vestjyden

Medlemmer
  • Posts

    721
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    45

Reputation Activity

  1. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat
    Dag 10 - Torsdag d. 28.  juli 2022 - "Bil-turist fra Krossbu via Tindevegen  til Vassbygdi og Østerbø i Aurlandsdalen"
    Nå, farvel til Krossbu. Det var fine oplevelser, men selve "pladsen" havde en køligere fremtoning/stemning end de øvrige, vi har været på. Både mht. receptionen, hvor man skulle betale med det samme, der er kode til toilettet etc., men også de øvrige teltbeboerne virkede "køligere" og mindre tilgængelige end de øvrige. Rent lavpraktisk, så lå teltpladserne, så langt væk fra hovedhuset, at man skulle sætte 15-20 min af til "toiletbesøg". Der var dog adgang til et gratis tørrerum, til at hænge vådt tøj op i. Det er også cool, at der er mange p-pladser (koster dog et beløb, hvis man ikke er overnattende gæst).
    Det ligger ellers fint "centralt i højden" med adgang til flotte og interessante fjeldoplevelser - og må også være virkelig flot og indbydende om vinteren. Dertil er det fin luksus, at der er mulighed for at campere med adgang til vand og toiletfasiciliteter - især i vådere og koldere vejr!
    Lejren blev pakker fint sammen igen og afsted videre. Måtte holde ind til siden ved en p-plads og beundre bjergspejlingerne i søerne omme omkring Fannaråken (2000+ m fjeld med Norges højest beliggende fjeldhytte, bræer etc). Kunne også se Bøverdalsbræen fra en anden vinkel.
    Storslået landskab at køre igennem. Drejede fra for at "skyde genvej" af Tindevegen, som er en 32 km flot bjergvej (med betalingsanlæg på toppen - 90 nkr.), der forbinder Jotunheimen med Sognefjorden/øvre Årdal. Opdagede først navnet på vejen undervejs. Den var imponerende at køre ad - og pulsen stiger til lidt over normal hvileværdi, når man kører på smalle, snørklede bjergveje, hver gang man møder en modkørende bil eller autocamper...og jeg var endda bare co-driver..
    På vejen næsten nede mødte vi endda en mod"kørende" autocamper, der holdt og ventede på vejhjælp. Heldigvis ikke i selve hårnålesvinget, men på langsiden af et. Vi kunne lige komme forbi efter den modkørende billist var passeret.
    Derefter var der flotte udsigter til Sognefjorden (tænk at der er potentielt havvand så mange km inde i midten af landet).
    Næste vandreturs slutsted var Vassbygdi. Der er bare ingen campingplads eller fjeldhytter, så vi ville lige se stedet an og finde busstopstedet, hvor bussen til Østerbø, skulle gå fra.
    Det var let at finde - ved en p-plads - og kioskbestyrerene anbefalede/bekræftede, som vi allerede havde planer om, at det var smart at komme og sætte bilen her om morgenen og tage den "alm." rutebus 850 retur. Den kører bare et kvarter før den dyre bus, og koster det kvarte. Vi ville nemlig ikke stresse os selv med, at skulle nå frem inden kl 17 for at have mulighed for at komme retur til teltet
    Kl. 17-bussen kom netop for at samle dagens vandrere op, så vi skyndte os at køre igen for at undgå trængsel..
    Vejen fra Vassbygdi starter også temmelig nervepirrende..gennem minimum 3 tunneler, nogle med skarpe sving, den første med lyssignal, stejle hårnålesving op ad fjeldet inden man ca 25 min senere lander ved Østerbø hytterne.
    Vi tjekkede ind på Østerbø Fjeldstove og i anledning af det pragtfulde solskinsvejr blev det opsætning af teltet endnu en gang. Vi bestilte aftensmad til næste aften, så der var lidt luksus at se frem til sidste aften. Fast menu, noget med fisk, nok fjeldørred...
    Lun, solbeskinnet aften med afslapning på en flad, blød græsbeklædt plæne - og udsigt til fjelde - pænt med plads. Det var pæænt lunt, lige indtil solen gemte sig bag fjeldtoppene.

  2. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat
    Dag 9 - Onsdag d. 27.  juli 2022 - "Brævandring på Bøverbræen"
    Distance: 7 km, ca 350 hjm op og ned + aftentur 2 km + 130 hjm op og ned
    Solen skinnede :-) Vi stod tidligt op for at være klar med alt til kl 9, hvor det var aftalt at mødes ved den røde bro. Guiden V dukkede op præcist og delte steigeisen, isøkser, hjelme, seler og reb ud.
    Selv havde vi iført os vandrestøvler, langt undertøj, regnbukser og regnjakke med/på, varm trøje og havde turtasken pakket med hue, vanter, solbriller, madpakke, termokande/vand, snacks plus plads til ekstra grej.
    Der skulle være ca en times vandring til bræen. Der var en gruppe taget af sted kort før os og mon ikke, der var flere på vej efter...
    Efter et kvarters tid stoppede vi og justerede tøj samt fik fin information om istider, fund (der bl.a. kan ses på Fjeldmuseet i Lom) af ting, der er fundet efter nedsmeltning af bræer i nyere tid. Senere fik vi interessant info om lidt planter, bl.a. gul kort lav, der vokser utroligt langsomt og ligner landkort og bruges til at datere med, fik vist Norges mindste træ "Moose ear" samt smagt noget orange chokolade lav og nogle syrlige blade.
    Dertil info om drikkevand på forespørgsel. Det er selvfølgelig bedst at drikke klart vand og aldrig uklart smeltevand fra bræerne.
    Han fortalte også, at man pt mener, at alle bræerne i Norge vil være smeltet om vistnok 50-80 år. Vi fik vist, hvor bræen gik til for bare ca 20 år siden.
    Vores guide havde også været på tur de to forrige dage i samme område, men i regnvejr, så i dag var meget bedre. Han var en meget sympatisk fyr, men bl.a. en bachelor indenfor noget med fjeldnatur og læste nu til organist. Han skulle endda spille koncert om få dage.
    Ved bunden af Bøverbræen spiste vi tidlig frokost, tissede af og fik udstyret på. Det tog nok ½ times tid alt i alt. Min kæreste havde fået lov at bære rebet herhen, for som vi fik at vide - det øgede sejhedsfaktoren, at blive set med reb hængende over skulderen ;-)
    Vi blev bundet i rebet med intervaller: Guide forrest - yngstemanden - min kæreste i midten - teenageren og så mig. Derefter var der en hurtig instruktion i at gå med passende stramhed af rebet mellem os, i at sætte alle takker under steigeisene i på en gang, når det er stejlt opad evt kun spidserne, muligheden for at gå "fransk krydsgang" samt  at gå "cowboy-gang" når man går nedad, for ikke at ramme sig selv og falde i dem.
    Is-øksen tages lettest ud af isen, hvis hånden flyttes op lige under øksehovedet. Råb stop ved ønske om fotopause og alle andre ting, hvor der er brug for at justere noget, så alle stopper. Skal der springes over en sprække, skal den tættest på være opmærksom og rebet hhv. være løst nok til at springe over uden at hive den næste med..
     
    Det så ud til at gå ok, så af sted med os. Vi startede blidt med at gå på kanten og lige fornemme det hele, øve nogle små-sprækker. Herefter gik vi ned i nogle hule-sprækker og kunne komme helt ned under isen/bræen.
    Herefter gik vi noget højere op på bræen med mere blå-is, større isformationer og større sprækker og revner. Vi så en hel masse døde, halvrådne lemminger spredt ud over isen.
     
    Det er sjovt at prøve at gå med steigeisen og se bræen - især efter de seneste år, at have læst så mange bøger om bestigning af Mt. Everest, K2 m.fl. Jeg har dog intet behov for, at det skal være i hverken tynd luft eller ultrafarligt.
    Der var en meget flot udsigt i det flotte solskinsvejr. Meget råt og plettet med høje tinder og sneklatter og småsøer så langt øjet rakte.
    Vi gik over en sne-fane og holdt en kort pause undervejs. Der var også enkelte steder hist og pist på bræen, hvor sneen dækkede sprækker, der ikke skulle trædes på. Sprækkerne og formationerne skulle være større endnu højere oppe, men vi havde hverken tid til eller behov for "meget teknisk is-klatring".
    Da vi var kommet ned i bunden af bræen til sidst fik vi lov til at se en ny smeltevandshule helt nede under kanten. Den var pænt stor og var dannet på kun én uge!
    Nå, af med gearet og så en times vandring retur. Vi fik sludret videre på vejen hjem - og alle havde klaret det super godt.
    Ungerne blev rost for at have klaret det godt og gået godt til!
    Tiden går hurtigt sådan en dag - kl 15.15 var vi tilbage og kunne returnere udstyret og sige pænt farvel og tak!
    En dejlig dag med skønne oplevelser.
    Drengene valgte at hygge sig i teltet om aftenen efter aftensmaden. Vi voksne nød en lille aftentur op langs fossen for at se på vandfaldende og nyde aftensolen og roen oppe på den nærmeste "knold".
    Ah, en lille røget whisky blev nydt...



  3. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat
    Dag 6 - Søndag d. 24.  juli 2022 - "Bruskartjønne-lejren over S.Bruskardknappen 1458 moh til Heimdalsmunnen"
    Distance: ca 8,5 km
     
    Morgenrutinen allerede anlagt, så var klar til afgang efter morgenmad og nedpakning af lejr kl 9:59.
    Ingen stabil mobilkontakt i området, men vejrudsigten nogle dage siden havde spået mulighed for regn sidst på eftermiddagen.
    Vi skråede ned mod søen og krydsede det lille afløb fra den og satte rygsækkene for foden af S. Bruskardknappen.
    En toptur som vi havde kigget på i flere dage og nu så "lettilgængelig", skulle lige med. Der var ikke ret langt, så allerede 40 min senere, var vi retur.
    Der skulle være en lille sti fra søen ned til vejen i dalen på den anden side - men den støtte vi ikke på (og vi gad ikke gå tilbage), da de hurtige var gået længere ned. Selvom vi skråede indover og burde være stødt på den, var den åbenbart for lille til at opdage. Derfor endte hele nedturen over fjeldet at være off road igen  - så det blev en lettere udfordrende tur, flere steder gennem lavt pilekrat og sumpsteder - ...med flot udsigt over til Knutshøe på den anden side af dalvejen.
    Nogle steder var krattet også vokset henover stien, andre steder var det nemt at gå, hvor man lystede..
    For at undgå at gå et kedeligt stykke langs vejen inden, der ville komme en rigtig sti igen de sidste km til bilen, ville vi følge en afmærket sti, der burde løbe parallelt med vejen på den modsatte side ca 300 m inde. Den endte også i et større sumpområde, så det blev til lidt mere "sjov".
    En varm kakaopause gav kræfter til det sidste stykke og da den sidste sti kom, var det pludselig let at komme frem og humøret steg hos alle.
    Vi nåede bilen ved 14-tiden og nåede netop at pakke alt ind i bilen inden det begyndte at regne let. Sikke en god timing!
    Efter et lille, hurtigt stop ved Bessheim - kørte vi til Lom (godt en times kørsel). Her var vi heldige at kunne booke en hytte på campingpladsen midt i byen. Det var en ganske lækker hytter med to soverum, stue/minikøkkenniche og eget toilet/bad. Bookede den for to dage med det samme..Havde tjekket alternative campingpladser ud, hvis der ikke skulle være plads, den ene lidt udenfor byen lød også attraktiv - men det er dejligt at være "midt i det hele".
    https://www.nordalturistsenter.no/overnatting/sma-og-store-campinghytter-i-lom-sentrum/
    Havde både lagenposer, soveposer og sengetøj med. På denne campingplads skulle man også betale for at leje af dyner - hvor det til min orientering ellers er "normalen" at det blot er sengetøjet..
    Fik handlet til aftensmad i Kiwi, der lå bekvemt i gå-afstand derfra.
    En aftenstur ud at se fossen, der løber gennem byen og lige snuse til området..
    Aftenen og næste formiddag blev bl.a. brugt på at planlægge den næste uges "aktiviteter"

  4. Like
    vestjyden reacted to Kermit in Got legs?   
    Lidt over en måned siden sidste update. Der har været gang i træningen, og har egentlig fået nået en god portion af de mål jeg satte mig for i starten af året. F.eks. fik jeg en 200 km tur i benene for nogle uger siden, hvilket var sindssygt lækkert, og her i sidste uge formåede jeg med halvtrætte ben at dødløfte 160 kg. Der er stadig et par mål tilbage for året, bl.a. at få vægten under 82 kg, bænkpresse 5x5 a 94 kg (bliver nok svær at nå), samt at squatte 135 kg. Som jeg lige husker det har jeg været 5 kg fra squatten i denne omgang, så håber at det bliver muligt. 
  5. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat
    Dag 4 - Fredag d. 22.  juli 2022 - "Heimdalsmunnen til søen bag Rundhø bag Bruskardknapperne"
    Distance: ca 6 km, 250 hjm - kl. 12-16.
    Lejren blev pakket sammen og alt blev atter læsset i bilen, hvorefter vi kørte en kort stund - lidt længere væk en Knudshøe til en rasteplads nogle km efter med indgang til Heimdalsdalen på modsatte side af vejen. Personalet på Bessheim havde oplyst, at det var en meget fin dal, men ej særlig turistet.
    Kl. 11 var vi afsted og med kurs mod næste stop ca 10-15 min syd for Bessheim. Vi mødte og sludrede lidt med et ældre, tysk par med en "bo-bil" (men uden vandrekort) - så kl blev 12 inden vi var helt klar med taskerne på ryggen.
    P-pladsen lå lige nogle få 100 m fra starten ind til dalen, men der gik alligevel lige en lille stund før vi fandt stien, der var "u-markeret" (dvs ingen røde T'er) og startede igen med at "skrå" en smule ind over -gennem pilebuske og andet sjov - nu med fuld oppakning.
    Stien startede utroligt smukt gennem frodigt terræn i bunden af en dal med start for foden af S. Bruskardknappen og ind til øvre Heimdalsvatnet (der skulle være en god fiskesø). Solen var fremme og vi fik hurtigt varmen.
    Krydsede et par små elve, der pt. ikke er særlig vandfyldte - men ved den ene stod der nogle "støtte-stave" man kunne bruge ved vadestedet og stille igen på den anden side.
    L prøvede "voksen-rygsækkene" og klarede den ene efter frokost et lille stykke "opad" inden den blev leveret retur. Det så sjovt ud.
    Frokosten blev holdt på en lille bakketop ved Sandbakken (en enkelt græstagshytte) lige inden en stejl stigning opad til Rundhø ca 1300 moh og en mod en dal i "højderne" - hvor vi satsede på at finde et godt overnatningssted uden for mange myg.
    Lidt forbi Rundhø og et godt stykke fra stien til venstre fandt vi et dejligt fladt terræn med pladser til to små telte og fin udsigt til en sø (Bruskardtjønne). Der lå vi faktisk med udsigt over til Knudshøe, der tittede frem mellem/bag Bruskardknapperne (to store "fjeldknolde-toppe" på den anden side af søen).
    Til fjeldvandreturen havde vi to små to-personerstelte med fra Nordic, da de vejer mindre end det større Bergans 4- pers-telt (halvt lavu-udgave) vi havde brugt på "fastliggerdagene". Det gav så også lidt privat-liv til både små og store.
    Det viste sig desværre, at det nok ikke var "rent" drikkevand, da der var tegn efter får på bredden og de 3-4 vandløb markeret på kortet var der ikke/var ikke drikkevandsegnede. Derfor valgte vi at koge det til aftensmaden, te/kakao eller evt. drikke via life-straw.
    Vi gik turen ned til søen og nåede også en dukkert, der var dog relativt sumpet langs med den og en del flyvende insekter.
    Til aftensmad prøvede vi for første gang, den lette frysetørrede aftensmad - havde købt af mærket "TURMAD" - norsk produceret - og den gjorde fin lykke hos alle deltagere - især "Pulled Pork"-udgaven gjorde lykke hos drengene, så de voksne forbarmede sig og tog to dage med "Tikka Masala". Vi lavede et par ekstra poser kartoffelmospulver til for at være sikker på at blive mætte.
    Der var nogle sjove, temmelig insisterende fugle, der peb og kaldte på hinanden hele aftenen. Drengene hyggede sig inde i teltet - og de voksne kunne nyde solnedgangen over fjeldet.
     
    Dag 5 - Lørdag d. 23.  juli 2022 " Tur op ad Heimdalshøe fra Bruskardtjønne-lejren"
    Distance: ca 6 km, 310 hjm - off road og noget blokmark
    Nød en rolig morgen og var nede at hente vand ved søen lidt væk ..det så lidt "planktonfyldt" ud her til morgen, så dagens plan var bl.a. at finde vand fra et bedre sted.
    Det fungerede dog fint til havregrøden.
    Der var planlagt "overliggerdag", så bare en tur ud på lidt fornøjelsestur og nyde området.
    Vi pakkede en dagsturstaske inkl vandbeholdere og satte kurs let tilbage og opad Heimdalshøe, hvor vi havde set noget rindende vand og mindre vandfald højere oppe dagen før.
    De yngste nåede hurtigt hen til vandet og nogle små sneklatter. Vi fulgte kanten af vandløbet højere og højere op. Fandt en lille "lagune", hvor det lille vandløb havde en mellemstation på vej nedover. Mens yngstemanden trådte af på naturens vegne (oh, hvilken luksus toiletter kan være ;-) ) - Tog jeg en dukkert i det meget kølige vand - de andre fulgte dog efter, selvom de havde "givet op" til at starte med...så gik det ikke at "mor" var den eneste, der havde været under..
    Højere op fortsatte vi til et  spottet frokost og pausested, hvor der begyndte nogle klipper og lå nogle større kæmper.
    Efter frokosten var mindstemanden mest indstillet på længere pause, så han fik lov at blive pakket ind i frokosttæppet, mens vi andre lige skulle se på den anden side af kammen. Det var totalt blokmark, hvor der skulle hoppes fra sten til sten overalt. Det gik dog hurtigt fremad og opad alligevel. Den øverste top blev det dog ikke til i denne omgang, da ikke alle var klar på at tage med, så vendte retur efter 15 min's gang.
    Vildt at se, hvor skiftende og goldt landskabet er "lige på den anden side".
    På nedturen blev der ivrigt bygget en lille dæmning ved udløbet af badekarret. - En stor succes og det var sjovt at se, at det (efter lang tid) lykkedes at få vandet til at stige - selvom det løb gennem flere steder "nedenunder".
    Ved aftenstid trak nogle skyer sammen - og gav en byge ved 18-tiden. Det er "spændende" at observere de tunge skyer, der trækker sammen og nærmere...Der var tordenvejr lidt længere væk, men det værste holdt sig fra vores niche.
    Vi havde heldigvis nået at koge vand til termokanderne, så aftensmaden kunne laves let og nydes i sol, da vejret klarede op en times tid efter. 
     


  6. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat
    Dag 2 - Onsdag d. 20.  juli 2022 - "Veoli-fjeldet/Veoli-knappen"
    Distance: 8 km - off road og ad meget små stier samt 350 hjm op og ned. - Kl. ca 11-15 inkl pauser.
    Da vejret både potentielt spåede mulige regnbyger eftermiddag og benene trængte til en lidt lettere tur, huskede jeg en anden anbefaling hjemmefra, jeg lige nåede at få kort før afrejse . "Kør til Veoli og følg vejen hele vejen op, så er du oppe i højfjeldet, når du træder ud af bilen - en himmerigstur..." Du kan parkere bag husene deroppe...?
    Vejretudsigten så rimelig ud til om formiddagen - og der var udsigt til luksus om aftenen, da vi havde booket tid til indendørs aftensmad på Bessheim Fjellstue (- en kok driver stedet og onsdag aften var menuen BUFFET )
    Derfor pakkede vi frokost og regntøj i rygsækkene og kørte små 20 min nordpå til Veolivegen, der viste sig at være en lille smal "en-sporet" grusvej, der snirklede sig opad gennem lidt skovlandskabet...
    På vejen derhen mødte vi vores første "vej-får" - moderfår der traver ganske roligt af sted med sine halvstore lam og tager sig en lur, dersom de trænger...
    Vi fik kørt bilen op, op og op - og var glade for, at det var et forholdsvis ukendt sted, så vi ikke mødte nogen modkørende...andet en en autocamper, der holdt stille i et aflukke lige i starten af vejen..jeg fik da pulsen op, bare af at side ved siden af og holde udkig til vi ellers udramatisk nåede op...
    Vi fandt en lille vigeplads næsten helt oppe, hvor vi vendte bilen og parkerede ude i kanten - men fandt ud af, at der var muligt at holde og vende få 100 m længere fremme foran 2 ældre "hytter"- selvom det ikke var en reel p-plads.
    Vi fulgte nogle små-stier/veksler gennem fjeldet og drejede op mod Veoli-knappen for at spise frokost der. Herfra spottede vi nogle køer og får i retning mod en sti, vi ville følge retur - som vi (især drengene) løb ivrigt ned i mod..
    Fårene var dog for sky til nært selskab, men en flok kalve og deres mødre var meget nysgerrige - og de kom langsomt nærmere, da vi satte os ned. De kunne hurtigt spotte, at Th var den mindste - og derfor nok også den mindst farlige - så han blev til sidst undersøgt nærmere..til hans store glæde..
    Herfra vendte vi næsen retur og spottede nogle potentielle regnskyer nærme sig...til allersidst trak vi i regntøjet, men det blev bare noget smådrypperi.. Turen ned ad Veolivegen forløb også uden modkørende  -faktisk mødte vi slet ingen mennesker udenfor campingpladserne denne dag..
    Vi stoppede kort ved Jotunheimen Camping på vej hjem, da det skulle være nærmeste "provianterings-sted"..og lige ville kigge, hvad udvalget var..
    Det blev dog meget "småt" med indkøb, da de dels var udsolgt med en del ting, priserne var skræmmende og vi stadig havde til at klare os lidt endnu..
    Herfra hjem til Bessheim - og slappe af - udover 15 push-ups - inden vi gik over til en fantastisk buffet-aften! Kæmpe udvalgt af diverse ren, elg og hjortepølser, mørbrad, laks og ørred på forskellig vis samt varme retter - med ejeren selv stående, der skar flere typer varmt frisklavet kød af førnævnte dyr - og efterfølgende dessertbuffet med et overdådigt udvalgt af diverse kager og oste.
    Så gjorde det slet ikke så meget, at det regnede lidt udenfor - og vejrudsigten lovede bedre vejr igen fra næste morgen.
     
    Dag 3 - Torsdag d. 21.  juli 2022 - "Bessvatnet"
    Distance: 9,5 km, 660 hjm op og ned.
    Tørt vejr med lette skyer tidlig formiddag og sol herefter. Perfekt til dagens etape, da startede med ca 300 hjm op lige bag Bessheim - så det ikke blev alt for varmt at gå i starten.
    Starten går ad en smuk sti op ad en frodig fjellside og følger derefter en elv, der bliver til et større vandfald oppe i toppen, inden stien flader ud i et mere stenet og goldere terræn hen til Bessvatnet i 1373 moh. Bessvatnet er en fin, mørkeblå sø - der er den ene sø, der kanter op til "Besseggen" i modsatte ende, hvor der kun er en smal klippekam inden Gjendesøen ligger ca 400 m nede på den anden side.
    Vi spiste en velfortjent frokost i læ bag en stor sten og kiggede på sjove skyformationer i horisonten.
    Thore opdagede en flok får langt væk og løb efter dem op til en stor sne-plamage - inden han kom retur.
    Vi satte derefter kursen mod uret langs Bessvatnet og fortsatte så op ad Bessfjellet mod en endnu større sne-formation lidt oppe. Her havde vi megen sjov med at rutche ned ad den iført regntøjet - en i selskabet prøvede endda nærmest uden tøj..
    En kortere tur videre op mod en lille top med flot udsit til Besseggen fra modsatte side henover Bessvatnet - og til den anden side en masse høje tinder med sne i det fjerne.
    Vi fulgte samme rute retur med et "kort, svalende dyp" i Bessvatnet - og derefter en længere pause i solen ved vandfaldet nær stien ved Bessheim, som drengene også fik badet i. Her mødte vi en anden dansk familie, der var på vej til et par overnatninger i fjeldet med deres ene søn... og havde ellers dette pragtfulde sted for os selv.
    Der var så dejligt ved vandfaldet at vi blev længe - og derfor først var tilbage ved teltet ved 18-tiden og kunne finde trangiaerne frem og kokkere aftensmad.
    Da vejrudsigten lovede godt vejr de næste dage og derefter knapt så godt vejr - begyndte vi at "læse kort" og pakke til at kunnne tage nogle dage i fjeldet fra i morgen og et par dage frem. Det blev så i "nærområdet" i stedet for som oprindeligt håbet fra "Krossbu", hvor vi skulle forbi senere efter proviantering i Lom.
    Men, da Krossbu ligger både højere og vejrudsigten der lovede regn, gjorde det, det meget lidt attraktivt.. Man må smede mens jernet...


  7. Like
    vestjyden reacted to Tinapigen in Tinapigens log!   
    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen
     
    Planen for dette års sommerferie har været med fokus på vandring med familien i Norge - gerne med nogle dage ude i fjeldet på egne præmisser...
    Norge er dog ikke kendt for altid at have stabilt "vandrevejr" og med to "børn" på hhv. 10 og 13 år med, var der kun løst planlagt fra start til "vandreform" og vejrliget kendtes bedre...
    Jeg har selv for mange år siden været på vandreture i Jotunheimen og været meget glad for dette sted, så det blev start-stedet.. dertil havde vi hjemmefra både fået anbefalet og selv forelsket os i beskrivelserne af "vandre-klassikeren" "Aurlandsdalen" - så denne tur var også på ønskelisten...
     
    Mandag d. 18.  juli 2022 - rejsedag/Dag 0.
    Endelig lykkedes det at blive klar med alle forberedelserne og dagen til at tage af sted oprandt.
    Dagen før var vores Tow-box (bagagebox til at sætte bag på bilen) pakket med telte, liggeunderlag, vandrestøvler og dertil bagagerummet fyldt så godt op som muligt med frysetørret mad, rygsække m.m.
    Det havde længe været en "gyser", hvor meget grej, der mon var plads til - og hvor mange gange, jeg ville blive nødt til at "pakke ud" igen (jeg er ikke kendt for at pakke let, men "sikkert" og "hygligt" ;-) )
    Heldigvis var det let at stå tidligt op, når man er spændt på at komme afsted på ferie.
    Ca. 07:20 havde alle spist morgenmad, frokost og termokander samt alle 4 mand pakket i bilen og Towboxen sat på.
    Målet var Bessheim Fjellstue - https://bessheim.no/camping-ved-besseggen-sjodalen-i-jotunheimen/
    Hvor vi ville starte med at have base og sove i telt (og hvis vejret var helt forfærdeligt have mulighed for måske at leje hytte eller indendørs).
    Jeg var af en klient med hytte i "nærheden" blevet anbefalet, at køre den smukkeste vej sydfra via Oslofjordstunnelen (også nu gratis) videre via Hønefoss og Fagernes - plus at det skulle reducere antallet af Bom-penge. Det ville kun tage ca 25 min ekstra - i alt 10½ times køretid  - ca 870 km.
    Vi havde en rolig og fin køretur nærmest hele vejen. Der var en anelse trafik omkring Göteborg, og det blev "spændende" med de lange tunneler. Vi hørte "Hobitten" på lydbog en hel del af turen.
    Vi kom frem med kun enkelte tisse/spise/strækkeben-stop - og landede ved Bessheim fjellstue ca 19:20.
    Efter ankomstmelding i receptionen kunne vi selv vælge frit på pladsen nede foran søen og havde adgang til vand, bad og toiletfaciliteter inkl el-kedel - så det var super.
    Vejret var med fint tørvejr, men noget blæsende opdagede vi, da teltet skulle slås op.
    Det lykkedes uden den helt store kamp og så kunne vi varme aftensmaden og nyde den med flot udsigt til fjeldene.
     
    Dag 1 - Tirsdag d. 19.  juli 2022 - "Knutshøe 1517 moh"
    Vejrudsigten lovede godt vejr allerede dag 1 og muligvis knapt så godt herefter, så da vi var "klar" blev vejret udnyttet til en lidt længere start-tur end oprindeligt tiltænkt hjemmefra til dag 1.
    "Knutshøe" ligger overfor den "berømte" klassiker Besseggen - og er en rigtig fin rundtur. Bliver nu også kaldt "Lille-Besseggen". Den anbefales dog kun i godt vejr, da man er lidt udsat oppe på bjergkammen - og der er enkelte steder, hvor der skal bruges hænderne til hjælp.
    Ruten er angivet til at være 13 km med 590 m op og ned og tage 5 timer at gå, klasse "rød". Da der kl 10 kun var få - og desværre optagede parkeringspladser tættest på startstedet for turen, valgte vi at køre lidt længere væk til næste p-plads, da vi synes vejsiden var alt for stejl at parkere på. vi følte os heldige, da vi netop fandt en enkelt plads på rastepladsen længere ude. Det forlængede turen med ca 2 x1½ km.
    Knutshøe ligger som en fin aflang bølget "knold" vinkelret på den turkisgrønne Gjende-sø overfor Besseggen, med bratte sider og et lille "elv-delta" nedenfor på den ene side.
    Det var en virkelig flot og "sjov" tur. Der var nogle andre mennesker, men det føltes ikke crowdet eller overfyldt. På et af de stejle steder i starten var det ret imponerende, at flere hunde kunne komme op forbi her.
    Flot på flot udsigt dukkede op - og vi kunne mærke at et gik en del opad - med flere "skjulte toppe" længere fremme.
    Kakao- stop og frokost stop på fjeldryggen og lige efter fjeldtoppen - hvorefter ruten skrånede mildere nedad på den anden side med flot udsyn over Gjendesøen og Jotunheimens højere fjeldtoppe i baggrunden.
    Ligeledes et kig til "trængslen" af små myre-folk henover Besseggen, så vi bare nød at være, hvor vi var.
    Drengene klarede gå-turen suverænt og var som forventet meget hurtigere på især nedturen..
    T havde en kort krise lige efter toppen, hvor han havde hoppet forkert og kunne mærke knæet. Lidt tape, en smule ipren, frokost og en vandrestav kurerede ham heldigvis for det værste, så han fint kunne komme med videre.
    Det gode vejr og vandringen giver varmen, så vi svalede os med en kølig dukket i et "bassin" ved elven nedenfor Knutshøe - aahh.
    Jeg opdagede desværre, at min ene støvle generede og trykkede mig lidt bag akillesenen, så måtte også sætte et vabelplaster på..
    Resten af ruten gik nede i lavlandet langs elven. Her var der en del temmelig irriterende myg, så vi satte farte lidt op.
    På et tidspunkt deler stien sig, hvor en pil peger ind mod Knutshøefoden - men da der var mere luft (og færre  myg) langs elven fulgte vi denne rute. Det gav dog lidt "kvaler", da stien nærmest endte i sumpområde - dog kunne det passeres uden sop, da der ikke lå meget vand lige på vores tidspunkt., og vi kom ind op den anden sti igen. Mega heldigt, så vi slap for at gå tilbage.
    Helt tilbage ved foden af Knutshøe fik vi fulgt den "oprindelige" sti og endte ude ved vejen, som vi fulgte tilbage til bilen det sidste stykke. Her var vi blevet noget trætte i benene og det var blevet godt eftermiddagsvarmt, så det nåede at føles lidt hårdt lige til sidst.
    Kl. 17 var vi tilbage til bilen, så 7 timer på tur inkl pauser. I alt har vi nok gået ca 17 km og 600 hjm op og ned sjusset ud fra beskrivelsen. (glemte gps'en)
    Det var en VIRKELIG anbefalelsesværdig og sindsygt flot samt varieret tur!


  8. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Ja, tak, både arbejde og istandsættelse af fritidshus tager tid. Nu er jeg tilbage på jobbet med lidt mere luft i kalenderen, og istandsættelsen af huset har mest været almindelig vedligeholdelse, så det har været til at overskue. Nu er ingen af os de store håndværkere, så det er et godt match med et hus i nogenlunde stand. Dog skal der anskaffes en del småting for at få en ekstra husholdning op at køre, og grunden er på 2100 m2, så der skal også arbejdes lidt i haven.
    Heldigvis har jeg fået bedre hul igennem til løbebenene i ferien og har fundet et par gode træningsruter i området. Så også på den front har der været fremgang. Jeg har næsten løbet hver dag og har fået nogle gode pas i kalenderen med lidt tempo på (behersket, men alligevel). På trods af god feriemad, kager, øl og vin har vægten tilmed holdt sig i skindet. Men med lidt løbeture og hundelufteture har hver dag også budt på mellem 24 og 30.000 skridt.
  9. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Prøver at visualisere hvordan, at min krop bliver pumpet op med iltbindende komplekser og jeg bare føler, at luften er fed og god i 5000 moh.
    Dagens 3 dejlige pas afspejler i hvert fald, at jeg er blevet mere udholdende 
    Styrke
    1 times TRX som jeg er blevet rigtig glad for
    Løb
    40 minutters Hechmann løb = dag 6 i 10.grundtræningsuge til halvmarathon/marathon
    Hovedserien 4 x 3 min i AT/An1. I gamle dage 4.36-4.21 min/km og i dag løb jeg dem i 5 min/km. Føltes også ret overkommeligt men i sidste uge prøvede jeg at holde 4.36 på 3 minutters intervallerne og efter 2 var der udsolgt, så der måtte jeg bakke af og sætte tempoet ned på den 3. Selvfølgelig er jeg blevet ældre og er ikke i helt så god form men når den der bremse pludselig sætter ind, så opfatter jeg det meget som en følge af mine tidligere covid infektioner. Når det er sagt, så tror jeg faktisk altid, at der er noget sundt ved at løbe intervaller med et vist overskud, der skal være til en ekstra runde og det også af hensyn til lysten til at vende tilbage til det løftede tempo. I mange år var det næsten umuligt at drive mig selv til interval træning og når jeg gjorde, så blev jeg ofte skadet. 
    Anyhow dejligt nu at have overskud til at kunne fortsætte med
    Styrke
    Bodyfit en time 
    Well that was it & very nice. 
    Fortsat dejlig dag/weekend til boardet
  10. Like
    vestjyden got a reaction from Gregers TF in Vestjysk dagligdag   
    Tilbage igen fra ferie. fik gået et par vandreture i det norske, de norske fjelde er absolut en tur værd. Ok, vi var meget heldige med vejret, solhat og solcrem var nødvendigt.
     
    26-07-2022
    Løb
    8,5 km
    54m21s
     
    28-07-2022
    Løb
    6,1 km
    40m32s
    Stille start med 2 km roligt løb efterfulgt af 1,5 km trail med 2 km tempoløb i enden. Dejlig tur
  11. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    Tilbage igen fra ferie. fik gået et par vandreture i det norske, de norske fjelde er absolut en tur værd. Ok, vi var meget heldige med vejret, solhat og solcrem var nødvendigt.
     
    26-07-2022
    Løb
    8,5 km
    54m21s
     
    28-07-2022
    Løb
    6,1 km
    40m32s
    Stille start med 2 km roligt løb efterfulgt af 1,5 km trail med 2 km tempoløb i enden. Dejlig tur
  12. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Kæmpe milepæl nået.

    Men vi begynder med at det regner da jeg var på ud på cyklen. Beslutter mig for at prøve at indstille stuecyklen, nu jeg har kørt så meget på sommercyklen hvor jeg jo sidder godt.
    Jeg fik også rettet MEGET på den og kørt tre antrit og en lang spurt - i alt 25 minutter.
    Herefter
    3 x 12 bulgarsk split squat. 
    3 sæt tåhævninger på et ben
    2 sæt håtævninger begge ben mens de er bøjet 
    2 sæt rumænsk DL (vistnok - jeg glemmer altid navnet)
    Tilbage på cyklen og rulle af i 10 minutter i zone 1/ lav zone 2. Den viser en h/v balance på 60/40 og eftersom jeg har VIRKELIG svært ved at holde watt, så tror jeg at den nok viser lidt for lidt i højre side.

    Der er lidt tid overskud og jeg går i ringene og holder et statisk hold v 90 grader. 1 minut og 2-3 sekunder. BUM! Det er ligesom i gamle gamle dage.
    Det må være en sideeffekt af at jeg lige har trænet ben, for det er mere end 10 sekunder over rekorden jeg slog for et par uger siden og det har ellers gået langsomt fremad med et par sekunder om måneden. Der må have været nogle sjove hormoner i blodet. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening men det er da spændende om det kan gentages eller ej.

    Nu arbejde. Skal møde tidligt i morgen, så der bliver i hvert fald ikke cyklet.
  13. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Vestjysk dagligdag   
    God tur - Norge er dejligt, efter hvad jeg kan fornemme. Og norsk er et herligt sprog.
  14. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    18-07-2022
    Styrke
    Opvarming:
    Crosstrainer 10 min.
    Hyber ext. 2 x 15 x Bw.
    Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
     
    Squat:  1 x 5 x 20kg.  1 x 5 x 60kg.  1 x 5 x 70kg.  3 x 3 x 80kg.  2 x 5 x 70kg.
    Bænkpres:  1 x 10 x 40kg.  1 x 5 x 50kg.  1 x 5 x 55kg.  3 x 5 x 60kg.
    Pull down (Pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg.   3 x 10 x 80kg.
     
    Lille hurtig omgang, imellem ferie pakning. Tager en lille tur til Norge. Vil prøve at få afkommet med op på en fjeldtop.
  15. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    14-07-2022
    Løb
    5,3 km
    37m30s
    Ren hyggetur.
     
    15-07-2022
    Styrke
    Opvarming:
    Crosstrainer 10 min.
    Hyber ext. 2 x 15 x Bw.
    Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
     
    Dødløft:  1 x 5 x 20kg.  1 x 5 x 60kg.  1 x 5 x 80kg.  1 x 5 x 90kg.  1 x 5 x 100kg.  1 x 5 x 80kg.
    Lang tid siden jeg sidst løftede 100kg. Det var helt rart at mærke lidt kg. igen.
    Bænkpres: 1 x 10 x 20kg.  1 x 10 x 40kg.  1 x 10 x 50kg.  2 x 10 x 52½kg.
    Bulgarsk split squat: 3 x (10+10) x Bw.
    Pull down (pure strength maskine):  1 x 10 x 40kg.  1 x 10 x 80kg.  2 x 10 x 90kg.
    Det sidste sæt var ikke helt pænt, men ok.
     
  16. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Tusind tak kære Vestjyde  det føles absolut ikke altid sådan men dejligt hvis vi kan inspirere hinanden. 
    Her er links til squash "squat" muffins og banan brødet
    https://www.sundsans.dk/2016/02/12/glutenfri-muffins-med-squash-kanel/
    https://greengoddess.dk/blogs/opskrifter/bananbroed
    For at gøre sidstnævnte lidt mere lækkert har jeg ofte haft hakket noget mørk Lindt chokolade og blandet op med de tørre ingredienser. Der kan helt sikkert også blandes med hakkede hasselnødder eller andet. Rigtig god fornøjelse med det. I går havde jeg svært ved at finde kokosfibermel i supermarkedet men købte noget kokosmel i stedet og der kan også bruges ekstra mandelmel i stedet. 
    Træning d 9.7
    Løb
    Hechmann dag 6 i 7. uge med hovedserien 5 x 3 min i AT-An1. Landede et sted oppe i nærheden af gamle zoner på intervallerne via langsom stigning = fuld smæk for skillingen og nok lige i overkanten, når jeg så på graden af smadrethed resten af dagen. Stadig super fedt at mærke, hvor meget bedre det går med løbet. Har dog virkelig brug for god restitution i dag, så snupper Hechmann dag 7 i konservativt zone leje og med 50 minutter frem for 100. I eftermiddag mere PT med super træner S. Overvejede lidt at løbe i formiddag for at være frisk til PT. Sådan som jeg nusser rundt herhjemme føles det nu også rigtig rart og som god restitution + dejligt kun at skulle frem og tilbage en gang.  
    Hov og så var der jo lidt mere i går  
    Svøm
    800 magiske meter på min egen bane på et ret tomt svømmestadion = very very nice. 
    Well og mht diverse rehabs 
    Koffein dag 125 og slik + Netflix følges nu ad med dag 3. Hyggede mig med en god bog og aviser i sofaen i går. 
    Guess that's it. Fortsat dejlig ferie og sommer til boardet
    NB træner har haft udfordret mig på at gøre plan for de næste uger, så har tilmeldt mig nogle TRX og Bodyfit hold. Vil sådan håbe, at jeg kan nå det. 
    Alternativet må blive hjemme træning, hvor jeg vil lade mig inspirere af "300 challenge" fordelt ud over en uges tid. Vil ikke engang prøve at nå det i en session og husker sidst jeg prøvede under lock down og smadrede både min skulder og/eller håndled på samme tid. 
     
     
  17. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Imponeret over at du når det hele. God inspiration.
    Kunne man lokke dig til at lægge din banan brøds opskrift op. Din ide med et alternativ til lækker sult, kunne jeg godt finde på at kopiere.
  18. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    DEN ER PÅ PLADS……. OK, den er godt nok VIRKELIG øm i venstre kæbeled (tangerende til at det gør decideret ondt) men tænderne passer (næsten) sammen 

    Højre side har de sidste 1-2 dage kunnet “voldes” sammen og der var her til aften et par tænder mere der kunne røre hinanden i venstre. Jeg kunne ikke sove for larmen at tordenvejret som er rendt lige henover Avedøre, så jeg lå og “legede med tænderne i venstre side” og pludselig, så passede de sammen.
    Jeg har en lille snert underbid tilbage men det skal nok forsvinde, også.
    Nu er det store spørgsmål og man skal holde mig vågen i nat? Ej, men jeg kan jo frygte at det er noget hø igen i morgen.
    Men ellers glæder jeg mig til at spise og tygge normalt. Det skal da næsten fejres med varm mad hvis jeg lige sparede 5-14000 kroner. En dejligt snasket burger eller måske en bananpizza?
     
  19. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 25.6 del II
    Yoga
    Hatha Primary day 1 med Becoming balance app, som jeg tidligere har haft været så glad for.
    Ashtanga inspireret praksis ca 1 time. Very very nice. 
    Ikke smidig overhovedet og var så taknemmelig da vi nåede til afspændingen. Dog sindssygt glad for at være i gang.
    Must keep going
  20. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    Imponerende med vedholdenheden + god bedring med hånden kære Vestjyde 
  21. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Håber du slipper fri af sygdom hurtigt. Det er bare træls at være syg
  22. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Jeg nyder alt jeg kan - tiden flyver desværre…. Efter cykelturen kørte jeg en lille tur i bilen og gik en “tur ad Barndommens Gade” på campingpladsen og omegn. Det var jo samme campingplads mormor og morfar tog mig med til, de sidste tre uger af skoleferien fra jeg var 8-ish år og indtil de ikke kunne mere. Sikkert kraftigt medvirkende til at jeg føler mig hjemme, når jeg er i området.

    Vejret var tilbage på tørvejr og korte rør - dog langt på armene.
    Fra jeg var lille og vi kørte “kildebakketure” på Vrads Hede (hedder Sande), har jeg haft lyst til at køre der på cykel. Ude i totalt ingenting. Med det samme jeg kørte ind på heden og så lyngen var der gåsehud og det var også lige det lille øjeblik solen skinnede. Klart turens højdepunkt.

    Ruten i cykelcomputeren drillede (ville have mig til at U-vende konstant de første 10km). Jeg måtte fravige ruten midtvejs, da jeg havde lagt en grusvej ind og så for jeg vild. Men så fik jeg spurgt om vej to gange og den ene gang tog det 10-15 minutter, fordi vi kom til at stå og hyggesnakke. Som jeg vist skrev da jeg var her forrige år: Folks mentalitet klinger bare bedre med min herovre end i Kbh.

    Men… Jeg kan stadigvæk ikke lide bakker i størrelse XXL. Ude ved Gjæssø sad jeg i panikgearet med 14km/t og 400-450 watt og det havde ikke hjulpet at køre langsommere. Der var jeg sgu ikke kæk og det kostede også et par tændstikker at få flæskebunken helt op over. Det var så første gang jeg har set cykelcomputeren advare om en stigning - jeg anede slet ikke at den kunne den slags.

    Det var en grim mere som jeg har glemt men igen ufedt at sidde i første gear og ikke have flere, så den sad jeg også og bandede over mens tændstikkerne brændte.
    Efter ca 70km er det slut - alle tændstikker er futtet af på bakkerne: Når jeg skal koncentrere mig om at holde over 90RPM, så er æsken tom. Og så kommer der igen en lortelang bakke ude ved Them. Igen i panikgearet men heldigvis ikke mere stejl end jeg kan tempostyre den mellem 300 og 330 watt. Men arrrg.
    De sidste 10km sad jeg og blev bange for den sidste stigning op til campingpladsen. Heldigvis var jeg ved at indhente tre gutter og jeg gad BARE ikke overhale dem for så at eksplodere på bakken til sidst, så holdt mig bagved. Det gav lige overskuddet til at den ikke var farlig alligevel.

    Fed tur - men jeg kører den nok ikke igen. De der lange bakker, dem kan jeg sgu ikke lide. Jeg synes det er fedt at brænde tændstikker af men det er ikke så sjovt når det ikke er frivilligt men nødvendigt for bare at komme op. Det er lidt for stressende ikke at vide om man eksploderer eller kan køre nogenlunde værdigt op. Og så er det altså lidt pinligt når det går så langsomt
    92 kg og en 23´er bagpå som krybegear er nok heller ikke optimalt i terrænet herovre - trods alt.
    Til gengæld er det absurd så stor positiv forskel der er på bilisternes adfærd. Alle i Storkøbenhavn burde til psykolog og få noget stresshåndtering, for det behøver åbenbart ikke være så hadsk.

  23. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Forbannada svenskjævlar 
    De bliver ved at sende deres skånske lortebyger ind over Vestegnen. Det blev således kun til 20 minutter på Skrumlet i zone 2 med 4 x 1 minut i sweet spot.

    Det var og er ellers tørvejr det midtjyske. Jeg ringede i morges og hørte om jeg kunne leje en hytte fra i eftermiddag men det kunne man ikke. Den skal bestilles dagen i forvejen
    Men nu har jeg lejet den fra i morgen kl 15 til torsdag kl 11. Torsdag ligner en hel regnvejrsdag. Det er noget af et sats for DMI og YR skiftes til også at melde om regn tirs og onsdag og det gider jeg altså bare ikke cykle i. Men så må bilen tage mig på udflugt i stedet.

    Vasketøjet er fikset. Jeg har handlet proviant og har sat nyt dæk bag på cyklen, da det var godt slidt ned.
    Turen ødelægger så at jeg ellers snart ville kunne “prale” af ikke at have været på ferie i 20 år og så er det kun 2-3 dage der ødelægger statistikken.
  24. Like
    vestjyden got a reaction from Kermit in Got legs?   
    Tillykke med jobbet.
    Det er ikke nogen regel mht. bælte. Hvis man ikke stiller op i vægtløftning/styrkeløft, er der uenighed om det gavner den alm. styrke.
     
  25. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Vestjysk dagligdag   
    Programmet ser da stadig godt og varieret ud :)