis man angiver andre - heriblandt bagmænd, andre ryttere, metoder, etc. Egentlig en nobel tanke, men der er mange grunde til at det er hamrende utroværdigt.
Det siges at Michael Rasmussen har fået nedsat sin straf fra uoverskuelige 8 år, hvilket jo næsten er uendeligt, til mere tålelige 2 år, ved netop at have afsløret andre ryttere, sportsdirektører etc. Blandt disse skulle være nuværende cykelrytter Nicki Sørensen, som Rasmussen kørte på hold med tilbage i 2002, og Bjarne Riis. Men kan vi virkelig tro på hvad Rasmussen siger? Og bør myndighederne stole på det?

Once a liar - always a liar


Her er en mand. Han har tilstået at have dopet sig, efter at han hele 2 gange egentlig blev knaldet for doping. Har man set et par dårlige amerikanske film ved man at der er et ordsprog der hedder "Once a cheater - always a cheater". Det efterlader ikke meget til tilgivelse, men det stiller unægteligt et krav om at man måske lige tænker sig en ekstra gang når man har med en tidligere synder at gøre. Der er tale om personer der i mange år har snydt og løjet omkring det, så meget at de højst sandsynlig har haft en opfattelse af at det de har gjort ikke har været forkert. De har fundet den "lette" vej til toppen, ved at snyde - hvad skulle så egentlig afholde dem fra at lyve igen for at få en nedsat straf?

Havde jeg snydt i mange år, så kunne jeg også nemt angive nogle personer der allerede er under mistanke, uden at der måske er hold i historierne - også selvom ens eget kendskab til det har været begrænset. Bjarne Riis er under mistanke fra mange sider, nemt at angive ham. Nicki Sørensen er lidt mere tricky, men der kan ligge nogle personlige årsager bag dette også.

Den anden side af historien


Hvad har Zabriskie og Vandevelde tilfælles, foruden det faktum at de har kørt på hold sammen op til flere gange? De har begge udtalt at de var dopede da de kørte for Bjarne Riis - men i modsætning til både Hamilton, Jackshe og Rasmussen, så har de sagt at de gjorde det uden Riis's kendskab. Det er en historie som journalisterne meget hurtigt kom forbi, da de vendte fokus tilbage på de negative ting. Ligeledes har der været adskillige andre ryttere som i perioden har sagt at de ikke har set doping hos Riis.
Carlos


Jeg sad og så "Overcoming" under dagens træning i dag, og den fik mig til at tænke lidt. Jaksche og Hamilton har begge sagt at Riis kendte til deres forbrug, og endda rådede dem til at besøge den kære Fuentes. Basso blev snuppet for at have poser hos Fuentes. Mange kæder derfor Riis sammen med Fuentes, men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvor Carlos Sastre står i alt det her. Sastre har uden tvivl været en vigtig brik på holdet omkring 2006, men hvorfor står han ikke noteret i de dopingpapirer fra Fuentes? Hvis Riis har dopet sine ryttere, så har det vel været gældende for hans topryttere, hvor også Carlos Sastre uden tvivl har hørt til.

Riis


Midt i alt det her står Bjarne Riis. Presset stiger på ham, både fra de danske organisationer som DCU, men især fra journalisterne fra BT og Ekstra Bladet. De kræver svar, selvom der egentlig ikke er nogle af dem der rent faktisk har sat sig ned og kigget på sagen i sin helhed. Klart, der er mange mistanker omkring Riis, men det er som om at der findes lige så mange der siger det modsatte. Der er ingen kritik af hvorfor visse personer udleverer andre - som f.eks. at kunne få nedsat straf, at de tidligere har levet på en løgn, etc.
Når det så er sagt, så er det svært ikke helt at tro på at Riis har haft en eller anden form for finger med i spillet. Men Riis er en klog mand, jeg tror simpelthen ikke på at han decideret har været i så direkte linie med rytternes doping. Det ville simpelthen kunne ramme ham for nemt.

Kan vi stole på dig?
Tilbage står medierne, organisationerne, og til en vis grad danskerne, og kræver svar. Michael Rasmussen er den danske Tyler Hamilton, en der har snydt, men som nu forsøger at ligge det bag sig - eller i hvert fald giver udtryk for at det er det han gør. Michael Rasmussen har selv udtalt at han har valgt at tale fordi han vil kæmpe for en ren sport, men mon ikke det mere ligner Armstrongs motiv - at få nedsat karantæne? Mon ikke de igangværende undersøgelser omkring Rabobank har fået det til at ligne en umulig mission for kyllingen, og at han egentlig har været stillet mange års karantæne i sigte hvis ikke han erkendte? Det hele bliver så bare pakket ind i en kvalmende pakke hvor det forsøges at få ham til at fremstå som en stakkel.

Han blev tilbage i 2007, da de første mistanker omkring hans whereabouts og doping kom op og vende(så vidt jeg husker var han blandt de ryttere som UCI kaldte "Men in Black", som de holdt et ekstra vågent øje med), spurgt af en journalist om man kunne stole på det han sagde. Dertil svarede han "Of course you can trust me". Kan vi det nu?

_________________

Men in Black var en række ryttere som UCI holdt ekstra øje med, grundet dopingmistanke. Navnet fik de fordi de på deres træningsture kørte i neutralt tøj, og ikke i holdets tøj. Det gjorde det muligt for dem at træne anonymt, og dermed have lettere ved at undgå dopingkontrollen uden for konkurrence.

Ambition


I fredags var jeg på hjemmetræneren igen. En halvhård omgang. 10 minutters opvarmning, og så ellers 45 minutter hvor den skulle holdes på ca. 76-95% af FTP. Jeg svingede lidt, men det gik faktisk fint. Derefter 2x 2 minutter 120-150% af FTP med 3 minutters hvile. Så var jeg også stegt efterfølgende.


Men weekendens helt store højdepunkt var uden tvivl den første fællestræning i ualmindelige tider. Jeg har længe gerne ville køre med Ordrups vintertræning, men grundet sygdom og problemer med cyklen har det ikke været muligt - før i går altså. Jeg dukkede derfor op kl. 9 ved Femvejen, og efter nogle minutter var vi samlet. En lille eksklusiv skare af 5 personer, hvoraf de vigtigste uden tvivl var Maria og Simon, som begge er i nærheden af min alder De havde åbenbart også været ude om lørdagen på 120 km, så jeg havde en lille fordel der. Under alle omstændigheder kørte vi i hvert fald ud til Strandvejen, og ved Skodsborg kom Simon og jeg frem i forreste række.
En hurtig introduktion til dem begge. Maria er vores kvindelige licensrytter, og hun har den vildeste stil på en cykel når hun træder igennem. Helt flad ryg som bare strækker sig henover overrøret. Hun har, så vidt jeg ved, ambitioner om at komme op og køre i Dame A i løbet af sæsonen, og det er absolut ikke utænkeligt, da hun er pissestærk. Simon er relativt ny på en cykel, men fik et par løb ind på kontoen sidste år, og har en ambitiøs målsætning. C inden sommerferien og B inden sæsonen slutter. Simon og jeg minder lidt om hinanden. Begge gode afsluttere, men Simon er så lidt mere spinkel end jeg er - det burde give ham en fordel når det går en smule opad. Han er i øvrigt studerende, så han er den type der kan få en masse træning ind

Anyhow, vi tog en god føring op til Lave Skov bakken, hvor jeg så valgte at grave lidt igennem. Det var ret interessant at opleve hvordan det går fra at være snaksagelige mennesker man er ude at køre med, til der bare bliver helt stille når pulsen bliver presset op. Herfra kørte vi så ind igennem Dageløkke, ind over Langstrup, og så en lidt alternativ rute ind til Fredensborg og ud til Grønholt. Jeg lå i front et pænt stykke af vejen. Herfra videre af Kulsviervej, og over skøjtebanen på vejen. Desværre havde turlederen problemer med en slidt kassette der hele tiden kammede over når han trådte igennem, så Hasse og ham valgte at tage den stille og roligt hjem - det gav så mulighed for os unge at køre den hjem derfra.
Ind over Gunderød bakken valgte jeg at køre en spurt op over, der virkelig fik pulsen et pænt stykke op. Herfra kørte vi langs Isterødvejen ind mod Hørsholm, og fik os samtidig en god snak om fremtiden. Det tændte helt sikkert nogle tanker hos mig at snakke med de to, også mht. målsætning for sæsonen og hvordan der skal trænes igennem. Drømmen om måske at rykke hele vejen op til B er lige pludselig interessant, og umiddelbart bliver det en del af årets målsætning. Jeg burde meget gerne have 7 point med ind i den kommende sæson, så jeg skal principielt bare hente 17 point, og det kræver vidst kun 14 eller 16 point at rykke fra C til B.

Herfra kom vi så ud til Folehaven og Strandvejen. Fra Skodsborg blev stemningen præget af Klampenborg spurten, og Maria gik på et tidspunkt frem og begyndte at trække. Med relativ kort distance til spurten var det dog som om der var ved at være udsolgt, og det fik Simon til at angribe lidt langt ude fra. Jeg kom hurtigt på hjul, men så begyndte hans gear også at spille ham et pus, så det var relativt let at komme forbi og snuppe spurten. Herfra kørte Maria hjem, og Simon og jeg fortsatte op af Klampenborgvej inden han drejede fra, og jeg fortsatte mod Lyngby.
I alt blev det til en tur på 79 km med 28,5 km/t i snit. Ikke helt skidt, og ganske fint når jeg tænker over at jeg egentlig lå i front en stor del af vejen, og at der var flere steder hvor vi var godt nede i tempo for at samle op.



Normalt kan jeg godt være lidt at en enspænder, men jeg må indrømme at jeg helt havde glemt hvor fedt fællestræningerne kan være. Det jeg synes var lidt irriterende sidste år var bl.a. at der ikke var nogen på "mit niveau". Det er der nu. Simon kører stærkt, og han er ikke vildt meget yngre end jeg selv er, og det giver altså lige lidt ekstra boost. Umiddelbart er udsigten ret god for foråret, og hvis vi relativt hurtigt kan komme op i C så er vi en 3-4 ryttere der, og forhåbentlig kan vi så også komme videre op i B og lave ravage. Det bliver i hvert fald spændende.

Jeg har også selv lige købt ind til sæsonen - 2 stk Continental Competition ringe og nogle gels. Sådan et sæt ringe er godt nok dyre selvom jeg "kun" endte med at give 500,- pr. stk for dem. Ligeledes er der blevet booket tid hos Nicolai Norrid d. 5/3 til fitting på Felt'en.

Stikkerlinien


Stikkerlinien. Vi kender det fra Se & Hør hvor man kan ringe ind hvis man har et tip omkring en kendt. Vi kender det fra Skat hvor man kan anmelde sociale bedragere. Ja selv Copenhipster har en stikkerlinie. Nu har ADD/WADA/USADA også oprettet en, men i modsætning til de to andre, er der ikke rigtig nogen personlig gevinst ved at anmelde andre. Eller jo, det var der vidst hos Se & Hør.

Hele konceptet ved anti-doping myndighedernes stikkerlinie er at man, som cykelrytter, kan få nedsat straf hvis man angiver andre - heriblandt bagmænd, andre ryttere, metoder, etc. Egentlig en nobel tanke, men der er mange grunde til at det er hamrende utroværdigt.
Det siges at Michael Rasmussen har fået nedsat sin straf fra uoverskuelige 8 år, hvilket jo næsten er uendeligt, til mere tålelige 2 år, ved netop at have afsløret andre ryttere, sportsdirektører etc. Blandt disse skulle være nuværende cykelrytter Nicki Sørensen, som Rasmussen kørte på hold med tilbage i 2002, og Bjarne Riis. Men kan vi virkelig tro på hvad Rasmussen siger? Og bør myndighederne stole på det?

Once a liar - always a liar


Her er en mand. Han har tilstået at have dopet sig, efter at han hele 2 gange egentlig blev knaldet for doping. Har man set et par dårlige amerikanske film ved man at der er et ordsprog der hedder "Once a cheater - always a cheater". Det efterlader ikke meget til tilgivelse, men det stiller unægteligt et krav om at man måske lige tænker sig en ekstra gang når man har med en tidligere synder at gøre. Der er tale om personer der i mange år har snydt og løjet omkring det, så meget at de højst sandsynlig har haft en opfattelse af at det de har gjort ikke har været forkert. De har fundet den "lette" vej til toppen, ved at snyde - hvad skulle så egentlig afholde dem fra at lyve igen for at få en nedsat straf?

Havde jeg snydt i mange år, så kunne jeg også nemt angive nogle personer der allerede er under mistanke, uden at der måske er hold i historierne - også selvom ens eget kendskab til det har været begrænset. Bjarne Riis er under mistanke fra mange sider, nemt at angive ham. Nicki Sørensen er lidt mere tricky, men der kan ligge nogle personlige årsager bag dette også.

Den anden side af historien


Hvad har Zabriskie og Vandevelde tilfælles, foruden det faktum at de har kørt på hold sammen op til flere gange? De har begge udtalt at de var dopede da de kørte for Bjarne Riis - men i modsætning til både Hamilton, Jackshe og Rasmussen, så har de sagt at de gjorde det uden Riis's kendskab. Det er en historie som journalisterne meget hurtigt kom forbi, da de vendte fokus tilbage på de negative ting. Ligeledes har der været adskillige andre ryttere som i perioden har sagt at de ikke har set doping hos Riis.
Carlos


Jeg sad og så "Overcoming" under dagens træning i dag, og den fik mig til at tænke lidt. Jaksche og Hamilton har begge sagt at Riis kendte til deres forbrug, og endda rådede dem til at besøge den kære Fuentes. Basso blev snuppet for at have poser hos Fuentes. Mange kæder derfor Riis sammen med Fuentes, men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvor Carlos Sastre står i alt det her. Sastre har uden tvivl været en vigtig brik på holdet omkring 2006, men hvorfor står han ikke noteret i de dopingpapirer fra Fuentes? Hvis Riis har dopet sine ryttere, så har det vel været gældende for hans topryttere, hvor også Carlos Sastre uden tvivl har hørt til.

Riis


Midt i alt det her står Bjarne Riis. Presset stiger på ham, både fra de danske organisationer som DCU, men især fra journalisterne fra BT og Ekstra Bladet. De kræver svar, selvom der egentlig ikke er nogle af dem der rent faktisk har sat sig ned og kigget på sagen i sin helhed. Klart, der er mange mistanker omkring Riis, men det er som om at der findes lige så mange der siger det modsatte. Der er ingen kritik af hvorfor visse personer udleverer andre - som f.eks. at kunne få nedsat straf, at de tidligere har levet på en løgn, etc.
Når det så er sagt, så er det svært ikke helt at tro på at Riis har haft en eller anden form for finger med i spillet. Men Riis er en klog mand, jeg tror simpelthen ikke på at han decideret har været i så direkte linie med rytternes doping. Det ville simpelthen kunne ramme ham for nemt.

Kan vi stole på dig?
Tilbage står medierne, organisationerne, og til en vis grad danskerne, og kræver svar. Michael Rasmussen er den danske Tyler Hamilton, en der har snydt, men som nu forsøger at ligge det bag sig - eller i hvert fald giver udtryk for at det er det han gør. Michael Rasmussen har selv udtalt at han har valgt at tale fordi han vil kæmpe for en ren sport, men mon ikke det mere ligner Armstrongs motiv - at få nedsat karantæne? Mon ikke de igangværende undersøgelser omkring Rabobank har fået det til at ligne en umulig mission for kyllingen, og at han egentlig har været stillet mange års karantæne i sigte hvis ikke han erkendte? Det hele bliver så bare pakket ind i en kvalmende pakke hvor det forsøges at få ham til at fremstå som en stakkel.

Han blev tilbage i 2007, da de første mistanker omkring hans whereabouts og doping kom op og vende(så vidt jeg husker var han blandt de ryttere som UCI kaldte "Men in Black", som de holdt et ekstra vågent øje med), spurgt af en journalist om man kunne stole på det han sagde. Dertil svarede han "Of course you can trust me". Kan vi det nu?

_________________

Men in Black var en række ryttere som UCI holdt ekstra øje med, grundet dopingmistanke. Navnet fik de fordi de på deres træningsture kørte i neutralt tøj, og ikke i holdets tøj. Det gjorde det muligt for dem at træne anonymt, og dermed have lettere ved at undgå dopingkontrollen uden for konkurrence.

Lige præcis. Alting er til forhandling, og der vil blive afholdt MUS hver januar - og der vil der så være mulighed for at ændre på tingene.
Benefits er jo en bred betegnelse. Hvis vi snakker rent fysiske benefits, er det umiddelbart minimalt - måske jeg kan få en jakke med Hvad der dog vægter meget hos mig er det faktum at jeg ikke skal arbejde i weekenderne - jeg skal ikke stå stand-by nærmest i døgndrift. Når jeg forlader kontoret om fredagen på nuværende tidspunkt, så har jeg hele tiden i baghovedet at de kan ringe hvert øjeblik fordi der er et eller andet. Det kommer der ikke til at være i det nye. Når jeg går hjem fredag, så vil jeg rent faktisk have fri.
Og så er der det med glæden ved arbejdet. Jeg var virkelig gået død i mit nuværende job, og derfor ser jeg frem til nye arbejdsopgaver, nye mennesker, nye omgivelser, alt det der. Det er noget der giver glæde, som forhåbentlig er mere værd end om jeg får 1500 mindre udbetalt om måneden, og ikke får sat så meget til side til pensionen.
Jeg forventer lidt at jeg om 2-4 år står i samme situation, og vil væk. Til den tid kan det være jeg vil sætte større fokus på løn, og ikke mindst pension, men lige nu er jeg 27, har betalt til pension siden jeg var 22, så jeg har tid til at tage lidt chancer

#Instagram follower: nicomotta1504

Jeg har de sidste par uger været lidt rundt på gulvet, og har ikke haft det store fokus på træningen som jeg måske burde, men årsagen har været ganske simpel. I dag har jeg nemlig skrevet under på en ny ansættelsekontrakt, og skifter dermed job pr. 1/3. Jeg har længe gerne ville skifte job, men har ikke helt haft heldet med at lukke aftalerne, men nu er den der, og det betød jo så selvfølgelig at jeg pludselig kom i tvivl om hvorvidt det var det rigtige. Dog efter lidt høring hos kæresten og venner, var der vidst ingen tvivl om at det var det der skulle ske, og det kunne næsten kun gå for langsomt.

Så nu skal opsigelsen bare afleveres, og så er jeg en fri mand. Heldigvis kun 28 dage i februar måned, og jeg starter marts med 2 ugers ferie inden jeg starter det nye sted. Så det er helt igennem perfekt.

Jobbet har betydet ringere arbejdsvilkår(løn, frokostordning, pension, etc), men jeg ser det som en investering i min fremtid. Der skulle ske noget nyt, og jeg har betalt til pension siden jeg var 23, så jeg kan nok klare et par år uden indbetalinger.