Gregers TF

Det er vist bare det hele. Også det. Sommeren blev overstået i løbet af ingen tid. Man venter i 8-10 måneder og så havde vi tre uger. Så var det overstået. Jubilæum i næste uge er DYBT deprimerende. Det har hele tiden været noget der lå langt i fremtiden og om lidt er det datid. Næste skridt er at gå på pension og ikke have en skid at tage sig til, før man rådner op i alderdom, uden at kunne klø sig selv bagi eller skrifte kanal på TV´et (som f eks min mor).
Det er er jo bare livets gang.
Der er MANGE kolleger der går på pension for tiden - jeg fatter ikke at de glæder sig over kroppens forfald og manden med leen er rykket “en trædesten” nærmere.
Mere lavpraktisk, så trillede jeg en lille tur og min wattmåler ER kaput. Den lever og giver en grønt blink, når den får batteri. Den parrer med computeren og den navn og et nul i watt og så dør den igen. Men OK, den er også gammel, så den har gjort hvad man kunne forvente.

Umiddelbart er planen at købe wattpedaler til Speedplay. Eftersom min cykel også er så gammel, at den i princippet kan stå af hvornår det skal være, så er de lettere at rykke med over, end en krankbaseret.

i dag 20 minutter i lav zone 2 - skamstegt i stængerne
 

Du ved, at jeg kender det kære Gregers men håber alligevel du ved, at vi er mange som værdsætter, at du er her og hvor kunne jeg unde dig, at du kunne flytte herover, eller til et andet mere fredeligt sted. Forstår godt det med forpligtelsen med din mor men hun er her jo heller ikke evigt og det er dit liv!!!! 
 

X 2 fra mig 
 Ha ha det ville være sjovt, hvis vi pludselig gik amok og ja ingen til at bandlyse os fra boardet som i de gode gamle dage  

Overboen har ferie og da jeg havde været vågen i under en time, havde jeg hjertebanken og min hals var snøret sammen af hans konstante bumlen og banken. Vi er ude i at han er så støjende, at jeg kan sidde i stuen og høre hvor mange gange han river toiletpapir af rullen, når han har tømt ryggen.
Det var nemt at vælge en tur til Jylland, så jeg var væk hele dagen.

Voldsomt med trafik på udturen, hvor det også stod helt stille pga. uheld på fynske motorvej. Super dejligt vejr og jeg fik gåsehud af forventning allerede fem minutter før jeg nåede Ry. Jeg ville jo gerne “køre tur”, så bakkerne fik ikke helt så mange tæsk som vanligt men så holdt jeg flere watt på mellemstykkerne. Min wattmåler gik desværre i baglås til sidst men stod låst på 189 watt og mit snit lå omkring 200, så det har ikke ødelagt så meget på statistikken. Jeg prøvede at hive batteriet ud men det hjalp ikke - nu får den lov at stå uden batteri hele natten og så ser vi i morgen.
Efter at have klædt om, sad jeg på P-pladsen og ville ikke hjem. Kørte, i bil altså, lidt rundt på må og få og endte i Laven, der jo er hjertet i den tur jeg kører. Ned til stationen og ud på en grusvej og så stod jeg med udsigten over vandet og Himmelbjerget og stenede i en halv times tid.

Følgende burde jeg nok ikke skrive men nu er der ingen hemmeligheder her i loggen. Havde jeg været amerikaner og havde haft en gun i handskerummet, så tror jeg jeg havde pløkket hovedet af. Tænk at stoppe mens legen er god efter en dejlig dag og endda på DKs fineste sted at være.
Nå - det var nok ikke sikkert, hvis det kom til stykket og jeg HAR ikke tænkt mig at lave dumme ting. Men kæft, hvor jeg er i lortehumør og træt af det hele. Ikke kun mine naboer men mere grundlæggende. Jeg kan håbe at det måske vender i løbet af næste uge.

Men må finde en slidt ja-hat frem. Kan i det mindste glæde mig over at Garmin har sendt min FTP godt i vejret efter i dag - trods de sidste 10 minutters defekt wattmåler, der givetvis trækker lidt ned.
Dette er skrevet i vaskekælderen, så cykeltøjet kan bliver ordentlig vasket og tørre, så jeg forhåbentlig får en lille ruller i zone to før arbejde i morgen. Er wattmåleren kaput er det ligegyldigt, da jeg kører Z2 efter puls.

"NB beklager i øvrigt, at jeg ikke advarer om hvad der er træning og hvad der er off Topic. "
Ingen grund til at beklage. Du har nogen interessante tanker.
Ellers solid træning du lægger for dagen.

Tak kære Gregers og ja det gælder om at få fokus et andet sted hen. Synes egentlig også i en periode, at jeg har haft været rigtig god til at være taknemmelig og konstruktiv mht hvad dagene nu bragte men ja fredag aften/lørdag morgen krævede det mere af mig.
Søndag syntes jeg heldigvis, at jeg fik det vendt. Fik lavet en masse gode aftaler med folk jeg ikke har set længe og nu kan glæde mig til at se + fik ryddet super meget ud i skabene. Startede egentlig med, at jeg gik i gang med at se på udstyr til Nepal men så faldt jeg over en masse ting. Gamle billeder, dagbøger og breve. Mærkeligt at læse 30 år tilbage i tiden og så se, hvordan at jeg kæmpede med så mange af de samme ting. Havde heldigvis også dengang nogle gode strategier med marathon træning, samtalehygge med søde veninder, gode bøger og biograf film. Ja og ville ønske, at jeg havde kendt mig selv så godt dengang, som jeg gør i dag inkl haft forståelsen af mine mere autistiske/ADHD træk. Fandt også 30 år gamle kæreste breve fra min første rigtige voksen kæreste C. Ja og kan læse, hvor bøvlet og stridbar jeg (også) var dengang i nære relationer. Og C skriver faktisk super sympatisk flere gange, at vi også kæmpede fordi vi faktisk ikke kendte os selv godt nok. Fascinerende med det super tynde brevpapir sendt imellem mange forskellige steder i verden; Senegal, Paris, Israel, Berlin, New York. Breve som var 1-2 uger undervejs, hvor der ingen kontakt var. Men til gengæld kloge, eftertænksomme, reflekterende og dejlige breve fyldt med sanseindtryk fra hele verden. Ja og så velbevarede her så mange år efter. Hvor mange mails/beskeder mv vil jeg kunne finde om 30 år, hvis jeg lever så længe. De er jo allerede pulveriserede i cyberspace. Det var sjovt, tankevækkende og vemodigt at sidde og bladre i men også tid til at give slip. De skal ikke gemmes længere. Jeg er her nu og er heldigvis meget, meget klogere på, hvordan at jeg skal forvalte mit liv og nære relationer. Ja og alt hvad jeg i tidens løb har oplevet lever jo videre inden i 
Træning d 23.7
Løb
50 min long slow distance i et ekstremt fugtigt og tour de France tomt Fitness center.
Havde jo ellers taget den (halv) lange tur lørdag men trængte bare til at finde flow og røre kroppen.
Sov alt for lidt natten til i går og faldt i søvn på sofaen tidligt, så ingen træning.
Har til gengæld pakket træningstasken til i dag og ja ved, at det bliver udfordrende men må prøve at få det til at lykkes, evt med søvn i tog. Var også meget tidligt oppe i dag. 
Har egentlig dobbeltforede plastic støvler beregnet til bestigning af 6000 m bjerge men oplevede flere gange, at de var svære at få på = begrænset overskud i 5-6000 meters højde. Denne gang skal jeg højere op og er jo kuldskær + at der forventeligt bliver mange flere dage i camp og alpint landskab, så kigger på 8000 m støvler. Alt andet lige, så er det jo noget af det allervigtigste udstyr. Hvis ikke, at der er styr på fødderne, så slutter alting jo. 
Nå må ikke glemme stats: kaffe dag 16, alkohol dag 17, slik dag 4, kan ikke huske om det er 67 eller 69 dage til Nepal men rykker tættere på. Morgenvægt 54.7 kg 
Stay strong derude
NB beklager i øvrigt, at jeg ikke advarer om hvad der er træning og hvad der er off Topic. Min træning og resten af mit liv og hvordan jeg i øvrigt har det, er uløseligt forbundet og jeg håber, at evt læsere har vænnet sig til det. 
 
NB og glemte jo at skrive, at "Oppenheimer" nok både eksistentielt, filosofisk, videnskabeligt, psykologisk og historisk er en af de ultimativt bedste og vigtigste film, som jeg nogensiden har set. Så bare sørg for at få den set. Cillian Murphy er helt, helt fantastisk i hvert eneste billede - ja og han fylder faktisk rigtig, rigtig meget. 

Det med at hjælpe og være der for andre uden at føle at der kommer noget retur, kender jeg alt for godt. Et er at det er sådan - det kan i for sig være slemt nok. Men når man så fokuserer på det  Det er næsten endnu værre, for tankemylderet om det, er virkelig skidt for den mentale balance.

Lægen fandt heldigvis ikke noget graverende galt med mig. Fik endda ros for min lave hvilepuls da blodtrykket skulle tages (48). Så kuren lige nu hedder bare at jeg skal give den gas med panodiler, da de mistænker at det bare er en seriøs spændingshovedpine. 

Rigtig god ferie 

Vel også bedre at sikre sig (så godt man nu kan) at være rask på turen.
Og god tur, selvfølgelig 

Nøj, hvor er jeg er træt i stængerne men efter 1t50m med en IF på 0.985 og kun tre spurter, så er det vel også OK.

Jeg tror faktisk at det er fint, at der kom en hidsig byge forbi, da jeg begyndte at pønse på en tur i zone 2, så benene kan få en fridag.

Eller…. Læggene fik lov at lave lidt, da jeg brugte 35 minutter på at styrketræne dem og overkroppen. Ikke helt samme volumen som sidst men stadig god intensitet.
Jeg fik også spurtet til stationen. Stille og roligt er knæene blevet så gode, at det ikke gør ondt i dem når jeg tager en lille ufrivillig løbetur. Faktisk er musen i venstre knæ også begyndt IKKE at smutte rundt derinde, når jeg rejser mig fra førerstolen i toget og skal hen til vinduet og trykke afgang.
For pokker, da! Nu skal jeg jo passe på med ikke at blive alt for positiv, så noget går galt 

Loool, det kunne være yndigt med 93 kg distanceløber 
Jeg tror jeg nøjes med de vanlige ca 100 meter og så tre-fire højdemeter trapper.
Men der er da ingen tvivl om at løb er MEGET lettere tilgængeligt og billigere. Og sæsonen for træning i sommertøj er også meget længere meeen 

Nøj, hvor er jeg er træt i stængerne men efter 1t50m med en IF på 0.985 og kun tre spurter, så er det vel også OK.

Jeg tror faktisk at det er fint, at der kom en hidsig byge forbi, da jeg begyndte at pønse på en tur i zone 2, så benene kan få en fridag.

Eller…. Læggene fik lov at lave lidt, da jeg brugte 35 minutter på at styrketræne dem og overkroppen. Ikke helt samme volumen som sidst men stadig god intensitet.
Jeg fik også spurtet til stationen. Stille og roligt er knæene blevet så gode, at det ikke gør ondt i dem når jeg tager en lille ufrivillig løbetur. Faktisk er musen i venstre knæ også begyndt IKKE at smutte rundt derinde, når jeg rejser mig fra førerstolen i toget og skal hen til vinduet og trykke afgang.
For pokker, da! Nu skal jeg jo passe på med ikke at blive alt for positiv, så noget går galt 

OT - det rumler i mit hoved og det er tit fint lige at få sat ord på, så et indlæg til mig selv

Jeg har set køremønsteret til Københavns Letbane. Umiddelbart bliver der hverken delte vagter eller nattevagter. Begge dele kan komme med tiden men jeg havde forventet begge dele fra start, baseret på rygter. Det gør det MEGET mere tillokkende. Jeg er også nået til et sted, hvor jeg gerne vil aflære mig mine kæpheste i forhold til kundevendt adfærd og især komfortkørsel. Aner ikke om det er noget de går op i - andet end tom snak.
Men bare at køre ude i blandet trafik og have fokus på forruden og ikke en computerskærm, for ikke at komme i konflikt med Siemens´ uigennemtænkte bremsekurver, ville være fantastisk.
Det spiller så ikke sammen med at overtage min lillebrors lejlighed men det ved jeg jo heller ikke om nogensinde bliver til noget. Og det er bestemt heller ikke sikkert, at Letbanen gider have mig.
Men der er tid til...

Overvejer i første omgang at gå tilbage i den turnus med skiftevis tre fridage og tre arbejdsdage. Primært for igen at kunne få noget undervisning i hollandsk. Som minimum har jeg jo så fri halvdelen af de dage den ligger. Og der er næsten altid folk, der gerne vil bytte og køre en flad tirsdag for at holde fri i weekenden.
Hvis det skal være, så skal det være FØR jeg evt. tager på letbanen - der kan jeg i hvert fald ikke forvente at det er muligt. Og hvis den åbner i ´25, så er det ved at være sidste udkald.
Sidst jeg kørte i den tur, gik jeg bare nærmest i hundene pga for meget fritid, så ved ikke rigtigt om jeg tør. Og om jeg gider høre på min overbos larm tre døgn i træk.

Som altid efter en lang tur i zone to, er mine lår helt off. 

Det forhindrede dog ikke en god hjemmetræning af overkrop og lægge - 45 minutter.
Men det er måske snart slut. Fyssen, som jeg har som underbo, flytter 100 meter længere ned i blokken til større lokaler og udvider med TADAAAA: Et motionscenter. Det bliver nok ikke så stort men i min alder behøver det ikke være så avanceret.

Ca 85 km i zone to. I starten da kollegaen var med, var det OK men hold kæft hvor blev det kedeligt. Bøvlede også med småkrampe i midtertæerne på venstre fod. Der er ikke første gang på en (for mig) længere tur i zone to. 
Virkelig dejligt at rulle i det gode vejr igen

Det gjorde det heldigvis. Den første halvanden time inden maden kom frem og hvor alle var ivrige for at fortælle nyt og skulle overdøve hinanden og musikken, kunne mit hoved slet ikke være i det.
Efter maden, brød det op i mindre grupper og så gik det meget bedre og endte med bare at tale med en enkelt i de sidste to timer. 

Jeg tog hjem før midnat med planer om at tage bil og cykel til Jylland og trille den vanlige runde.
Fik så en SMS fra kollegaen om at han gerne ville køre og det er jo både hyggeligere og billigere.

Friweekend og fint cykelvejr. Desværre havde jeg slet ikke lyst og er mentalt presset. Jeg skal til 50 års fødselsdag her klokken 16 og jeg er ved at skide grønne grise. Det er en fælles bekendt til hende ovre ved Esbjerg. For 20-10 år siden sås vi tit og hun er flink og rar men der kommer en masse mennesker som jeg ikke kender. Og endnu værre så burde jeg jo nok kende dem, eftersom jeg har set dem tidligere.
Men maven er i udu og jeg har sovet elendigt og da jeg skulle ud på cyklen, så kunne jeg næsten ikke ramme låsen i hoveddøren. Jeg ville være meget mere rolig, hvis jeg skulle til tandlæge.

Den lange tur blev til Amagerrunden og men jeg er ikke til en sk.., så det blev diget, lille-tonser og diget hjem. To korte og to lange vo2max  - wattmæssigt i den fesne ende af skalaen. En milliard mennesker ude og nyde vejret, så hvis jeg skal køre i morgen, så skal det ikke være derude igen.

Tak kære mvp og Gregers  
Det gik i hvert fald fint med et dejligt glas hvidvin i går aftes på dejlig italiensk restaurant med mine forældre og måske jeg drikker et lille glas i aften også. Morgenkaffen i sengen inden dagens træning smagte også virkelig, virkelig godt. 
Må erkende, at de her dage, hvor jeg når både styrke, yoga og cardio kan noget helt særligt og særligt yogaen synes at gøre mirakler på flere fronter. Mærkede næsten ikke hæl/akillessene på dagens løbepas, så bliver nødt til at gøre meget mere af det. Fandt rabat kort til Gødstrup hotel med 30 % sparet og trods mad ting, så bliver det altså dejligt at spare 20 timers transport i næste uge og i stedet hengive mig til træning. Selvom at jeg kunne få listet morgen løb ind, så er det bare noget andet at kunne snuppe noget eftermiddagsyoga og nogle KB swings. Skal så til gengæld sørge for at få det gjort og ikke bare bruge ekstra tid til at arbejde endnu mere. 
Træning d 5.7
Styrke
Dejlig træning med coach Stine som havde kokkereret et intenst program for at sikre sig, at hun fik mig sendt godt afsted til "on my own" træning de næste 3 uger, hvor hun har ferie. Fik også taget billede af rygmuskler, som jeg ikke troede at jeg havde, så måske tid til en lille "forberedelse til bjergene" instagram account. 
Løb
Fitzgerald dag 3 i uge 4, 25 minutters foundation run 5 Z1, 15 Z2, 5 Z1 - light and easy men det skal det også være
Yoga
Endnu en super dejlig time. Der er bare ikke en vej udenom at få det meget mere ind i min træning/hverdag. Kan mærke, at det rykker så meget og også giver dejlig sindsro = også vigtigt. 
Nå nu nogle flere husalfe aktiviteter, lidt arbejde og så gæster ca fra kl 16, som jo er lige om snart. Mere træning i morgen. 

NB og så endnu et pletskud fra Ray LaMontagne
 

Planen var en kort triller i zone to. Ikke trættende men bare for at være der. Nu det regnede, så på turboen. Der er jo åbentbart også blevet årets mode at cykle på turbo om sommeren. Selv da vi havde sommervejr, så jeg en del Zwift-ture på Strava.

Men det blev ikke til noget. Jeg har brugt hele formiddagen til at prøve at komme igennem til et par øjenlæger men jeg nåede aldrig at komme ind i en telefonkø. Har fundet en med on-line-tidsbestilling men der skal jeg først oprettes, så ved endnu ikke om nye patienter kan gå ind den vej (hvor man jo ikke kan forklare sig).

Kort før jeg gik i bad for at tage på arbejde, fik jeg lige nappet tre sæt skulderpres, et sæt ophævninger, dips og tåhævninger på et ben. Ikke meget men bedre end ingenting.

Sovemæssigt kom jeg heldigvis let tilbage til at falde i søvn omkring midnat og stå op omkring 8:15.
Vægten ligger stabilt på lige over 93 kg. Det er selvfølgelig for meget men jeg kan holde den her, helt uden at tænke over det. Jeg har ikke talt kalorier en mange uger og har haft flere bolsjer liggende i chokoladeskuffen i over en uge. Jeg har også haft is i fryseren i nogle dage, før de blev spist.
Det er sjældent jeg ikke kæmper med mine spisedæmoner - super dejligt så længe det varer.

uhhhh ha jamen det var da en frygtelig ulykke og godt, at det blev forsørget og at du overlevede. Men ja tiden var en helt anden. Inden for mit område var det også tidligere normen, at man ikke skulle fortælle folk, hvor syge de egentlig er/var. Sådan er det heldigvis ikke længere, hvor vi i høj grad er forpligtede til at informere om alt. Selvfølgelig altid nænsomt og i overensstemmelse med patientens ønsker og temperament. 
Med den nye studiereform, kommunikationsundervisningen og de eksaminer vi afholder på kandidat uddannelsen, så skulle det faktisk gerne efterhånden være sådan, at alle læger er 'people persons' og i stand til at kommunikere med patienter og pårørende. Der er jo ikke rigtig noget speciale, hvor det ikke er nødvendigt. 

Når det er sagt/skrevet, så er der helt sikkert stadig meget rum for forbedring mange, mange steder. Desværre. Forhåbentligt gør internettet og folks større krav, at tingene ændrer sig til det bedre. At der så til gengæld er sparet milliarder i sundhedsvæsenet de sidste mange år og at mange gode kræfter søger andre græsgange. Ja det er jo så en anden sag. 
 

God ide. Det fører næsten altid til en slags nederlag eller skuffelse.

Jeg satte sadlen 3-4 mm op og tog en torx-skruetrækker med på dagens tur. Ret hurtigt satte jeg sadlen 1-2 mm ned igen men herfra føles det fint. Min højre/venstre-balance er også igen pæn i stedet for at rode på 54/46.

Planen var at give cykelklubben eet skud mere og se om de stadig kørte over for rødt, også i mindre grupper. Men der var ikke ingen deltagere til hold A som jeg ville køre med på. Der var 5 tilmeldte til hold B men 27-29 i snitfart når man sidder meget på hjul…. Så skal der være masser af skiltespurter og små cykelløb og det er der mig bekendt ikke.

I stedet blev den en tur med kollegaen bagom Roskilde og tilfældigvis ved Abbetved - dejlige sjove veje med lidt bakker på  Og nu han har fået god fart på cyklen, så var det reelt en ret fed tur. Lidt mere tempovariation eller hvis vi havde ligget lidt på hjul af hinanden i stedet for at køre to og to, havde ikke generet mig men detalje, detalje.

109 km. Pause da han punkterede og da vi stoppede ved en tank for at proviantere. Det gider han normalt ikke men har heldigvis indset, at ved så lange ture så skal der hældes foder på undervejs. Udover en scone, kværnede jeg også tre bananer. Det var nok også det der gjorde, at jeg havde noget tilbage i tanken til at køre lidt vo2max mellem kryds og rundkørsler på det sidste stykke hjem.

Lidt overkropstræning igen men ingen cykling. Jeg føles let til bens men de er alligevel ikke ikke helt friske. Og det er jeg slet ikke - OT herfra

Episk lortenat. Naboerne spillede halvhøjt og sang sørgmodige slavesange (tror jeg det var). Hun sang ikke så højt men når han så stemte i…. Godt det samme, for overboen der normalt går i seng omkring 23:30, gik først i seng ved 1-tiden og kørte formel 1 med skydedørene til soveværelset.
Dertil vågnede jeg nok 8-10 gange i løbet af natten, så var ikke særlig frisk til morgen.

Da jeg hældte havregryn op, fik jeg straks kvalme.
De sidste uger har jeg fået kvalme ind i mellem. Bare 5-15 sekunder. Ikke noget med opkastfornemmelser men måske lidt mundvand. Den sidste uge eller to er det også kommer efter jeg har spist eller drukket noget med kalorier i. 
Når man holder det sammen med at jeg får trykken for brystet, når naboerne knalder med dørene osv, så ligner det typisk stress. Passer også fint med at jeg hele weekenden glædede mig helt vildt til at komme på arbejde og jeg flere gange i den sidste tid, har taget mig selv i at være sur og irriteret når jeg nærmede mig fyraften.
De fleste har nok byttet om på arbejde og fritid men det er jo typisk mig at være omvendt 

Jeg kan dog godt frygte lidt hvordan blodtryk osv har det, eftersom jeg helst skal bestå helbredsgodkenden til efteråret. De overvejelser kan altså godt give lidt knuder i maven.

Men det gode…. Det første statiske hold ved 90 grader holdt næsten et minut. Efter 50 sekunder var jeg sikker på at kunne sveske den hjem men da jeg manglede tre sekunder, sank jeg hurtigt igennem. Jeg fører ikke længere “dagbog” over den slags men jeg tror at det er ny PR efter det med armen. Og “minuttet” burde være til at opnå, når jeg mangler så lidt.
(Mere kvalme, så jeg spiser mindre og taber noget af flæsket. - så burde den være der….. det er måske ikke så tosset alligevel)

Lidt overkropstræning igen men ingen cykling. Jeg føles let til bens men de er alligevel ikke ikke helt friske. Og det er jeg slet ikke - OT herfra

Episk lortenat. Naboerne spillede halvhøjt og sang sørgmodige slavesange (tror jeg det var). Hun sang ikke så højt men når han så stemte i…. Godt det samme, for overboen der normalt går i seng omkring 23:30, gik først i seng ved 1-tiden og kørte formel 1 med skydedørene til soveværelset.
Dertil vågnede jeg nok 8-10 gange i løbet af natten, så var ikke særlig frisk til morgen.

Da jeg hældte havregryn op, fik jeg straks kvalme.
De sidste uger har jeg fået kvalme ind i mellem. Bare 5-15 sekunder. Ikke noget med opkastfornemmelser men måske lidt mundvand. Den sidste uge eller to er det også kommer efter jeg har spist eller drukket noget med kalorier i. 
Når man holder det sammen med at jeg får trykken for brystet, når naboerne knalder med dørene osv, så ligner det typisk stress. Passer også fint med at jeg hele weekenden glædede mig helt vildt til at komme på arbejde og jeg flere gange i den sidste tid, har taget mig selv i at være sur og irriteret når jeg nærmede mig fyraften.
De fleste har nok byttet om på arbejde og fritid men det er jo typisk mig at være omvendt 

Jeg kan dog godt frygte lidt hvordan blodtryk osv har det, eftersom jeg helst skal bestå helbredsgodkenden til efteråret. De overvejelser kan altså godt give lidt knuder i maven.

Men det gode…. Det første statiske hold ved 90 grader holdt næsten et minut. Efter 50 sekunder var jeg sikker på at kunne sveske den hjem men da jeg manglede tre sekunder, sank jeg hurtigt igennem. Jeg fører ikke længere “dagbog” over den slags men jeg tror at det er ny PR efter det med armen. Og “minuttet” burde være til at opnå, når jeg mangler så lidt.
(Mere kvalme, så jeg spiser mindre og taber noget af flæsket. - så burde den være der….. det er måske ikke så tosset alligevel)