Henrik S.

Lyder da som den perfekte start på det, der åbenbart er Global Running Day i dag, den 7. juni:

https://en.wikipedia.org/wiki/Global_Running_Day

Det skal da godt nok være nogle tungtvejende faglige grunde, hvis det bevisligt ikke fungerer. Og det skal være nogle grunde, hun skal kunne skære ud i pap over for dig som borger/patient. Jeg er som regel 'med på den værste', hvis min læge har en god og logisk forklaring, jeg kan forstå. Men man skal jo ikke eksperimentere for eksperimenternes egen skyld, hvis der er klare indikationer på, at det går den gale vej. Håber du lander et godt sted med den medicinering.

Sluttede ugen af med endnu en tur på Storck'en. Det var skønt vejr til en tur på kendte veje, så søndag jeg kørte en runde på Tyren og bagefter en omgang på Bregnerødrunden. Fordelen ved at have cyklet en del tidligere er jo, at man bare kan køre ud i det blå og nogenlunde time længde og tid. Det blev til 72 km, hvor jeg indimellem prøvede at trykke lidt på speederen, men der stadigvæk absolut intet at køre med. Og bakkerne forceres på den lille klinge og med nød og næppe 
Nu var det også bare min ... hvad, tur nummer 7 eller 8? ... så jeg forventer ingen mirakler, men er egentlig tilfreds med bare at kunne køre nogle fornuftige ture. Det er bare altid sjovt at mærke forskellen i power fra lårene til hhv. løb og cykling. Der er simpelthen ingen kræfter til for alvor at presse pedalerne nedad og til at holde et pres på pedalerne over længere tid. Det bliver spændende at se forskellen om nogle uger eller måneder.
Er for øvrigt ved at rette op på de eneste svage punkter på de to racere: dækkene. Jeg har indtil videre bare brugt dem, der sad på, men begge par var slidt helt ned, så jeg har købt 2 x 2 dæk ved Cykelgear. Det blev til Michelin Lithion 2 til Storck'en. Et bemærkselsværdigt billigt dæk, der ikke vejer alt for meget. Det fik jeg prøvekørt i går, og det gør det udmærket. Med indlæg får det dog totalvægten op på 7,9 kg, hvad der ikke længere er superlet, men det går nok.
De slidte dæk på Focus Caoy'en var sådan nogle ekstra stærke, punkterfri dæk, og da den skal bruges som transportcykel til fritidshuset, fortsætter jeg stilen med Durano DD, der vejer som en halv storebæltsbro, men til gengæld burde være umulige at punktere på. Vægten er ligegyldig i denne sammenhæng. Jeg gider bare ikke stå mellem Hvalsø og Store Merløse med en flad cykel.
Gad vide, om ikke hele sommeren går på denne måde med lidt cykelture og så kortere løbeture med lidt intervaller strøet ind? Det tror jeg. Jeg har ikke rigtig nogen mål og projekter lige nu, ud over at jeg vil løbe Sorø Sø Rundt nede ved fritidshuset primo september. Det er jo et mål, der er til at overse.
Jo, hov, på lidt længere sigt har jeg faktisk et projekt, men det er først om nogle år. Så vil jeg nemlig gerne prøve kræfter med et Eroica-løb. Siden starten i Toscana har det jo bredt sig, så der er mange Eroica'er rundt om verden. Så det kunne såmænd godt bare være det i Tyskland. Det kunne være sjovt at finde en klassisk cykel, udstyre den med små gear (der er altid bakker) og stille til start i historisk korrekt garderobe.

https://eroica.cc/en

Nu har jeg været på cyklen i cirka en månede.
Jeg kørte en klubtur for fire uger siden, hvor jeg ikke kørte med på intervallerne, men blot rullede med rundt og baksede gevaldigt med det. På den tur kom jeg hjem med et pulsgennemsnit på 145 og watt på 155.
I dag kørte jeg intervallerne, som bestod af en pyramide fra 1 minut op til 5 minutter og med 1:1 pause i mellem gentagelserne. Det resulterede i en tur med et pulsgennemsnit på 140 og watt på 165.
Det gik også fint i intervallerne, selvom jeg skød efter 120% af min ftpværdi, så det er nok ved at være tid til at køre en ny test.



Nu er der lidt snak om både cykler og produkter fra Kina i Henriks og Kermits.
Bestilte selv styr, frempind og sadelpind hjem i april og monterede på min nuværende cykel.
Jeg har tidligere haft frempinde fra samme producent, så var ikke så betænkelig ved at bruge deres andre komponenter.
Har komprimeret billedet som jeg læste om hos Henrik, det har dog nok fået lige rigeligt :)

Beklager at jeg gentager mig selv kære Gregers og lidt leger læge men altså!!! Du skal kunne leve et normalt liv uden symptomer og så skal du have den medicin der skal til. Ja og hvis ikke din egen læge retter ind, så er der jo specialiserede astma ambulatorier på de lungemedicinske afdelinger. Men igen du skal ikke hvæse, føle dig hæmmet, eller ligge søvnløs. Og du skal da fortsat kunne cykle videre.
Rigtig god bedring  

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes.
Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene.
Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset.
Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det.
Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes.
Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene.
Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset.
Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det.
Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Træning d 29.5
Styrke
Dejligt PT pas med coach Stine, hvor vi var igennem nogle grundøvelser; pull ups, squat, et bensdødløft, bænkpres og balle/baglårs øvelse, som jeg af en eller anden grund altid glemmer navnet på. Til sidst noget mave/lænd. Absolut noget at arbejde med alle steder = fedt og uden at jeg alligevel er blevet helt slap, slap. Det er dejligt. 
Svøm
500 m
Kunne godt have svømmet længere men arbejder meget med det mentale, hvor jeg i den grad har negative følelser forbundet med at skulle over på svømmestadion. Har så mange gode undskyldninger og lige nu kan jeg mærke, at det vigtigste er, at jeg kommer derover og så skal distancen nok komme når jeg er mere tilvænnet. Alt sammen fint i tråd med zen bogen, som super løber Henrik anbefalede. 
Havde dog også nogle ting som stressede lidt undervejs med en skrattende MP3 afspiller = ikke så meget zen og min foxy røde ferrari badedragt er nok ikke helt så meget svømmedragt, så lidt dum følelse af, at jeg hele tiden skulle trække ned i den. 
Nå begge dele er der jo heldigvis råd for og på sigt vil jeg i gang med at træne vendinger for at få mere flow ind i oplevelsen. 
Har beredskabsvagt den næste uge fra i morgen men i følge men chef er det ok, hvis der er en kortere periode, hvor jeg ikke er tilgængelig.
Ellers lykkedes jeg i går med at få samlet dåsen = arkiv skabet helt og begynder lige så stille at tage hul på noget omrokering. Min udfordring helt klart nogle gange (og vist nok lidt typisk ADHD), at det at skulle flytte nogle få ting. Ja at det somehow meget hurtigt udvikler sig en meget gennemgribende flytten rundt, hvor alt er i spil og kaos hersker og det lige indtil, at energien dør og så sejler det hele i en periode. 
Stats: Kaffe rehab dag 7, alkohol dag 9, slik dag 38, chokolade dag 6. Vægt 55.4 kg i morges. 
Dejlig pinse solskinsdag til boardet  

Det er jo også langt det sjoveste! Hvis jeg i de kommende år kommer til at cykle mere, kan jeg jo nok heller ikke styre det, men lige nu er det ikke en af de aspekter ved gruppecykling, jeg savner.
Det hører så med i billedet, at jeg også var 'den bekymrede type', da jeg kørte løb back in the day. Når feltet blev barberet tilstrækkeligt ned, og slutspillet gik i gang med en 5-10 ryttere, var jeg mere i mit es.
I mit første år som senior i 1979 havde de lige sløjfet D-klassen (på grund af for få licensryttere), så alle startede i C, hvad der gav felter på op mod 100 mand. Det var eddersparkeme lige lovlig dramatisk.
EDIT: Tjekkede lige op i min gamle træningsdagbog, og den er god nok. I april var der C-felter på 85 og 98 ryttere i hhv. Herning og Fredericia. Der var jo styrt til højre, venstre, foran og bagved. Der var kun én ting at gøre: at køre sig i så god form, at man kunne holde sig blandt de 10-12 første hele tiden. Det var frygteligt.

Træning d 21.5
Løb
17.6 k
I bogen "Brain training for runners" skriver Fitzgerald rigtig meget om det med at lytte til kroppen og være parat til at afvige fra program. Ja og var faktisk ikke helt sikker på, at jeg skulle løbe hele distancen, så valgte at løbe på løbebånd og se hvordan det gik. På en eller anden måde, så gik det faktisk ganske godt. Har godt nok haft spist som en elefant både i går og i dag men nød at løbe og havde gode oplevelser med undervejs lige at være nede at gå, få lidt vand og så speede op igen.
Hæl har grundlæggende haft været god på det seneste. Kan så godt mærke, at den er lidt ekstra stiv i morges men ikke på en træls måde. Svært at forklare.
Ellers så 3 Nespresso kapsler i morges og nød det helt ind til benet. Fik et dejligt glas hvidvin lørdag, så holder kun fast i slik rehab lige nu og har ikke tal på det. Heller ikke en frisk vægt da elektronisk ting driller. Mine robotter var også faldet af netværket og ja bøvlet. 
Til gengæld lavet aftaler med PT Stine, så nu kommer jeg igang med at få bygget lidt muskel op igen og så må jeg fortsætte med at spise godt og sundt + måske lidt mindre. 
Har ikke helt besluttet om jeg skal nå morgenpas inden tog til Odense i morgen, eller om jeg skal gemme det til i morgen eftermiddag. 
Søde drømme til boardet  

Nu jeg er i gang: Søndagen bød på ugens anden cykeltur! Chok!! Denne gang på hele 62 km. Chok!!! Jeg tog denne gang den tunge, komfortable Focus og kan egentlig godt lide den lidt mere oprette stilling. Jeg tøffer jo bare ud på de velkendte landeveje og freestyler lidt. Det er virkelig rart at kende hele omegnen fra tidligere og så bare køre løs. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg kan tage turen til fritidshuset og retur.
I øvrigt bød søndagen på årets vel nok hidtil mest perfekte vejr til en cykeltur. Næsten ingen vind, varmt, men ikke uudholdeligt, det hele var lige tilpas. Og det kunne man se på landevejene nordvest for byen. Hold nu kæft, der var mange grupper af motionscyklister ude på tur. Nogle af dem var nærmest mellemstore cykelfelter. Tror, jeg mødt en 10-15 store grupper. Det var godt nok vildt.
Og hvilken kontrast til de unge år, da jeg lå og kørte de sønderjyske landeveje tynde. Dem havde man for sig selv. Helt bogstaveligt: Man mødte aldrig et øje ud over de bilister og lastbilchauffører, der kom blæsende forbi.
@Gregers: Det her billede fylder 183 KB.

Fedt, det kan du roligt gøre. Det er virkelig en interessant bog med en hel aha-momenter undervejs.
Jeg vil sætte den højt på min liste over spændende 'motionslitteratur' sammen med en anden bog, jeg læste for efterhånden mange år siden, og som jeg fandt frem igen på min Kindle den anden dag: 'Zen and the art of running' af Larry Shapiro. Han sætter de forskellige aspekter at løb, kontinuerlig træning, præstationer og meget mere ind i en buddhistisk ramme og hele den livsfilosofi og-tilgang, man benævner 'at være i zen'. Den har også en del aha-momenter.
https://www.amazon.com/Zen-Art-Running-Making-Peace/dp/1598699601

Ja, absolut. Jeg havde jo et lidt hasarderet projekt i form af et maraton i marts, og jeg - hånden på hjertet - aldrig været så mørbanket allerede halvvejs i et motionsløb, og jeg har aldrig været så tæt på at opgive uden rent faktisk at opgive. Alligevel var de sidste 1-2 km en fornøjelse, hvor jeg faktisk kunne løbe nogenlunde og havde overskud til lidt sproglig pingpong med nogle danske medløbere.
Matt Fitzgeralds 'Brain Training for Runners' bliver ved med at spøge i mit hoved, for han leverer overbevisende svar på, hvorfor det er sådan. Jeg husker det samme til mit bjergmaraton i 2014, hvor alle er HELT færdige, når man når det højeste punkt omkring km 39. Herefter går det nedad, og det dæmrer for en - sådan for alvor! - at man kommer igennem. Derfor løber de fleste som unge vårharer de sidste 2-3 km.
Fitzgeralds svar er, at det er hjernen - og ikke brændstofdepoterne - der er begrænsningen. Hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget snavs, som man kan risikere at dø af. Så den lukker ned for systemerne for at sikre kroppen. Det store kommandocenter mellem ørerne tænker længere frem, end man selv gør. Det forklarer den ellers uforklarlige slutspurt hos fladmaste motionister den sidste km af et maraton eller halvmaraton.
Et af hans andre eksempler er også slående: Alle var overbeviste, at det var kropumuligt at løbe en mile under 4 minutter. Så gjorde Roger Bannister det, og inden for et år havde flere andre løbere præsteret det samme. Det blev bevist, at det var muligt, og så er der åbnet en dør for den grå klump på øverste etage
Ikke at jeg lige ved, hvad du kan bruge det til, men kan du løbe 15-16 km, kan du naturligvis også løbe 21 km. Måske kan det hjælpe at visualisere de sidste 500-1000 meter, hvor målstregen er inden for syns- og rækkevidde. 

Ja, absolut. Jeg havde jo et lidt hasarderet projekt i form af et maraton i marts, og jeg - hånden på hjertet - aldrig været så mørbanket allerede halvvejs i et motionsløb, og jeg har aldrig været så tæt på at opgive uden rent faktisk at opgive. Alligevel var de sidste 1-2 km en fornøjelse, hvor jeg faktisk kunne løbe nogenlunde og havde overskud til lidt sproglig pingpong med nogle danske medløbere.
Matt Fitzgeralds 'Brain Training for Runners' bliver ved med at spøge i mit hoved, for han leverer overbevisende svar på, hvorfor det er sådan. Jeg husker det samme til mit bjergmaraton i 2014, hvor alle er HELT færdige, når man når det højeste punkt omkring km 39. Herefter går det nedad, og det dæmrer for en - sådan for alvor! - at man kommer igennem. Derfor løber de fleste som unge vårharer de sidste 2-3 km.
Fitzgeralds svar er, at det er hjernen - og ikke brændstofdepoterne - der er begrænsningen. Hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget snavs, som man kan risikere at dø af. Så den lukker ned for systemerne for at sikre kroppen. Det store kommandocenter mellem ørerne tænker længere frem, end man selv gør. Det forklarer den ellers uforklarlige slutspurt hos fladmaste motionister den sidste km af et maraton eller halvmaraton.
Et af hans andre eksempler er også slående: Alle var overbeviste, at det var kropumuligt at løbe en mile under 4 minutter. Så gjorde Roger Bannister det, og inden for et år havde flere andre løbere præsteret det samme. Det blev bevist, at det var muligt, og så er der åbnet en dør for den grå klump på øverste etage
Ikke at jeg lige ved, hvad du kan bruge det til, men kan du løbe 15-16 km, kan du naturligvis også løbe 21 km. Måske kan det hjælpe at visualisere de sidste 500-1000 meter, hvor målstregen er inden for syns- og rækkevidde. 

Update
Er tilbage ovenpå nogle af de mest vilde og lifechanging døgn i mit liv. Føltes som et helt livs udvikling komprimeret ned til noge få super intense dage og også oplevelsen af at besidde ressourcer, beyond hvad jeg overhovedet ville have forestillet mig om mig selv  
Et meget centralt budskab, at fx fysisk træning og visusalisering/meditation er super vigtige redskaber til at kunne præstere på top niveau. Noget som jeg jo godt vidste og praktiserede i mange, mange år og heldigvis nu er ved at finde tilbage til. Men jo absolut noget, som jeg i nogle år ikke var god nok til. 
Blev også meget, meget klogere på, hvordan at jeg skal huske at stole på, at jeg ofte har unikke indsigter /overblik, men nogle gange glemmer at "speake up" - ja formentligt fordi, at jeg ikke stoler helt nok på mig selv og jo heller ikke af natur, er meget dominerende. 
Jeg blev også konfronteret med, at jeg kan være frygtsom af natur og der var faktisk flere opgaver, hvor jeg på forhånd opgav at deale med min angst og simpelthen sagde nej til udfordringer. På andre fronter udviste jeg så alligevel meget stort mod, så samlet set, så var jeg godt tilfreds og stolt af mig selv. 
Der var også elementer af fysisk træning fx torsdag eftermiddag og meget af tiden var vi udendørs og aktive på den ene eller den anden måde.
På de 3 døgn fik jeg nok mindre end samlet 4 timers søvn fordelt på nogle små powernaps af ca 30 minutters varighed. Til nogle af power naps sessionerne faldt jeg ikke bort, da der var ekstremt meget snorken og jeg ikke havde telefon/øretelefoner på mig. I det hele taget, så var jeg iført det samme tøj hele tiden fra tirsdag til fredag eftermiddag. Dog var der en helt vidunderlig overraskelse sent onsdag aften, hvor vi pludseligt landede i Slotssøbadet = mega lækker svømmehal i Kolding og kunne flyde rundt i varmt vands bassinet. Selvfølgelig var der også nogle fysiske udfordringer men jeg havde på forhånd indstillet mig på, at vi måske skulle hoppe fra et eller andet tårn i kulden og mørket og ned i det kolde vand i Kolding Fjord. Kurset var nemlig ikke en time gammelt tirsdag aften inden, at vi skulle smide tøjet og svømme til vores destination. 
Ja og drak kaffe ind i mellem, som fx onsdag morgen, da dagen skulle fortsætte med nye øvelser og vi havde installeret os i camp, inkl foldet soveposerne ud, som jeg endte med at tilbringe under en time i. Eller natten til fredag, hvor jeg ovenpå en lille times søvn skulle op og i gang med en meget voldsom opgave/præstation. 
Til gengæld kunne jeg mærke, at det i morges ikke var spor svært for mig at træffe selvkærligt valg og  starte dagen med min yndlingsthe. Også selvom, at jeg havde købt mælk, hvis valget havde stået på en kop Nespresso. Tror samlet set, at jeg har lettere ved at se, hvornår at jeg har brug for noget og hvornår, at jeg skal lade det flyde. Overvejer også at drikke et lille glas rosé i aften og vil give mig selv lov til det. 
Og undervejs på kurset fik vi ekstremt sund og dejlig mad med gode grøntsager, morgengrød og slet ingen usunde ting, som slik, kage eller meget forarbejdede ting. Ja og kunne super super tydeligt mærke, hvor godt at det var for mig og i hvor høj grad, at det medvirkede til, at jeg holdt mig vågen og frisk. 
Nå men i dag så omsider rigtig træning, som jeg nød og det også selvom, at jeg følte mig som et alderdomshjem trods 12 timers søvn i træk og rolig formiddag. 
Træning d 13.5
Løb
Gårsdagens interval pas 8 x 1 min i zone 5 med 2 minutters interval pause.
Valgte konservativt 4 min/km og det føltes ok. Opvarmning med 5 minutter i zone 1 og 5 minutter i zone 2. Afjog skulle have været 5 min men endte med at bruge lidt for lang interval gå tid.
Styrke
10 minutters core træning
Yoga
10 minutters hatha
Vil bare til at komme i gang med de små styrke/yoga pas på daglig basis.
Stats 
Vægt 53.9 kg, kaffe dag 1, slik dag 20. Alkohol som nært måske med et enkelt glas senere i dag.
Fortsat dejlig solskisweekend til boardet 
 
 
 
 

Træning d 9.5
Løb
Fitzgerald uge 7 dag 2 tempo run
5 min i Z1
5 min i Z2
15 min i Z3
5 min i Z2
5 min i Z1
Holdt mig meget konservativt på 5.27 i den lange del men dejligt pas. Tror squ alligevel, at jeg smider løbeskoene i rygsækken, hvis nu der skulle vise sig en mulighed en af de næste dage. Min nye badedragt nåede også lige at komme frem og er meget flot. Vi skal åbenbart være nede ved Kolding Fjord og vejrudsigten tegner nogenlunde ok men har selvfølgelig regntøjet med. Det mindede papa D mig også om og det er jo super sødt og omsorgsfuldt men ja jeg lever jo i uld, dun og Goretex omtrent 24-7 og klarede mig trods alt i de knapt 6500 meters højde og minus 25 graders frost, så kan godt finde ud af at pakke. 
I går  træningsmæssigt hviledag men med masser af arbejde. 
Nå må hellere få fedtet mig i bad og så afsted mod Kolding. Wish me luck siger jeg bare og måske en lille sang til at fade ud på. 

Whoop glemte da lige stats = meget vigtigt da nuværende nervøsitet typisk ville tricke slik/kaffe trang - alkohol dag 130, kaffe dag 20, slik dag 16, morgenvægt 53.5 kg 

Jeg er også så oldschool, at jeg holder mig til nogenlunde almindelig kabelføring og fælgbremser.  Det bliver vist aldrig til noget med skjulte kabler, elektronisk gearskift og skiver. Men mit ambitionsniveau er jo også derefter. De småture, jeg skal cykle, kan jeg i princippet gøre på en Xzite fra Thansen 

Så fik Storck'en samme lille burn-in-tur, og det hele spiller heldigvis, som det skal. Det ene skiftegreb skulle lige drejes lidt, og så skulle den ene Keo-klampe lidt tilbage igen i forhold til sidste justering, men ellers ikke rigtig noget. Måske en lille opstramning af frempind og forgaffel, hvor der er en smule slør, men det er vist også det.
Ikke engang forskifteren skal justeres - det er ellers en af de komponenter, jeg ofte kæmper lidt med at undgå kæderaslen på. Jeg er særlig glad for, at mine skiftegreb fra Kyiv(!) fungerer godt. Det ville have ødelagt lidt af den gode historie, hvis de ikke havde fungeret. Hele SRAM Red-gruppen skifter tilsyneladende knivskarpt.
Kulfiberhjulene ruller også, som de skal. Der kommer lidt summen fra dem, som man ikke får fra aluhjul, men det er til at leve med. Synes heller ikke umiddelbart, at de gule bremseklodser tager helt så godt fat som på aluhjul, men det er nok en tilvænningssag. Jeg skal alligevel ikke ud at køre i store grupper eller i motionsløb.
Så alt i alt en meget opmuntrende trilletur i frokostpausen. Nu skal jeg lige finde tiden til nogle længere ture. Umiddelbart virker Storck'en som mere af en Formel 1 i forhold til den tunge, komfortable Focus, men de kan nu begge noget.
 

Typisk aprilvejr. Iskold vind fra den ene side og varm sol fra den anden.

Så enig kære Henrik og hvis jeg husker rigtigt, så læste du også "Racing Weight" på et tidspunkt?
Den var jeg selv rigtig glad for men er også imponeret over, hvordan han så fx i "The Endurance Diet" har researchet og bringer ny viden til torvs, punkterer myter og leverer virkelig, virkelig brugbare gode råd. Hvis jeg for engangs skyld lykkes med at ændre kost/træningsvaner, så er det 100 % hans fortjeneste. Det har ingen andre sådan set formået i de sidste mange år. Og jeg har aldrig oplevet, at både min kondition og udholdenhed har haft løftet sig så meget og det på så kort tid, som de sidste 5 uger. Plus at jeg faktisk virkelig har lyst til at træne, glæder mig til passene og vil gå rigtig, rigtig langt for at lykkes med at gennemføre dem. Eneste anke lige nu, at jeg kan mærke, at jeg risikerer, at jeg bliver så godt/hurtigt løbende så hurtigt, at mine sener/led måske kan få svært ved at følge med. Håber at de mange aerobe minutter trods alt kompenserer + lidt svøm og mere yoga, som der forhåbentligt bliver mulighed for den næste uge, hvor jeg håber at løbe morgen og yoga eftermiddag. Bogen du nævner blev jeg inspireret til at bestille + en 80/20 triathlon bog og endeligt "How bad do you want it" - alle skrevet af Matt, hvis det ikke var helt tydeligt. Er jo på vej ud i en fysisk præstation, som utvivlsomt kommer til at kræve mental styrke BEYOND, hvad jeg nogensinde har haft været i kontakt med. 
Well helt som forventet, så var kl næsten 19 inden jeg ramte Aarhus både træt og sulten. Blev til gengæld genforenet med badehætte, googles, MP3 afspiller og posture trainer men ikke badedragt. Da jeg tidligere på dagen talte med svømmestadion sagde de ellers, at den var hængt til tørre, men aftenvagten kunne ikke finde den nogen steder. Well har faktisk også købt en ny og da den var lidt for lille (endnu), så bestilt en anden. Det er fra et mærke der hedder Instant swim, modellen hedder Karma og badedragten er fremstillet af plastic fisket op af havet, så lidt ligesom min "saving the turttles" bikini. 
Nå men dagens pas 
Træning d 29.4
Løb
Fitzgerald uge 5 dag 7 fremrykket til dag 6 = long run 14.4 k (9 miles)
1.6 k i z1
12 k i z2
800 m i z1
Eksperimenterede igen lidt med hvilket tempo som føltes komfortabelt og samlet set, så gik det rigtig godt. 
Tror sagtens, at den lange tur kunne løbes udenfor, hvis jeg kan holde tempo nede. Ville helt sikkert gøre det mentalt lidt lettere.
Sjette uge af programmet er med deload og sidste uge i basis del af programmet. Så starter "peak" fase = normalt 8 uger henimod "taper" fase/uge (betyder egentligt tilspidsning men opfatter det som forberedelse til race = af/udtrapning). For mig bliver det 4 uger inden 1 uge frem mod 1/2 marathon.
Stats:
Kaffe rehab dag 10, alkohol dag 120, slik dag 6, morgenvægt 54.0 kg 
Nå det er sagt, så var jeg helt euforisk i solen ovenpå træning og både duften fra Espresso house og de mange rosé flasker i Magasin, hvor jeg skulle købe gave til veninde A, gav mig lyst til at se stort på principperne. Handler jo også om, at jeg på mange måder har det godt. Bliver så også nødt til at minde mig selv om, at jeg netop har det godt fordi jeg sover og træner og at det nok ville forløbe dårligere, hvis jeg væltede mig i vin og espresso. I hvert fald så længe, at jeg også skal arbejde og pendle så meget. Og der er nok ikke udsigt til, at jeg lander på et fransk chateau og kan koncentrere mig om at skrive romaner, have inspirerende samtaler med ligesindede  + træne og hygge mig ved poolen lige foreløbigt. 
Måske jeg skulle arrangere rehabiliteringshold for patienter sådan et sted tilsat lidt Ayruveda + yoga og meditation. 
Nå i morgen løbe hvile dag men muligt, at jeg når lidt yoga i morgen eftermiddag ovenpå stuegang og start på ny vagtuge. 
Fortsat dejlig weekend til boardet  

Egentlig sjovt, at du bruger Matt Fitzgeralds principper. Brugte engang hans Brain Training for Runners, som havde nogle glimrende pointer og god træningsprogrammer. Han er generelt ret fornuftig at høre på, synes jeg.

Hey, så ser man lige man mig tage en trilletur på den ene af cyklerne. Har kørt svimlende 14 km på den komfortable Focus iført cykelklunset, cykelsko og med lidt værktøj i baglommen. 
Den først burn-in-tur er altid lidt nervepirrende, men det her er jo en cykel, der var 'i drift' allerede, så ud over en ny omgang styrbånd og montering af Ksyrium-hjulene i stedet for et sæt Aksium, har jeg jo ikke rigtig lavet noget.
Jeg kan rapportere, at den kører snorlige og er fuldstændig urimeligt komfortabel. Sadlen skulle lige et par millimeter op, og den ene klampe skulle vrides en millimeter, ellers ingenting. Det gamle øjemål gør det stadig ud for et glimrende bikefit.
Den kunne altså godt gå hen at blive transportcyklen til fritidshuset. Der sidder nogle tunge dæk med indbygget punkteringsbeskyttelse på, der ser ud til at kunne køre gennem glasskår.
Nuvel, vi får se. Næste burn-in bliver den hjemmesamlede Storck. Det bliver en del mere 'spændende'.

Jeg har ikke de helt store principper for mig selv, hvad angår mad og slik og den slags - bortset fra, at jeg prøver at spise lidt kolesterolvenligt. Alligevel har jeg de senere år stort set aldrig spist egentlig slik. Kager, javel, chokolade og chips fra tid til anden, jo jo, men uhyre sjældent, for ikke at sige aldrig, decideret slik.
Søndag aften var jeg så for en gangs skyld i biffen med mine to drenge, og der tog jeg pr. refleks en cola og en pose blandselvslik fra kiosken. Ikke nogen voldsomt stor pose, men alligevel. Det var John Wick 4, og sådan en smadrefilm krævede på en eller anden måde bare den traditionelle menu.
Dér kunne jeg altså godt mærke, at jeg fik det jævnt dårligt af skidtet. Så jeg er helt med på, at ikke kun er sukkeret, men også hele 'kemien' i slikket, der er noget skidt for kroppen. Men man skal nok have haft en pause fra det for virkelig at mærke det. Det smager jo godt, men det er ikke godt.
Hvis der landede nogle aliens på jorden, ville de nok også undre sig over, at der bliver brugt tid, kræfter og penge på at producere noget, der er så modproduktivt og giftigt. Ikke at jeg med ét har indført nogle principper, jeg ikke havde før, men jeg fortsætter nok bare linjen med meget sjældent at købe det.