Tulles tossestreger

[tulle]

Hopla!!! Lige et par dage siden jeg har været forbi sidst

Siden da er det blevet til et par enkelte løbeture frem til sidste søndag... der var jeg også afsted, men det var en rigtig dårlig tur, kunne næsten ikke få vejret, fik sidesting (noget jeg ikke mindes at have haft i flere år ) osv. Dagen efter begyndte min næse at løbe og udviklede sig hurtigt til en vild forkølelse Belv sågar sendt hjem af bossen om tirsdagen, så ynkelig var jeg Har stadig lidt hoste og snotten, men er ellers ved at være ovenpå igen

Så forhåbentlig får jeg gang i noget løb indenfor den næste uge igen.

Det må også være tiltrængt, da jeg mødtes med Niske i lørdags spurgte han om jeg er gravid :freaked:

[Niske]

Hey,

det var just en joke! Hvis der er nogen der ligner en gravid, så er det vist mig(trilinger - mindst).

Niske

[tulle]

Hey,

det var just en joke! Hvis der er nogen der ligner en gravid, så er det vist mig(trilinger - mindst).

Niske

Hvis du skal have trillinger er jeg ikke sikker på jeg har lyst at flytte ind hos dig Det må være nok med en dyrefarm oink oink

[tulle]

Her har i mig tilbaaaaaage

-ihvertfald lige for en kort bemærkning. Bor stadig hos bedsterne og der er vist gået virus i deres computer, men så har jeg jo haft lejlighed til at gøre den erfaring at det ER muligt at leve uden internet Meeeen jeg glæder mig da til at flytte om til svisken inden alt for længe og igen kunne hænge ud på MOL :4thumbup: Nå men en lille status er på sin plads efter så langt et fravær:

vægt: hmm tjaaahhh har tabe 1½ kg siden jeg var på ferie i jylland. Men med genoptaget træning (se næste punkt) så håber jeg at kunne smide 6 kg frem til jul så jeg rammer 65 hvilket jeg tror vil være passende, give or take a little

træning:jeg er endelig kommet i gang med kontinuerlig vægttræning igen Er nået halvvejs i 10 rep cyklus i et HST-program og kan allerede se resultater Cardio bliver der også lidt af, jeg har netop fået øjnene op for step Og selvom jeg ikke er verdens bedste til det med koordination er det hylende morsomt!!!

Så trods manglen på MOL holder jeg træningen ved lige

God weekend alle mol´ere

[Fast]

Dejligt at høre at det går dig godt, smukke A

Og godt at det kører med træningen Super girrrl ;o)

[Niske]

It's alive!!!

[tulle]

Dejligt at høre at det går dig godt, smukke A

Og godt at det kører med træningen Super girrrl ;o)

Tak Fast

It's alive!!!

Er der nogen der vil leje et værelse til mig, tør altså ikke flytte ind til det dér :freaked:

Edited November 1, 2006 by tulle

[tulle]

Tjah så er træningen desværre sat på stand by nogle dage igen. Sidder i jylland... Min mor er desværre blevet syg og fik fjernet hele sin tyktarm under en akutoperation i søndags Der er en risiko for det kan være kræft, men lægen er dog optimistisk og mener der er tale om åreforkalkning. Vi venter svar fra nogle prøver som forhåbentlig foreligger i morgen ud på eftermiddagen eller fredag formiddag. Min mor er dog overraskende rolig omkring det til trods for hun ligger på intensiv med slanger her, der og alle vejne Men der er ikke andet at gøre end at tro det bedste!!! Er dog lidt rundt på gulvet nu efter at have fået at vide at vi kunne have mistet hende hvis ikke hun var kommet på sygehuset lørdag nat!

Vender forhåbentlig tilbage med bedre nyt de nærmeste dage

[tulle]

I dag får min log lov at være afreageringsplads... min familie og jeg fik i går den værste melding jeg næsten tror man kan få, min mor har kræft!!! Vi var ellers så glade og optimistiske, det var lægen jo. Så selvom vi vidste risikoen var der er det jo ikke det man forbereder sig på at få at vide. Og kan man mon overhovedet forberede sig på en sådan besked??? Jeg tror det ikke...

Endnu har jeg nok ikke helt fattet det her. Men alvoren er så småt ved at gå op for mig efter at det værste chok har lagt sig og har fået en ordentlig tudetur her til aften. Den melding vi fik i går var at kræften enten kommer fra æggestokkene eller fra bughinden som er en meget sjælden form. Oven i det fortalte lægen først i går at han i søndags faktisk fjernede den ene af hendes æggestokke. Når engang hun kan spise almindeligt og det hele fungerer med stomien skal hun i gang med kemo. Chancen for at hun kan blive helt rask er ikke overvældende. Lægen sagde at størstedelen der oplever disse former for kræft kan holde den i skak og at det så er år vi snakker om. Og så er der nogen der slet ikke klarer den... Men hvad lægen mente med år fik vi ikke noget svar på. Det kan være 1 og det kan være 20... Normalt rammer den slags jo altid naboen, men hvad HEL... gør man når naboen pludselig er en selv??? Jeg aner ikke mine levende råd lige nu... Tanken om at min mor ligger der på sygehuset med slanger og tilkoblet alverdens apparater, ovenpå en stor operation og så have fået at vide at hun har en dødelig sygdom, det må være så forfærdeligt og jeg har så uendelig ondt af hende. Det får mig til at føle mig vred, ulykkelig, desperat... Tanken om at vi kan miste hende er mere end jeg på nogen måde kan overskue!!! Og nu forstår jeg endelig hvordan de må have haft det da jeg var ved at sulte mig selv ihjel for snart ti år siden... Fuck hvor er det hele noget lort!!!

Jeg ved ikke hvordan, men jeg er nødt til at finde styrke. Min mor må ikke se hvor kede af det vi er. Vi er nødt til først og fremmest at holde hendes mod oppe, hun er den sidste der må give op. Og det er min største angst, at min mor giver op. En angst jeg slet ikke kan rumme... En eller anden dag er man nødt til at sige farvel til både sin mor og far, men det er alt for tidligt. Hun er kun 59! I morgen skal jeg tilbage til københavn, men det er godtnok ikke med samme glæde jeg vænner tilbage som det plejer at være. Jeg tror ikke jeg vil kunne slippe den tanke at tænk nu hvis... resten vil jeg ikke skrive. Jeg er nødt til på en eller anden måde at få hverdagen til at fungere, men f**k hvor virker det bare svært lige nu!!!

[Cat]

Hej Tulle

Det er godt nok ikke rart... Jeg er ubeskrivelig ked af at høre at det er så galt som det er. Håber det bedste for din mor og resten af familien. Og sender alverdens ønsker om god bedring hendes vej...

Kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvordan du har det lige nu, og vil ikke forsøge at lade som om jeg kan relatere til det. Det bedste du kan gøre er nok at støtte din mor, fortælle hende at du tænker på hende og er der hvis hun har brug for dig, og ellers sørge for at leve dit liv... Jeg er sikker på at hun ikke ønsker at hendes sygdom skal påvirke dit liv i negativ retning til trods for at du selvfølgelig vil være følelsesmæssigt påvirket og konstant bekymret (det kan man jo ikke komm eudenom når det er folk man holder af der pludselig sker noget med)...

Rigtig god bedring med hende ... Håber virkeligt at det kommer til at gå godt...

Du siger bare til hvis der er noget jeg kan gøre

/Cat

[Guest Slettet bruger]

Kære Tulle

Det gør mig utrolig ondt at læse om din mors og Jeres svære situation. Som Cat så rigtigt skriver, så kan vi andre umuligt leve os ind i det. En ting har jeg alligevel lyst til at skrive til dig i forhold til det med ikke at ville vise frygten og sorgen ... sat lig med at "give op".... fra min egen hverdag ser jeg jo, at det er muligt både at håbe/kæmpe og samtidig åbne op for de svære tanker, sorgen i dem. Hvis du tør vise din mor hvad du tænker og føler, så er det også en mulighed for hende til at vise, hvad hun er allermest bange for, hvad hun tænker og føler... Som sagt kan den dimension sagtens leve side om side med optimisme og håb knyttet til behandlingen. Ikke sikkert, at du overhovedet kan bruge det til noget men jeg ser bare så ofte, at patienter og pårørende gensidigt beskytter hinanden og på den måde ikke får talt så godt sammen som de ellers kunne.

Vil ønske din mor al mulig bedring og sender varme tanker til dig

:hippy:

[Fast]

Hey A :)

Du ved jeg er der hvis det skulle være. Du siger bare til.

De bedste ønsker fra mig også.

Knus

[Mettehelena]

Hej A.

Sikke noget ....!!!!

Ved slet ikke hvad jeg kan skrive... Det må føles så uretfærdigt.

Bedste tanker herfra,

Mette

[Gregers TF]

Hej Tulle!

Jeg sidder også her og mangler lige de rigtige ord. Jeg håber alt det bedste for din mor og hele familien.

Varme tanker fra mig!!

[Kuldskær]

Kære Anette.

Jeg dukker lige op fra min MOL-dvale for at sende dig en tanke og min dybeste medfølelse. Som både Cat og Spinningsilden skriver er det umuligt for os at sætte os ind i det forfærdelige du gennemlever lige nu, men dog rammer det noget helt grundlæggende i os alle: angsten for at der skal ske noget med dem vi elsker.

Jeg håber alt det bedste for din mor og for resten af jeres familie. Skriv/PM hvis du har lyst!

Stort knus,

Stine.

[tulle]

Hej alle

Tusind tak for de dejlige hilsener, det varmer!!! Jeg er vendt tilbage til KBH og jeg har så småt vænnet mig til og accepteret tanken... så meget som man nu kan acceptere den slags. Min mor har været igennem yderligere to operationer denne uge, en onsdag hvor de måtte lægge noget net af en art over noget væv der smuldrede Og en stor i dag hvor de har fjernet hendes sidste æggestok samt lavet en ny stomi. Det der i forvejen var lavet ville ikke hele pga. kræften.

Det er første gang siden jeg flyttede at jeg ville ønske jeg var i holstebro igen! Det er svært at sidde her i den anden ende af landet og ikke være der, men samtidig har jeg følelsen af at "hvad skulle jeg lave der?" udover at være der for min familie. Men tanken bliver nok først virkelig aktuel hvis vi skulle få en melding der hedder at nu har vi kun max ½ år tilbage... Så indtil videre bliver jeg hvor jeg er og tager hjem når lejligheden er der! Og i løbet af den kommende uge vil jeg igang med noget træning igen, er nødt til ikke at lade mit liv gå i stå!

[Gregers TF]

Ja, det må nu føles lidt underligt at være i den forkerte ende af landet. Vi krydser fingre for at det aldrig bliver aktuelt, det med at skulle tættere på.

Det med at træne igen er nu slet ikke tosset - det kan hjælpe på humøret i svære tider.

Med varme tanker til hele familien.

[Niske]

Hey du,

jeg mindes ikke at have bestilt morgenvækning hos Mor Tulle....!

Vi tales ved senere i aften.

Niske

[tulle]

Dette har været en dag i helvede! Jeg sidder i jylland igen. Blev ringet op af en grædende søster og snakkede derpå med min far og vi blev enige om at jeg skulle komme hjem. Min mor har blodforgiftning, hendes tarme er sorte dvs døde. Lige nu holder de hende i en kunstig søvn med masser af medicin til at bekæmpe giften. Men de kan ikke gøre mere for hende og i morgen stopper de medicineringen, bortset fra smertestillende. Der er en minimal chance for hendes krop kan bekæmpe det, men den er så lille at vi i dag har været nødt til at indstille os på at når de fra i morgen stopper maskineriet har hun ca 2 døgn så giver kroppen formentlig op... Jeg fatter det ikke! Hvordan kan der gå så mange ting galt på blot to uger??? Jeg har grædt i stride strømme i dag. Og jeg har lyst til at skrige af verden!!! Det er bare så uretfærdigt... så synd at hun skal ligge der og aldrig mere komme hjem. Og hun får aldrig set at vi har flyttet om i stuen som hun har snakket om så længe... Hun får ikke fejret sin 60 års fødselsdag om tre måneder.

Vi håber selvfølgelig stadig, men oddsene er så dårlige... der er så mange ting jeg er nødt til at få sagt til min mor inden det er for sent. Men jeg er bare slet ikke klar til at give slip på min mor!!! Mon man bliver det nogensinde? Ihvertfald ikke på 14 dage! Jeg kan umuligt forestille mig en verden hvor jeg ikke kan ringe hjem til mor... For ti år siden græd min mor over mig da jeg var ved at sulte mig selv ihjel... nu er situationen omvendt. Men jeg overlevede! Og hun blev glad igen... lige nu er det så ufattelig svært at forestille mig hvordan jeg nogensinde skal kunne blive glad igen hvis min mor forsvinder... Det her er uden tvivl det sværeste jeg nogensinde har gennemlevet!!!

[Vivsen]

åhhhh, Anette....................................

Du er i en situation, man bare ikke kan indstille sig på/forberede sig på !!! Jeg føler dybt og inderligt med dig og din familie !! Vær der for hinanden i denne mega-svære tid - og for jeres mor ! hun har brug for jer !!!

Kæmpekrammere fra

Vivian

Edited November 14, 2006 by Vivsen

[Guest Slettet bruger]

Søde Tulle

Ord synes for fattige i Jeres forfærdelige verden lige nu. Ville ønske, at det var et mareridt I kunne vågne op af men det lyder alt alt for virkeligt..... masser af varme tanker her fra Århus :hippy:

[Gregers TF]

Ord er fattige... Men jeg føler med Jer.

Håber at I som familie kan støtte Jer til hinanden.

De varmeste tanker fra mig....

[fly or die]

Ville bare vise min støtte...

Stå på som best du kan, hørtes lurt ut at fortsette med noen av dine dagligdagse ting slik som f.eks.trening. Gjør så godt der du kan, jeg er sikker på at der er mange mennesker rundt er til å støtte deg opp når du selv synes det er vanskelig å se lyset...

Jeg tenker på deg

Mange klemmer og tanker...

Edited November 14, 2006 by fly or die

[Mettehelena]

Jeg er så ked af det på dine vegne Annette.

En sådan situation er umulig at forberede sig på, og acceptere. Du skal reagere præcis som du har lyst til, gå lange ture om natten og bare reager som du har behov for. Vær hos din mor, og fortæl hende dine tanker og følelser. Det tror jeg vil gøre jer begge godt.

Jeg har ikke oplevet min mor dødssyg, men jeg har for under et år siden oplevet, at tæppet blev revet væk under mig, og hele min verden blev vendt 180 grader. Derfor kan jeg kun gisne mig til dine behov lige nu.

PM mig hvis du får brug for en snak.

De kærligste tanker fra

Mette

[Kuldskær]

Kære Anette.

Ord mister lidt deres betydning i den svære situation du og din familie befinder sig i.

Sender min dybeste medfølelse - og mange tanker til dig.

Stine.