kahlua-kalv

Jeg fik ledt efter bukserne. De er vist udgået af produktion for de er sat langt ned i pris (op til 50%) og fås ikke i alle størrelser. 
Wattmåleren er en Quarq i den billige ende af udvalget. Jeg gav 7,5. Planen er noget sweet spot-ish på turbotræneren i morgen og hvis jeg ikke sover for længe, så skulle der være tid at knappe sommerlågen på og se hvordan den viser i forhold til Taxc’en. 
At jeg ikke kører med måling i pedalerne, skyldes at jeg er skide genert og let stresser når der er fremmede mennesker tæt på mig og absolut ikke særlig kæk over at være MAMIL i al offentlighed. Derfor kører jeg med Speedplay på sommerlågen og tricyklen, som man ikke kan fejle at klikke i. Med alm pedaler klikker jeg problemfrit i 63 gange i træk men nr 64, når jeg holder for rødt med 5 cykler bag mig og biler der skal til højre, så er jeg en idiot der ikke kan klikke i og det gider jeg ikke. Wattmåler på banecyklen er ikke aktuelt, for den træning vi kører er af en slags, hvor en wattmåler ikke kan bruges undervejs. Eftersom jeg ikke planlægger imed TSS, så jeg tænker pyt. Jeg er også et sted hvor mine antrit kun kan blive mere og mere fesne og så er det ikke så sjovt at få tal på dem mere, så det frister ikke engang som legetøj.
...
Eftersom jeg skulle hente cyklen fra “smeden” her til formiddag, var der ikke meget tid til Zwift. En tur i landskabet og en spurt med fornuftigt bid i... det føltes næsten som en turbotræner med dæk på rulle.... som om grebet smuttede i den fase, hvor man træder hårdest. Turbotræneren burde tage 2200watt, så håber ikke at den er i stykker

De er nok et par cm under halvejs nede, men som du kan se på den fine tan linje, 5-6 cm over en alm bib.

5 timer blev det ikke til i dag, dertil var vejret simpelthen for gråt og kedeligt. Men jeg fik da knebet mig op på små 4 timer og 20 minutter og 126 km i stængerne. Jeg kørte ud allerede 07.50 og snuppede en tur ud til flyvestationen inden jeg mødtes med de andre. Træningen i dag var ikke med Rune, men med en af hans kolleger Benjamin. Vi kørte ud mod Ganløse og stoppede da vi nåede cykelstien. Dagens menu var decideret modbydelig: 3 omgange på Tyren, med 2 løbssekvenser pr. omgang. I grove træk skulle vi køre i grupper af ca. 3 mand, og så skulle vi køre cykelløb fra hvor cykelstien starter og hele vejen ind til Ganløse skiltet. Herefter lidt trilleri op over Tyren, og når man så drejer til højre ind mod drive in bioen, så var der frit derfra og til byskiltet. Det var sindssygt hårdt, selvom der egentlig blev kørt stille og roligt mellem sekvenserne. Dog skulle man jo også lige op over Tyren 3 gange, og det er bare aldrig sjovt. 
Vi kørte faktisk heller ikke flere intervaller i løbet af hele dagen, men tog en afstikker til Sundbylille og Slangerup inden turen igen gik hjemad over Uvelse. Heldigvis kunne jeg sidde på smækken hele vejen hjem. Da vi nærmede os AB's baner blev der lige kørt det sidste ud af stængerne, da der blev sat tempo på. Jeg sad i 3. position da vi nærmede os broen over stationen, og sad med andre ord helt perfekt. Derfra blev den så fyret af, og det var ikke den store udfordring sådan som mine ben var i dag. 

Sandhedens time
Efter en afslappende uge med ture, som bevægede sig i udholdenhed til max tempo zonen, var det tid til at teste de friske ben i tirsdags. Optakten til FTP testen var dog alt andet end oplagt, da et par dage med en lille unge, som ikke gad sove - havde gjort søvnen begrænset. Men igang skulle jeg - alle mine workouts er på forhånd lagt i kalenderen - så jeg kan have et overblik og få det hele tilrettelagt.
FTP-Testen.. hvordan gik det så?
Det var 6 uger siden jeg sidst havde taget en FTP test, hvor jeg i de forløbne 6 uger primært havde trænet på sweetspot intervaller, og lidt over/under samt nogle få vo2 max intervaller. Der er derfor blevet lagt en god bund og fundament til den kommende cykelsæson. Jeg gik ind til testen lidt uoplagt, men da det heldigvis er en ramp test - kør til failure - så tænkte jeg det nok skulle gå. Da testen var færdig, havde jeg lavet en ny FTP test på 280w - altså gainet 20 watts på 6 uger. Jeg er yderst tilfreds og synes mit defineret mål omkring 300w er inden for rækkevidde, især inden lamarmotte - hvor jeg sågar også er sikker på, at jeg nok skal nok 310-320w FTP inden da. Men lad os se.. Vægten kæmper jeg med..
Direkte efter FTP testen tog jeg 4x 6-7m sweetspot intervaller på 88-92% af min nye FTP. Man kunne godt mærke at man havde gravet dybt. av av.
 
Dagen efter blev det til en rolig tur på halvanden time, og ikke rigtig noget at skrive hjem om - tværtimod var torsdagens workout noget hårdere. Det blev til en time og et kvarter på over/under intervaller med min nye FTP. Man skal lige vænne sig til at se de nye tal på skærmen, da de er 20w højere end de plejer. En meget underlig fornemmelse :D - Men det gik som det skulle, og jeg kom igennem med den dejlige tanke i baghovedet, at der var planlagt hviledag om fredagen. Hviledag var da også højst nødvendig, for lørdag ventede der en modbydelig test - ikke kun på det fysiske men også det mentale. Der var planlagt 5 sæt af 6 minutters varighed på 108% af min FTP. Altså ikke nok med, at jeg lige har forhøjet min FTP med 20w, så skal jeg lige ligge 8% oveni, og så kører det i 6 minutter. Av av.. Og AV gjorde det. Jeg var lige ved at quite, men fik losset mig igennem til stor begejstring. 35minutter i på 302w (i vo2 max zonen) det kan mærkes.
Så der skulle også tankes godt op, for om søndagen var det planlagt at nuppe 2 timer med 4x 20m på 85% af FTP - sidste 20m interval gjorde dæleme ondt. Men det var surrealistisk at se, sine gamle FTP tal(læs: dec 10 FTP test gav 238) blive kørt på 4x20m over 2 timer.
 
Træningsmængde: 7timer 21minutter
TSS: 464
Vægt: 79,0kg
Mål: 74kg
DIF: 5kg
FTP: 280w
Mål: 300w
DIF: 20w
 
 
 

Siden sidst 
Jeg tror den to timers interval tur, med de lidt for lange pauser, slog mig lidt ud - eller så var min chef så flink at smitte mig med sygdom torsdagen inden. For jeg blev hvertfald sygdomsramt med feber mandag eftermiddag, og måtte være hjemme om tirsdagen. Jeg fik lagt ordentlig omgang tøj på mig, og under dynen - så jeg fik heldigvis sygdommen ud relativ hurtig - end jeg før tidligere har oplevet. Så allerede om onsdagen tog jeg en lille rolig tur på hjemmetræneren på en time, hvor fokus var lidt på kadencen og samtidig fået gjort kroppen klar til en hårdere workout om torsdagen.
Torsdag d. 7 februar fik jeg så smidt mig på hjemmetræneren en times tid, med intervaller nær FTP mellem 94-99% af FTP af 8 minutters varighed, men med 3 burst på 12 sekunder hver 2. minut på 200% ish af FTP. Det var sindssygt hård. Om det var lidt sygdom som stadig var tilbage, eller bare dét at arbejde så tæt på threshold, 32minutter ud af en time ved jeg ikke, men hårdt var det. 
Lørdag d. 9 blev det til en lækker tur på MTB, med en buddy. Det var rart at få noget afveksling, og noget vind på snuden, samt at brænde en lækker bane op i halvandentime - det giver altså noget andet, end at sidde inde på sin hjemmetræner og presse al energi ud i pedalerne. Formmæssigt troede jeg tilgengæld faktisk, at jeg var bedre. Jeg har kørt denne bane rigtig mange gange, og kan således konstatere at jeg sidste år, på nogenlunde samme tid var markant bedre. Mine watt er også gået ned, men min fitness grundlag, er faktisk bedre ift. trainingpeaks. Men hva.. Det skal vel nok komme!

 
Søndag d. 10 var  det jo så meningen med en 2 timers hjemmetræner tur - men vejret var tørt, og der havde ikke regnet - så der var altså en lille djævel i mig, som sagde - at de to timer jeg havde inden fødselsdag skulle bruges på min nye ged - bare lige for at prøvekører den :P

Så istedet for struktureret træning, blev det til lidt mere fartleg. Men tænker også det er sundt for den mentale tilstand, at give sig selv lidt fri fra alverdensintervaller. Nårh jo - jeg tog da lige en bakke, allout - som jeg plejer at kunne måle mig med. Over 3 minutter, kunne jeg holde 329watt - modsat sidste år lå den altså på 389 - så der er et stykke til peak...!
 
Samlet træningstid: 5 timer, spot on du!
TSS: 379 - noget mindre end det jeg skulle have - men pga. sygdom måtte jeg ligge i sengen istedet.
Vægt: 79.2
Watt: 260w (mål: 300)

Lidt mere går nok, efter de sidste dage at dømme. Nu er kunsten så ikke at blive overmodigt - jeg skal trods alt kun 9 dage tilbage, før jeg pressede lidt for hårdt på. Så jeg holder mig til den plan jeg postede for nylig. Benene får hvil i morgen og så lige så stille i gang med struktureret træning blandet med fartleg. Reel styrketræning tør jeg stadig ikke men jeg har i dag taget mine okklusionselastikker med i arbejdstasken. Tænker at vikle dem om lårene når jeg alligevel tager trappen op til tredje når jeg skal hjem. Lårene er ikke bøjet så meget under belastning og det er kun BW, så det snerper hen ad genoptrænings-træning. Nu må jeg se hvordan det føles.. om det er helt spild.
Her før arbejde 45 (+3 afkøling) minutters Zwift med fartleg på bakkerne. Lidt frustrerende at wattene, der i efteråret var mærkbare men alligevel halvlette, i dag kun kan holdes i under 2 minutter før jeg brænder sammen. Men på den gode måde, hvor det fanme skal være løgn. Og helt rart at føle sig træt i stængerne.
I går en halv time fastende i zone 2 - skulle møde allerede 11:05, så nåede ikke mere.

Så landede raketten på matriklen. Det bliver den fætter her, jeg skal ud at slingre på til sommer: Cannondale SuperSix Evo Red. Den er fra 2015/16-stykker og har oprindeligt tilhørt en rytter, der hedder Nikola Aistrup. Aistrup solgte den så til en fyr på Vesterbro, som jeg nu har købt den af, fordi han skulle have en ny BMC med skivebremser. Jeg smed 14 af de lange på bordet, og det svarer til, hvad en Stevens med Shimano 105/Ultegra koster hos Heino. Så er denne her altså lige en klasse eller to op. Den vejer 7 kg, som den står nu med carbonhjul og Cannondales eget kranksæt, som jeg altid har været ret begejstret for. Ellers er det SRAM Red 11 speed hele vejen. Og heldigvis en klassisk racergeometri uden alt for meget slope. Nu må det bare gerne blive marts, april og forår, så den kan blive sluppet løs.

HOV ...
Jeg tror sgu lige, jeg er kommet til at købe mig en racer via DBA, så nu er det alvor. Mere følger, når handelen er endeligt aftalt 

Der er faktisk ikke umiddelbart nogle definerede mål i år endnu. Jeg har stadig planer om at køre C, og få det til at hænge sammen med familielivet og en kæreste der arbejder i restaurationsbranchen. I sidste ende ender jeg nok på samme målsætning som sidste år - noget med at køre point ind i C, gå efter podieplaceringer og måske have nok point til at kunne rykke op i B. Men i ens voksne liv er der så mange faktorer der spiller ind, at det er svært at sætte barren højt. I virkeligheden er min reelle målsætning nok bare at have en bedre form end sidste år.

Det har været en pudsig uge, der begyndte mandag med nytårsløbet, fortsatte med dage med lidt jogging og spinning, tog en drejning lørdag med små 60 km på landevejscyklen og blev afsluttet i dag med 3. afdeling af Frost Cup, som sædvanlig på 10 km. 
Jeg er med andre ord begyndt at blande kortene som aftalt med mig selv, og det har været en god idé. I dag tøffede jeg også afdæmpet rundt til Frost Cup og endte på en 44-et eller andet på de 10 km (i øvrigt i fantastisk vejr og på årets skønneste rute ved Utterslev Mose).
Min forvredne ankel er kun langsomt ved at blive bedre, og den øffer stadig, specielt med foden i yderpositioner. Så nu synes jeg, at det har varet længe nok, og tirsdag skal jeg både til læge og fysioterapeut samme dag for at lægge en plan, så jeg kan komme helt af med det. Nu må ambitioner og løbeplaner vige, så jeg kan få styr på biostilladset.
Jeg har nu sat hele januar måned af til at behandle på den forvredne ankel, og det bliver muligvis med mere cykling/spinning end løb. Nu må vi se, hvad eksperterne siger tirsdag. Det irriterende ved anklen - på linje med knæ, hofter og albuer mv. - er jo, at man ikke kan undgå at bruge den. Så den vil aldrig kunne få 100 procent ro. Noget andet pudsigt er, at det faktisk gør mest nas i den, når jeg går en lang tur (hvad jeg derfor er holdt op med). Løb er ikke så slemt, og cykling er nærmest symptomfrit.
Landevejsturen lørdag foregik på den Vitus allroundcykel, jeg købte i efteråret. Jeg har anskaffet mig vintercykelstøvler og ekstra tykke, lange cykelbukser. Alt andet havde jeg i forvejen. Den gør det faktisk superfint og passer mig fuldstændig perfekt. Dens vægt på 13 kg giver bare lidt ekstra styrketræning. Slange, pumpe, telefon og pung mv. har jeg med i en lille Adidas-rygsæk. Dejligt at være af sted på to hjul uden øm ankel - og dejligt at teste setup'et af for det tilfælde, at de kommende weekender også skal foregå på landevejen.
Og en ekstra bonus: Hvis det trækker ud med helingen, så kan det jo blive et cykeltræningsår, og så skal der jo kigges på cykel og udstyr. Lige nu er jeg helt vild med en Cannondale, der står til salg i Basel. Den er fra 2003 og übercool. Meeeen jeg klapper lige hesten og afventer sagens gang.
http://www.speedbicycles.ch/velo/521/cannondale_team_replica_2003.html

En anderledes uge. I ondsags mistede jeg mit job igennem de sidste 14år. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i, og jeg er i en branche hvor jeg nærmest har job inden jeg har forladt bygningen. Men det er naturligvis en pudsig oplevelse at skulle forlade en virksomhed, og et hold af kollegaer og medarbejdere jeg har arbejdet tæt sammen med i størstedelen af mit voksne liv.
Om en uge er jeg færdig med at overdrage, og så skal jeg nyde livet lidt 

Det gik ok. Jeg var træt i stængerne men de har også lavet en del de sidste dage, så det er jo ikke så sært. 
Vi var som ventet ikke ikke så mange og vi begyndte igen med en omgang på tid. Vi var et par stykker der skiftede gear. Jeg var dog alt for træt (og så var det allerede klokken 10) til at udnytte det. Umiddelbart helt enormt skuffet over tiden som kun var en snas bedre end sidst men omvendt var optakten alt andet end optimal, så det er nok ok og trods alt stadig markant hurtigere end de andres. Jeg havde intet power i nedløbet og sovsede til i stængerne med en halv omgang tilbage, så. Men fik testet den energirigtige rute ud til barrieren og den virker overraskende godt.
Herefter kombiinterval med først pointløb (vandt den ene spurt jeg gik efter) og kan intet huske fra scratchen bagefter.
Så blanding af først til mølle og udskilning, ligesom sidst. Jeg holdt lav profil.
Derefter skulle vi tage omgange som par. 3 stk og fik en makker der holdt kæden stram. Den gik direkte over i scratch på 8 omgange, efter et par stykker kom der et par stykke af sted men ikke så langt væk. En af den bag mig kørte forbi og så en mere. Med halvanden omgang tilbage kører jeg også frem. Har ok fart da jeg kommer op og de sætter først spurten ind, da jeg er på siden af dem. Jeg ligger højt i banen og få vekslet "højdemeter" til fart ud af opløbssvinget og får overraskende trukket sejren hjem.
Til sidst øvelsen med de 6 minutters interval i blandede længder.
Herefter er banen til fri afbenyttelse. Over 5 kvarter får jeg kørt 5 accelerationer fra bunden ud af et sving, stående op til toppen af første sving. 3 normale spurter, dog er de 2 kun teknik for at lære at holde cyklen på den sorte streg første sving og dermed korte. Og så 3 stående starter, ca en halv omgang. Blandet rækkefølge og fordelt i 3 blokke med lidt længere pause imellem. De sidste 3 burde jeg ikke have kørt, da jeg var udsolgt.
Nu til aften er jeg træt som et alderdomshjem i mine quads og har DOMS i baglår, baller og endda lægge. Planen var styrketræning i morgen men nu skal jeg vist passe på ikke at nedbryde mere end jeg kan opbygge.

Der var klubmesterskab i lørdags. Her lavede jeg 165 kg i touch n go bænk, hvilket er en tangering af PR.

Banecykling til eftermiddag. Jeg tror klubberne er begyndt at søndagstræne, for vi var kun 14. 
Det gjorde at vi ikke delte op i to hold og ... og.... der var en der havde drømmekage med. Våd, svampet og lun endnu.
Først fik vi lov at køre en omgang på tid
Umiddelbart var 15:75 liiiidt skuffende men jeg var eneste under 16 sek og banens hurtigste mand blev nr 2 lå på 16:50, så det er vel ok. Især fordi mit CNS brød sammen de sidste 50 meter, hvor jeg nok havde kørt hurtigere med friløb - jeg kunne slet ikke styre benene. Simpelthen for mange RPM for mine gamle træge stænger.
I pausen blev jeg spurgt om jeg var OK eller havde det dårligt 
Så kombiinterval med først 5 pointspurter (tog den næstsidste alene på antrittet og badede mig hjem. Den sidste fik jeg også med lidt mere "leg" da jeg ikke accelerede allout og ventede med at spurte til jeg kunne ane et forhjul på siden af mig). Direkte over i 20 omganges scratch, hvor ham den hurtige gik i udbrud efter 5-8 omgange. Fik lukket nogle huller og kommer op til føring. Vi er åbenbart kun 4 der jagter ham - forgæves i øvrigt. Efter min næstsidste føring vil jeg ned til feltet men det er ikke at se, så spurter op på hjul igen men efter min næste føring er jeg totalt færdigt og ruller af.
Så deler vi to grupper med en halv banes afstand oppe på blå streg. Når der fløjtes dykker forreste rytter ned på sort og kører op til gruppen foran. Det er en af mine favoritøvelser og jeg hakkede af sted for fuld spade og var lynhurtigt oppe. Vi fik 4 antrit hver og nu begyndte kroppen for alvor at være presset. Den gik direkte over i scratch på 10 omgange og det var en kopi af sidst. Den hurtige der alene kører fra en lille gruppe (med mig i) der ikke kan hente ham.
Jeg fik at vide at jeg lignede en hængt kat.
Til sidst øvelsen med de 6 minutters interval i tilfældige blokke. Jeg kører mig i hegnet og springer to spurter over og har så energi til at trække det sidste ud og eksploder max i det sidste interval.
Ruller lidt af og får spist et stykke kage som jeg kort efter er ved at ørle op igen.
Fantastisk dag hvor hovedet ville det hele og kroppen tog pænt imod.
...
I morgen skal bilen have en "midtvejskrise"-opfrisker. Jeg ved ikke hvor længe jeg skal undvære den men nogle dage i hvert fald. Jeg regner med at cykle lidt landevej på onsdag hvor jeg har en fridag men ellers nuldage mens bilen er væk. 

Det kunne man jo håbe men det blev ikke i dag. Den skal lades op 5 timer før første ibrugtagning og det havde jeg ikke sat tid af til. Kunne i øvrigt være, jeg skulle få den i opladeren  (jeg er nået en alder hvor det at sætte nyt elektrontjavs op, rangerer på linie med at pudse vinduer).
Her til morgen en tur på cykelbanen. Vi havde trænervikar, så anderledes indhold end det sædvanlige,
Lang opvarmning, der gik direkte over i holdløb.
6 x 40/20
Scratch 20 omgang (tror jeg nok)
15 omgange progressivt med all-out på sin sidste føring
18 omganges pointløb med spurt på hver tredje omgang (ægte løb, da der ikke skulle samles op efter hver spurt)
15 minutters afrulning.
 

Planen i dag var styrketræning men jeg vågnede 8:15 og kiggede ud til blå himmel. Hurtigt op og sluge morgenmad og bælle en liter kakao og på cyklen. I min underbevidsthed har jeg måske haft ide om det, for cyklen var pudset og kæden smurt efter regnen i går.
Jeg nåede at se 9 Hvidovrefolk svinge væk fra mig mens jeg holdt for rødt, så koldstartede med et interval for at indhente dem. Benene var pænt tunge. Fik kontakt og den første times tid skulle jeg have tømt mavesækken ud i systemet og var mat i det. En overgang efter et hurtigt stykke, også med opkastfornemmelser. Der var nogle D´er med og en endnu hurtigere, så tempoet var friskt.
Men så vågnede kroppen og jeg følte mig helt OK. Ved en spurt der starter på en bakke og ender i et langt falsk fladt, var der tre der stak af. Et par stykker foran mig slap og jeg sad toer og ventede på at ham foran slog ud og fik så kørt en fin forcering uden at gå all out. Jeg fik ikke helt hentet de tre men kom alene op til dem, hvilket var noget overraskende. Kirkestop og ned til Roskilde og spurt på Frederiksborgvej - bakken ved domkirken. To stak fra start, et par stykker satte efter og jeg fik så også nusset mig sammen og for første gang i år kom jeg først op. Endda pænt langt foran de næste. Så er der alligevel lidt spurt tilbage i den gamle - det højnede moraleren ret meget og efter jeg fik syren kørt ud, havde jeg de vildeste diamanter i stængerne resten af turen.
Fik en dobbeltføring og da makker 2 slog ud, tog jeg så en dinger alene. Fik en D-mand op i et kvarters tid som jeg kørte flad og jeg endte med at sidde i front i over en halv time i streg.
Til sidst Avedøre Havnevej hjemad og i stedet for at køre vo2max, så lå jeg på 130-140%. Bevares, det sved afsindigt i lårbasserne og vejrtrækningen var hektisk men det var så også efter 90 hårde km. 
Totalt Duracell-kanin. Der blev lige pillet 4-5 år af dåbsattesten i 97km. Vildt, vildt fedt og vild optur at slutte sæsonen af med en succestur helt uden for kategori. Det var i hvert fald den sidste weekend med officiel Hvidovretræning, før vi rammer november.

Min Vitus Substance Sora er skam kommet og taget i brug. Efter to kiksede forsøg har jeg nu også endelig fundet nogle skærme, der kan komme på. Den er virkelig tricky at få vredet skærme på, men vedlagte type fungerer, fordi de ikke skal 'igennem' stellet.
Har ikke kørt i terræn med den endnu, men udelukkende til bytransport, og det er den god til. Der er nogle enorme ballondæk på (bredde er 38, tror jeg), så man mærker ikke meget til huller og kantsten mv. Og når man vipper styret godt op, så hviler hænderne fint på bremsegrebene, så man hurtigt kan bremse for de andre cykeltosser i trafikken.
Derudover har jeg monteret nogle Shimano pedaler til almindelige sko på den ene side og med klik på den anden side, så den kan bruges med cykelsko, hvad jeg dog som sagt ikke har prøvet endnu.
Den er fin og stabil at køre på, og jeg kan nemt finde en god kørestilling - også med rygsæk eller skuldertaske, som jeg stort set altid har med mig. Efter lidt tilvænning er jeg også blevet dus med stellets vinkler og tumler den ret hjemmevant i trafikken. Man kan holde et fornuftigt tempo på den.
Ulemper? Dem kendte jeg jo i forvejen: Den er virkelig tung, har mekaniske skivebremser, og komponenterne er fra nederste hylde. De kræver noget justering, før det hele spiller. Jeg regner ikke med, at kæde, krans og kabler og den slags holder særlig længe, men så må jeg jo opgradere hen ad vejen. Med 4900 kr. er det altså en ret billig cykel, så man kan næppe forlange mere.
Stellet virker fornuftigt, men den har ikke ligefrem racergeometri, så den er heller ikke nogen svingmester. Jeg har dog en fornemmelse af, at den vil gøre det ret godt på skovstier, så det skal da prøves inden længe.
Kort sagt tror jeg, at den kan nogenlunde det, som den blev indkøbt til. Har man budgettet til det, ville jeg gå op i en lidt dyrere version med lækrere komponenter, men selve cykeltypen er altså meget fed, hvis man ønsker lidt af en multikunstner.

Det er helt fint at du ar du det noget andet - ingen problemer. Jeg har faktisk fået en PB fra en tidligere MOL-bruger om hjulet.
Ellers kan jeg måske bruge det som lokkemad til at få solgt min gamle banecykel, som også bare står og står.

Jeg har nogenlunde tidligt fri onsdag, så kan vist lige nå det. Jeg tager hjulet med, så kan du jo se på det inden du bestemmer dig. Ret beset ved jeg heller ikke hvordan lejerne har taget, at det har stået i både kulde og hede og lidt fugt, ude på den lukkede altan. Du kører vel parløb når vi andre er færdige? Jeg kører med om tirsdagen, hvis min hverdagsfridag falder der men det er kun hver 5te uge i snit, så det bliver ikke tit. Desværre, for det er klart hygge på højt plan.
Her til aften 80,6km med HvidovreCK. Vi var kun 15 og også Crof - H40-manden. Jeg kunne ikke undslå mig fra at køre på hold1 med ham og en D og 2 andre og sjit, det blev en hård dag.

Vi begyndte dog med individuelle intervaller. 2 minutter on og 1 minut off. Jeg nåede 4 og kørte dem lidt fra toppen af vo2max. Herefter rulleskift i en uendelighed der sluttede ned ad Ågerupbakken, hvor vi vendte rundt og kørte rulleskift i starten og så fri spurt til toppen, Crof har desværre lært at jeg skal presses hen til spurten hvis jeg ikke skal først op, så det kom jeg ikke. Det gik nu pænt hurtigt hele vejen, hvilket sikkerhedsmæssigt var pisse ufedt, for de var flere gange hvor vi bare skal være glade for at der ikke kom modkørende trafik.
Jeg prøvede derfor at gå et hold ned men den gik ikke.
En runde kørt som holdløb med spurt på samme stigning. Crof og D-manden kørte på hinanden i en lang "spurt" og vi 2 lå fint på hjul af den samme mand som blev i front. Så med snedig timing og afbrændigt af et par tændstikker, fik jeg hapset spurten.

Holdløb igen med spurt på en ny bakke bakke. Jeg havde Crof på hjul og efter en føring hvor jeg trak den for længe, måtte jeg gå all-out for at gå på hjul men faldt af efter små 10sek. Heldigvis var vi næsten fremme og fint nok at ramme hegnet, til en forandring.
Efter bakketoppen var der aerocup nedad - altså hvem kommer længst i frihjul. Det hapsede jeg.

Hjemad derfra i kedeligt langsomt tempo og koldt var det også. Jeg kørte lavt gear undtaget fra de røde kryds, hvor jeg gik i 53-11 og siddende all-out, desværre ikke muligt så længe ad gangen. Vi var 4 sammen på Avedøre Havnevej, hvor jeg ellers plejer at køre intervaller men... Jeg tog dog 2 røde lys som dragrace indtil lårene eksploderede.
Jeg har sat års PR i puls på 5sek, 1min, 5 min og 2ndenplads på 20min og højeste 20m watt, så jeg dropper at træne ben i aften - de har vist fået rigeligt med tæsk i dag. Udover det med sikkerheden, var det fint nok at få flyttet nogle grænser for hvad jeg kan holde til.

SHIT det er efterhånden mange år siden jeg skrev her. Troede det kun var 5-6 år... Nå men i dag er jeg et nips på godt under de 100 kg og træner løs. En hilsen til alle jeg har kendt her :)

Pyha, tilbage igen efter 3 ugers rundrejse i Canada i autocamper. I alt blev det til omkring 4200 km i Alberta og British Columbia. Til gengæld er det ikke blevet til meget løb eller lignende. Blandt andet fordi vi på det meste af turen har boet i bjørneland, og bjørne ser løbere som bytte. Derfor holdt jeg mig i skindet de fleste dage (har dog fået småjogget lidt for at holde benene i gang).
Canada kan anbefales som ferieland. Her et billede af høvding med billedskønne Lake Louise som baggrund.

Jeg har været skadet, stort set siden jeg kom hjem fra USA. Knæ og ryg har ikke haft det for godt og så er jeg bare stoppet med at bruge mol.

Det er ikke meget der er blevet trænet de seneste to ugers tid. Til gengæld har jeg været på ferie i staterne. Det blev til hele 2 træninger. 1 træning på et hotel i Las Vegas og 1 træning i World Gym San Diego. World Gym i San Diego var utroligt BB. Ikke noget man bliver stor af, men man får da lige rørt sig.
Anygays - Vi havde bestilt en bil til at køre rundt i. En Nissan Altima, Ford Fusion eller lignende. Da vi ved udlejningsstedet besluttede os for at tilkøbe GPS og at den skulle være indbygget i bilen, blev vi opgraderet til en Nissan Maxima SV. 3,5 liter V6 med 300 heste. Den var der sadanedme godt ryk i. Især når den blev sat i sportmode, så blev der altså overhalet nogle pickuptrucks på de amerikanske highways, rødnakkerne anede ikke hvad der ramte dem. GPS'en i den imponerede ikke, men da vi for det meste befandt os på en eller to-sporede highways i Nevada, Arizona eller Utah var det ikke rigtigt et problem. Vi truck'ede videre med klampen i bund, classic rock på anlægget og højt humør.
Jeg holdte løbende øje med vejrudsigten for de forskellige steder i vores rejseplan. Uheldigvis kom der et voldsomt uvejr indover Californien efter første uge, hvilket fik os til at køre direkte fra Death Valley ned til Joshua Tree. Turen var nok den mest udfordrende på hele rejsen, med voldsom bjergkørsel, kørsel i skyer med meget lidt sigtbarhed (måske kun 30 meter) og kørsel i regnvejr efter solnedgang. Vi måtte også ud i et mellemstop i en lille by ved navn Ridgecrest, hvor vi fik aftensmad og morgenmad på en lille familie diner, der var så amerikansk at jeg kunne høre ørneskrig og star spangled banner på min indre film.
Fra Joshua Tree var planen oprindeligt at vi skulle direkte til LA, men uvejret over Cali, havde givet os et par ekstra dage at gøre godt med, så vi vendte Maximaen mod San Diego. Lidt udenfor Palm Springs kørte vi af motorvejen for at fylde bilen op med selvdøde dinosaur safter. På motorvejsafkørslen begyndt bilen af sige nogle underlige lyde når jeg bremsede. Jeg tænkte ikke at det var alvorligt, men da vi kom ud fra tankstationen, så kunne vi se at undersiden af frontspoileren havde revet sig løs og lå på jorden. Det kunne vi sgu ikke køre rundt med, så en midlertidig løsning blev at strippe den fast, med nogle strips vi fik af nogle flinke håndværkere.
Afsted mod det nærmeste biludlejningssted, hvilket viste sig at være 8 miles væk i Palm Springs lufthavn. Her var der absolut ingen problemer med at få bilen skiftet ud. Lige så snart den første hørte om vores problem så var svaret "ok, we'll make a switch". Problemet kom dog med at finde den rigtige bil. Vi blev opgraderet endnu engang og blev tilbudt enten en Mustang Cabriolet eller en Camaro Cabriolet, men ingen af de 2 havde indbygget GPS. Efter noget tids undersøgelse af hvad de havde til rådighed, fandt den flinke servicedame et sæt BMW-nøgler frem fra de allerdybeste gemmer. Som et lille barn dansede jeg ud på parkeringspladsen for at finde ud af hvilken BMW vi havde fået stillet til rådighed. En 430i hardtop convertible med læderkabine og hele molevitten. Så var vi sgu godt kørende den sidste uge.
BMW blev også aftestet i de berømte canyons nord for LA, som en af de sidste ting, inden turen gik mod DK.
 

Der er faktisk ok hul igennem til stængerne for tiden. Lidt et trist tidspunkt at være godt kørende på, men det skal jeg nok leve med.
Lørdag kørte jeg derfor en FTP test for at se hvordan formen rent faktisk har udviklet sig siden sidst. Så ud på flyvestationen og banke en 20 minutters test af. Ny PB med 334 watt, og en FTP omkring de 315 watt. Og der er selvfølgelig lidt video af det hele:
 

91,2 kg
Ned til Hundige og hente min træningsmakker. Turen ned gik føltes god i medvinden og fik trådt lidt mere end jeg burde men sjovt var det. Tilbage og ude på Avedøre Holme og køre spurter. Vi nåede 4 inden min makkers mave brød sammen - min første var kun halv, da en lastvogn kom i vejen. Jeg fulgte ham næsten hjem og kørte supra-VO2max mellem kryds og rundkørsler. Kombinationen af at have en tidsmæssigt bagkant før jeg skulle på arbejde og have lårene fyldt op med diamanter.... jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har kunne buldre så meget igennem. Det var faktisk sjovere end spurterne, som jeg i praksis kørte alene, da makkers manglende træningsindsats slog igennem. 
Men hold da kæft jeg kunne køre over evne i dag