Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,883
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    326

Reputation Activity

  1. Like
    Gregers TF reacted to Henrik S. in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Ja, absolut. Jeg havde jo et lidt hasarderet projekt i form af et maraton i marts, og jeg - hånden på hjertet - aldrig været så mørbanket allerede halvvejs i et motionsløb, og jeg har aldrig været så tæt på at opgive uden rent faktisk at opgive. Alligevel var de sidste 1-2 km en fornøjelse, hvor jeg faktisk kunne løbe nogenlunde og havde overskud til lidt sproglig pingpong med nogle danske medløbere.
    Matt Fitzgeralds 'Brain Training for Runners' bliver ved med at spøge i mit hoved, for han leverer overbevisende svar på, hvorfor det er sådan. Jeg husker det samme til mit bjergmaraton i 2014, hvor alle er HELT færdige, når man når det højeste punkt omkring km 39. Herefter går det nedad, og det dæmrer for en - sådan for alvor! - at man kommer igennem. Derfor løber de fleste som unge vårharer de sidste 2-3 km.
    Fitzgeralds svar er, at det er hjernen - og ikke brændstofdepoterne - der er begrænsningen. Hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget snavs, som man kan risikere at dø af. Så den lukker ned for systemerne for at sikre kroppen. Det store kommandocenter mellem ørerne tænker længere frem, end man selv gør. Det forklarer den ellers uforklarlige slutspurt hos fladmaste motionister den sidste km af et maraton eller halvmaraton.
    Et af hans andre eksempler er også slående: Alle var overbeviste, at det var kropumuligt at løbe en mile under 4 minutter. Så gjorde Roger Bannister det, og inden for et år havde flere andre løbere præsteret det samme. Det blev bevist, at det var muligt, og så er der åbnet en dør for den grå klump på øverste etage
    Ikke at jeg lige ved, hvad du kan bruge det til, men kan du løbe 15-16 km, kan du naturligvis også løbe 21 km. Måske kan det hjælpe at visualisere de sidste 500-1000 meter, hvor målstregen er inden for syns- og rækkevidde. 
  2. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Lyder som en krævende men også meget givende omgang du var igennem og noget der har givet nogle plusser på det mentale.
    Hvis du hopper på roséen er den da fuldt fortjent.
     
  3. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Nice and clean power building   
    Nok på første side. Men da jeg kom hjem fra arbejde var der hele FEM logs med ulæste beskeder. Det er mange år siden MOL har været så aktivt.

    Godt du stadig er aktiv - både med muller og motor 
  4. Like
    Gregers TF reacted to Kermit in Got legs?   
    Hold op hvor er vi blevet begunstiget med noget lækkert vejr de seneste par dage. Vinden har lagt sig, og nu kan vi for alvor nyde de 18-20 grader, det nok hele tiden har været. Herhjemme har vi opgraderet trampolinen og sat havepoolen frem, så nu kan de 10-12 grader bare komme igen i næste uge :D 
    Jeg fik kørt en god tur i går, 91 km i det nordsjællandske hvor jeg fik kørt 2x40 minutter fatmax intervaller, og resten i zone 1 og 2. Generelt kommer jeg vidst til at have en helt god cykeluge i denne uge, hvor jeg allerede er over de 250 km på 4 dage. I dag skal jeg bare have en rolig dag med en trilletur omkring de 30 km, for efter styrketræning onsdag og 91 km på cykel torsdag, så er mine stænger STEGTE i dag. Skulle squatte ned for at kigge på noget her til morgen, og fik lige den der klassiske forstrækning af en muskel :D 
    Her i weekenden skal der forhåbentlig være tid til en omgang styrketræning igen, og så en 2-3 timers tur på cyklen. 
  5. Like
    Gregers TF got a reaction from BLACKICE in Nice and clean power building   
    Nok på første side. Men da jeg kom hjem fra arbejde var der hele FEM logs med ulæste beskeder. Det er mange år siden MOL har været så aktivt.

    Godt du stadig er aktiv - både med muller og motor 
  6. Like
    Gregers TF reacted to Henrik S. in Langt pokker i MOL   
    Jeg er også så oldschool, at jeg holder mig til nogenlunde almindelig kabelføring og fælgbremser.  Det bliver vist aldrig til noget med skjulte kabler, elektronisk gearskift og skiver. Men mit ambitionsniveau er jo også derefter. De småture, jeg skal cykle, kan jeg i princippet gøre på en Xzite fra Thansen 
  7. Like
    Gregers TF reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 9.5
    Løb
    Fitzgerald uge 7 dag 2 tempo run
    5 min i Z1
    5 min i Z2
    15 min i Z3
    5 min i Z2
    5 min i Z1
    Holdt mig meget konservativt på 5.27 i den lange del men dejligt pas. Tror squ alligevel, at jeg smider løbeskoene i rygsækken, hvis nu der skulle vise sig en mulighed en af de næste dage. Min nye badedragt nåede også lige at komme frem og er meget flot. Vi skal åbenbart være nede ved Kolding Fjord og vejrudsigten tegner nogenlunde ok men har selvfølgelig regntøjet med. Det mindede papa D mig også om og det er jo super sødt og omsorgsfuldt men ja jeg lever jo i uld, dun og Goretex omtrent 24-7 og klarede mig trods alt i de knapt 6500 meters højde og minus 25 graders frost, så kan godt finde ud af at pakke. 
    I går  træningsmæssigt hviledag men med masser af arbejde. 
    Nå må hellere få fedtet mig i bad og så afsted mod Kolding. Wish me luck siger jeg bare og måske en lille sang til at fade ud på. 

    Whoop glemte da lige stats = meget vigtigt da nuværende nervøsitet typisk ville tricke slik/kaffe trang - alkohol dag 130, kaffe dag 20, slik dag 16, morgenvægt 53.5 kg 
  8. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Lidt kriller i maven lyder som et fint udgangspunkt. Så er du klar til bekæmpe udfordringerne. Det er da bedre, end at sjoske ind i opgaven og undervurdere den. 
  9. Like
    Gregers TF got a reaction from kahlua-kalv in Langt pokker i MOL   
    92,6 kg

    Kollegaen ville gerne køre og vi landede på en gang fartleg. Helt som forventet, så begyndte han at køre noget der nærmede sig en enkeltstart på ruten. Jeg fik dog sat tempoet ned i byområder osv, så det gik lidt op og ned i fart. Den første blok var egentlig OK hård. I den næste kunne jeg godt at gassen var ved at gå af ham og jeg frygtede lidt at han bare blev ved at køre sig ned. Det er prøvet før. 

    Vi kørte heldigvis et nogenlunde langt stykke helt stille og roligt og havde modvind hjem.
    Mod sædvane ryger jeg i front da en bil skal overhale og så lægger jeg lidt watt på uden at gå helt i bund, for sidste år røg han af hjulet når jeg lukkede op.
    Han blev hængende, så i blok to kørte jeg som jeg ville have gjort alene. Da vi nærmer os T-krydset, tager jeg stille og roligt gassen af, hvorefter han smutter udenom og kører en skiltepurt.

    Det er selvfølgelig lovligt nok men på en eller andet måde også lidt provo, nu jeg har ligget og lavet al arbejdet i modvinden. Det var nok udslagsgivende for, at jeg kører tre små korte forceringer (en flad og to broer) mere, hvor jeg sætter ham fra hjul på alle tre. Bare lige for at pisse territoriet af

    Jeg ville have kørt en time i zone 2 på vejen hjem men dels var jeg løbet tør for vand og dels er jeg ret hærget i måsen af slidte bibs og ingen buksefedt. Så da jeg var ved stien ud til diget, så kørte jeg forbi.

    De 333 km i ferien nåede jeg ikke - kun 246 km. Men jeg var på cyklen alle seks dage.


    Sidste år sprang jeg hvederne over. Dels for ikke at smide dem ud, som jeg ikke ville få spist - og jeg plejer ikke at spise brød der er SÅ hvidt. Smør/Kærgården bruger jeg heller aldrig, så der skulle jeg også smide det meste ud. Det er jo lidt noget griseri.
    Det var også planen at springe over i år men læser jeg lige, at det sikkert er sidste år med hveder. At de skulle forsvinde bare fordi helligdagen gør det, har jeg ikke skænket en tanke, da den slags helligdage jo er helt almindelige arbejdsdage når man er togperson. Så overvejer, om jeg alligevel skulle stikke ned og se om der er flere. De smager vildt hyggeligt men det er godt nok også usle kalorier.

  10. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Langt pokker i MOL   
    92,5 kg

    Virkelig træt i benene men har været inde på arbejde for at træne fullbody og med mest ben - de fik gode tæsk i dag. Hjem i bad og lige samle mig og er nu på vej på arbejde.

    Nu følger to velfortjente nuldage, hvor jeg håber at jeg ikke foræder mig i DOMSpanik men…..
  11. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Langt pokker i MOL   
    Ingen hveder. Gulerødder, havregryn og skyr, kunne det blive til.
    I stedet er der skrevet frem og tilbage med Vestegnens Cycling Team - den lokale motionsklub, så nu skal jeg prøve at køre med dem på mine nærmeste frisøndage og se hvordan mit hoved håndterer ikke at kunne se fremad. Det var jeg ligeglad med en gang men ved sgu ikke rigtigt om jeg stadig vil synes det er fedt.

    Jeg fik så også udfyldt snippen til Ældresagen, så der er jeg også på vej ind. Håber dog at jeg har fået en tagsten i hovedet, før det kommer dertil at det for alvor bliver brugbart.
  12. Like
    Gregers TF reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Så enig kære Henrik og hvis jeg husker rigtigt, så læste du også "Racing Weight" på et tidspunkt?
    Den var jeg selv rigtig glad for men er også imponeret over, hvordan han så fx i "The Endurance Diet" har researchet og bringer ny viden til torvs, punkterer myter og leverer virkelig, virkelig brugbare gode råd. Hvis jeg for engangs skyld lykkes med at ændre kost/træningsvaner, så er det 100 % hans fortjeneste. Det har ingen andre sådan set formået i de sidste mange år. Og jeg har aldrig oplevet, at både min kondition og udholdenhed har haft løftet sig så meget og det på så kort tid, som de sidste 5 uger. Plus at jeg faktisk virkelig har lyst til at træne, glæder mig til passene og vil gå rigtig, rigtig langt for at lykkes med at gennemføre dem. Eneste anke lige nu, at jeg kan mærke, at jeg risikerer, at jeg bliver så godt/hurtigt løbende så hurtigt, at mine sener/led måske kan få svært ved at følge med. Håber at de mange aerobe minutter trods alt kompenserer + lidt svøm og mere yoga, som der forhåbentligt bliver mulighed for den næste uge, hvor jeg håber at løbe morgen og yoga eftermiddag. Bogen du nævner blev jeg inspireret til at bestille + en 80/20 triathlon bog og endeligt "How bad do you want it" - alle skrevet af Matt, hvis det ikke var helt tydeligt. Er jo på vej ud i en fysisk præstation, som utvivlsomt kommer til at kræve mental styrke BEYOND, hvad jeg nogensinde har haft været i kontakt med. 
    Well helt som forventet, så var kl næsten 19 inden jeg ramte Aarhus både træt og sulten. Blev til gengæld genforenet med badehætte, googles, MP3 afspiller og posture trainer men ikke badedragt. Da jeg tidligere på dagen talte med svømmestadion sagde de ellers, at den var hængt til tørre, men aftenvagten kunne ikke finde den nogen steder. Well har faktisk også købt en ny og da den var lidt for lille (endnu), så bestilt en anden. Det er fra et mærke der hedder Instant swim, modellen hedder Karma og badedragten er fremstillet af plastic fisket op af havet, så lidt ligesom min "saving the turttles" bikini. 
    Nå men dagens pas 
    Træning d 29.4
    Løb
    Fitzgerald uge 5 dag 7 fremrykket til dag 6 = long run 14.4 k (9 miles)
    1.6 k i z1
    12 k i z2
    800 m i z1
    Eksperimenterede igen lidt med hvilket tempo som føltes komfortabelt og samlet set, så gik det rigtig godt. 
    Tror sagtens, at den lange tur kunne løbes udenfor, hvis jeg kan holde tempo nede. Ville helt sikkert gøre det mentalt lidt lettere.
    Sjette uge af programmet er med deload og sidste uge i basis del af programmet. Så starter "peak" fase = normalt 8 uger henimod "taper" fase/uge (betyder egentligt tilspidsning men opfatter det som forberedelse til race = af/udtrapning). For mig bliver det 4 uger inden 1 uge frem mod 1/2 marathon.
    Stats:
    Kaffe rehab dag 10, alkohol dag 120, slik dag 6, morgenvægt 54.0 kg 
    Nå det er sagt, så var jeg helt euforisk i solen ovenpå træning og både duften fra Espresso house og de mange rosé flasker i Magasin, hvor jeg skulle købe gave til veninde A, gav mig lyst til at se stort på principperne. Handler jo også om, at jeg på mange måder har det godt. Bliver så også nødt til at minde mig selv om, at jeg netop har det godt fordi jeg sover og træner og at det nok ville forløbe dårligere, hvis jeg væltede mig i vin og espresso. I hvert fald så længe, at jeg også skal arbejde og pendle så meget. Og der er nok ikke udsigt til, at jeg lander på et fransk chateau og kan koncentrere mig om at skrive romaner, have inspirerende samtaler med ligesindede  + træne og hygge mig ved poolen lige foreløbigt. 
    Måske jeg skulle arrangere rehabiliteringshold for patienter sådan et sted tilsat lidt Ayruveda + yoga og meditation. 
    Nå i morgen løbe hvile dag men muligt, at jeg når lidt yoga i morgen eftermiddag ovenpå stuegang og start på ny vagtuge. 
    Fortsat dejlig weekend til boardet  
  13. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Langt pokker i MOL   
    93,2 kg - kunne have været meget værre.

    Sommercyklen har været ude. Både sadel (min fejl) og især styr (Heino Cyklers fejl) sad skævt. Klamperne på mine nye sko skal også justeres. Sammenholdt med at ben og baller stadig var off, blev det kun til 22km - der er laaaangt op 333.

    Vintercyklen kom frem af den mørke entree og jøsses, den var snavset. Badeværelset lignede efterfølgende et eksploderet oliekar og jeg måtte også vaske mig selv i lampeolie for at blive ren.
    ….
    Overboen har trampet, bumlet og tabt ting KONSTANT fra han vækkede mig og indtil ved 13-tiden. Efter lidt ro, blev der råbt “MOAAARR, JEG KOMMER NED” og derefter et atombombebraq, da altandøren smækkede. Jojo - det var ham.
    Så han har tæsket rundt og gjort rent, inden forældrene kom på besøg - det er sgu fair nok.

    Nysgerrige mig hen til altanen. Der holdt en bil med et ældre par på handicapparkeringen - det ville også forklare at han skulle ned. Endelig kunne jeg se om han var 50 kg overvægtig eller en giga bodybuilder - nu hans trampen og utalligevel lokumsesøg. Men han var hverken eller. Snarere lidt sølle udseende i slidt discounttøj som mig selv. Bare yngre.
    Men dejlig musik han spiller mens de er her - han måtte næsten gerne skrue lidt op

  14. Like
    Gregers TF reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Hey, så ser man lige man mig tage en trilletur på den ene af cyklerne. Har kørt svimlende 14 km på den komfortable Focus iført cykelklunset, cykelsko og med lidt værktøj i baglommen. 
    Den først burn-in-tur er altid lidt nervepirrende, men det her er jo en cykel, der var 'i drift' allerede, så ud over en ny omgang styrbånd og montering af Ksyrium-hjulene i stedet for et sæt Aksium, har jeg jo ikke rigtig lavet noget.
    Jeg kan rapportere, at den kører snorlige og er fuldstændig urimeligt komfortabel. Sadlen skulle lige et par millimeter op, og den ene klampe skulle vrides en millimeter, ellers ingenting. Det gamle øjemål gør det stadig ud for et glimrende bikefit.
    Den kunne altså godt gå hen at blive transportcyklen til fritidshuset. Der sidder nogle tunge dæk med indbygget punkteringsbeskyttelse på, der ser ud til at kunne køre gennem glasskår.
    Nuvel, vi får se. Næste burn-in bliver den hjemmesamlede Storck. Det bliver en del mere 'spændende'.
  15. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Langt pokker i MOL   
    Nå, jeg fik ikke trykket på “gem svar” i går
    92,3 kg. 35 minutter på skrumlet med 2 x 8

    I dag 91,9 kg 
    Igen 35 minutter på skrumlet - bare i zone 2.
    Har justeret lidt på styr og sadel, så jeg sidder mindre ringe end før.
    Jeg har skiftetøj med, så jeg kan styrketræne lidt i min pause. Jeg skal møde halvtidligt i morgen op til friweekend, så det blive en nuldag.
  16. Like
    Gregers TF reacted to Henrik S. in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Jeg har ikke de helt store principper for mig selv, hvad angår mad og slik og den slags - bortset fra, at jeg prøver at spise lidt kolesterolvenligt. Alligevel har jeg de senere år stort set aldrig spist egentlig slik. Kager, javel, chokolade og chips fra tid til anden, jo jo, men uhyre sjældent, for ikke at sige aldrig, decideret slik.
    Søndag aften var jeg så for en gangs skyld i biffen med mine to drenge, og der tog jeg pr. refleks en cola og en pose blandselvslik fra kiosken. Ikke nogen voldsomt stor pose, men alligevel. Det var John Wick 4, og sådan en smadrefilm krævede på en eller anden måde bare den traditionelle menu.
    Dér kunne jeg altså godt mærke, at jeg fik det jævnt dårligt af skidtet. Så jeg er helt med på, at ikke kun er sukkeret, men også hele 'kemien' i slikket, der er noget skidt for kroppen. Men man skal nok have haft en pause fra det for virkelig at mærke det. Det smager jo godt, men det er ikke godt.
    Hvis der landede nogle aliens på jorden, ville de nok også undre sig over, at der bliver brugt tid, kræfter og penge på at producere noget, der er så modproduktivt og giftigt. Ikke at jeg med ét har indført nogle principper, jeg ikke havde før, men jeg fortsætter nok bare linjen med meget sjældent at købe det.
  17. Like
    Gregers TF reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 25.4
    Løb
    Fitzgerald halvmarathon uge 5 dag 2, fast finish light
    Oplægget 40 min men var nødt til at reducere for at være sikker på, at jeg nåede toget, så blev til 30 min i alt. 
    Føltes også mere som "slow start", hvor jeg godt nok lige skulle have gang i kroppen. Ja så nok en 7-8 min i zone 1, 12-13 min i zone 2 og så de sidste 10 i zone 3. 
    Stadig mega dejlig træning og sindssygt glad for, at det lykkedes overhovedet. I går hviledag. I eftermiddag/aften fagligt arrangement ude i Herning og så overnatter jeg på hotel = rimeligt gode betingelser for at nå træning. Er også tilmeldt TRX i morgen aften kl 18 og kunne være så skønt, hvis det kunne fungere. 
    Stats: morgenvægt 54 kg, Alkohol rehab dag 115, kaffe dag 6. 
    Søndag formiddag kasserede jeg også slik fra kitchensafe men nåede (selvfølgelig) at spise noget af det først, så at jeg var helt light headed og mærkelig på den første del af mit lange pas. Læste en artikel i sidste uge om, hvordan at slik ligesom karamelliserer vores proteiner inde i kroppen og på den måde er sindssygt usundt for os og altså ikke kun på grund af kalorierne. Skriver det på ingen måde for at prædike eller være frelst men håber, at det er den form for viden, der måske omsider kunne få mig til at vågne lidt op. Lørdag aften talte jeg også med klatreveninde T om, hvordan at det var helt tilbage til min alt for tidlige start i børnehaveklassen, at jeg som 4 årig lærte at bruge mad som trøst når jeg var ked af det. Landede midt i skoleåret i december og kendte ikke de andre, som jo også var meget større og sammentømrede. Græd og ville ikke afsted om morgenen og endte med at blive passet morgen og eftermiddag hos en meget kærlig familie, som samtidigt proppede mig med mad. Nu er jeg ældre og bør kunne finde andre måder at trøste mig selv på. Samtidigt, så har jeg ikke rigtig tal på, hvor mange gange, at jeg har haft prøvet at droppe slik og er mislykkedes med det. Så ved ikke rigtig om jeg har mod på at tælle. Men kan jo godt committe mig til at beskrive, hvad jeg oplever og hvordan, at jeg prøver at håndtere det. Ofte har jeg jo også opdaget, at jeg bliver fristet af slik når jeg har haft spist alt for lidt. Så ja en del af øvelsen er også at arbejde med at få pakket og spist en masse af den gode mad. 
    I går aftes lykkedes det mig faktisk at få bagt den dejlige banankage og til morgen fik jeg yoghurt med friske jordbær + havregryn.
    Hvis jeg alligevel vover anti slik tælle modus, så bliver det jo i dag dag 2. 
    Er også meget bevidst om, at morgentrænings god energi (og lidt for lidt søvn) er lige den form for submanisk, "jeg kan gå på vandet" vibe, som i sidste uge fik mig til at falde i med kaffen. Det skal ikke ske igen. Ellers så i morgen foundation run og så overvejer jeg, at knalde fredagsintervallerne af torsdag eftermiddag. Set i lyset af i morges, så er det altså svært at få fuld fart på fusserne kl 5.00. 
    Dejlig dag til boardet anyhow  
    Nb hørte lige skønne "I knew you were waiting" med Aretha Franklin og George Michael og studsede over ordet falter - "to falter" i.e. vakle, på engelsk lose strength or momentum. 
    Og i nogle sammenhænge bruges det også om at stamme, tunge krøllen. Nå godt, at jeg kan have min egen lille ord fest. Livet er uendeligt spændende. 
     
     
  18. Like
    Gregers TF reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Well endte med at falde i søvn i toget på vejen hjem i går. Var stjerne træt og sulten. Ja så ingen træning men bare sushi, Bridgerton og en masse dejlig søvn.
    Til gengæld dejligt udhvilet til dagens to pas 
    Træning d 22.4
    Løb
    Fitzgerald halvmarathon program uge 4 dag 5 (flyttet til dag 6)
    5 min i zone 1
    5 min i zone 2
    8 x 30 sekunder i zone 5 + bakke, 90 sekunders interval pause
    Startede i 4 min/km og så 1 % stigning. Endte med 2 % stigning i 3.31 min/km 
    Ja og i hvert fald på de 3 sidste en god fornemmelse af knapt at kunne holde de sidste sekunder. Sådan skal det være. Kunne også se på ur, at pulsen ikke nåede helt ned i pausen og også der super god træning. Bliver dog mere og mere træt af apple watch når det kommer til at være træningsur. Det er måske nok mindet på sundhed på forskellige måder men rigtigt sports ur er det altså ikke. Hvis jeg skal have et nyt Garmin måtte det jo gerne være med en masse bjergfeatures, hvilket nok er lidt for voldsomt for budgettet lige nu.
    Til sidst 5 min i zone 1, hvor 6 min/km føltes som ren badeferie.
    Styrke
    1 times dejlig Functional træning med super coach Stine. Dejlig blanding af puls og styrke og perfekt til mig, som ikke skal flytte rundt på en masse tung vægt i tiden. 
    Håber at kunne finde overskuddet til "core & glutes" i morgen men er forberedt på, at dagens lange løbetur = 8 miles = 12.8 km kommer til at trække nogle tænder ud. Overvejer at få det gjort fra morgenstunden, så det ikke behøver at være back to back pas. Måske på den måde lidt mere overskud i kroppen men selvfølgelig ikke helt så tidseffektivt. 
    Nå får besøg af klatre veninde Trine fra de gode gamle dage og begynder også at være sulten efter mere dejlig sushi.
    Dejlig aften til boardet  
     
  19. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Langt pokker i MOL   
    Årets første tur i kort/kort helt uden at mærke det mindste til knæet. Jeg slap også for et frontalsammenstød, da en lycraklædt snotbolle kom bragende om et hjørne ude på Fælleden (høje planter, så INGEN oversigt) med så stor fart at han var tæt på rabatten ovre i min side af stien. Havde en af os været der to sekunder før, så var vi samlet sammen. Men han holdt da sikkert snittet oppe. Jeg hader den slags. 

    En af mine kolleger er nok en af DK´s mest kendte mosjo´er og har tit dronen med, når der skal filmes til FB og Insta. Generelt ligger han og flyder over hele vejen - det kan jo være slemt nok (man lad da være at lægge det ud på de sociale medier). På den seneste video får han presset en fodgænger ud i rabatten, selvom det var bunker af plads men så skulle han trække en halv meter til højre og det gider man da ikke.
    Hvad Fanden sker der for folk 

    At være så ego at man er til fare for andre eller unødig ulempe bare fordi man kan, er pisse dårlig reklame for os selv. At det smutter i kampen hede om et byskilt eller ?????, det er hvad der kan ske - der er trods alt en eller andet grund. Det skal der være plads til og så skal pyt-knappen naturligvis frem. Men!!!

    Beklager - jeg skulle lige lette på brok-trykket

    En kedelig zone 2 tur igen. Forinden fik jeg høvlet pelsen af skinkerne - den havde ellers fået lov af stå fra da knæet øffede. Og fik også en smule brunt på dem. Ikke ilde!
     
    Cyklingen er ikke godt for projekt vægttab. Holder mig dog stadig lige under 93 k

  20. Like
    Gregers TF got a reaction from Bjergtrold in Hyggetræning   
    Det var vist bare federe at vokse op dengang det var helt OK at falde og slå sig.
    … og at cykle rundt med de andre unger, i stedet for at sidde ved hver sin computer og snakke sammen via nettet.

    Jeg kan i været godt lide dine historier - lad dem endelig flyde…..
  21. Like
    Gregers TF reacted to mvp. in Hyggetræning   
    Forsigtigt i gang igen efter ferien. Måtte ringe til lægen i morges, da jeg havde fået et flåtbid i forrige uge. Hader flåter og det er som om at de er personligt efter mig. Har stadig en delvis lammelse i den ene side af ansigtet fra et bid i 2013, så det er noget jeg tar ret alvorligt. Håber ikke at det udvikler sig denne gang.
     
    Onsdag 2023.04.19@97,5kg
     
    Benpres
    8 x 180
    2 x 8 x 200
     
    Baglår
    4 sæt
     
    Ophævninger uden vægt
    3 x 8 stk.
     
    Dødløft
    6 x 100
    2 x 6 x 120  Meget forsigtigt da lænd har drillet for et par uger siden. Men det går fint.
     
    Skulder maskine
    6 x 100
    2 x 6 x 110
     
    Bænkpres
    2 x 6 x 100 L
     
    Møder bagefter ind til en historisk lønstigning. Jeg er aldrig før steget så mange procent fra et år til et andet i mit liv. Det værste er at jeg skal til et par jobsamtaler i andre virksomheder i løbet af de næste par uger - men nu får de vist svært ved at matche lønnen.
    Vågnede i nat ved 3-tiden. Det sker en gang i mellem og har stået på så længe jeg kan huske. På det tidspunkt er det som om at hjernen stadig halvsover og derfor er lidt i sit kreative hjørne. Nogle gange dukker der gode ideer op, men det viser sig ofte at de ikke fungerer i virkeligheden når man tænker tilbage på dem i helt vågen tilstand. Andre gange dukker der mærkelige ting op fra hukommelsen - gerne sjove ting der er sket så man kommer til at ligge og fnise midt om natten. I nat kom jeg til at tænke på den gang jeg lærte at cykle.
    Jeg var 4 år gammel da min farfar og farmor besøgte os en gang i Bælum. De åbnede bagagerummet på deres grønne Alfetta og trak en lille blå cykel ud med massive hvide hjul på og stillede den ned foran mig. Vores have var aflang og havde lidt hældning så jeg trak den op ad bakke og forsøgte så at cykle ned og udnytte hældningen til at få fart på. Efter nogle dage med et hav af forsøg hvor jeg væltede hver gang, så var den der lige pludselig - jeg kunne cykle! Ind og hente forældrene (se mig!! osv). Da jeg nogle måneder senere fyldte 5 fik jeg en rigtig cykel med luft i dækkene og ringklokke og smarte håndtag. Så kunne jeg cykle rundt i landsbyen sammen med de andre unger. der var en der hed Danny der havde en cykel med 5 udvendige gear. Han var nogle år ældre end mig og mine øjne var ved at trille ud af hovedet på mig hver gang jeg så hans cykel. Det har min mor senere fortalt mig. Der var også en lille lidt stejl skråning nede ved den gamle jernbanelinie hvor jeg skulle samle lidt mod til mig før jeg kørte ned. Det var sådan lidt en mandomsprøve for os unger og nogle gange var der en eller anden der væltede og slog sig så vi andre skulle ta os lidt ekstra sammen når det var vores tur. Jeg er glad for at have levet de første 6 år af mit liv i en landsby.
  22. Like
    Gregers TF reacted to mvp. in Hyggetræning   
    Har været på Tunø og i London de sidste par uger, så derfor ingen træning.
    Først 4 dage hvor vi har rendt rundt på Tunø med en lånt hund, så hjem og pakke til London og holde en hviledag og så afsted igen. har været i London 2 gange før, i 1996 og i 2006. Nu til dags er der færre tiggere og mindre høflighed, men ellers ligner byen sig selv. Der er mange smukke boliger med smedejernsgitre ude foran, der er bygget i løbet af 1800-tallet. Dertil kommer kirker og slotte og mange andre interessante bygninger.
    Det viser sig at boligproserne er så høje at mange af de gamle herskabshjem er delt op i 2-3 lejligheder. Det er åbenbart ikke ualmindeligt at betale 6-10 millioner danske kroner for en enkelt etage på 30-40 kvm. Almindelige arbejdere i service sektoren bor uden for London og kører gerne 1½ time hver vej for at komme ind på arbejde. Priserne på restaurationer er ikke så voldsomme som vi havde forestillet os. Ved Windsor så vi nogle røde glenter og på Tunø var der rørhøge, så vi kunne prale lidt overfor mine svigerforældre. De er ikke interesserede i at høre om almindelige måger og duer.
    Jeg vil have fat i en bog eller to om livet i Londons slum i 1800-tallet.
    "The imperial warmuseum" er desværre lavet om så der er meget med palncher og fladskærme. Lissom Frihedsmuseet og vadehavsmuseet eller for den sags skyld Schindler-museet i Krakow, så er det lissom blevet lidt afsjælet - dvs. der mangler den rigtige museumsstemning. Eller også er det mig der er ved at blive gammel. På samme måde frygter jeg lidt at det danske naturhistoriske museum går hen og bliver det samme lidt overfladiske nymodens fladskærmsudstilling. Har siden barndommen altid elsket deres udstillinger, netop fordi der er en speciel stemning i dem.
    Begge turene har været præget af en del vandren rundt og nu er vores ben godt møre. Næste træning er planglagt til på onsdag.
  23. Like
    Gregers TF reacted to Henrik S. in Got legs?   
    Ja, det er en god iagttagelse, at han er SÅ suveræn i SÅ forskellige løb.
    At han så fik lidt ufrivillig pace af løbsdirektørens bil i final i går i Amstel, kan man så ikke laste ham. Der fik jeg faktisk lidt ondt af ham, for det var da helt i skoven. Han kan jo ikke gøre andet end at give den fuld gas, men det har nok ikke skadet, at den store løbsbil ligger så tæt på foran. Underligt amatøragtigt af løbslederen.
  24. Like
    Gregers TF reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 16.4 
    Fitzgerald uge 3 dag 7 - long run
    9.6 k svarende til 6 miles
    1.6 k i zone 1
    7.2 i zone 2
    800 m i zone 1
    Ligesom i går, så må jeg bare erkende, at mine zoner ændrer sig. I hvert fald ud fra perceived effort, som jo er det eneste jeg har lige nu, hvor jeg er helt gadget fri. 
    Lå i længere tid oppe i 5 min/k og var også højere oppe. Gammel anaerob tærskel 4.36 men slet ikke der jeg er endnu. Dog 100 % et andet sted end for uger/måneder siden. 
    Først og fremmest så nyder jeg helt vildt at løbe igen. En følelse, som jeg til nogle tidspunkter har haft frygtet, at jeg ikke ville finde igen = er meget taknemmelig  
    Mærkelig mærkelig drøm i nat, hvor jeg både var på Stifinder kursus, mødte nogle af mine nærmeste gymnasieveninder og var ved at flytte sammen med en mand, som jeg inderst inde godt vidste ville snyde og bedrage mig. 
    Uhhhh det var godt at vågne op og vide, at jeg er et andet sted i mit liv 
    Puuuh ha lidt ligesom at sidde og kigge på Nescafé dåsen med “Americano” pulver - ja har nærstuderet den og spurgt mig selv om ikke bare en lille kop kunne du. 
    Well think not.
    Alkohol rehab dag 107 og koffein dag 25
    Dejlig dag til Jer derude
  25. Like
    Gregers TF got a reaction from kahlua-kalv in Langt pokker i MOL   
    Sidder i toget (stærk forsinket da Ole Birks elskede signalsystem er i udu) og har næsten ikke haft mærket knæet.

    Efter et par minutter på skrumlet kunne jeg mærke lidt men så slukkede jeg for blæserne til benene og så kunne jeg ikke mærke mere. Kørte lidt kort og halvhårdt - det er jo det der har interesse. Efterfølgende føles alt fint.