Kermit

Hijacker lige igen. Det eneste jeg ville gøre var at sætte bagskifteren ud på mindste klinge bagpå og foran - på den måde er kablerne slappe og står ikke og spænder unødvendigt. Og så bør du selvfølgelig lige vaske cyklen så den er helt klar til når du skal bruge den igen

I dag tror jeg på mirakler. Contador må have spist bøf i går efter den nedtur, og SBS går i angreb allerede på Telegraphe. Favoritterne sidder alene ved foden af Galibier, og så rykker Alberto som en maniac. Når foden af Alpe D'huez med 2 minutter til de andre, og udvider sit forspring til 4 minutter på toppen. Favoritterne anført af Evans der lider forfærdeligt henter dog lidt, og taber kun 3.30 til Contador, der dog snupper den i morgen på enkeltstarten.
PLease!? :please: :please:

Squirt Dry Lube er den samme jeg bruger, og er faktisk en voksbaseret olie. Dvs. den mere eller mindre ikke sviner eller tiltrækker støv på samme måde som en traditionel olie. Det gør den også ret nem at fjerne igen.
Jeg brugte en citrus degreaser, men synes den stank alt for meget. Så jeg hoppede over på Finish Lines almindelige degreaser som virker lige så godt, og er lige så miljøvenlig.
Det er bare at komme igang med at vaske cyklen. Man kan sådan set ikke gøre noget forkert, så længe man ikke bruger en højtryksrenser
Til at gøre min cykel ren bruger jeg:
En spand
En vaskeklud
En stivhåret børste
En "blød" børste
Et bæger
En pensel
Først fylder jeg vand i spanden sammen med almindelig opvaskemiddel. Her bruger jeg så vaskekluden til at sæbe stellet ind, samt styr, frempind, bremser etc. Lader kluden opsuge vandet i spandet og så "klemme" det ud over cyklen.
Den stive børste bruger jeg så til at rense kassette og kæde - stadig bare med vand og sæbe. Den bløde børste bruger jeg til hjulene. En smal børste er genial for den kan komme ind mellem egerne og rense navet på hjulet.
Hvis kæden er beskidt hælder jeg noget degreaser op i et bæger, og bruger så en pensel til at rense kæde og kassette. Derudover giver jeg i samme moment bremsekløerne lidt(der kan godt sidde lidt grus fast nogle gange), samt for og bagskifter. Skyller efter med vand og så er den fjong.
Dagen efter smører jeg så kæden op gerne fra morgenstunden af så det kan sætte sig lidt.

La Marfloppe®
Inspireret af de mange beretninger fra vores hjemvendte har jeg gået og tænkt lidt over, hvad filen jeg egentlig gjorde galt, da jeg selv prøvede kræfter med rundturen dernede i de franske alper. Og failede - big time. Men jeg kan sgutte sætte fingeren på, hvad der præcist gik galt. For egentlig gjorde jeg alting rigtigt, men blev alligevel fældet halvvejs.
Det var 2009, og jeg havde været tilbage ved cykeltræningen i tre år. Havde to styks Sjælland Rundt på 9 timer bag mig og en coast to coast tur i september 2008. Det gik ganske godt til fællestræningen, og til diverse motionsløb i foråret 2009 fik jeg nogle fornuftige placeringer og skød en god fart.
Grejsdalsløbet gav mig godt nok et forvarsel om, at mit gamle problem med kramper langt fra var overstået, for jeg måtte gå i depot ved 170 km og massere ben i stor stil. Men det fik mig til at undersøge emnet dybere, og jeg begyndte at drikke rigeligt og supplere med salt- og magnesiumtabletter.
Tog med Velo Tours til Hallandsåsen medio juni og var rigtig godt kørende op ad de små stejle sataner, man finder derovre. Også de stejleste af dem, som vitterligt går lige op i himlen. Det hele endda med godt overskud, så jeg var forsigtig optimist, da jeg stod i Roskilde og læssede cyklen på anhængeren hos Velo Tours sammen med en flok andre cykeltosser.
Rejste derned sammen med min gamle roommate fra C-to-C turen i september 08. Vi skulle også dele værelse dernede, og alt gik efter planen. Vi blev indkvarteret og tog - traditionen tro - allerede på førstedagen en tur ned i dalen, ud på lidt af ruten og tilbage op ad Alpe d'Huez.
Den var godt nok stejl i starten, men jeg fik skudt mig ind på, at jeg bare skulle pulsen under 140-142 slag i minuttet, så ville jeg være nogenlunde i det grønne område. Vi køret vel op på en lille times tid uden at komme i de store kriser undervejs. Og så var der egentlig bare en dag til hygge og carb-loading, før det gik løs lørdag morgen.
Vi havde den traditionelle iskolde nedkørsel, og så gik starten. God trafik hele vejen hen mod Col de Glandon og ret meget trafik opad bjergsiden, blandt andet en ambulance med udrykning, der skulle nedad! Total kaos på toppen, hvor der var kamp om vandet. Det var dog på en eller anden måde også en fantastisk oplevelse med fransk panik på alle poster.
Opkørslen var da hård, men kontrolleret for mit vedkommende. Så vidt jeg husker, var på toppen på lige under to timer. Og så havde jeg den mest vidunderlige, glidende nedkørsel. Turen fra forrige efterår sad åbenbart stadig i kroppen, for det var super fedt at køre nedad. Og på det lange flade transportstykke fandt eg et godt "tog" med højt tempo.
Lige fra starten havde jeg spist godt med energibarer og drukket rigeligt med væske. Jeg tog nogle depotstop og fyldte ekstra salt på maskinen. Med andre ord: Jeg gjorde alting rigtigt. Så da vi holdt i St.-Jean-de-Maurienne (hedder den vist), var jeg stadig ved godt mod. Men på vej opad Telegraphe gik det alligevel helt galt.
Jeg kunne mærke det et stykke tid, før det kom. Og pludselig sagde det bang! Jeg havde to stenhårde telefonpæle i stedet for ben. De var fuldstændig låst fast, så jeg kunne få fødderne vristet fri. Jeg kørte ud i siden af vejen og kunne lægge mig ned i græsskråningen på siden, stadig med fødderne i pedalerne. Det må have været et ømt syn.
Efter utallige strækøvelser og forsøg på at komme videre, måtte jeg opgive og modløst trille ned i St-Jean-de-Maurienne igen. En taxa kunne man ikke få fat på, så jeg måtte vente på fejekosten og køre med alle quitterne tilbage til alpen (vi boede oppe på toppen). Det var en hårrejsende oplevelse at køre opad, blandt trætte cyklister, men op kom vi da.
Det hele var så lidt sjovt, som det overhovedet kunne blive. Næsten alle andre i vores selskab havde gennemført, og så sidder man der ved maden og den kolde øl om aftenen og har ikke rigtig fortjent det. Og man kan heller ikke rigtig tale med på de meeeeget lange bustur hjem, hvor humøret ellers var overstadigt og overtræt højt.
Jeg hang sgu med hovedet ved hjemkomsten. Der var ikke rigtig noget ved noget. Det var fail - big time. Lige indtil jeg tog mig selv under behandling og tog en beslutning. Jeg kom på cyklen igen, og så viste det sig - selvfølgelig - at formen stadig var fremragende. Jeg kunne køre lige op med de andre til træningen.
Jeg svor ganske vist, jeg aldrig, ALDRIG ville køre det rådne løb igen. Men da jeg atter "kom til mig selv", så genfandt jeg da glæden ved at cykle og fik sat det hele lidt i perspektiv. det havde jo egentlig været en fantastisk oplevelse. Jeg var glad for mit billede fra toppen af Glandon. Og gad vide, om jeg ikke stadig var blandt de 5 % i bedst form i min aldersgruppe.
Med andre ord: Jeg fik taget et grundigt opgør med bagsiden den dedikation, der ligger i at sætte sig et mål og prøve at nå det. Jeg synes - og vil altid synes - at det er en stor tilfredsstillelse at efterstræbe et mål og sætte alt på at gøre det så godt som muligt. Men det er simpelthen ikke rimeligt, at man skal skamme sig eller have det dårligt, hvis man ikke kommer helt i mål.
Det løb var en del af en erkendelsesproces. Da jeg var ung, var jeg i dårligt humør en hel uge, hvis et cykelløb om søndagen var gået i vasken. Jeg blev indædt og fik ikke ro, før jeg havde et godt resultat i hus igen. Det er fint, når sporten er hele ens liv. Men det er ikke mentalt sundt, fpr motion og træning skal være udfordrende, ja, men også sjovt.
Vejen mod målet måske, når alt kommer til alt, hvad det drejer sig om. Tilfredsstillelsen ved et godt træningspas. Oplevelsen af at være i nuet. Kommer man helt i mål og kan række hænderne i vejret, er det en ekstra bonus. Kommer man kun knapt derhen, så kommer der nok en chance mere. Det skal aldrig mere få lov til at ødelægge mit humør.
Så der var måske en dybere mening med at gå omkuld i grøften på Telegraphe

Til alle Martin Mollerup´s venner. Challenge Aarhus holder 1 min. stilhed for ham på søndag kl 7 om morgen. jeg har fået lov til, at have hans "tids chip" på, så vores projekt bliver gennemført og Mollerup får sin finisher medalje. Martin var en af mine bedste venner og jeg håber det er ok med alle hans MOL venner.

Den er altså über lirens den trikot!!

Wedges og kiler er det samme. Men super fedt at få at vide hvad årsagen til problemerne er

Tror jeg må blive dagens sætning

Tror jeg må blive dagens sætning

Hvis du har kørt med tung belastning(tungt gear - lav kadance), så kan det være derfor dine knæ brokker sig. Hvis du ikke er vant til at køre på den måde så "stresser" du sener og led mere end man ellers gør. Oplevede det selv sidste år hvor jeg ville køre noget styrketræning på en træningstur, og dagen efter havde jeg næsten konstante smerter i knæet. Der er ikke så meget andet at gøre end lige at give det lidt hvile, og så sørge for at køre med en god kadance

Hej Gregers
Det er da på en måde rart med et frisk indlæg i din logbog. Samtidig lyder indlægget unægteligt foruroligende. Ved ikke rigtig, hvad jeg skal skrive, da jeg aldrig har været den store coach. Du har jo før skrevet om din udfordring med kalorieindtaget, og nu virker det så som om, at det er tiltet for dig med maden.
Dine indlæg vil være/er svært savnet, men du skal selvfølgelig også prioritere, hvad du skal bruge kræfterne på. Jeg kan fx godt forstå din modvilje mod at føre en meget stringent logbog med de samme ting i dag efter dag (det har jeg også selvdroppet), men jeg synes nu nok, du plejer at komme med mange gode betragtninger, der rækker videre end som så.
Som lægmand uden den store forstand på spisekvaler, så er der én ting, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit indlæg: Du virker så kategorisk, at det enten ender i ædeflip ELLER i en meget striks form for træning og selvkontrol ud i det ekstreme. Findes der ikke en middelvej, hvor du kan balancere de to ting? Sikkert naivt spurgt, men nu har jeg gjort det
Hvor om alting er, så håber jeg, du finder vejen frem …

Det er åbenbart ikke så udbredt mere som det var tidligere, det med det aftalte spil. Men altid en sjov oplevelse at se 6 dages løb. Specielt når man så tænker tilbage på de gamle dage i Forum hvor den underlige musik og cafeteria mad var krydret med en tyk cigaret tåge.

Ham der "squatter" i baggrunden kunne også godt bruge lidt råd og vejledning!

Det er ikke så afgørende for mit selvværd, om du lige har respekt for mine holdninger, så jeg skal gerne indrømme, jeg aldrig spillet nogen sport på elite-plan. Det er vel blevet til ca. 10 sæsoners håndbold som ung, men ikke på højt plan.
Men er det ikke en lidt fattig holdning, at hvis man ikke selv har været elite-atlet, så kan man ikke udtale sig? Er der andre krav man skal opfylde for at være med i debatten? Skal man f.eks. være universitetsuddannet, besidde en 120+ IQ - og bliver man diskvalificeret hvis man stadig bor hjemme hos mor?

Nice, vidste ikke du var blevet italiensk mester Men har tit og ofte luret på netop den trøje, for den er bare mega sweet!

Ligner en god omgang træning du fik skudt af. Kunne være man skulle prøve den der spread eagle øvelse selv.

Si.

Du skal bare have dig et sæt Schwalbe Ice Spiker Pro

361 pigge der bider fast i sne og is.

Fyssen; Det har som sådan ikke flyttet sig, det gjorde stadig ondt i hoften, men tror måske lidt at det bare var mine buksers placering der gjorde at jeg fik ondt i balden. For da jeg senere i dag gik hjem fik jeg det også i modsatte side, og da jeg hev bukserne en smule op gik det væk. Ja, der ligger en fysioterapeut i Lyngby Storcenter, og det kan da være jeg kan få lidt rabat derovre
Som Gregers også siger, så burde teknikken i squat være ok, men skal prøve at se om jeg kan få nogle til at filme det næste gang jeg træner. Jeg vil prøve at se om jeg kan finde en udstrækningsøvelse hvor jeg rammer der hvor det gør ondt. Kan være det løsner det op. Har du evt. et link til en side med udstrækningsøvelser til hoften?
Gregers; Ja, ville være pænt trist hvis jeg måtte droppe min squat da jeg synes det er en fantastisk øvelse. Men jeg vil prøve at lave squat i morgen, dog uden særlig meget belastning, prøve at kigge på min teknik, og se om det gør ondt. Hvorfor jeg vil træne ben, kommer lidt senere Og de hjemmelavede æbleskiver var simpelthen for gode. Mums
Nå, men jeg røg forbi FitnessWorld efter arbejde i dag - hvor jeg i øvrigt også lige fik købt de første gaver til jul. Planen var at køre overkrop, og så ellers give den en god skalle.
Opvarmning:
5 min. crosstrainer
Planken:
90 sek + 5 kg
90 sek + 5 kg
- Utroligt så meget lettere planken er når jeg træner senere på dagen.
Sideplanken:
75 sek + 2,5 kg
75 sek + 2,5 kg
DB Benchpress:
10x 18 kg
10x 14 kg
10x 12 kg
- Dropset
10x 16 kg
10x 16 kg
Cable crossover:
10x 12,5 kg
10x 12,5 kg
10x 12,5 kg
Cable flys:
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
Dumbell pullover:
10x 14 kg
10x 14 kg
Cable pulldown:
10x 55 kg
10x 55 kg
Low row:
10x 40 kg
10x 40 kg
Hyperextensions - rul:
10
10
Upper back:
10x 30 kg
10x 30 kg
- Var nem i dag, men har heller ikke trænet den i lang tid. Skal stige til næste gang.
Armstrong Row:
10x 12 kg
10x 12 kg
- En sjov øvelse hvor man virkelig kan mærke hvordan man spænder i maven for at holde balancen.
Bicep curl:
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
20x 12 kg
One arm opposing:
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 10 kg
Jeg kunne ikke afholde mig lidt fra at lave lidt benøvelser, og da jeg gik i gang med benpres mærkede jeg heller intet til hoften
SS:
Benpres:
20x 60 kg
20x 60 kg
20x 60 kg
og
Seated Sled Calf Press:
45x 50 kg
45x 50 kg
45x 50 kg
Benpres:
10x 70 kg
10x 80 kg
10x 90 kg
8x 100 kg
Afrulning:
5 min. crosstrainer
Under træningen var der to gutter der squattede. Den ene løftede hælene når han skulle presse op, og den anden mistede fuldstændig spændingen i ryggen når han kom ned. Jeg gik hen og spurgte om jeg måtte give dem et råd, og det måtte jeg gerne. Så jeg sagde til ham med ryggen, at han måske skulle kigge lidt opad når han squattede. Når jeg gør det hjælper det mig i hvert fald med at skyde brystet frem og dermed holde krumningen i ryggen. Det skulle jeg tydeligvis ikke have sagt, for knap havde jeg fuldført sætningen før jeg blev irettesat af ham med at man ikke måtte kigge op, men skulle kigge lige ud. Han kunne ikke forklare hvorfor man ikke måtte kigge opad, men han havde læst mange guides og kendte mange der lavede øvelsen, og de havde sagt man skulle kigge lige ud. Fair nok, hans valg, men stakkels lænd.
Nå, men hoften tog det egentlig pænt, og jeg har faktisk ikke mærket noget til den efter træningen....hmmmmm.
Men som sagt, i morgen prøver jeg at lave en squat uden så meget vægt, bare bevægelsen, og prøver at kigge teknikken igennem.

Kan godt følge din begejstring for bentræning. Sidder og bliver helt misundelig over din squatstyrke, specielt når man selv roder rundt nede omkring 60 kg og synes det er hård

Næste gang jeg træner ben prøver vi med 65 kg

Ligner en god solid bentræning I like

Flot workout Er bare imponeret over de vægte du får løfte, men igen, du skal jo også kunne flexe

Damn