Okse-loggen!


Oksen fra Århus N
 Share

Recommended Posts

I dag var jeg så nærmest nødt til at holde hviledag, pga. travlhed med andre ting.

Men jeg fik da lavet en god omgang levering. Det er nu ikke så ringe endda. Og så kan jeg glæde mig over, at det meste rengøring er klaret, så jeg ikke skal bruge weekeden på det.

I morgen bodybuilder jeg nok. Så er de 3 gange BB i indeværende uge klaret, og så skulle der være basis for et par gode cykel-etaper i weekenden.

Vægttabet, eller vel snarere fedt-tabet, ser ud til at gå stille og roligt fremad. Mavsen bliver fladere, og min livrem kan nu spændes længere ind, end den har kunnet længe. Bevares, der er et stykke vej igen, men den opnåede forbedring er betydelig. Tålmodighed og vedholdenhed skal nok hjælpe mig fremad mod målet. Tror også, at jeg vil prøve nogle DB sidebends. Det har en god, ældre gym-buddy anbefalet mig.

Det er rart at konstatere, at jeg trods alt godt kan justere min vægt. Totalt hakket behøver jeg dog ikke blive.

Men gårsdagens træning var nu fin. Udmærkede DB skulderpres, gode rows. Leg extensions var fine @80 kg. Mave-maskinerne blev naturligvis også brugt flittigt.

PWO-måltidet var nærmest i top, idet der stod hakkebøffer og spejlæg på menuen. Dertil rugbrød og gulerødder, og så en banan til dessert.

Link to comment
Share on other sites

Så sad jeg og skrev et vildt godt indlæg, og så forsvandt det, da jeg skulle `poste´ det! :devil:

Nå, men anygay: Fin træning i går. Jeg har lavet en snakket med én af de lidt større gutter i jernhulen, om at han skal assistere, når jeg snart forsøger mig med de 75 kg i pecdec (hvis det skulle knibe med at få ført bevægelsen helt igennem). Lidt hjælp kan vi jo alle få brug for.

Ligeledes vil jeg snart øge lidt i cable curls. Jeg skal sgu kunne klare de 35 kg med højre arm. 30 er i hvert fald ikke noget problem længere.

Mine rows var ligeledes habile i går, men jeg var dog ikke oppe på de 80. Det kommer jeg snart igen.

Generelt var energien god i går. Jeg sluttede af med en snak med V (èn af centrets grand old men), som kom med en del gode forslag til min træning. Det var jeg glad for. Han er en glimrende fyr, som vil folk det godt.

I dag lykkedes det mig så at cykle 26 km. I starten kneb det lidt med at fokusere, men det gik da. Gennemsnitshastigheden lå på 23 rent.

Link to comment
Share on other sites

Hurtig omgang træning i går, da jeg skulle til fys bagefter.

Men jeg kunne jo ikke komme for sent til fys, hvor der, modsat i træningscentret, står én og venter på mig.

I hvert fald var mine rows gode, idet jeg ige var oppe og lege med de 80, og cable curls var ligeledes habile.

Må se, hvordan det kommer til at gå med cykladsen i dag. Kan nok godt blive en varm omgang.

Link to comment
Share on other sites

I dag fik jeg cyklet en halvmarathon.

I den senere tid har der været mange gode etaper. Forhåbentlig kommer der endnu én i morgen. Da når jeg nemlig ikke at komme ned i jernhulen. Der sker jo meget på universitets-området for tiden, og selv om jeg absolut ikke er blandt de vigtige personer i den forbindelse, er der mange møder at rende til.

Link to comment
Share on other sites

Så lykkedes det mig liiiige at tage 4 reps @75 i pecdec. :devil: . Det var en hård omgang. Vi kan vist godt kalde det en lille PR.

Også i leg extensions blev der gået godt til stålet, idet jeg var oppe på 90 som det højeste! YEAH!

Cable curls er sådan set også ok. Jeg var lige oppe og prøve kræfter med de 35 kg. Det var ikke noget stort antal reps, men det skal nok komme.

Rows var rimeligt standard; de lå på 70/75. Det er i hvert fald ikke mere nødvendigt at gå under 70.

Må vist se at få spist et eller andet inden sengetid. Ved ikke lige hvad.

Link to comment
Share on other sites

22 kilometers cykling i dag, foruden en masse COC træning og lidt levering.

Det er sådan set fint. I hvert fald er mit mentale fokus blevet bedre. Lidt apropos det, så er jeg ved at læse den meget omstridte `jægerbog´ (I krig med Eliten).

Han har i hvert fald været i besiddelse af en nærmest overmenneskelig målrettethed, ham Rathsack.

Det kommer jeg nok til at skrive mere om en anden dag.

Link to comment
Share on other sites

Det blev sgu til 22 km, da jeg først kom i sving. Dejligt, dejligt. :bigsmile:

Jeg er taknemmelig for, at jeg besidder den dedikation, der gør sådan noget muligt, selv sent en lørdag aften.

Til tider kan det jo ikke undgås, at jeg filosoferer over, hvordan mit liv mon var blevet, hvis jeg havde været født med en helt normal fysik. Jeg kan jo let nok sige til mig selv, at med min viljestyrke, så kunne jeg nok have cyklet tværs over USA, eller have stillet op i stærkmands-konkurrencer, eller have gjort karriere i Forsvaret eller, eller, eller...!

Men sådan kan det jo ikke stilles op!

Ingen kan vide, hvordan jeg var blevet, hvis jeg var sluppet for det handicap, jeg har fået. Man kunne lige så nemt være blevet en slap og ugidelig kanalje, der nødigt bevægede sig længere end ned i 7-Eleven efter chips, cola og smøger.

Ingen kender sin skæbne i forvejen. Det er lidt ligesom filmatiseringen af H. C. Andersens `Historien om en Moder´. En mor skal gennemgå en masse prøvelser, for at vinde sin lille dreng tilbage fra Døden, og da hun har klaret alle prøverne, siger manden med leen: Du må godt få dit barn tilbage, men først vil jeg vise dig to skæbner. Den ene bliver dit barns (hvis du absolut vil have ham tilbage), og du får ikke at vide, hvilken én, det er.

Man ser nu først en stor agitator, som taler til mange mennesker, og får dem til at kæmpe for en bedre verden. Det var jo en udmærket skæbne at få.

Den anden er en ussel fyr, der render rundt og stjæler, for at holde sin endnu mere forhutlede junkie-kæreste med heroin.

Filmen ender med, at Moderen vælger at lade manden med leen gå med drengen.

Link to comment
Share on other sites

Så kom der lige en PR i pecdec:

10@75! :devil:

Det var faktisk ikke sindssygt hårdt.

I rowing-maskinen var jeg lige oppe og lege med de 80 kg. Det var ikke nogen PR, men det var bestemt i den gode ende.

Leg extensions: Her var jeg oppe på 80 kg, men det er jeg jo af og til. Gider bare ikke fokusere max på de øvelser, som jeg er god til i forvejen.

Nu må jeg have noget mad. :4mewantfood:

Link to comment
Share on other sites

Sommerferien nærmer sig.

Og sært nok glæder jeg mig ikke rigtigt. Har det nærmest sådan, at jeg lige så godt kunne fortsætte som hidtil, hvis det var muligt (hvilket det så ikke er), fordi `så gik tiden da med det´.

Det er nok også, fordi jeg ikke skal noget i sommerferien i år. Selv hvis jeg havde en fysik, der satte mig i stand til bare at rejse hvorhen, jeg ville, tror jeg ikke, at jeg ville have lyst. Posen er ligesom fyldt op, hvad det angår.

Det er i øvrigt godt, at jeg aldrig har troet, at jeg ville blive lykkelig af at tjene penge. For så var jeg blevet skuffet.

Nå, nu må jeg afsted, og så skulle der gerne blive til lidt cyklads i aften.

Link to comment
Share on other sites

I går:

22 km på kondicyklen, plus ca. 1 km walking med rollatoren, hvilket også fik sveden frem.

De ældre naboer var lige klar til at sætte rygter i omløb om, at nogen havde stjålet mit køretøj. :laugh:

At nogen kunne finde på at tage lidt gang-træning, uden at være pisket til det, falder dem slet ikke ind.

Bevares, man kan ikke forlange det helt store af ældre, meget fysisk dårlige personer. Men hvor ville jeg dog ønske, at flere gjorde op med den mentalitet, at man ikke forsøger på noget selv, medmindre man er absolut tvunget til det. Kan man gå 100 meter et par gange om ugen, så start dog for pokker med det!

Link to comment
Share on other sites

Glimrende træning i dag:

I rowing kørte jeg udelukkende med 75/80 kg (2 af 3 sæt @75).

Leg extensions vekslede mellem 75/80/85 kg (et sæt med hver vægt).

Cable curls var ligeledes fine, og jeg fik taget vistnok 8 reps @35 kg. Sidste rep fik mig dog til at udstøde et sådant brøl, at selv de store, tribal-tatoverede gym rats vendte sig om og sagde: Damn, den lød hård! :laugh::laugh::laugh:

Men det skal nok blive til mere endnu. Der skal bare trænes en del levering, så håndleddet ikke `knækker over´, når der skal tages hårdt fat.

Nu skal der kværnes noget pasta og hakket oksekød. :4mewantfood:

Link to comment
Share on other sites

I går:

16 km cykling, med hiv og sving. Man MÅ sgu ikke give efter alt for tit. Så bliver det bare sværere fremover (at få cyklet).

Desuden lidt levering og COC´er.

Ved ikke, hvad det bliver til i dag. Mentalt er jeg ikke helt på toppen i øjeblikket, af flere grunde, hvoraf de fleste ikke er MOL-egnede. Men det handler bl.a. om, at jeg frygter, at min el-scooter snart er færdig. Og det kan godt blive en lang og opslidende kamp at få en ny. I yderste konsekvens kan det komme på tale, at jeg selv må smide de ca. 35 k til en ny.

Men jeg kan jo ikke undvære den. Det ville være som at få savet begge ben af.

Nå, man må jo se at klare sig, og så må tiden vise, hvad der skal ske.

I morgen er mine forældre her, og så kan de jo køre mig ned i Ny Helse.

Link to comment
Share on other sites

15 kilometer cyklads i dag.

Det bliver rart med en gang bodybuildingstræning i morgen.

Det var nu også godt det samme, at jeg ikke kørte derned i dag, for det har regnet helt vildt. Vist kan man klæde sig på efter vejret, og vist vænner man sig til en del. Men ligefrem behageligt bliver det nu aldrig.

Glæder mig også til at se mine forældre i morgen. Det er ved at være et stykke tid siden sidst.

I dag tog jeg trappere nede på jobbet. Damn, rådne ele-lorte-pisse-vator! :devil:

Men gudskelov, at trappe er god, og at jeg har fysikken til at forcere den.

Link to comment
Share on other sites

Konklusion:

Der skal arbejdes med incline DB press fremover. Hvis man sammenligner med den vægt, jeg bruger i DB skulderpres, hvor bænkens ryglæn står lodret, så er jeg MEGET stærkere, lige så snart jeg vinkler ryglænet en smule. Det skyldes jo nok, at jeg så bruger mine pæne stærke pecs, i stedet for mine knapt så stærke skuldre. 12 kg i hver hånd er for lidt på den skrå bænk. Må op på 14 næste gang.

Ovenstående fandt jeg ud af i dag, i den `tunge´ afdeling i Ny Helse & Motion. Nogen har nolet den bænk, der plejer at stå i rummet med TG maskiner, og da jeg ikke ville undvære DB øvelser, så måtte jeg ind til de tunge drenge. :laugh:

Jeg har ikke balance til at bugsere rundt med bænkene. Der må jeg enten flytte mine øvelser til der, hvor bænkene nu er, eller bede andre om hjælp. Men det vigtigste er, at jeg får trænet mere og mere med kabeløvelser og håndvægte.

Ellers var øvelserne omtrent, som de plejer at være. 75 kg i rowing maskinen. Jeg får mere og mere lyst til at prøve den gammeldags disc-loadede maskine. Der skal jeg have lidt hjælp til at flytte rundt på skiverne. Men det findes der jo nok folk, som gider gøre. Den slags ting må overvindes, hvis jeg skal videre med træningen, og det skal jeg.

Min gamle smoking røg ud i dag. Kan slet ikke have mine pecs og skuldre i jakken. Bukserne gad jeg ikke prøve. Har ikke været i smoking, siden jeg forlod logen. Og skulle jeg endelig få brug for en sådan påklædning, så har jeg en anden smoking, i en mere passende størrelse.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

SELF gider folk hjælpe hvis du spørger! Du skal ikke lade dig holde tilbage fordi du mangler hjælp til at flytte en bænk.. De gæve krigere er glade for at vise hvor stærke de er og flytte de store tunge bænke for dig :bigsmile: ..

The only easy day was yesterday!

Link to comment
Share on other sites

I går købte jeg nogle multivitaminer, da jeg tænkte, at jeg måske kunne trænge. Er jo ikke super god til det med grøntsager, selv om jeg prøver.

Jeg har ikke fået vildt meget sol i de senere år, så jeg er lidt bekymret for, om jeg får D-vitamin nok. Desuden siges det, at mange mænd er i underskud af zink, fordi dette mineral forsvinder ud af kroppen, når vi fyrer den af (know what I´m sayin´?).

Det blev så til, at jeg købte `Budget Multivitamin´ i Tøfex. Dette produkt indeholde bogstaveligt talt det samme som de to dyrere præparater, jeg kiggede på.

Pris: 19 kr. for 200 tabs. Næst-biligste kostede 79 kr. for 360 tabs. Livol lå i toppen, med en sindssygt høj pris.

Link to comment
Share on other sites

Super fin træning i dag:

Håndvægtene blev brugt flittigt, både til skulderpres og til skrå bænk. Begge dele var @14 kg.

Rowing maskine:

2x10@75

10@80

Leg extensions fra 70 til 80kg.

Pecdec:

2x10@70

10@75

Cable curls var egentlig også gode, og jeg var oppe på 35 kg i et rimeligt godt sæt.

Desuden abd. crunch maskine, lidt leg curls, samt triceps pushdown.

Nu skal det blive godt med noget mad.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share