jarvig 13 - 2006

[jarvig13]

Well, måske jeg bruger ordet i en mere "engelsk" betydning end dansk.

Rent faktisk er manipulation et ikke-værdiladet ord, men på dansk har det en indbefattet negativ værdiladning. På engelsk er manipulate langt mere fleksibelt. Her er manipulate langt mere "at have kontrol over og påvirke i en bestemt retning".

Men hvis I ikke kan lide det harmløse ord manipulerer, så kan vi da godt droppe det. Det er ikke så interessant for mig.

Mener du virkelig at du har lyst til sige til dine kollegaer, at de ser liderlige ud ?

Åhhh, hvor trættende! Jeg skulle jo bare hive et eller andet lidt ekstremt frem - og det var lige hvad der poppede ind i hovedet.

Jeg tillader mig at gå ud fra at du har fantasi og begavelse nok til selv at komme med et eksempel, hvor du undlader at gøre noget selvom du har lyst til det.

[jarvig13]

Tidligere i tråden angav jeg en liste over, hvilke bøger som DeAngelo foreslog man skulle læse, hvis man ville forstå, hvordan "tiltrækning" virkede og hvordan man opgraderede sit "game".

Hvis nogen sidder og mangler lidt kilder til alt det jeg skriver om nu, så laver jeg lige en liste over nogen af de mest interessante og accepterede bøger på området. Stort set alle er ikke deciderede lærebøger. Men det er anerkendte forskere indenfor deres områder, der har lavet nogen bøger ale "hvis du interessere dig for emnet og vil ofre lidt hjerneaktivitet på det jeg vil fortælle dig, så læs denne bog som du vil få meget hardcore viden ud af, også selvom du ingen speciel baggrundsviden har på området på forhånd".

Richard G. Klein: The Human Career - Human Biological and Cultural Origins

En lærebog. Den måske mest udbredte lærebog for studerende af den menneskelige udviklingshistorie. Universitetsniveau. Svært læselig, men uhyre kompakt med informationer.

Lee Cronk: Adaptation and Human Behavior - An Anthropological Perspective

Ved studier af nutidige af samfund, så analyseres den menneskelige udviklingshistorie fra en antropologisk synsvinkel.

Peter J. Richerson, Robert Boyd: Not By Genes Alone : How Culture Transformed Human Evolution

Den menneskelige udviklingshistorie med fokus på sociobiologiske udviklingsdynamikker. Fokus er på, hvordan sociale evner/strukturer fik afgørende indflydelse på menneskets udviklingshistorie, da de først var blevet udviklet.

Edward O. Wilson: On Human Nature

Sociobiologisk klassiker. Wilson er kongen over alle sociobiologer. Så meget at mange klassiske evolutionsbiologer frådigt kaster sig over hans ideer fordi, de er lidt for vidtflyvende. Dog en klassiker som ikke er til at komme udenom. Ligesom Richard Dawkins: The Selfish Gene en konvroversiel bog for den "etablerede" evolutionsbiologi - men så vigtige biddrag at de begge har sat kraftige aftryk i mainstreamteorierne.

Jared Diamond: The Third Chimpanzee - The Evolution and Future of the Human Animal

Fokus på den biologiske udvikling af mennesket. Specielt er fokus på seksuel dimorfi og dennes betydning for mate choice.

Kevin N. Laland, Gillian R. Brown: Sense and Nonsense - Evolutionary Perspectives on Human Behaviour

En bog til at samle trådene. Detaljeret gennemgang af svaghederne og styrkerne ved alle de forskellige tilgangsvinkel-teorier som er på området for den menneskelige udviklingshistorie. Viser hvor teorierne er i modstrid og hvor de er forenelige.

Matt Ridley: Nature Via Nurture - Genes, Experience, and What Makes Us Human

Hvor meget af det som vi kalder menneskeligt kan tilskrives gener og hvor meget miljø. Bogen forfølger dette emne i detaljer, selvfølgelig med fokus på menneskets udviklingshistorie.

Steven Pinker: The Blank Slate - The Modern Denial of Human Nature

Et klinisk neuropsykologisk bidrag til forståelsen af hvor plastisk hjernen er. Hvor meget af vores kognition kan tilskrives millioner af års evolutionshistoriske programmede tankemønstre og hvor meget kan tilskrives vores opvækst/miljø?

David Buss: Evolutionary Psychology - The New Science of the Mind

Sociobiologiens indflydelse med tidligere nævnte Wilsons bog On Human Nature blev enorm for evolutionsbiologien. Sociolobiologien blev dog skarpt kritiseret af den etablerede evolutionsbilogi. Evolutionær psykologi er dens aftager. En videnskab på fremmarch. I denne bog opsamles den seneste viden på området.

Victor S. Johnston: Why We Feel - The Science of Human Emotion

Hvad der er menneskeligt og at mennesket tænker intentionelt/intelligent hænger kognitionsmæssigt sammen med følelser - der igen hænger sammen med den menneskelige udviklingshistorie. Bogen ser på følelsers betydning for mennesket.

Stephen K. Sanderson: The Evolution of Human Sociality

En af den rene sociologis få bidrag, hvor ikke sociologiske teorier om det moderne samfund er i centrum, men derimod af, hvorden sociale mønstre/strukturer opstod og spredte gennem menneskets udvikling.

Matt Ridley: The Red Queen - Sex and the Evolution of Human Nature

Mating og mate choice i almindelighed og i særdeleshed for mennesket behandles i denne bog for at vise, hvordan disse to ting fik afgørende indflydelse på den menneskelige udvikling og deres betydning for det at være menneske.

Sarah Hrdy: Mother Nature - Maternal Instincts and How They Shape the Human Species

Samme fokus som The Red Queen. Mere "hardcore" end Ridleys bog, og derfor også mindre prætentiøs.

Doreen Kimura: Sex and Cognition

Klinisk neuropsykologisk bidrag til sammenhængen mellem kognition og hvorfor og hvorledes de to køn vælger forskellige strategier og adfærd i jagten på sex.

Der er nok at gå i gang med for den interesserede.

Edited August 30, 2005 by jarvig13

[Hr.Kirchebrandt]

Wo ist ze training, Herr Jarvig?

[jarvig13]

Træning? Hvem har snakket om træning pt?

[jarvig13]

En sjov detalje som har med hele denne log at gøre.

Lad nu være med at lægge for meget i det, men det er nu en sjov detalje som i grove træk forklarer alt hvad DeAngelo handler om.

Jeg sidder og ser "When Star Wars ruled the World" på VH1.

Here is the thing.

Vi er i ESB i slutning, hvor Han er lige ved at blive frosset ned.

Han er Han. Han er charletan, en score-sjover, en røver, en opputunist. Lea er jo (selvfølgelig) efterhånden brændt varm på Han. Rumpiraten har tændt godt op under prinsessen. Cool.

Netop som Han hives væk og skal føres til hen til hvor han skal nedfryses, da river Lea sig fri af sine stormtroopers, kysser Han og siger "I love you".

Now, Lucas er jo som sagt elendig til mikro-instruktion af dialoger og social interaktion mellem mennesker - mens han er genial til den overordnede storytelling.

I hvert fald så har Lucas skrevet, at han skal sige "I love you too" til Lea.

Og nu er vi der. Det er bare en detalje. Men hold da fest, hvor er den fornøjelig.

What we have er Han som er Mr. Cocky and funny himself, utroligt selvsikker og forbandet overlegen. Han er brændt lidt varm på oprørsbevægelsen leder - en dejlig (sådan nogenlunde, lækre er Fisher heller ikke) kvinde, som endog er prinsesse og datter af Darth Vader (ok det sidste ved ingen endnu (udover Obi Wan)). Det er bare for at sætte tingene i perspektiv. En halvkriminel rumpirat, med dråligere papirer og i grunden rimeligt upålidelig. Og foran ham står prinsessen som er dejlig og totalt "her er det mig som bestemmer og jeg er millioner af klasser over dig, så tro ikke at du har en jordisk chance".

Harrison Ford og co-director går så hen til Lucas og siger "hør her Lucas, det der det holder sq ikke. Han Solo er en charlatan og totalt selvglad og en dame-charmør - en sådan fyr siger ikke "I love you too" til nogen pige i denne galakse - vi må sq finde på en anden dialog".

Og det sker så. Til Leas "I love you", så svarer Han selvfølgelig selvsikkert "I know"

Hvis man lige kan se ud over at vi er i space-sæbe-opera med halvklistert personfortælling og dårlige replikker, og i stedet ser på, hvad der bliver sagt lige her og hvorfor, så har man også forstået stort set alt, som har med dame-magnet at gøre.

En hot babe som endog er prinsesse og som igennem to film har brugt hver en samtale, ethvert kropssprog til at fortælle dig, at du er loser og ikke har en galaktisk chance for at score hende, og at hendes kriterier og krav er astronmisk meget højere end du nogensinde kan opfylde, hun har netop i en presset situation erklæret, at "ok du er faktisk lidt cool, og jeg synes faktisk at du er lidt fræk" - til hende, som du endog er rimeligt tændt på, da siger du så "I know". :4thumbup:

Som sagt, lad nu være med gå op i det "kiksede" i at det bare en tilfældig dialog i star wars film. Lang mere sjovt er det, at Lucas slet ikke har sans for denne detalje og enhver anden kan se (bare det ikke drejer sig om dem selv i deres eget liv) at en person Han selvfølelig kun har svaret "I know" til en kærlighedserklæringen fra Lea.

[Seiff]

Humor log

[AGV]

Du er vel forhåbentlig ikke holdt op med at føre log....

[Eruption]

De som bare har læst Deangelo overfladisk er også de som ikke har forstået hvor han vil hen. Man skal ofte læse mellem linierne, og de udvidede programmer han har lavet og udgivet er simpelthen guld værd. ikke bare mht. damerne men også mht. din egen selvtillid, dit værd i forhold til andre mennesker og social interaktion generelt. De fleste som kritiserer ham, har ikke forstået ham og hvad han vil.

[jarvig13]

Eruption -> Spot on.

PS: Nej jeg er ikke holdt op med at føre log. Har bare haft lidt travlt på det seneste til at lave lange indlæg i min log om "tiltrækningens evolutionære historie". Skal nok komme.

[Stryger2]

Hvordan gik det med hende pigen? Ringede hun tilbage?

Hej Jarvig,

Tjah, det er altid underholdende at kigge forbi din log fra tid til anden. (positivt ment)

Efter mit seneste besøg er jeg nu også lidt nysgerrig. Virkede det?

[jarvig13]

Jeg svarer ikke på personlige spørgsmål.

Jeg har tidligere gjort dette af et godt hjerte. Men jeg har til min store overraskelse opdaget af flere personer (specielt Deluxe, Diddley, Everlast og Kalkunen) konsekvent har valgt en linie, hvor hver en ting man fortæller af et godt hjerte er blevet brugt som direkte og unuancerede angreb på ens person i alskens sammenhænge. Så meget fortjener MOL ikke. At jeg frivilligt har fortalt en masse om mig selv, jeg håbede andre kunne bruge til noget, det er min sag. Men at denne åbenhed konsekvent skal bruges til at nedgøre en og sætte en i miskredit, det gider jeg ikke. Jeg har med vilje ikke opdateret min log med personlige oplysninger i lang tid. Det er med vilje, Jeg kommer aldrig til at skrive om personlige oplysninger mere....hverken i min log eller i andre tråde. Jeg udtaler mig hjertens gerne i almene og generelle vendinger om noget.....men personlige kommentarer er der lukket af for.

Kort og godt: At give en masse frivilligt til et åbent debatforum og det eneste man får igen er direkte personlige angreb, det er livet for kort til.

Edited October 4, 2005 by jarvig13

[EverLast]

Jeg svarer ikke på personlige spørgsmål.

Jeg har tidligere gjort dette af et godt hjerte. Men jeg har til min store overraskelse opdaget af flere personer (specielt Deluxe, Diddley, Everlast og Kalkunen) konsekvent har valgt en linie, hvor hver en ting man fortæller af et godt hjerte er blevet brugt som direkte og unuancerede angreb på ens person i alskens sammenhænge.

Måske gør vi det af et godt hjerte når man synes du er for langt ude at svømme i dine teorier ? fordi noget af det du lukker ud er altså way-out.

Det er da fint nok du vælger at være fortaler for DeAngelo, at det skal gå dig så meget på at man kritiserer hans holdninger det er mig en gåde.

Det svarer faktisk meget til at diskutere evolution med en fanatisk kristen / muslim whatever.

Edited October 4, 2005 by EverLast

[Hr.Kirchebrandt]

Men tilgengæld er, der så også nogle (ink. mig selv), der læser dine indlæg igennem med velbehag. Jeg er som regel langt fra enig med dig, Jan. Men alle har retten til deres egen mening.

Hr. K

[LaMotta]

Jeg svarer ikke på personlige spørgsmål.

Jeg har tidligere gjort dette af et godt hjerte. Men jeg har til min store overraskelse opdaget af flere personer (specielt Deluxe, Diddley, Everlast og Kalkunen) konsekvent har valgt en linie, hvor hver en ting man fortæller af et godt hjerte er blevet brugt som direkte og unuancerede angreb på ens person i alskens sammenhænge. Så meget fortjener MOL ikke. At jeg frivilligt har fortalt en masse om mig selv, jeg håbede andre kunne bruge til noget, det er min sag. Men at denne åbenhed konsekvent skal bruges til at nedgøre en og sætte en i miskredit, det gider jeg ikke. Jeg har med vilje ikke opdateret min log med personlige oplysninger i lang tid. Det er med vilje, Jeg kommer aldrig til at skrive om personlige oplysninger mere....hverken i min log eller i andre tråde. Jeg udtaler mig hjertens gerne i almene og generelle vendinger om noget.....men personlige kommentarer er der lukket af for.

Kort og godt: At give en masse frivilligt til et åbent debatforum og det eneste man får igen er direkte personlige angreb, det er livet for kort til.

Well, når en Log ikke længere er personlig, bliver den kedelig at følge. Alle dine teorier er værdsat af mange her på mol, og med den personlige vinkel er det sjovt at læse. Uden den, bliver det bare kedeligt.

At nogle af dine teorier er - way out - well, det er bare god læsning :4thumbup:

-LaMotta :4boxing:

[ThomasNA]

Hvor finder man de værker af deangelo som du snakker så meget om?? En søgning på bib.dk gav umiddelbart ingenting, og så kunne jeg ikke magte andet end at spørge dig

[Spock]

http://www.doubleyourdating.com/

[b_skaal]

Halløj kammerat

Ved ikke, om du kører en omvendt DeAngelo med skrue på mig eller hvad, men nu må du lige hilse på, når du er på Skodsborg station.... Det er jo ikke sjovt at være hende, der vinker og vinker og ingen vinker igen.

Men, men - det virkede jo - nu er jeg forbi i loggen, hæhæ.

Vi ses

[jarvig13]

Halløj kammerat

Ved ikke, om du kører en omvendt DeAngelo med skrue på mig eller hvad, men nu må du lige hilse på, når du er på Skodsborg station.... Det er jo ikke sjovt at være hende, der vinker og vinker og ingen vinker igen.

Men, men - det virkede jo - nu er jeg forbi i loggen, hæhæ.

Vi ses

LOL.

Bare rolig....har ikke set dig. Hvor står du?

Jeg er så stinkende søvnig om morgenen at jeg intet ser.

[b_skaal]

jeg står af, når du står på og omvendt....

[jarvig13]

Du får chancen næste gang

[jarvig13]

Jarvig-> jeg tror du skal være MEGET forsigtig med at bogen ikke bliver for videnskabelig, og ideer om hvad der er bevist og ikke-bevist. Mest af alt fordi, hvis den bliver bygget for meget på det videnskabelige, så bliver den meget hurtigt hugget ned, da store dele af det du bygger teorierne på er et meget snævert og enøjet billede af hvad forskerne på dette område rent faktisk ved og kan vide. Også selvom det er blevet meget populært med den slags evolutionismetanke igen i visse forsker kredse.

Som en hyggebog tror jeg den vil være langt bedre. Lidt ligesom blærerøvsbogen.

On topic-> jeg hælder også mest til den med ét langt vindue.

Waits: Jep, - Jarvig - lav din egen tråd

Så kan du evt. komme med et indblik i dine konkurrenter på markedet - som Waits skriver, - så kan en bog som du er ved at ville udarbejde, nemt blive for tung. Der findes så mange nemme-dating bøger på markedet allerede, ligefra Kærlighed på nettet til mænd&kvinde guider ..... er der overhovedet et behov for endnu en?

Se, her vi jo inde på nogen helt fundamentale ting i min bog-drømme.

Eftersom det er meget relevante spørgsmål I stiller og de faktisk ikke er sådan lige at besvare, så vil jeg komme med en længere besvarelse.

Vi kan i hvert fald dele problematikkerne op i tre dele:

i) Er bogen for videnskabelig....aka skal den være mere hyggelæsning?

ii) Hvor sikkert er det videnskabelige grundlag jeg bruger?

iii) Er der overhovedet noget behov for min bog?

Lad mig begynde med ii):

Waits, jeg ved ikke, hvor godt du er inde i matarialet som vil udgøre fundamentet for dine "kritik-punkter"?

Koblingen mellem naturvidenskabens evolutionsteori og samfundsvidenskaberne som helhed har i snart 150 år været et problembarn.

Årsagen til dette skal vi stort set tilbage til Darwin for at finde.

I begyndelsen havde Darwin meget svært ved at komme igennem med hans tanker. Men efter ca. 10-15 års kamp (hvor hans fælle Wallace var utrætelig kæmpe for ham, mens Darwin selv var igang med at skrive sin anden bog om evolutionsteorien) så vandt hans synspunkter pludselig den totale magt på den biologiske scene.

Der var dog et problem. Hans teori blev så populær at mange andre videnskaber så at sige blev evolutionært inspireret. Specielt i diverse samfundsvidenskaber fik evolutionsteorien vind i sejlene. Desværre var dette en katastrode. For det første så kunne de mekanismer som virkede i den biologiske evolutionsteori slet ikke oversættes til samfundsvidenskabelige evolutionære teorier som de blev det. For det andet, så blev disse samfunds-evolutions-ideer misbrugt på det groveste af folk med politiske agendaer. Den ene teori efter den anden blev fremsagt som "bevis" for racistiske ideer, angreb på homoseksuelle, synet på kvinden som andenrangs, fattiges intelektuelle underskud, kriminelles patologiske natur osv.

Selvfølgelig protesterede biologer om, at sådan kunne evolutionsteorien slet ikke bruges......hvilket de naturligvis havde ret i. Men skaden var sket. På begge sider. Den etablerede samfundsvidenskab tog stærkt afstand fra alle disse misbrug af evolutionsteorien og har ligesiden har haft automatisk mistro, når/hvis en biologisk teori prøver at sige noget om ting som (samfundsvidenskaben) mener hører under deres område. Omvendt har mainstream-biologien ligesiden holdt ekstrem stor selvjustits med socio-biologiske ideer og nærmest pr. automatik skudt dem i sænk uden at forholde sig til indholdet.

Denne indbyrdes store afstandstagen mellem biologien og samfundsvidenskaben angående "socio-biologi" som acceptabelt forskningsområde har stort set eksisteret uændret til den dag i dag.

I midten af 60'erne skete der dog noget. En fyr ved navn W.D. Hamilton fremkom med en hel masse teorier som (den nu i 60'erne yderst respekterede) evolutionsteorien egentlig slet ikke havde med som mekanismer. Problemet var, at så man ude i naturen, så så man ikke helt sjældent individer som udviste altruistisk adfærd. Problemer var, at altruistisk adfærd ikke kunne forklares ud fra evolutionsteorien....altruistisk adfærd er så at sige i modstrid med denne.

Hamilton fandt dog, at hvis man rettede blikket mod genniveauet og det enkelte gens reproduktion, så kunne altruistisk adfærd til tider være rigtig fornuftig adfærd...præcist som man kunne observere i naturen. På denne måde blev vigtige nye begreber såsom kin-selektion og reciprok altruisme blev lagt til evolutions-biologien. I begyndelsen fik disse begreber ikke megen, hverken positiv eller negativ opmærksomhed fra mainstream-evolutionsteoretikerne.

Men det gjorde den til gengæld hos en hel mængde af andre biologer, genetikere og endog matematikere. Blandt disse Edward O. Wilson. Wilson tog udgangspunkt i disse begreber/teorier og opbyggede en langt mere omfattende teoriretning, sociobiologien.

Sociobiologien prøvede at vise, at kultur kunne forklares ud fra et biologisk evolutionært system. Kultur var så at sige uløseligt forbundet med den genetiske evolution.

Wilson så store visioner for sociobiologien og hans Socio-biology fra 1975 flyder over med geniale ideer og teorier. Men det bliver også hans og sociobiologiens svaghed og dødsstød, at han var så ambitiøs. For han kom lige præcis til at lave den fejl, som mainstream-evolutionsteoretikerne bare så som dødssynd nr. 1. Biologer kalder dødssynden for "just so" evolutionære forklaringer. Hermed menes, at man tager en nuværende adfærd og så "digter" den selektionsmekanisme som har forårsaget dette. Dette er ikke godt nok, det er alt for usikkert og man kan næsten digte en hvilken som helst selektionsmekanisme man vil og derved forklare, hvad som helst ved vores nuværende adfærd.

Manstreambiologerne kastede sig da også over Wilson. Mest dedikeret var en biolog ved navn Lewontin. I 70'erne og 80'erne en af de mest indflydelsesrige og tunge evolutionsteoretikere i verden. Og Lewontin kom de næste 15 år til næsten at bruge mere tid på at kritisere sociobiologien end på hans forskning. Lewontin havde skam mange vægtige pointer. Hvis man skal beskylde ham for noget, så må det være at de metodoligiske kritik kanoner han kørte på banen, var af så stor kaliber, at godt nok fik han fuldkommen smadret sociobiologien, men skulle f.eks. evolutionsbiologien selv efterleve sådanne krav til dets virke, så var det tvivlsomt at det kunne katagoriseres som videnskab!!!

Med andre ord....Lewontin var ikke helt fair.

Men skaden var sket. Fronterne var så skarpt og urokkeligt trykket op overfor evolutionsteoretikerne på den ene side og sociobiologerne på den anden, at der absolut ingen konstruktiv debat kom ud af det. Evolutionsteorien fik intet lært af sociobiologien (selvom denne faktisk havde meget at tilbyde evolutionsteorien), og omvendt så lærte socio-biologien intet af evolutionsteoretikernes kritik (som på mange måde var rimelig nok).

Derfor vedblev sociobiologien med forblive i udkanten af evolutionsteorien, selvom den faktisk havde meget nyttigt at tilbyde den. Men den blev et offer for sit eget ambitionsniveau.....ting blev postuleret uden at der var dækning for det.

I løbet af 80'erne voksede nogen nye videnskabsretninger dog frem af den sønderskudte sociobiologi.

Det drejede sig om

- Behavioral Ecology

- Evolutinonary Psychology

- Memetics

- Gene Culture Coevolution

Hver på sin måde, så prøvede de at tage over, hvor sociobiologien havde fejlet, og de fokuserede eksklusivt på at opbygge metodologier og forskningsprogrammer, således at de ikke løber ind i sociobiologiens problemer med at komme med "just so" evolutionære forklaringer for menneskelig adfærd.

Jeg buger faktisk hele tre af de ovennævnte videnskabsretninger (Evolutinonary Psychology, Memetics og Gene Culture Coevolution) i min bog.

Af disse er Gene Culture Coevolution den langt mest potente. Mere end noget andet forskningprogram, så er denne potent nok til at afklare mange af de tvister der er mellem evolutionsteoretikere, sociobiologer (som vi for nemhedens skyld lige kalder alle indenfor de nævnte videnskabsgrene) og samfundsvidenskaber.

Gene Culture Coevolution (GCC) er langt hen af vejen simpelthen en metodologi som beskriver, hvorledes man kan/skal opstille matematisk/statistiske modeller, når man vil studerer sammenhængen mellem kultur og gener. I grunden er metodologien ikke forbeholdt mennesket. Såfremt en art lever i nogen omgivelser, hvor man mener, at såvel genetisk fitness og kulturel indlæring har betydning for ens reproduktiionsfrekvens, så kan GCC bruges. De har opfundet en masse snedige parametre som effektivt holder rede på indflydelsen fra gener, fra kultur og fra sammenspillet mellem kultur og gener.

GCC's største problem er irriterende. Hvad modellerne kræver er nemlig data. Og er der noget som tager tid og som der ikke er prestige i, så er det indsamling af data vedrørende menneskelig adfærd og den lange process der er med at systematisere data og input af data i modellerne. Når/hvis dette bliver gjort, så står GCC meget utroligt stærke kort på hånden. Indtil da er den stadig meget interessant. Man kan simpelthen lave simulationer af de ting man ønsker undersøgt på computere. Her bliver udgangsparametrenene bare ekstremt vigtige. Så i simulationstilfældet da bliver GCC's styrke at se på, hvilke simulationer der giver mening og så se, hvilke begyndelsesparametre som dette kræver, hvor så dette analyseres om det er meningsfuldt.

I min bog indgår en GCC-model lavet af Laland. Den siger, at for mange ret sandsynlige begyndelsesparamtre, da vil der for en art, hvor såvel genetisk fitness og kulturel indlæring betyder noget for reproduktionsmulighederne, da vil det være mest optimale mating-strategi, at det ene køn satser helt overvejende på at udvælge partner efter hvor genetisk fitte de er, og det andet køn udvælger ud fra hvor hvor kulturelt indlæringsduelige de virker. Det er vigtigt at forstår, at begge dele så at sige er genetisk transmiterede egenskaber, men den ene kommer til udtryk som fitness i naturlig selektionsøjemed og den anden som social fitness i seksuel selektionøjemed.

Set ud fra Lalands model er det således indelysende, at jeg vil lave kobling mellem Laland og "dating-guiderne". Mand vælger kvinder ud fra udseende, der igen (gennemsnitligt og gennem historien) afsløre en kvindes naturlige fitness, herunder frugtbarhed. Kvinder vælger mænd ud fra social status, der igen (gennemsnitligt og gennem historien) afsløre mandens sociale fitness, herunder hvor ressourcestærk han er.

Pointen er så, at man kan argumenterer for, at kulturen (samfundet) betyder så meget nu om dage, at den reelt set har overtaget styrken som vigtigste fitness-indikator. Måske burde såvel mændd som kvinder lægge langt mere vægt på social fitness end på direkte genetisk fitness (f.eks. et flot ydre). Men pointen er så blot, at på de sølle 8.000 år, hvor dette har gjaldt, da har der ikke været tid til at lave om på de gentisk disponerede seksuelle/mating præferencer. Derfor opfører vi os stadig som om, vi levede i små nomade stammer på den afrikanske savanne.

GCC giver således et meget stærkt argument for, hvorfor dating-guruerne har ret. Nu er problemet så, at GCC ikke fortæller så skide meget om, præcist hvad det er konkret som selekteres på inden for hhv. adfærd og gener, kun i hvilket forhold det er mest optimalt ol.

Her må man så vende mod de tre andre videnskabsgrene, Behavioral Ecology, Evolutinonary Psychology og Memetics. Og det er netop hvad jeg gør i bogen.

Disse tre videnskabsretninger giver mange bud på, hvordan disse ting bliver overført og hvilken betydning det har.

Men kan jo spørge, hvad du så mener med....

Mest af alt fordi, hvis den bliver bygget for meget på det videnskabelige, så bliver den meget hurtigt hugget ned, da store dele af det du bygger teorierne på er et meget snævert og enøjet billede af hvad forskerne på dette område rent faktisk ved og kan vide.

Det er rigtigt, at der ikke er så mange forskere indenfor de nævnte videnskabsgrene. Dog er evolutionary psychology (EP) ved at være en pæn velvoksen videnskabsgren med rigtigt mange bidragsydere. Dette skyldes formentlig, at EP er en videnskabsgren som slet ikke er udsprunget fra det biologiske miljø. EP stammer derimod fra det psykologiske miljø, og langt de fleste forskere i EP er der også psykologer.

Men hvad kan de fortælle os? Har de virkelig noget at have deres postualter i?

Det kommer lidt an på, hvor hård man vil være i filten. F.eks. så har evolutionsteorien da også sine empiriske problemer og den må da også hist og her komme med spekulative ideer uden megen empirisk rygdækning. Det gør de andre også, men ikke nødvendigvis mere end evolutionsteoretikerne. De gør jo netop meget i, at udvikle deres metodologi, så den er så videnskabelig som mulig.

Og alle fire videnskabsgrene har RIGTIGT meget at fortælle. Ting som kun langsomt er ved at sive over i evolutionsteorien.

Så jeg vil ikke give dig ubetinget ret. Specielt gennem de sidste 5 år er EP, GCC og memetics blevet meget modne videnskaber og behavioral ecology har sådan set været det længe.

[jarvig13]

De andre to spørgsmål tager jeg senere.

[cfred]

Weekendavisen anmelder

[jarvig13]

Klassebog. Forsiden af bogen er jo også min avatar. :4thumbup:

Bogen er dog mere biografisk/field report end det er en "teori-bog".

Forresten er bogen efter min erfaring den eneste rigtigt udgivede (og ikke de få selv-udgivede der er) bog om PUA, PUA-community og PUA-teori.

[jarvig13]

OK, så til de to andre spørgsmål: Hvor videnskabelig kan bogen være og er der overhovedet brug for sådan en bog?

Jeg vil prøve at besvare de to spørgsmål på en gang, idet de faktisk har lidt med hinanden at gøre.

Men jeg kommer ud i længere personlig fortælling. Håber I hænger på.....for den er faktisk yderst interessant.

Nu er jeg jo blevet pænt interesseret i psykologen Paul Dobransky. Hans teori er måske ikke verdens mest avanerede eller altomfatende psykologisk set up. Men det er ekstremt anvendeligt som guideline for at opnå en konstruktiv udvikling i ens personlighed og karakter.

Det er dog ikke dette vi her skal tale om. Derimod blot en detalje som han har anbefaler. Hans forslag er, at man skal finde et billede af sig selv fra sit første leveår. Så skal man se på dette billede og sige

"Hvad er meningen med dette barn? Hvilken skæbne er blevet tildelt dette barn? Hvilken livsmission er dette barn blevet givet?".

Well, hverken Dobranski eller jeg mener det således at et givet menneske har en forudbestemt skæbne. Blot at når man ser på dette barn og dets senere livseraringer, hvad er så essensen af dette menneskes liv? Igen det skal ikke tages 100 % bogstaveligt. Det er blot en metode som skal henlede vores opmærksomhed på noget vigtigt. Nemlig har vi valgt den rigtige vej i vores liv? Er vi tilfredse med det vi udretter? Er vi kommet på afveje? Er der en rød tråd i vores liv, som vi hele tiden (mere eller mindre ubevidst) cirkler om.......mit postulat i dette afsnit er at ja det er der i mit liv.

Jeg er økonomisk uddannet. Jeg er ansat som økonom. Men når jeg kiggede på billedet af mig som lille, så så jeg kun én ting. Dette barn og dette barns erfaringer pegede kun i én retning. Min mission i livet, der hvor jeg har noget unikt at fortælle verden, der hvor jeg har noget unikt at bidrage verden med, det som mine tanker altid har cirklet om er en ting.....jeg har noget at fortælle om kærlighed, forelskelse, tiltrækning og sex......noget unikt, noget vigtigt.

For et år siden ville jeg ikke havde kunnet gennemskue dette. Men i løbet af det sidste år, der er der sket så mange ting og jeg har erhvervet mig så meget ny viden at alt hvad jeg førhen har lært og erfaret giver mening på en ny måde, og en interessant måde.

Lad mig prøve at forklare det.....hvilket implicit gerne skulle give svaret på Jeres spørgsmål.

Hele mit liv har handlet om problemer, forhindringer, interesse for og problemknusning af kærlighed og hvad alt deraf afledt. Man kunne sige, at dette vel egentlig gælder for de fleste mennesker. Så hvad er der specielt ved mig? Hvorfor er mine tanker på området måske mere interessante som så mange andres....kunne man lidt arrogant spørge? Det er svært at besvare overbevisende. Blot at jeg hele mit liv har måttet/har søgt forklaringer ved at gå virkelig i dybden, emotionelt og intellektuelt, for at få finde meningen med det hele.

Det sjove er, at mine problemer og mine handicaps i sidste ende giver mig nogen enorme fordele, når vi kommer til at skulle fortælle noget interessant om kærlighed mm.

Generelt er jeg ikke super overbevist om, at en person som har været ude for meget grimt og megen ulykke har noget at fortælle, som skulle virke interessant for alle. De ting som denne person vil fortælle om, er i sig selv interessante, men netop at de interessante i sig selv, gør også at de ud fra et gennemsnitligt menneskes synspunkt ikke er videre anvendelige. Det giver ingen mening, det jeg skrev der, ved det, men sådan må det formuleres. Lad mig prøve at forklare det med et tænkt eksempel. En person som har været ude for rigtigt mange tab og lidelser vil fortælle om, hvordan sådan et liv er, med motivationen om at andre måske kan bruges han historie til noget konstruktivt og perspektiverende i deres liv. Rammer forfatteren sin intention, så er det monster godt. Det er vel netop hele pointen i hans biografi. At jeg fortæller noget som jeg har oplevet, og så gør det at du faktisk kan perspektivere noget i dit liv med det. Pointen er blot, at dette er svært. Meget svært. Og specielt svært er det med en person som har oplevet sorg og tab (udover det normale). For det han fortæller er så mættet, det emmer så meget af, det har så svært at komme ud over sin egen lidelseshistorie. Fortællingen bliver lige netop centreret om den lidendes lidelser og at det aldrig (~ meget sjældent) bliver placeret i kontekst som læseren reelt kan bruges til noget. Lidelseshistorien bliver blot til en navlebeskuende historie og ikke en lidelseshistorie som når læseren.

Pointen for mig er, at dette ville være havde været min skæbne, hvis jeg havde skrevet om dette emne for bare et år siden. Det jeg ville havde fortalt ville havde været så forankret i mit eget livs mangler, at det aldrig vil række ud over dette og kunne bruges til noget som helst af læseren. Men det seneste års tid er jeg blevet renset ud. Reelt set så føler jeg ikke mere, at jeg har en lidelseshistorie at fortælle. Mine tidligere lidelser er ikke længere lidelser, men blot neutrale erfaringer som jeg kan bruge som jeg lyster. Og nu bliver det interessant. Jeg har nemlig både (tidligere) personlige erfaringer om, hvor svært, problematisk og uigennemskueligt kærligheden og alt deraf afledt er, og (nutidige) positive personlige erfaringer + intellektuel viden om, hvor simpelt, udfordrende og gennemskueligt kærligheden og alt deraf afledt er.

Dette er mit livs skæbne, hvis man skal sige det sådan. Der er ikke mange i denne verden der har så mange facetter at spille på, når tanker om kærligheden kommer på bordet. Jeg har disse ting, som gør mig unik:

- Jeg har haft det sygeste, mest håbløse liv, med afvisninger, sorg....hvor kærligheden ( og alt deraf afledt) bare var et stort ulykkeligt mysterium, som jeg fattede nada af og hvor jeg følte at alle andre bare havde så meget mere tjek på det end mig.

- Jeg har i nutiden de fedeste erfaringer med kærligheden (og alt deraf afledt), og hvor jeg pludselig kan se, hvor banalt og simpelt det hele er, og hvor lidt tjek på det andre har.

- En hel unik intellektuel viden på området oparbejdet gennem 12-13 års såvel systematiske som usystematiske studier (fortæller jeg om nedenfor), som giver en hel unik intellektuel platform at fortælle det fra.

- En brændende lidenskab for at dele mine råd og indsigt med alle som er interesseret i dem.

Lad mig sætte lidt historisk kød på det, så det giver mening. Skal dog lige noget, så det tager jeg i næste afsnit, som også gerne skulle komme nærmere ind på jeres forespørgsler (som er yderst relevante og interessante).

Edited December 10, 2005 by jarvig13