Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Stjerneløb på en tirsdag

Tirsdagens fællestræning i Sparta bød på det traditionelle stjerneløb. Det er et hyggeligt træningsløb, hvor vi sammen løber ud til kolonihaverne ved Ryparken. Her går starten, og så løber man ellers ud på fire ruter. Man kommer så tilbage til start og går i gang med næste rute. Men alle løber ruterne i forskellig rækkefølge, så man ved ikke, hvor man ligger henne, og det er helt tilfældigt, hvem man pludselig kommer til at dele en tur med. Super hyggeligt koncept.

Sidste år løb jeg det forbløffende nok på 39:18 (kan jeg se af nærværende logbog, der sladrer om den slags ting). Det var kun knap 14 dage efter, at jeg havde løbet maraton i Kbh., og det var ganske givet medvirkende til, at akillessenen kun en uge senere gav op. Denne gang skulle det blive anderledes af flere grunde.

Dels har jeg haft nogle ganske hårde træningsuger, så jeg føler mig ærlig talt noget tung i røven og har svært ved at komme rigtigt op i fart. Det er noget af en udfordring, som jeg også har været inde på tidligere. Dels øffede min venstre menisken lidt her i weekenden. Den har jo nogle - muligvis aldersbetingede - ridser, der kan give noget væske, hvad jeg døjede med forrige vinter. En lille joggingtur mandag gik dog fint, men jeg har været på vagt.

Som nævnt tidligere har jeg fået mulighed for at overtage et startnummer til næste weekends Salomon Trail Tour, så jeg valgte derfor at bruge træningsløbet i går aftes som en test af knæ og bentøj i øvrigt, så jeg kunne få et indtryk af, om det er realistisk at stille op. Det medførte et konservativt udlæg for lige at mærke efter, men bortset fra nogle meget små stik i knæet fra tid til anden var der faktisk ikke noget. Meget glædeligt.

Tiderne er ikke lagt op endnu, og da jeg jo ikke løber med ur selv, så ved jeg faktisk ikke, hvad den landede på. MEN det er dog betydeligt langsommere end sidste år, vil jeg tro. Omkring de 42, måske, for de knap 10 km. Det overstråler imidlertid ikke glæden ved, at knæet lader til at opføre sig pænt. Nu skal jeg jo ikke løbe så meget frem til søndag, så mon ikke det ender med, at jeg kommer til Svanninge Bakker og slår mig løs i terrænet derovre.

Her er de 4 ruter fra i går. De snor og vrider sig rundt på det ydre Østerbro ...

post-52761-0-74867300-1370411571.png

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Nå, nå, nå, ikk' så ringe endda ... :happy:

Nu er der lagt tider på Spartas hjemmeside, og tirsdagens Stjerneløb i Ryparken på de knap 10 km gav en tid på 40:45. Når man tager det konservative udlæg i betragtning er det faktisk rigtig fint. Specielt fordi jeg intet kunne mærke i benene dagen efter, hvor jeg tog en joggingtur rundt om mosen. Ingen træthed i lårbasser og lægge.

De næste dage må afgøre, om jeg tager til Svanninge Bakker søndag og løber Salomon Trail Tour. Mine ankler og akillessener er lidt gammelmands-stive om morgenen. Og jeg holder skarpt øje med venstre knæ, så den gamle ballade med min menisken ikke begynder igen. lige nu er det dog min vurdering, at er bedst at holde systemet i gang.

Til min store tilfredshed kan jeg også mærke, at jeg ikke længere bliver helt så frustreret ved tanken om en dag at løbe ind i en regulær skade igen. Jeg satser naturligvis på at løbe udenom! Men det er altså ikke i helt samme grad et spørgsmål om liv elelr død længere, når bare jeg kan holde mig i gang på en eller anden måde. Ying, yang, zen og god torsdag :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Jeg håber inderligt at vi får noget ud af den ekstremt lovende generation der kommer nu, og at de ikke dør ligesom mange af de tidligere der har forsøgt at tage springet fra talent til verdensstjerne. Quade, Normann, Lander, Würtz, etc etc. Det er som om at så snart de ryger ud og bliver professionelle, så dør de. Enten i mangel på motivation, eller fordi der pludselig er nogle der er betydeligt bedre end de selv er.

Jeg kom især til at tænke på det ifbm. at Boasson Hagen vandt en etape i Dauphiné. Ham og Thor Hushovd har jo stået for de skandinaviske præstationer de sidste mange år, hvor det var danskerne der dominerede i 90'erne. Det er vel efterhånden på tide at vi kommer tilbage!

Link to comment
Share on other sites

Jeg håber inderligt at vi får noget ud af den ekstremt lovende generation der kommer nu, og at de ikke dør ligesom mange af de tidligere der har forsøgt at tage springet fra talent til verdensstjerne.

Ja, det er rigtigt. Der er nogle, der er gået døde i processen. Man kan ikke undgå at tænke, om det er fordi, de har sagt nej tak til nogle alternative, præstationsfremmende foranstaltninger :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Distancer er relative ...

Man siger, at tiden er en elastisk størrelse, der kan gå langsomt eller hurtigt, alt efter den situation man befinder sig i. Men det samme gælder åbenbart for distancer i løb. Det korteste og hurtigste, jeg nogensinde har løbet, er 800 meter på bane. For mig var det nærmest sprint, når "min" distance i øvrigt var 5000 meter, og jeg løb længere distancer på landevejen. En enkelt gang fik jeg tiden klemt under 2 minutter på 800 meter, og jeg husker det som en svimlende hurtig oplevelse, der var ovre, før den overhovedet kom i gang.

Anderledes for rigtige sprintere. Hvis man lige ser bort fra, at Bolt er i gang med en sang fra de varme lande i artiklen her, så er det altså fascinerende, at de kan tale om at dele en 100 meter op i en start, et stykke hvor de kommer op i fart, et midterstykke og en afslutning. Hold da kæft. Det er 100 meter. Men når man ser et 100 meter løb, kan man egentlig godt følge dem. Det er faktisk ret let at se, at de nogle gange kan "dø" undervejs", sætte et ryk ind eller komme stærkt til sidst. Det hele er bare koncentreret ned til sølle 100 meter.

http://politiken.dk/sport/atletik/ECE1990631/usain-bolt-om-andenplads-perfekt-start-kostede-sejren/

Når man genser finalen fra OL i London, så er det da også tydeligt, at Bolt sætter et ekstra "kick" ind halvvejs.

http://www.youtube.com/watch?v=2O7K-8G2nwU

Link to comment
Share on other sites

Hej henrik.

Jeg er blevet sådan halvglad for løb og har læst lidt i din log omkring løbesko. Jeg har aldrig trænet teknik og er ret tung(95kg) så ville hører om jeg også ville kunne hente noget på en lettere sko eller jeg bare skulle tage og slanke mig inden jeg tænker i de baner. Løber pt. I en klassisk asics løbesko. Har en bred fod. Nogen anbefalinger ? :-)

Link to comment
Share on other sites

Hej henrik.

Jeg er blevet sådan halvglad for løb og har læst lidt i din log omkring løbesko. Jeg har aldrig trænet teknik og er ret tung(95kg) så ville hører om jeg også ville kunne hente noget på en lettere sko eller jeg bare skulle tage og slanke mig inden jeg tænker i de baner. Løber pt. I en klassisk asics løbesko. Har en bred fod. Nogen anbefalinger ? :-)

Hm, tja, det kan man ikke sådan lige sige ud af det blå. Med 95 kg er du ikke en fluevægt, og hvis du derudover lander på hælen, så skal der nok noget dæmpning til i stil med den klassiske Asics du har lige nu. Er du utilfreds med den, eller er det bare ønsket om at få en lidt lettere sko, der trækker?

Måske du skulle kigge på nogle Inov8? De har en meget bred vifte af modeller fra de meget dæmpede til meget skrabede. Måske du kunne prøve dem på et løbebånd og mærke efter, hvor det føles komfortabelt, og hvor det begynder at blive for hårdt for fusserne. Mine Inov8 har god plads til fod og tæer.

Men som sagt: Hvis du lander all-in på hælen, så skal der noget dæmpning til, og så er der grænser for, hvor lette skoene kan blive. Som en test kunne du jo også smide skoene en dag og løbe lidt rundt på græsplæne. Det er en hovsaoplevelse for mange, for så løber man typisk helt anderledes ...

Link to comment
Share on other sites

Uge 23

Hmm, nu er træningen ved at være så løst tilrettelagt, at det er svært at huske, hvad jeg egentlig har lavet, men jeg prøver :happy:

Den beskedne aktivitet fra onsdag og frem skyldtes, at jeg fik mulighed for at løbe Salomon Trail Tour i Svanninge Bakker søndag.

Mandag blev det til en joggingtur og et besøg i den lokale FW med lidt styrketræning. Så vidt jeg husker :)

Tirsdag var det som tidligere nævnt tid til Stjerneløbet i Sparta. Valgte et konservativt udlæg for lige at teste knæ og ankler, men kunne efterhånden sætte lidt mere blæs på og endte på 4. pladsen med 40:45 for de knap 10 km. Det er jeg fint tilfreds med på den kringlede byrute.

Onsdag bød på en tur Mosen rundt, så det må have været knap 9 km.

Torsdag en lidt længere løbetur på omkring de 12 km.

Fredag endte med samme struktur som mandag med lidt jogging og et besøg i FW til noget styrke.

Lørdag bød på både arbejde og en masse praktiske gøremål i hus og have. Så jeg endte med at få løbet absolut ingenting.

Søndag stod slaget så i Svanninge Bakker i form af en halvmaraton med ikke mindre end 500 højdemeter. Der er hverken kommet tider eller placeringer endnu, så det må jeg lige vende tilbage til. Jeg har vist aldrig brugt så lang tid om at løbe en halvmaraton, men det var virkelig underholdende. Beretning følger, når der tikker nogle tider ind.

Det var vist det. Lige nu lurer jeg på at tilrettelægge indsatsen frem mod den 3. juli, hvor der er Strandparkløbet. Måske er det den dag, jeg skal prøve at løbe en hurtig 5 km?

Link to comment
Share on other sites

Hm, tja, det kan man ikke sådan lige sige ud af det blå. Med 95 kg er du ikke en fluevægt, og hvis du derudover lander på hælen, så skal der nok noget dæmpning til i stil med den klassiske Asics du har lige nu. Er du utilfreds med den, eller er det bare ønsket om at få en lidt lettere sko, der trækker?

Måske du skulle kigge på nogle Inov8? De har en meget bred vifte af modeller fra de meget dæmpede til meget skrabede. Måske du kunne prøve dem på et løbebånd og mærke efter, hvor det føles komfortabelt, og hvor det begynder at blive for hårdt for fusserne. Mine Inov8 har god plads til fod og tæer.

Men som sagt: Hvis du lander all-in på hælen, så skal der noget dæmpning til, og så er der grænser for, hvor lette skoene kan blive. Som en test kunne du jo også smide skoene en dag og løbe lidt rundt på græsplæne. Det er en hovsaoplevelse for mange, for så løber man typisk helt anderledes ...

Jeg har været super tilfreds med asics løbesko bortset fra jeg lige havde købt skoen et halv nummer for lille når der skal løbes langt da de trykkede lidt på den ene storetå under midt sidste halvmarathon. Men det er jo ikke skoens skyld.

Men det nok tanken om at prøve noget andet og prøve en lettere sko der trækker. Og så læste jeg med i din log hvor du præsenterede nogle helt andre sko end man ser typisk i de alm. sportsforretninger.

Jeg er jo ikke minimalist/Barfods/poserunning whatever løber men har da før været ude og løbe 1-2km på bare tæer og overvejer at købe nogle fivefingers for at lege lidt mere med dette. Men havde nu ikke nogen wauw oplevelse med dette og fandt mine dejlige bløde asics løbesko fantastiske bagefter.

Ja, det jeg leder efter er måske en lettere sko som måske er en mellemting mellem fivefingers og den bløde klassiske løbesko.

Iøvrigt mange tak for dit uddybende svar til mit sådan lidt upræcise indlæg :cool:

Link to comment
Share on other sites

Ja, det jeg leder efter er måske en lettere sko som måske er en mellemting mellem fivefingers og den bløde klassiske løbesko.

Jamen, jeg tror altså også, at mange med fordel kunne gå "et par vægtklasser ned" i løbesko uden at komme helt ned på flad fod og uden at gå i gang med det helt store teknikcirkus. Som du selv er inde på, behøver det måske ikke at være enten-eller, men kan være sådan en lidt lettere sko, der stadig er traditionelt bygget op. Der tror jeg, at du skal være opmærksom på, at skoen giver rigtig god bevægelsesfrihed. Hvis foden ike skal pakkes helt ind, så skal foden have lidt større frihed til selv finde fodfæstet. Derudover er det måske også noget med at gå lidt ned i distance i starten.

Link to comment
Share on other sites

Det kunne være sjovt at se hvad du kan presse en 5'er ned på!

Ja, absolut, men jeg tror desværre ikke, at det bliver så meget hurtigere, end jeg har løbet på her i vinter. På en dag kunne jeg måske få den klemt ned under de 19 minutter, men det er nok også alt, der er i posen. Jeg tror desværre, at alderen alligevel sætter nogle begrænsninger. Men da jeg ikke har andre planer lige nu, så kunne jeg lige så godt prøve at tage nogle uger med lidt mere hurtighedstræning. Så lad os se ...

Link to comment
Share on other sites

Memory Lane

Så kom Postmand Per med to par sko, der realistisk ste nok mest skal bruges som fritidssko, men jeg skal da lige prøve en løbetur i dem også. Det er sko fra EB (Brütting), der var et hot skomærke i 70'erne. Modellen Marathon (nærmest) er produceret uændret siden 1969 og fås stadig i Tyskland. Modellen Road Racer (længst væk) er der ikke meget racer over, men de bærer begge det stolte slogan på æsken: "Der Sportschuh der die Welt erobert". Sådan gik det ikke, men jeg er glad for at have genfundet et designikon fra dengang far her var dreng. De er da for cool :laugh:

post-52761-0-30333800-1370885402_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share