kahlua-kalv

Shit der har været fart på de seneste uger. Så lad os lige tage en hurtig video der lige opsummerer noget af det
I grove træk:
Der er blevet trænet rigtig meget
Jeg har fået nyt cykeltøj
Jeg har sat ny PR i dødløft med 150 kg
Ny PR i squat med 127 kg

2 x 15 minutter på Skrumlet. Første interval på FTP og det næste lidt over. Puha, selv de få ture jeg har kørt udenfor, har gjort det hårdt at køre på turbo. Ellers have jeg nappet 2x20 men jeg følte ikke helt for det

Direkte over i 100 tåhævninger uden vægt og 2 x 30 med bøjede ben. En ny “opstilling” der er hårdere end den gamle.
Underarmsrotationer med elastik.
…

Lidt inden fik jeg hentet banecyklen. Jeg var spændt på hvordan det ville føles, da jeg jo har haft rigtig mange gode stunder ude på cykelbanen. Men jeg kunne lige så godt have afleveret en rulle lokumspapir, så beslutningen VAR den rigtige.
Nu på arbejde og også i morgen, hvor jeg skal møde så tidligt at der næppe bliver trænet. Tænker læggene måske også vil sætte pris på en nuldag.

Pulssenderen holdt igen op med at virke undervejs.

Åbenbart! Fucking fedt altså. 

Jamen sidste opdatering var efterhånden for 5 måneder siden, og meget er sket siden. Lad os tage alt det personlige, for det er det der fylder lige nu. Vi fik en juleaften med corona, da min kone blev smittet. Vi andre blev ikke ramt. Det gjorde vi så bare i februar, hvor jeg og begge unger lå med corona. Derudover har vi været igennem et par omgange med noget omgangssyge, forkølelse og meget andet godt. Så alt i alt føles det som om de første 3 måneder af 2022 på en eller anden måde har været ramt af sygdom. 

Det hele blev toppet af i tirsdags, da jeg gik direkte ind til en opsigelse fra min arbejdsplads. Den officielle forklaring hedder omstrukturering i afdelingen, og at man derfra ville få brug for en person med en anderledes profil end min. Af en eller anden grund havde jeg mistanke om det allerede i sidste uge, så det kom egentlig ikke som verdens største overraskelse, men det er stadig bare en nederen situation at blive sat i. Jeg er heldigvis fritstillet, og har løn til og med juli, så der er okay tid til at finde noget nyt i. Men det ændrer ikke på at der stadig er en masse vrede og frustration rettet mod mit tidligere arbejde. Jeg var egentlig mentalt ved at være der hvor jeg gerne ville væk, så på den måde er det okay. Opgaverne ret gode, og vi sad i et fantastisk team hvor det var sjovt at gå på arbejde. Derimod clashede jeg lidt med måden det hele foregik i organisationen, og det påvirkede mig mere og mere til sidst. Det er dog altid bare sjovere at have noget andet på hånden når man siger op, end det er at skulle ud og jage det efterfølgende. I går var min første officielle dag som jobsøgende, og fik da alligevel høvlet en 10 ansøgninger af. Desværre kom der så også to afslag ind her til morgen, men det er nok hvad jeg kan forvente når jeg starter med de stillinger der har været slået op i længst tid. Mange af stederne har de trods været igang længe. 
Træningsmæssigt er det faktisk gået rigtig fint. Jeg har følt at jeg har haft okay power i stængerne, selv på trods af en omgang corona og sådan. Men det er efterhånden 4 uger siden jeg sidst for alvor har styrketrænet, og træningen har de seneste par uger været ret sporadisk. Så jeg skal lige igang igen. 

Bicepcurl: 15x16, 15x16, 15x16
Fransk pres: 15x11, 15x11, 15x11
Skulderpres: 15x16, 15x16, 15x16
Tåhævninger på et ben: 30, 30, 30, 25, 25 
Knæbøjninger: 20, 20
Bulgarsk split squat: 20, 20, 20, 20 
Skateboardsquat: 15, 15, 15, 15 - halvanden reps på det hele
Glute Bridge, et-bens. 20, 20, 20, 20
Mavebøjninger: 25, 25, 25, 25
Jeg skulle snart på arbejde, så ret hurtigt ud på trapperne og tre gange op i løb og gå ned - et par minutters pause imellem. En forcering midtvejs på alle tre løbeture gav en iltgæld fra helvede da jeg nåede toppen. Ganske spas.
I morgen er det opdateringsonsdag men hviledag, så… :
Da jeg vågnede søndag, var det uden ondt i fingrene og det har jeg ikke haft meget af siden. Hvis jeg knytter hånden hårdt, er der lidt i ring- og langfingeren men ellers ikke noget. I går var første gang jeg kunne nå venstre skulder med venstre hånd og jeg kan også spise og drikke, uden armen “går i stå og skal tænkes” det sidste stykke mod munden.

Eftersom jeg så småt er begyndt at bruge armen og får elastikøvelser om otte dage, kunne “bunden” måske være nået nu. Jeg ved ikke hvad man skulle forvente men jeg havde faktisk troet, at den ville krybe endnu mere end den gjorde. Jeg kan ikke flekse igennem men bibs ville alligevel nok ikke blive mange mm større end:
Og den anden til sammenligning
Familiens genpulje deler OK ud af lår og overarme men vi har allesammen (haft) usle underarme og lægge, så det er nok håbløst at rette op på

Besøg hos fyssen på sygehuset:
DonJoyen er taget af og skal ikke på igen. Jeg har fået den med hjem, så den kan komme op og hænge som en reminder om kroppens skrøbelighed og at man skal huske at værdsætte selvfølgelighederne, for de er faktisk ikke så selvfølgelige når det kommer til stykket.
Det begyndte lidt panisk, da jeg brugte over et kvarter på at få en plads i P-kælderen. De andre gange har der være masser at tomme pladser, så den havde jeg ikke set komme og nåede kun at checke ind med under et minut i overskud og kun fordi jeg løb derhen.
Fyssen godkendte armen.
Jeg mangler lidt rotation og jeg kan strække den “ret pænt” i forhold til hvor jeg er i forløbet. Mine underlige fingre er ikke unormalt, da det kan komme som bivirkning ved operationen. Det plejer at gå væk med tiden.
Tricket med at styrketræne den raske arm for at holde gang i den dårlige, var han btw fint bekendt med.
Jeg skal ind igen om 14 dage. I den tid må jeg belaste armen med max to kg ved alm gøremål: Vaske op, spise, drikke, tage ting ud af køleskabet, tørre mig efter bad o lign.
Jeg har fået endnu flere mobiliseringsøvelser, stadig uden belastning, der skal laves 2-3 gange dagligt. Hver omgang tager 25-30 minutter at komme igennem, så det er alligevel 60-90 minutter om dagen!  Det er meget mere end forventet men det er sikkert givet godt ud, ikke at sjuske i denne fase af forløbet.
Hvis jeg skal i byen, på arbejde osv. må jeg meget gerne have en pose der vejer 1-2 kg i venstre hånd, så armen konstant får et let lille træk. 

Hvis alt stadig er godt om 14 dage, får jeg nogle elastikøvelser og overgår herefter til kommunal genoptræning. Det kunne jeg sådan set have valgt allerede fra om 14 dage, fordi armen ser fin ud, men fyssen og jeg er på god bølgelængde og det er ikke en selvfølge med lille generte mig.
….
To kg belastning er ikke meget men et lille fesent fleks under målebåndet skulle der vel kunne laves og viser at der er forsvundet 3,5cm omkreds.

Det var en stor fornøjelse at kunne drikke en kop mokka og spise en kartoffelkage, som første måltid, med venstre hånd og har også kunnet tage sokker på med begge hænder. Er sikker på at det også bliver rart at kunne bruge begge hænder på håndklædet efter jeg har været i bad og kunne børste tænder uden en gorillas finmotorik. Efter seks ugers børstesjusk, skal jeg have bestilt tid til et tandlægeeftersyn.
Fra lørdag begynder jeg igen at skulle på arbejde.
Om to en halv uge skal jeg til prøve, for at beholde min lokoførerlicens. Jeg skal desværre op hos en ny eksaminator og de plejer at være sygeligt grundige indtil “de er slebet til”, så jeg forventer at blive trukket ud i de mest teoretiske kringlekroge af regelværet, i samtlige tre timer der er sat af. Så der skal læses op på de ting vi normalt har som “lettere overflødig viden”, som vi aldrig vil blive udsat for at bruge, uden vi alligevel har sikkerhedsvagten med inde over.
Og 60-90 minutters genoptræning.
Og der skal også terpes lidt hollandsk.
Hvor meget andet træning jeg får flettet ind ved jeg ikke rigtigt. Jeg må alligevel hverken gå i FW eller gå på turbotræneren, så de næste uger har det ikke ret høj prioritet. Mentalt er jeg også lidt træt af den samme trummerum og især at mangle belastning til benene.

Nu vil jeg gå i krig med første omgang arm-træning og så må jeg se om der bliver brug de smertestillende bagefter - det skulle jeg være forberedt på her i starten.
Det er lidt dage siden sidste træning, så lidt SKAL jeg lave og i aften skal jeg spise den mest snaskede burger jeg kan finde og udnytte igen at have begge hænder at spise med 

Sådan her har jeg set ud de sidste par uger
https://ibb.co/MGhCKwp

Det kan man nu også mange steder i DK, men klart at det er nemmere nogen steder end andre og givetvis umuligt i bestemte områder/opgange.

Godt at du er i gang med træningen igen.
 
 
Jeg har ikke været så flittig med at få registreret data, så der kommer lige lidt update her...
Var til banetræning i går og var ok kørende. Det var varmt i hallen da solen havde stået på hele dagen, så sveden haglede af...
Gallaopvarmning og 25 runder progressivt.
Derefter alle på blå og tre må stikke random sammen og tage en omgang. Fik luftet godt ud i lungerne...
4 løb i streg, stortset uden pause, så de bedste blev presset. 
1 udskilning - 5 af 12
2 Pointløb - lidt usikker men mener top 3 og vandt den sidste spurt
3 10 omgange vinder ud, 12 næste og 14, nr 3 - jeg maksede tidligt ud da jeg ikke nåede at restituere efter pointløb
4 Scratch - vandt - wuhu
 
afrul og aftale med Bryde om renovering af løbscykel.
Perfekt aften!!!

I’am back! Omend vingeskudt, så det gider. Laaaaaangt skriv (min første voksenoperation = mange nye indtryk), så I stadig kan kende mig  
Uden at være alt for smart om store guns - ved godt at de er mange der har dem større: Den bicepsene der ikke var faldet af, forvirrede kirurgen så meget lige før jeg skulle bedøves, at han ikke ville noget, før han havde kigget (røngten?) ind i armen for at sikre sig, at der var det i vejen han regnede med. Senen er monster-stor - tænker der nok er en smule sammenhæng. Hvis jeg er heldig, kan det også klippe et par uger af genoptræningen, sagde han men… ro på nu.
Den dumme sene plejer at kravle lidt rundt i armen når den skvatter af men lå lige så fint lige ved siden af stedet, hvor den skulle sidde, så der var jeg OGSÅ mærkelig. Jeg er bare underlig på alle niveauer, hihi.

Jeg havde jo checket at der var penge på rejsekortet. Dagen begyndte alligevel med at det ikke virkede i bussen. Så jeg måtte have fat i bilen. Jeg var i god tid, så ingen panik overhovedet. På afdeling 212 gik det ret tjep (vel 45 min venten incl det jeg kom for tidligt) og “pludselig” var jeg trillet ind på operationsstuen, der havde giraffer på væggene a la loftet over tandlægestolen. Fed detalje!

Oppe på operationsbiksen skete der pludselig mange ting på meget kort tid. Det generede ikke men det var svært at hjælpe til alle steder samtidigt. Jeg husker at jeg undrede mig lidt over at bedøvelsen ikke kunne mærkes i hovedet men kun som små pump i droppet. Så blev jeg vækket på opvågningen  
Oppe på afd. 212 tog de hurtigt ilten af og kom med mad (dobbelt portion). Om de ikke lige skulle skære den ud? Om jeg ikke også ville have en yoghurt - altså to? Jeg skulle da også lige have en muffin
Om det hjælper at have ja-hatten på selvom jeg lå på gangen, ved jeg ikke men hold da op, hvor var alle søde og hjælpesomme. Jeg havde ikke forventet noget dårligt men heller ikke at det var SÅ fed en oplevelse. Også selvom jeg lå ret lang tid (i vejen på gangen) efter jeg var udskrevet, indtil jeg havde været på potten og fik lov af gå. Heldigvis fik jeg muligheden for at overdynge de rigtige mennesker med ros.

Og armen? Den skal være 100% fikseret i 45 grader i to uger.
Om to uger får jeg en skinne, så jeg kan bøje armen men stadig kun strække den til 45 grader. Jeg må spise og drikke med den men ikke noget tungere end det. Den skal jeg gå med i 4 uger.
Herefter væk med skinnen og i gang med 10 ugers genoptræning. Princippet er ét kg første uge, næste uge to kg osv, indtil jeg bliver sluppet fri. Det er denne fase jeg måske kommer lidt hurtigere igennem. Men altså 16 uger som udgangspunkt.
Som en sjov “biting” har jeg 75% bevægelighed i lillefingeren og jo nærmere jeg kommer tommeltotten, jo mindre. Det er det eneste lille minus, for det har ingen nævnt. Hvis jeg blot tænker på måske at overveje at rotere underarmen gør det allerhelvedes ondt - trods depotmedicinen stadig giver summende fingre, så den del af underarmen er bare ikke drift for tiden  Senen blev også sat fast, for mig, overraskende langt nede på underarmen og det er også der det gør ondt. Alt giver fin mening.

Rendyrket sjovt, at fingrene er kogende varme. Der bliver i hvert fald sendt blod og næringsstoffer i armen.
Ryggen ikke øm men muskulært udtrættet, nu jeg går, står sidder akavet. Kæft, jeg er glad for at jeg fik købt ny seng, så jeg sagtens kan lægge mig. Tænker ryggen vænner sig til det i løbet af nogle dage + jeg også lærer at lave div opgaver med min sekundære arm, uden at bevæge mig alt for unaturligt.

Humøret er egentlig OK. Jeg er dog lidt nede over at der går så lang tid før jeg kommer ud af skinnen og over de stive fingre, for det var jeg ikke forberedt på.
Men nu kører bussen og det er bar´ dæjli’! 
….
Lige mht til at være inkluderende osv. Jeg ved at jeg skrev i loggen dengang den nye tirsdagstræner sad og svinede hele den danske sprinterelite til. Han ved udemærket at jeg er sprintermand og han sad hele tiden og skævede, for nu st se om jeg hørte det hele. Han så næsten mere på mig end ham han talte med.
Men nu ser vi… der kommer til at gå lidt tid, jo  
 

Jeps, tak, der er styr på tingene. Jeg tror faktisk, at det til dels hang sammen med, at jeg trappede min blodtryksmedicin ned. Jeg oplevede mere væske i kroppen, lidt hævede fødder(!), og så kunne jeg måle, at blodtrykket gav et lille hop opad. Så jeg satte mig selv tilbage på den gamle dosis, hvorefter fødderne blev normale, væsken forsvandt, og det hele fungerede igen med et blodtryk fint inden for normalen. Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men hvis det gør, er det godt nok en delikat balance, der er i kroppen. Jeg droppede jo ikke medicinen helt, men skar den bare ned til halv dosis i samråd med lægen. Hvorom alting er, så er jeg tilbage på normalen og løb en okay Cooper-test på 2710 meter under ferien i kanten af en travlt befærdet sommerlandevej.

Ja ja ja jeg løfter stadig, men jeg logger ikke.
Der er ikke det store at berette. Jeg ligger og roder med at slå en gammel PR i floorpres , men ellers er det vidst rimelig meget business as usual. 

Jeg vågnede næsten uden ondt i ryggen, der dog var godt stiv i det.
Efter en hurtig morgenmad, hoppede jeg på cyklen og kørte Amagerrunden med fartleg. Kroppen var lidt træg i starten, så i stedet for store udsving, så holdt mig i den blide ende af vo2max og kørte så lidt hurtigere på mellemstykkerne. Dette indtil jeg nåede fælleden på hjemturen, hvor jeg herfra tog det stille og roligt med pulsen under 70%. Garminen øffer vildt over min manglede tid med lav belastning, så… Det kunne ryggen dog ikke så godt lide - jeg spænder nok bedre op, når jeg er lidt presset.
Til gengæld smed den lige 4watt i min FTP efter turen - vi takker og bukker.

Nu arbejde. I morgen til Gørding for at deltage i børnefødselsdag, så med mindre jeg vågner svinsk tidligt, så bliver det nok en nuldag (men håber på en lille serie antrit).
 

Op lidt over syv, for at køre med kollegaen før han skulle møde. Det havde regnet og vejene var våde - det gad han ikke. Jeg var meeega træt, så gik i seng igen og sov til halv ti!
I stedet blev til en tur med HvidovreCK, der havde besøg af supermotion. Der var faktisk også lidt licensryttere der kørte med men dem så jeg ikke så meget til Jeg er alt for langsom til at køre med dem over noget der tager lidt tid og de gider ikke køre spurter, så…

Først en enkeltstart - ad
Opdeling i tre hold - jeg valgte det dårligste, da vi skulle køre rulleskift. Jeg har været ret god til det men nu er jeg rusten. Og teknikken falder på gulvet når man er presset, så jeg ville ikke sætte sikkerheden over styr.
Videre i samme hold, først fri leg på en alm bakke og derefter på Spydbakken. For første gang ville jeg prøve at holde spurten til byskiltet, så jeg startede fesent ud på selve bakken. Jojo, fint nok men så tager de jo længere tid at komme op. Men nogenlunde timet til skiltet. Havde jeg ikke været en kujon, så havde jeg fået et godt swung med fra nedkørslen men det har jeg altså ikke mod til.
Videre med holdløb  Jeg blev rykket lidt op men det var stadig komfortabelt i de andres føringer. Til sidst kom jeg og klubbens tidligere licenstræner også til at splitte det hele.
Spydbakken igen - licenserne havde sat sig frem, så jeg håbede lige… men jeg fløj forbi dem, så det gad de alligevel ikke.
Enkeltstart - helt flad så over 20 watt mindre end på udturen. Decideret ulækkert med sprint-syre i lårene
Mikrocykeløb på 1,5km. Håbede at kunne klistre mig på licenserne og byde op til dans til sidst. Nogle af dem der bare ville trille, stod og snakkede da licenserne kørte væk og jeg var bokset inde. Ergo måtte jeg nøjes med en alm spurt for mig selv igen-igen. Men de havde tydeligvis ikke kørt igennem, for jeg blæste forbi dem efter “målstregen” men inden jeg fik bremset cyklen ned.
Og så en lille spurt over jernbanebroen ved Glostrupcenteret.

Rigeligt til at jeg er godt og vel træt, så ganske fin tur, selvom jeg i pricippet kunne have kørt spurterne alene, nu der ikke var noget modspil. Spurter er desværre lige så umoderne som korte ærmer, der ikke går helt til albuen. Lidt sjovt, for i dag fik jeg faktisk mange positive bemærkninger om min 10 år? gamle trøje, der netop HAR korte ærmer, der er korte.

Til gengæld er det blevet top moderne, at cykelryttere skal stå og flekse muller på deres insta-fotos. Før var det kagen og latten der skulle vises frem men nu er det et par spændte kanoner. Så jo - moderne skifter.

Fint… jeg lader den ligge indtill jeg møder Rolf (som om).
Jeg har ingen slidte klamper liggende. Kun nye. De originale speedplaypedaler holdt jo ikke til min venstre ustabile fod, så jeg købte tit nye pedaler og der fulgte klamper med hver gang og nogle gange gad jeg ikke skifte dem.
Så du kan få et sæt nye. Enten den nye model begynderklamper eller de helt gamle.
Jeg fik begynderklamperne med ved en fejl, til de nye Speedplay-pedaler. Jeg er bange for at venstre fod klikker ud når jeg spurter, så jeg bruger dem ikke men for normale folk, vil de sagtens kunne bruges. Især på hometrainer, hvor man sidder statisk. Begynderklamperne er med den beskyttende plastikkappe i bunden.
De andre gamle klamper er fra før kapperne kom på, så de er hårde ved dit gulv da du går på metaldelene (gæt hvem der skal være meget taknemmelig, hvis han kan nøjes med slibning af gulv ved fraflytning). Men de er normale er klikke ud af.
Du også få fedtpumpen til lejerne, hvis du vil have den - de nye klamper har lukkede lejer, så den kommer jeg aldrig til at bruge.
Jeg har også en masse gode højre-pedaler 

Lidt opdatering herfra. Bikefittet gik rigtig fint, og nu gælder det om at få vænnet sig til at køre i den nye position. Det var små ændringer der skulle til, men vi snakker at sadlen kom lidt op, vinklet en smule nedad, styret drejet lidt opad, og grebene lidt ned, og så en justering af den ene klampe. That's it. Her efter en 5-6 ture med den nye position er jeg endnu ikke helt overbevist. Synes at jeg har haft lidt udfordringer med "siddesår", eller i virkeligheden bare irritation i den ene side, og så får jeg stadig prikken i fingrene og venstre side generelt når jeg kører. Jeg har dog besluttet mig for at køre et par ture endnu, for lige at se om det bare er tilvænning. Så ingen grund til at male fanden på væggen endnu. 
I går var jeg for første gang i et års tid ude og køre med Ordrup. Det var sgu et lækkert gensyn, også selvom det ikke var en kæmpe stor gruppe. Turen gik af lidt alternative veje til Åsebakken, hvor vi skulle køre op i tungt gear. Så over til en lille rundstrækning hvor vi skulle køre en omgang i grupper af 5-6 ryttere, anden omgang skulle så være 15 sekunder hurtigere end første. Herefter hen til Åsebakken og køre 3 gange op i tungt gear, inden vi så skulle køre to omgange igen. Første omgang skulle være den hurtigste tid fra før, og anden omgang så lige 15 sekunder hurtigere igen. Den sidste omgang var led, og i en føring kiggede jeg på et tidspunkt ned og så jeg kørte 500 watt :D Herfra hjem af Strandvejen hvor der som altid blev kørt lidt cykelløb. Lige efter Strandmøllen stak Simon afsted i den lomme der er ved bakken, og jeg gik udenom gruppen og kørte op til ham. Der kom dog hurtigt følgeskab af alle de andre. Rune fra AimHigh prøvede et angreb, som dog også blev lukket ned af de andre, og så var vi ved at nærme os Klampenborg skiltet. Der blev kørt fuld skrald, og så blev der givet op, og Simon så sit snit til at prøve et angreb igen, som jeg dog heldigvis kom med på. Han endte med at fungere som leadout for mig, og med en pæn bid vej til skiltet besluttede jeg mig bare for at åbne. Det blev sådan en rigtig Petacchi sprint - ikke et særlig højt peak, men bare mange watt i lang tid. Med en 50 meter til skiltet kiggede jeg mig bagud og kunne se at jeg havde et gigantisk hul ned til de næste, så satte mig ned og kørte relativt stille og roligt det sidste stykke. Generelt bare fedt at mærke den stemning igen, og ikke mindst få en ordentlig sprint. 
Herfra var det bare opad Klampenborgvej, og hjemad. 

Den sædvanlige korte runde med kollegaen. 
God fart derned, da jeg som vanligt var sen på den. Han var så ved at bytte om på fordæk og bagdæk og skulle også lige i cykeltøjet. Da vi kørte, var wattmåleren tavs men den har også bedt om nyt batteri i et stykke tid, jeg bliver bare ved at glemme det. Har dog skrevet en STOOOOOR seddel, nu :-)
Jeg havde egentlig planlagt at køre en lille omvej hjem og udnytte tiden til jeg skulle på arbejde men der var ikke tid i overskud. Heldigvis kender jeg ham, så fik nævnt et par gange, at jeg var totalt smadret i benene efter i går. Så kører han altid en del hurtige end vanligt og han “hoppede også på den” i dag. Det var så rigtigt nok men jeg ville gerne have tempo på og det fik jeg så
 

Apropos løbetider, så har Jakob Ingebrigtsen lige løbet 12:48:45 på 5000 meter til et stævne i Firenze. Europarekord og hurtigste tid nogensinde af en ikke-afrikaner. Og ja, han er stadig kun 20 år. Det er crazy.
 

Tak Gregers :)
I dag blev det igen til 4x5 minutter med 5 minutters pause i mellem, et kort toiletbesøg efter tredje sæt, hvor pausen også var tiltrængt.
Når jeg lige scroller igennem indlæggene her på siden, så kan jeg se at jeg skal tilbage til februar før min puls var oppe at ramme 181 i et interval, umiddelbart tror jeg dog det skyldes varmen.
Jeg hentede i vuggestuen og havde lånt min kammerats løbevogn, som blev testet af med en 8 kilometers tur i varmen, jeg var nok mere begejstret for turen end junior, men vi fik dog set en masse dyr og tre forskellige togsæt, som han snakker meget om. I morgen har jeg sidste barselsdag i denne omgang og hvis alt flasker sig, så vil jeg tage en tur på landevejen :)

Lad mig sige det på den måde: Jeg har til hensigt at arbejde mig hen imod de 3000 meter. Så er det formuleret, som når politikerne ønsker 70 procent reduktion af CO2 

Business as usual herfra. lidt løberi er det blevet til. Benyttede mig i sidste uge af lejligheden til at løbe en god, gammel Cooper-test på Rødovre Stadion (der som regel er tomt og et virkelig fint stadion at træne på med ny belægning og det hele). Den landede på 2650 meter uden det store hurlumhej, hvad der egentlig er OK som udgangspunkt.  Så må jeg se, om jeg kan få den løftet over de kommende måneder. Alderen koster efterhånden, kan jeg mærke. Og så skal jeg lige abstrahere fra, at jeg ville have løbet over 4000 meter på en Cooper i de unge år 
I går trillede jeg en lille tur ud over Risby og Ballerup på Banani'en bare for at få lidt afveksling. Det var en god premiere. Troede måske, den ville være en anelse stor i det, men den sidder perfekt og kører snorlige. Hånden på hjertet, så må jeg jo indrømme, at det er en fornøjelse at få sådan en fætter, der er samlet og justeret af professionelle mekanikere på værkstedet. Alt spiller, gearet siger klik-klik-klik, når man skifter, den bremser perfekt ... eller også er jeg bare ved at blive så doven, at lortet bare skal fungere, og så må jeg betale mig fra det.
Nuvel, den vil helt sikkert ikke blive slidt, da det stadig er løbetræningen, der er i fokus. Men en gang hver 14. dag skal den da nok lige luftes. Stellet er super fint, meget levende og stift. De kunne noget, derhenne på Vigerslevvej.

Jeg har sgu ikke lige haft overskud eller husket at få skrevet herinde - men træningen er gået fornuftligt, og har logget en masse timer ind! - Fik samtidig prøvet mig en 2x8m FTP test udenfor - som sluttede på hhv. 369w og 366w - så det resultere i en FTP på 328w - noget mere end jeg havde regnet med - da min indendørs FTP blev målt til 288 for 3-4 uger siden!! Men det tager jeg bare med :-D
 
Nårh ja - derudover vandt jeg også et lille motionsløb - så det går da den rigtige retning!

Jeg fik besked her til morgen om, at jeg kunne gå på vacciner.dk og kigge i kalenderen. Der var en tid allerede i morgen tidlig. Så det er gået hurtigt.

I de her dage er det præcis 4 år siden, jeg var i Boston for at løbe maraton. Sidste år lavede de noget underligt, virtuelt tamtam, da de måtte aflyse det. Og i år kan jeg se, at de har flyttet det til oktober, hvor staten Massachusetts - måske, måske ikke - er fuldt genåbnet. Billedet her er fra starten i 2017, hvor jeg havde en af mine helt store løbeoplevelser. Selve løbet gik egentlig frygteligt, da temperaturen skød op over 26 grader, og der var alle mulige slags pollen i luften. Der var af gode grunde ingen blade på træerne, så turen fra Hopkinton til Boston foregik i stegende sol, og jeg fik ildrøde øjne. MEN altså stemningen og hele det historiske vingesus ville jeg nødig have undværet. Og i dag ligner billedet jo ren sciencefiction med titusinder af tilskuere og løbere helt tæt. Krydser fingre for, at vi snart må komme tilbage til normalen.

Trætte ben så kørte bare en hyggetur - det blev omkring Ll Skensved. Men kunne godt have brugt det trygge dige i stedet.

Mens jeg stadig er på Køge Landevejs cykelsti, er der en stort skrummel af en varevogn der skal til højre. Den holder helt tydeligt tilbage men pludselig dukker der en ældre mand i elkørestol op lige foran. Heldigvis er han vågen og stopper inden han kører ind på cykelstien, for ellers havde han fået mig på skødet.

Lidt længere ude på ruten, er der en varevogn på vej ud fra en sidevej - jeg er også her på cykelsti og kører 25-ish, da her generelt er masser af børn og hundeluftere. Da fronten på bilen dykker, træder jeg til for at komme væk men så accelererer den og KLONK så mødes vi, hvorefter jeg ligger og roder rundt midt i det hele. Heldigvis ingen skader på cyklen og kun lidt få skrammer på mig. Min håndflade er ret lilla, så tak til handskerne.
2-300 meter senere ved næste sidevej holder der en bil på tværs, da jeg nærmer mig. Da den kører, vælger hende bagved at starte fra hajtænderne, så hun nu også holder på tværs. Denne gang nåede jeg dog at bremse, inden vi stødte sammen.

Endelig ude på landet på en dobbeltrettet cykelsti i venstre side. Der holder en bil, hvor chaufføren sidder og knevrer mobil. Hun er kørt godt ind til siden, så jeg kan sagtens komme forbi. Lige da jeg passerer, knipser hun sin smøg ud på mig. Vi havde øjenkontakt forinden, så det VAR med vilje.
På hjemturen holder jeg for rødt - har kørt lidt langsomt pga andre cyklister. En anden lycramand kører halvt ud i krydset og holder. Jeg gider ikke overhale sådan en, så vi ligger og hygger med 31-ish i medvinden, indtil nogle kryds længere fremme, hvor der holder en tredje lycramand som han også kører ud og holder foran. Da han så lægger an til at overhale, går farten op til 35. Den falder lidt indtil han igen er ved at blive overhalet og så sætter han igen farten op. Jeg ligger 10-20 meter bagved og undres og muntres. Men derfor gider jeg tit ikke overhale andre.
Da vi er nået op til Ring 3 er den ene drejet fra og den anden er trukket fra efter er par rødkørsler. Jeg vil køre ud til Roskildevej og så køre lidt intervaller mellem sidevejene på Avedøre Havnevej for at tømme tanken. Men cykelstien er spærret og ingen omkørselsskilte. Jeg kommer dog hjem uden at fare vild - men ingen intervaller.
I stedet kan jeg slutte med en spurt over jernbanebroen. Men der er en løber ude på cykelstien (hvilket givetvis også er langt bedre end at løbe på fliserne), så den blev ikke til noget.
Til gengæld ventede der en kartoffelkage, da jeg kom hjem efter de 74km 
Mystisk nok.... det venstre knæ som ikke har været ømt men jeg har kunnet mærke at det var der... Efter jeg lå og rodede på asfalten har jeg ikke mærket noget til det. Først troede jeg at det var adrenalin, der gjorde det men her nogle timer efter, kan jeg stadig ikke. Jeg har i mange år startet mange af mine ture med et hårdt tråd med venstre ben for at “knække knæ” men det har ikke villet knække den sidste uge. Men styrtet har forhåbentlig gjort det - lidt heldig kan jeg da være, så.

Lejre... Der tror jeg aldrig Hvidovre har holdt bagerstop 
Tidligt oppe for at aflevere sommercyklen til service. Planen var derefter at nulre lidt rundt, køre en tur på vintergeden, gøre den ren og aflevere den, når den anden skulle hentes.
Men sommercyklen var færdig allerede før frokost. Og det var varmt nok til at køre i kort/kort, så.. nu skulle den ud.
Jeg havde gjort de nye hjul klar men ikke sat dem på - ej heller bremseklodserne. Jeg har købt carbonklodser - de skulle hentes på lageret, så det ved jeg bestemt. Men jeg kunne ikke finde dem, så måtte i Heino igen og købe. Jeg havde også overvejet om formen var så ringe, at det ikke var “lovligt” at afpelse stængerne men det er jo en OK motivation for ikke at køre alt for sølle. Så pelsen røg. Det var efterhånden også blevet et stort projekt.
Som altid var det fantastisk at køre på sommerlågen igen. Kan godt mærke at ryggen er lidt udfordret af en anderledes indstilling men det kommer nok hurtigt.
Min nye hjelm er et hit. Den gamle sad altid enten skævt eller var roteret en smule når jeg kom hjem men den nye sidder lige. Cykelbrillerne klaprer heller mod den.
Hjulene er også fine. Jeg håber jeg får lidt ture i bogen før min første katastrofeopbremsning, for de første gram på bremsegrebet giver kun en fisebremsning men så kommer resten ret pludseligt. Så jeg skal lige øve lidt bremseteknik, så det sidder uden at tænke over det. Som løbshjul er de nok ret elendige, da de runger en del - jeg ser ingen muligheder for at komme snigende bagfra. Men lyden er fed, så for mig er det fint. De “synger” højt når jeg bremser, så at jeg glemte at flytte klokken med over, var intet problem. Friløbet siger næsten intet - det er vist ret kikset efter Instagram at dømme men jeg kan bedst lide sådan.
Min radar har virket som dagslys-baglygte i mange år. Nu har jeg også fået mig en dagslys-forlygte. Så kan jeg vist ikke gøre mere.

Jeg kan mærke at den vinkel der i Specialized sko, er noget jeg har manglet. Ærgerligt, for deres priser er stukket af og de dyre modeller et SÅ fokuseret på lav vægt, at snøren fra Bora-lukningen gnaver gennem pløsen og ned i foden. Men det er godt de andre var udsolgt forleden, for det er Specialized jeg skal have igen.
Computeren rettede min FTP 5 watt op efter turen i dag.
Jeg håber de andre i stramt lycra havde forårskuller og alene derfor kørte som idioter.
Fire gange måtte jeg undvige for modkørende, som enten bare kørte over midten uden på stien eller overhalede selvom det ikke var plads når jeg kom imod dem.
To gange blev jeg “overhalet” mens jeg holdt for rødt - den ene tog fortovet for at svinge til højre og den anden var ved at blive kørt ned af en bil.
To gange mens jeg, ude ved de underligt huse ved Ørestad, holdt tilbage for folk der var ude og gå, kom der folk blæsende bagfra midt mellem små børn, forældre og så mig.
Styr jer lige!!! Folk hader os nok i forvejen og med god grund, efter det jeg så i dag.
Ellers 47 herlige sommerlige km