KongKents LOG


KongKent
 Share

Recommended Posts

KK, for pokker, du har noget at glæde dig til. Dit forhold til bekymringer, nattesøvn, bamser og Thomas Tog bliver aldrig det samme igen

Og tillykke med den nye ægteskabelige status

Og noget andet, du havde ret i at den nye Machine Head går lige i dødløften!!!!

Edited by Blackmoore
Link to comment
Share on other sites

Blackmoore > Ja, jeg lærer nok en del nye ting. :laugh: Og mht. Machine Head, tja... den tordner også stadig derudaf hjemme hos mig! :devil:

Okse > Jo tak. Som sagt; lige nu venter vi bare. Venter, venter, venter... men det er også helt fint. Vi går og hygger os sammen her i den sidste tid op til, og så ser vi hvad tiden bringer når vi bliver tre. :smile:

Torsdag d. 24. januar 2008

Styrketræning

Dødløft: TJ singlecyklus, Uge 9 - Løft

10 @ 51 kg

3 @ 91 kg

5 x 1 @ 138,5 kg

DB Skråbænk:

10 @ 20 kg

10 @ 30 kg

10 @ 30 kg

10 @ 30 kg

10 @ 27,5 kg

CG Cable Pulldown:

10 @ 50

10 @ 55

10 @ 60

10 @ 60

CG Bænk:

10 @ 51 kg

10 @ 61 kg

+ protshake

Træningstid: 40 min. (11.30 - 12.10) Syntes jeg havde overskuddet til at træne, så tog af sted og gik i gang med dødløftprogrammet. Men da jeg kom videre var det ligesom luften gik af ballonen, og da jeg kom til den smalle bænk blev jeg træt, og så valgte jeg at trække stikket. Tirsdagens træning sad stadig i kroppen, og lidt for mange armstrækkere i går til basketball gjorde, at hesteskoene syntes de havde fået for lidt restitutionstid. :laugh: Dødløft gik dog godt. Holdt de tre - fire minutters pause mellem hvert løft som programmet foreslår, så det var ikke noget problem at få de fem tungeste singler i cyklussen op. Om et par uger skal der så bare gerne 20 kg mere på til et max-forsøg hvis alt går vel. :superman:

Nu lige en time på sofaen med stængerne oppe før jeg skal på job. Der kastes måske en ekstra træning ind søndag formiddag. Medmindre jeg sidder og puster i takt på fødegangen. :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Søndag d. 27. januar 2008

The last day of my old life... the first in my new!

I går eftermiddags satte jeg mig ned og lukkede ned for det online-spil jeg har gamet med en flok MOL'ere i et stykke tid. Ogame. Kontoen blev sat på Ferie-Mode, for jeg turde ikke vente mere. Skrev til alliancen, at jeg hellere måtte være på den sikre side, nu hvor Marianne var gået over tid - og man vidste aldrig hvornår man blev vækket kl. 2.47 for at skulle køre til hospitalet. Således forudsagt, således skal Kongens vilje ske. :shades:

For vi gik i seng lørdag aften kl. 23.30. Marianne var dog en anelse rastløs. Jeg faldt hurtigt i søvn, men blev så vækket af Marianne kl. 2. :blink: Hun havde regelmæssige veer, og de var så stærke, at hun ikke selv kunne overskue at tælle minutterne imellem. Jeg gik i gang med at skrive intervaller, og det var ganske regelmæssigt og hyppigt. Kl. 2.30 ringede vi til jordemoderen. Hun sagde, at vi skulle lade tiden gå og ringe igen et par timer senere. Marianne gik ind under bruseren, for varmt vand lindrede smerterne. Der stod hun så. Jeg gik ind på sofaen, tog et tæppe over mig og forsøgte at snige mig lidt søvn mens hun stod og pustede på badeværelset. Hun kaldte et par gange efter koldt vand og andet. Kl. 4.40 kom jordemoderen så ud til os, mærkede på Marianne og vi fik at vide at vi godt kunne blive hjemme i et par timer mere. M var nemlig kun 3 cm. åben. Så hun tog endnu et par timer under bruseren, mens jeg fik sneget mig lidt ekstra søvn i små bidder hist og pist. Kl. 6 fik jeg dog en klar ordre: "Gå ud og giv hestene foder, for nu kører vi snart." Jeg fodrede hestene af, fyldte pillefyret ekstra godt op med piller og fik tasker, varmepuder og andre ting ud i bilen. Kl. 7 var vi klar og kørte hjemmefra til Hjørring hospital.

Vi ankom til hospitalet kl. 7.40. Her mærkede jordemoderen igen på M. Nu var hun 7 cm. åben. Det tog et psykisk pres af M, for nu vidste hun, at hendes timelange anstrengelser faktisk gav pote. En time ude på fødegangens badeværelse med samme bruseritual som derhjemme med varmt vand ned over sig fortsatte, mens jeg sad og spiste Marie Tudekiks og rød saftevand ( :w00t: ) , og samtidig fik læst et par artikler i sidste nye nummer af F1 Racing, der belejligt kom med posten i går morges. :cool:

Kl. 8.50 tog jordemoderen M med ind på fødestuen. Op på sengen og syv minutter senere gik vandet. Så var det bare et spørgsmål om tid. Veer, pres, veer, pres, veer, pres. Pauserne var nærmest ikkeeksisterende for stakkels M, men hun var sgu tapper og brokkede sig ikke én gang under hele seancen. Hun arbejdede bare med jordemoderen, mens jeg stod med iltmasken i den ene hånd og vandflasken i den anden og servicerede M med hvad hun nu lige havde lyst til. Og en fødsel går som en fødsel skal.

Kl. 10.26 smuttede vores lille dreng ud, efterfulgt af en kort navlestreng som jeg et par minutter senere fik æren af at klippe over (jovist, sådan noget skal fædre åbenbart gå op i). Jeg gjorde min pligt og moderkagen kom troligt ud derefter. M skulle lige have syet et sting og lappet et blodkar der var gået op, og så fik vi ellers stuen for os selv i et par timer. Jordemoderen kom ind med jævne mellemrum og efter en time blev knægten målt og vejet. 54 cm. og 3960 gram. Helt normalt. Det normale antal fingre, tæer, ører, øjne, arme og andet gejl. Der var lige hvad der skulle være, inklusiv noget der mistænkeligt lignede fars store flapører. :blush:

Lidt over middag blev en portør tilkaldt. M og drengen blev rullet op på barselsgangen og jeg fulgte troligt med, slæbende på tøj, mad og andet godt. Der blev vi installeret på en stue med en enkelt anden, der havde født et par dage før og som åbenbart bliver udskrevet i morgen eftermiddag. Hun var helt cool, også selvom vores baby lige skulle afprøve lungerne lidt en gang imellem. :superman: Da han havde fået gylpet lidt fostervand op faldt han dog til ro, og så har han sovet lige siden. Eftermiddagen gik med, at M skulle på toilet et par gange, og mig i pendulfart mellem forskellige madvogne og hente brød, yoghurt, vand, saftevand, frugt, kage og til sidst også aftensmad. M så lidt bleg ud efter fødslen, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at få en masse foder i hovedet af hende, specielt juice i starten så hun kunne få noget sukker ned. Det gik rigtig fint, og det gør det stadig.

Besøgstiden fra 19 - 20 forløb også uden problemer. Mine forældre var der, det samme var en af M's veninder og min lillesøster og hendes mand. Lillesøster havde termin i onsdags og var faktisk inde på fødegangen i går aftes, men blev sendt hjem igen da der er for langt mellem veerne og de er for uregelmæssige. Men vores lille knægt får nok endnu en kusine indenfor ganske få timer. Jeg skyder på i morgen aften, og så ender det sgu sikkert med at M og min lillesøster deler stue. :laugh: Bettesøs havde i hvert fald sin vandrejournal med, i det tilfælde at hun under besøgstiden selv lige måtte en tur ned på fjerde sal og gøre sit. :4thumbup:

Men selv faderen har ikke ubegrænset adgang på barselsgangen. Efter kl. 21 er der ro. Så omkring 20.15 pakkede jeg mig sammen og sagde farvel til M og min søn. Kørte hjem og fik fodret hestene og et par sultne katte. Nu er kameraet så tømt for billeder, kortet klar til morgendagens fotoshoot. :rolleyes:

Og jeg er også selv grydeklar til at se dyner. Det er dog noget fesent at sidde herhjemme, helt alene. Ville hellere være og passe på de to i Hjørring. Men der er også levende væsener herhjemme der er afhængige af os, så det går nok. I morgen efter morgenfodring smutter jeg derop igen, og så må vi se hvornår jeg igen tager derfra. Hvis jeg kan løsrive mig, så bliver det omkring kl. 19.00, for så kan jeg nå til basketballtræning inden hestene skal fodres igen og så i seng. Har nemlig fri fra arbejde de næste fem uger. En seriøs omgang overarbejde er stablet i en pukkel til netop denne begivenhed. Så to ugers barsel og tre ugers afspadsering er min fremtid, hvorfor jeg først skal på job igen første arbejdsdag i marts. :4whistling:

Her til sidst kan jeg så lige løfte sløret for min søn:

Anders Kirkegaard Jensen

MOL.jpg

Den anden mor spurgte 15.50 om vi havde noget imod at hun ville se håndboldkamp. Fint med os. Jeg gad egentlig også godt se den og Anders sov som en sten. Jeg fik set det meste af første halvleg, men efter reklamer og 10 minutter af anden gik jeg kold i stolen. Vågnede op til en flok lalleglade spillere der hoppede rundt. Okay, de vandt EM. Ikke noget der kunne holde os vågne, for M sov også. :tongue:

Link to comment
Share on other sites

NÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ........ Hvor er han SØØØDD :wub:

Og selvfølgelig et STORT TILYKKE med lille Anders :4thumbup: :bigsmile:

Ritig god beretning for dagen, må sige du lyder ret cool og ikke særlig stresset over situationen.. *GG* Men man kan jo heller ikke bare sådan lige stresse Kongen :wink:

Klem Nille

PS. godt at se at du har præget ham lidt både med det mørke hår og de flotte øre han er jo også DIN dreng jo :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share