KongKents LOG


KongKent
 Share

Recommended Posts

Ja, der skal sgu trænes lidt mundtøj i ny og næ, og vi fik da også overstået træningen, omend den tog lidt længere tid end normalt, hehe... :laugh:

Sjovt at se hvor hurtigt ham gutten gik fra hvid til næsten blålilla i ansigtet da han bænkede de 2 x 180 kg. Øjnene var nær ved at falde ud af hovedet på ham! :crazy: De store drenge er syge, syyyyyyyge! :tongue:

:1356: :firebounce:... hørte du ham ikk oss bagefter... hehe "det får man sku da varmen a"... tror jeg på! :devil:

Link to comment
Share on other sites

Har du ovevrejet andre måder at træne chins på?

F.eks ladders, eller volumen over tid?

Nej, egentlig ikke. Men det var måske en ide at veksle lidt med. Med ladders gætter jeg på du mener 1, 2, 3, 4, 3, 2, 1 reps? Og så selvfølgelig mere end bare 4 i højeste sæt når man kan det. :tongue:

Volumen over tid? Det har jeg ikke rigtig forstand på. Er det at man bare skal have taget eks. 20 reps på 15 minutter, eller sådan noget? Eller 20 reps på 10 minutter? Eller endnu mere? Forklar endelig, for jeg vil enormt gerne blive god til den øvelse og kunne tage mange reps, specielt fordi det er en perfekt øvelse til ryggen, og ikke helt overraskende har jeg en elendig ryg. Så det skal der arbejdes på. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Volumen over tid? Det har jeg ikke rigtig forstand på.

jeg har leget med 2 metoder:

den ene er at tage et antal, f.eks 50 eller 100, og så bare køre løs indtil jeg har nået det antal (f.eks med en doubbel eller trippel hver 30 sekund) Det giver en masse submaximalt arbejde. Om det så er singels..så er det bare videre til man når antallet! DOMS garanti!! :devil:

den anden et 10 min pullup/chinup challenge.. Hvor man sætter et stopur og så ser hvor mange man kan tage inden for det tidsrum...den er feeee!!!

Men mange submaximale sæt virker IMHO bedre end få hårde sæt hvis man gerne vil blive bedre til chins.

Link to comment
Share on other sites

jeg har leget med 2 metoder:

den ene er at tage et antal, f.eks 50 eller 100, og så bare køre løs indtil jeg har nået det antal (f.eks med en doubbel eller trippel hver 30 sekund) Det giver en masse submaximalt arbejde. Om det så er singels..så er det bare videre til man når antallet! DOMS garanti!! :devil:

den anden et 10 min pullup/chinup challenge.. Hvor man sætter et stopur og så ser hvor mange man kan tage inden for det tidsrum...den er feeee!!!

Men mange submaximale sæt virker IMHO bedre end få hårde sæt hvis man gerne vil blive bedre til chins.

Point noted.

Det må jeg da lige forsøge mig lidt med. 50 er nok liiige i overkanten for mit vedkommende, medmindre jeg vil have en sovepose med op i centeret, men det kunne da være spændende at forsøge den på tid hvor der bare skal rykkes igennem. Og ja, det er nok bare med at få flere sæt ind i programmet. Cirka 3 x 3 er jo ikke alverden, så jeg takker for ændringsforslagene, og så må vi se om ikke noget af det kan gøre mig bedre i ryggen.

More lats to me!! :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Point noted.

Det må jeg da lige forsøge mig lidt med. 50 er nok liiige i overkanten for mit vedkommende, medmindre jeg vil have en sovepose med op i centeret,

50 singles med 30 sekunders pause imellem. det vil tage ca 1/2 time..

Det kan du da sagtens.. :devil::devil: prøv det :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Onsdag d. 8. februar 2006

Barbell Bench Press:

15 @ 20 kg (opvarmning)

10 @ 50 kg (opvarmning)

5 @ 70 kg

5 @ 70 kg

5 @ 70 kg

5 @ 70 kg

5 @ 70 kg

10 @ 60 kg

Dips:

16 @ BW

15 @ BW

12 @ BW

Dumbbell Lateral Raise:

10 @ 8 kg

10 @ 10 kg

10 @ 10 kg

BB Military Press - seated

10 @ 22½ kg (opvarmning)

5 @ 35 kg

5 @ 35 kg

5 @ 35 kg

5 @ 35 kg

8 @ 35 kg

Incline DB Bench Press

10 @ 18 kg

10 @ 18 kg

10 @ 20 kg

Triceps Cable Pushdown

10 @ 45 kg

10 @ 50 kg

10 @ 50 kg

Incline Crunch

20 @ BW

20 @ BW

20 @ BW

Fin lille træning. Masser af overskud i bænkpres, så de blev kørt ret strict. Dips kørte også fint, og var kun ganske få centimeter fra at være nået op på 17 i det første sæt, men fan'me om armene gad presse det sidste stykke, så måtte opgive. Men den rep kommer snart! :tongue:

I incline db press gik det også fint med 20'erne for første gang. Tror sgu jeg har været for overforsigtig med at smide tungere håndvægte op over snotten, for de 10 reps kørte lige så nemt som de 2 x 10 med 18 kilos håndvægte. Har brudt den magiske grænse op i 20'erne, så nu kører vi bare opad!! :superman:

Nu hjem og lave lidt aftensmad, slappe af med West Wing på dvd-maskinen, for jeg gider ikke høre mere pladder om de tegninger og de åndssvage tosser i Mellemøsten. Så væk med virkeligheden og verdens bedste tv-serie på afspilleren. I morgen er sidste arbejdsdag, og sidste træning med ben, ryg og biceps og så er der dømt lang weekend. Det ska' blive dejligt! :smile:

Link to comment
Share on other sites

Apati og vrede – er jeg skør eller frustreret? Måske begge dele, eller ingen af delene?

Fornemmelsen har luret under overfladen i adskillige år. Meningen med livet? Njarh, fuck det. Så ”dybt” og flygtigt er det ikke. Det er meget mere konkret. Det er hverdagen. Det er en fornemmelse der siger mig jeg ikke er som jeg ”bør” være. For når alt kommer til alt er jeg apatisk og vred – og det lurer konstant, venter bare på at få en undskyldning for at gå i udbrud, for at reagere voldsommere end hvad godt er.

Apatien er helt klar. Jeg er fuldstændig ligeglad. Gider ikke længere se nyhederne på tv, skimmer kun avisen i det spinkle håb at Aston Villa eller AaB har fundet en rigmand a la Abramovich og et af, eller begge, holdene har købt Ronaldinho, Lampard, klonet Schmeichel på mål og fundet den næste Zico i Brasilien. Ellers er jeg totalt ligeglad. Det kan ikke engang hidse mig op længere, at en 10-årig pige er solgt til måske 30 forskellige mænd over en længere årrække, og at forældrene har været alfonserne. Ej heller kan tegningerne i Jydepotten eller reaktionerne herpå få mig op af stolen, for jeg bladrer bare videre efter at have læst overskriften. Og så alligevel ikke…

For så kommer vreden. Den helt ustyrlig lyst til at slå ihjel og lemlæste på de mest uhyggelige måder, der ville få ekstremistiske muslimer i Mellemøsten til at kaste sig næsegrus i beundring over mine fantasifulde måder at dele mennesker på – og længden af de forkastelige pinsler jeg har lyst til at kaste dem ud i. For når jeg læser tingene, den uretfærdighed der overgår uskyldige mennesker, så buldrer der en ild inde i mig der har lyst til at komme op til overfladen, skrige af sine fulde lungers kraft og finde den første og bedste ”skyldige” og lade al vreden gå ud over denne. Kun én ting holder mig tilbage; at jeg ville skulle sidde i fængsel i rigtig mange år, og som langhåret ville få stemplet ”Lundin 2”. Jeg har nemlig ikke bare lyst til at slå ihjel – det er så banalt og nemt – jeg har lyst til at være ond. Rigtig modbydelig og ubarmhjertig mens jeg nyder de små blanke øjne der trygler om en nåde jeg ved aldrig vil komme.

Og så tilbage til apatien. For det gider jeg jo ikke alligevel. Jeg gider netop ikke være den næste Lundin eller terrorist der lemlæster andre for underholdningsværdien, sladderbladenes salgstal, ej heller for at lege samfundets politisk ukorrekte hævner. Vil ikke være nogen Batman eller Charles Bronson i ”En Mand Ser Rødt 4”.

Alligevel kommer det op hver eneste gang jeg tænder for nyhederne. Ser verdens uretfærdighed hagle ned over uskyldige mennesker – og der er tilsyneladende ingen eller intet der kan rette op på ugerningerne, for slet ikke at tale om genoprejsning for de skadeslidte og disses retsfølelse. Jeg føler mig tilovers, utilstrækkelig og ligegyldig når jeg ser det, velvidende jeg intet kan stille der vil kunne hjælpe dem. For hvis jeg vier mit liv til ét offer, hvorfor så netop X og ikke Y? Kan ikke nå det hele. Det irriterer mig, og så slukker jeg for det – gemmer mig bag endnu et afsnit af West Wing på dvd, i styrkecentret, på arbejde hvor jeg slukker for radioen lige op til nyhederne hver time og når jeg går en tur for mig selv med mp3-afspilleren på fuld skrue med den onde tråd ind i ørerne.

For overalt hører jeg om disse uretfærdigheder og tåbeligheder. Alle, ALLE!!!, snakker om de forbandede tegninger. Alle har en mening, alle fordømmer enten muslimerne der reagerer eller synes avisen har opført sig pubertært. Men hvad kommer der ud af det? Folk hælder bare galde ud af ørerne, og jeg gider ikke høre mere på det. Er træt af at stå og skulle høre almindelige mennesker stå og øse deres banale og indsigtsløse holdninger til emnet ud af ærmet ved kassen i Kvickly, Netto eller Rema1000. Enhver husmor, murer eller styrkeløfter har sin ligegyldige mening – og jeg er tvangsindlagt til at høre på det pladder hver gang jeg stikker snuden udenfor egen matrikel.

Men det er ikke bare de tegninger. Det er det hele. Det er alt. I den ”Blå bog” fra 1996 i Hjørring Gymnasium står der bl.a. om mig, at ”Kent er omtrent lige så ligeglad med om resten af verden lever eller dør som hvornår den næste Absolute Music udgives”, med klar henvisning til min uforbeholdne apatiske holdning til andres ve og vel samt min mening om popmusik. Sidstnævnte naturligvis for at sætte det hele i et humoristisk relief. Her 10 år senere må jeg bare erfare, at det ikke er helt forkert. Er stadig hamrendes ligeglad med opsamlingsplader med den affaldsmusik der kører på MTV og Boogie, men akkurat lige så kold er jeg overfor ”verden”. Det har altså ikke bare været et ungdomsoprør hvor man råber ”Fuck jer. DØ!”, blot for at fremprovokere en reaktion. Det har været gravalvorligt. Skræmmende…

Det eneste der kan få min puls over elefantens hvilestadie er kæresten, familie og venner. Har de det ikke godt, har jeg det heller ikke godt. Det er helt tydeligt, hvilket trods alt er betryggende at vide – for så eksisterer der trods alt følelser dybest nede. Men resten af verden? Dig! Dig og resten af verden? Fuck jer! Det skræmmer mig at jeg bare vil trække på skuldrene og blade videre til sportstillægget hvis jeg læser, at en dansker er kørt ned på cykel i et højresving, og blevet kørt op i hjulkasserne på en lastbil, og Falck måtte hente offeret ud i en spand og feje op med en dejskraber.

Jeg vil dog gerne være bedre. Vil gerne gøre den forskel. Men når jeg sidder alene og grubler over tingene sniger apatien sig ind, og lige så snart jeg kan mærke den reagerer jeg med vreden, både fordi tingenes tilstand irriterer mig, men lige så meget fordi jeg bliver vred på mig selv over igen at være ligeglad og give op.

Mit spørgsmål til mig selv og livet må derfor være: Er jeg sindssyg? Er det normalt at have de tanker? Og endnu vigtigere: Hvordan undgår man at falde dybere ned i det syge hul jeg står og kigger interesseret ned i? For det er ikke nogen sund vej der ligger foran mig. Det ved jeg.

Er jeg alene? Er jeg et sygt individ der skal sættes foran et stort lærred med Mozart musik i baggrunden og øjnene spilet op mens jeg bliver afrettet og gjort ”normal”? Eller er der andre derude der også til tider stirrer det sorte dyb i øjnene og ikke får noget positivt svar igen? Er det overhovedet meningen vi almindelige mennesker skal kunne favne så bredt som medierne gerne vil det anno 2006? Er det meningen vi skal kunne tage stilling til alle verdens problemstillinger? Eller skal vi sortere i det og holde noget udenfor vores sfære? Og i så fald, hvilke ting er det i orden bare at sortere fra og ignorere?

Indtil jeg får svar på mine spørgsmål må jeg nok hellere fortsætte med at passe mit arbejde, min træning, min kæreste, min familie og mine venner. Gøre som jeg altid har gjort – passe mig selv og mit. Åh hvor jeg dog er så dejlig selvtilstrækkelig.

Jeg brækker mig!

… skønt nok lige at få dét ud af systemet! :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

I know why you're here, Neo. I know what you've been doing... why you hardly sleep, why you live alone, and why night after night, you sit by your computer. You're looking for him. I know because I was once looking for the same thing. And when he found me, he told me I wasn't really looking for him. I was looking for an answer. It's the question that drives us, Neo. It's the question that brought you here. You know the question, just as I did.

...

Man, I see in fight club the strongest and smartest men who've ever lived. I see all this potential, and I see squandering. God damn it, an entire generation pumping gas, waiting tables; slaves with white collars. Advertising has us chasing cars and clothes, working jobs we hate so we can buy shit we don't need. We're the middle children of history, man. No purpose or place. We have no Great War. No Great Depression. Our Great War's a spiritual war... our Great Depression is our lives. We've all been raised on television to believe that one day we'd all be millionaires, and movie gods, and rock stars. But we won't. And we're slowly learning that fact. And we're very, very pissed off.

Edited by Blackmoore
Link to comment
Share on other sites

Kent, jeg ved præcis, hvordan du har det. :mad:

Tilgengæld skal du huske på, at der altid er to måder at gribe et problem an på.

1) Hvad kan andre gøre for at løse det.

2) Hvad kan du selv gøre for at løse det.

ad 1. Så skal alle andre fandme lukke kæften og snakke om noget andet, og hvis de ikke gør det, så er de nogle forbandede retarderede mennesker, der bare skal smadres, dø eller lemlæstes. Altså brok, brok, brok ... og pege fingre.

ad 2. Eller du vælge ikke at lade dig forstyrre af det, og fortsætte med det, som du nu hellere vil beskæftige dig med. Det kan være svært, men du har direkte indflydelse på resultatet.

Jeg har valgt den sidste måde ...

Hr. K

Edited by Hr.Kirchebrandt
Link to comment
Share on other sites

Jeg tror alle har det på den måde Kent - nogengange så får man bare nok!

Som Hr. K er inde på, så er det hvordan man reagerer der gør forskellen.

Man kan vælge at gå til ekstremer - jeg kan forestille mig at det er den slags, der får folk til at gå ind i eksempelvis C18, Black Cobra eller lignende grupper. Der kommer jo bare ikke noget godt ud af den slags!

Omvendt kan man vælge ikke at gøre noget - at lade det hele fare forbi. Men hvad hjælper det?

Man kan bare ikke vinde.

Link to comment
Share on other sites

@ Blackmoore:

Den øverste Matrix-line af Trinity er jeg ret overbevist om jeg har svaret på. Meningen med livet har jeg ikke været i tvivl om i flere år nu: Det er børn! Jeg skal bare have nogle unger, så tror jeg ikke den eksistentielle undren finder sted ret meget mere. Vi er her for at videreføre den menneskelige race, nothin' more. :smile:

Men Tyler Durdens tale i kælderen rammer mig lige i mellemgulvet. Sad bare og nikkede da Pitt fyrede svada'en af i biffen da jeg så filmen første gang, og det er ingen hemmelighed at det bl.a. er pga. den tale at jeg gider gense filmen. Jeg er uden tvivl "member of Generation Fight Club" ... jeg har bare stadig min første bout tilgode. :tongue:

@ Hr. Kirchebrandt:

Jeg vælger så sandelig også altid 2'eren IRL. Det er heller ikke så meget 'de andre' der irriterer mig, men det at jeg sommetider bare ikke kan overskue at skulle følge med i alt og alles gøren og laden i verden. Det er svært at få tid til at forholde sig til humanitære katastrofer i både Dafur, Pakistan, Indonesien og samtidig følge med i de mange kriser der er i Mellemøsten, nu kombineret med tegninger af profeten, pædofili-sagen i Tønder og alt mulig andet. Hvor meget skal "man" følge med i? Hvor meget "bør" man engagere sig? :sneaky2:

@ Nutellakrigeren:

Jeg kommer aldrig nogensinde derud hvor jeg skal finde fællesskabet med ekstremisterne. Flirtede lidt med satanisterne da jeg gik i gymnasiet, men fik nok da jeg blev indbudt til offer-messe i Rold Skov, og blev fortalt at de havde stjålet både geder, høns og andre dyr fra et par bondegårde som så skulle slagtes osv. osv. :crazy: Ellers har jeg det bedst med at vandre blandt "almindelige" mennesker, der ikke nødvendigvis skal ty til ekstremer for at gøre opmærksom på sig selv.

Min anke er bare i ny og næ, at jeg føler det hele virker sådan lidt kunstigt. Til tider virker hverdagen så usandsynligt banal og ligegyldig - dagene ligner hinanden alt for meget, arbejdet er det samme og så har man pludselig ikke overskud til at høre på andre folks småproblemer og holdninger når man står bag dem i køen ved supermarkedet, eller sidder og puster ud mellem to sæt bænkpres. Jeg tager mig selv i at tænke "Så hold dog kæft, for helvede. Kom videre. Drop den snak om de tegninger - I kan alligevel gøre hverken fra eller til med jeres letbenede og dybt naive løsningsforslag såsom 'boykot muslimer. Slå de sorte ihjel' osv."

Der er nok ingen tvivl om, at det netop er de tegninger der har fået bægeret til at tippe over for mig lige p.t. Jeg gider simpelthen ikke høre på mere brok rundt omkring. Det mit liv skal indeholde, og handle om, må gerne være lidt mere (læs: noget mere!) konstruktivt.

---

Jeg må nok bare tage en slapper i weekenden. Det ka' sgu også bare være det er stress... i så fald første gang Kongen oplever dette i fuldt flor. :dry:

Link to comment
Share on other sites

. Meningen med livet har jeg ikke været i tvivl om i flere år nu: Det er børn! Jeg skal bare have nogle unger, så tror jeg ikke den eksistentielle undren finder sted ret meget mere. Vi er her for at videreføre den menneskelige race, nothin' more. :smile:

tro mig, meget falder på plads når man sidder med sådan en bettemand i armene!

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror ikke man kan andet end at blive en lille smule apatisk når vi ser alt vi ser...det rammer da også mig indimellem...og nogle gange vælger jeg bevidst at ikke tage stilling til lortet..ligesom den sag med den lille pige i Tønder..jeg vælger simpelthen at få det ud af sindet ellers ville jeg gå helt under af å tænke på hvor frygtelig det må være :unhappy:

Og det bedste man kan gøre i første omgang er da at tage vare på sine næste...du kan jo ikke redde hele verden, men du kan gøre livet for de der står dig nærmest til en fantastisk rejse :wink:

Link to comment
Share on other sites

..og ingen kan rumme al verdens elendighed og stadig være normal.

Hvis man prøver at kunne rumme alle verdens nyheder..bliver man virkelig sindsyg

jeg tror det handler idag, mere end nogensinde, om at lære det kvalificerede fravalg. Jeg bruger f.eks umanerligt meget tid på Militærhistorie, fordi det er så det emne JEG har valgt. Der er mange ting om økonomi og sociologi og og og og..der også kunne være fede, men jeg har kun et liv og skal også sove af og til.

Vælg fra. Fokuser. Vælg TV bevist, zapning er roden til utroligt meget ondt.

Og hvis du gerne vil ud og gøre en forskel i noget, så vælg lidt og vær god der. Når man spreder sig tynd og prøver for meget bliver man aldrig rigtigt glad, eller oplever den gode sucess. Omvendt, hvis man fokuserer på et par ting man er god til og er optaget af får man mere tilbage.Det er da bedre at f.eks være en knaldgod lilleput træner for et hold end at være en dårlig deltager af 30 foreninger.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag d. 9. februar 2006

Chin-ups

3 @ BW

3 @ BW

3 @ BW :dry:

Barbell Squat:

12 @ 50 kg

12 @ 50 kg

12 @ 50 kg

Dødløft

10 @ 60 kg

10 @ 80 kg

10 @ 90 kg PR

Bent-over BB rows

10 @ 50 kg

10 @ 50 kg

10 @ 50 kg

Standing Calf Raise

10 @ 70 kg

10 @ 70 kg

10 @ 80 kg

+ 10 @ 50 kg m. 3 sek. stop i bund og 3 sek. stop i top. :crazy:

Leg Curl - biceps femoris

10 @ 25 kg

10 @ 30 kg

10 @ 30 kg

Seated Leg Extensions

10 @ 30 kg

10 @ 30 kg

12 @ 30 kg

Dumbbell Curl:

10 @ 16 kg

8 @ 18 kg

8 @ 18 kg

8 @ 18 kg

8 @ 18 kg

9 @ 18 kg

Dumbbell Hammercurl

10 @ 14½ kg

10 @ 14½ kg

10 @ 14½ kg

Fee' træning med masser af power i biceps og ryg. Da jeg skulle gå fra 80 til 85 tænkte jeg, at jeg lige så godt bare kunne banke 90 på og se hvad der skete. Sørme om ikke de 10 reps fløj op uden problemer. Bevares, de sidste to reps sled da i ryggen og der skulle lidt indre overtalelse til for at tage dem, men op kom de! :smile:

Biceps begynder også at ligne noget. 18'erne køres strict!, så det varer ikke længe før 20'erne får én på hatten af mine åletynde overarme. :tongue:

Chins er dog stadig en underlig størrelse. Tror jeg vil forsøge mig med nogle af de råd jeg har fået af Blackmoore, og ganske simpelt dedikere nogle træningspas udelukkende til chins og lats - for så må den ryg altså snart til at tage imod. Chins er den ultimative blæreøvelse, og jeg vil være blæret! :laugh: BB rows får også snart flere kilo på, for her går det også easy peasy... så det er ikke fordi ryggen er heeeelt til grin, men næsten...

Chins og squat blev supersettet. BB rows og dødløft kørte jeg godt nok for sig selv, mens resten af benøvelserne blev supersettet med biceps curls og hammercurls. Det sidste sæt calf raises blev anbefalet af én af de store drenge. Han mente jeg ville få mere ud af at lade vægten pine læggen ved at holde en kort pause i både top og bund. Det forsøgte jeg, med noget lavere vægt - og skal da ellers lige love for at det bed. Nasty!! :devil: Måske vejen frem? Det gør i hvert fald ondt! :4thumbup:

I dag er det fredag. Har fri fra både arbejde og træning. Bare laaaaang weekend med kæresten. Det skal nok blive dejligt. "toma213" herinde fra lånte mig nogle film med Ronnie Coleman (Redemption og Unbelievable) og Markus Rühl (Made in Germany), så dem vil jeg da lige se i weekenden. Umiddelbart ser Ronnies morgenmad voldsomt ulækker ud, og han ligner heller ikke selv én der gider æde det ragelse - så jeg tror heller ikke jeg skal nyde noget af det bræk! :w00t:

Edited by kongkent
Link to comment
Share on other sites

..en anden mulighed med Chins kunne være at køre noget "Grease the groove".. f.eks at du havde en chinbar derhjemme og så havde en aftale med dig selv at du tog en single hver gang du gik under den. Det vil give en stor volumen over en dag, men hvert sæt vil ikke være "så hårdt" at det for alvor vil dræbe dine muligheder for at restituere.

Så kan man så senere køre op til doubles osv når man bliver bedre...

Link to comment
Share on other sites

..en anden mulighed med Chins kunne være at køre noget "Grease the groove".. f.eks at du havde en chinbar derhjemme og så havde en aftale med dig selv at du tog en single hver gang du gik under den. Det vil give en stor volumen over en dag, men hvert sæt vil ikke være "så hårdt" at det for alvor vil dræbe dine muligheder for at restituere.

Så kan man så senere køre op til doubles osv når man bliver bedre...

Det har jeg bestemt også gået og tænkt på længe. Men p.t. bor jeg til leje, og vores situation er ikke blevet nemmere ved at min kæreste er blevet tilbud en stilling i Roskilde pr. 1. april 2006. Så indtil jeg får mit eget igen må jeg bare køre ryg så godt som jeg nu kan - men lige så snart jeg får købt mit eget sted (hus, landsted... whatever) sætter jeg en chinbar op. Det er helt sikkert - for så vil jeg nemlig bare gå og rive i den hver gang jeg kigger på den.

Faktisk går jeg og drømmer om engang at få mit helt eget sted. Bare lige en chinbar, et par stænger ud fra væggen til dips, en bænk, en stang og en helvedes masse kiks så jeg kan køre både squat, dødløft, bænkpres, bb rows osv. - og så ellers supplere med håndvægte som økonomien tillader. Mere skal der ikke til. Så kan jeg træne hele pisset hjemme. Men det er bare min drøm - som ligger minimum ét år ude i fremtiden, men det skal nok komme.

Chinbar'en burde ikke være så svært. Det er jo bare et ganske almindeligt metalrør der skal boltes fast i en væg. Og så skal jeg op og hænge i den rigtig mange gange. :4sport: :superman:

Link to comment
Share on other sites

Ja, når man kan hæve de 90 kg. hele 10 gange første gang man nogensinde har den vægt på, er der ikke langt til de 100 kg. Bliver skønt at bryde op i 'three digits' ... :superman:

Det kommer hutigere end du tror... det er sku crazy mæ de 90 kg 10 rep... oss andre avage kører jo kun 1 rep max. når vi en sjælden gang får smækket min tøsede krop derover til den LEEEE' dø'løft...

Link to comment
Share on other sites

Det kommer hutigere end du tror... det er sku crazy mæ de 90 kg 10 rep... oss andre avage kører jo kun 1 rep max. når vi en sjælden gang får smækket min tøsede krop derover til den LEEEE' dø'løft...

90 kg. i dødløft er ik' meget. Se bare de andre logs der kører herinde der har øvelsen med i programmet. De kører snildt 200 kg og mere... :crazy:

Så mit mål er på ingen måde 100 kg. Jeg ved allerede nu, at jeg vil kunne reppe nogle stykker. Har faktisk ikke noget mål som sådan i dødløft, eller i nogen af de andre øvelser. Vil bare øge hele tiden. :smile:

Meeen, det bliver da cool den dag jeg bænker 100 og dødløfter 150 kg. Succesoplevelsen vil dog hurtigt fortage sig, for sekundet efter er jeg ret sikker på én eller anden smartass vil minde mig om, at der også godt kan være 101 kg. på stangen i bænk og 151 kg. i dødløft. :tongue: ... og så drøner vi videre i jagten på den sublime krop; DOLPH-looket (at være rund, blå og flodhest med ninja-egenskaber. The perfect combo! :w00t: )!!

Link to comment
Share on other sites

90 kg. i dødløft er ik' meget. Se bare de andre logs der kører herinde der har øvelsen med i programmet. De kører snildt 200 kg og mere... :crazy:

Så mit mål er på ingen måde 100 kg. Jeg ved allerede nu, at jeg vil kunne reppe nogle stykker. Har faktisk ikke noget mål som sådan i dødløft, eller i nogen af de andre øvelser. Vil bare øge hele tiden. :smile:

Meeen, det bliver da cool den dag jeg bænker 100 og dødløfter 150 kg. Succesoplevelsen vil dog hurtigt fortage sig, for sekundet efter er jeg ret sikker på én eller anden smartass vil minde mig om, at der også godt kan være 101 kg. på stangen i bænk og 151 kg. i dødløft. :tongue: ... og så drøner vi videre i jagten på den sublime krop; DOLPH-looket (at være rund, blå og flodhest med ninja-egenskaber. The perfect combo! :w00t: )!!

heeh... jeg kør sku kun 120 1 rep... så 90 kg 10 rep er mere end jeg kan... vil jeg tro...

den dag skal snart komme hvor du bænker de 100+kg og døøøø'er de 150+ kg... YIR... :bruce:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share