Kermit

Congrats! 

Og i går tror jeg vi fandt hinanden, så jeg ender med en Elves ramme, styr og hjul. Jeg hælder mest mod deres Falath Evo, som er den der ser absolut mest aero ud. Dog er deres Falath Pro også virkelig cool, og ligner mere en all-round aero, hvis der overhovedet er noget der hedder sådan. Specialized droppede jo deres Venge aerocykel, til fordel for deres SL7 og SL8, fordi de efterhånden var så aerodynamiske at de faktisk var på højde med Vengen. Så de introducerede indtrykket one bike to rule them all. 
Nå, Evo modellen ser således ud:

Og Pro udgaven ser således ud:

Skulle have kørt med kollegaen til morgen men han meldte fra pga. barn syg.
Ville i stedet køre noget vo2max på diget men gad ikke rigtigt. Tror mit hoved ER gået i vintermode - jeg synes egentlig mest, det dejlige vejr er irriterende fordi det er for varmt.
Og så den gamle plade… det er bare ikke motiverende at skulle køre vo2max intervaller på 40 watt mindre end sidste år.

Men det blev til 45 minutter i zone 2 - trods alt. Og måske OK, for min venstre pedal sejlede lidt i klampen, som på første tur i mine reservesko.
Da jeg kom hjem, manglede plastikdutten som man går på. Den ligger sikkert ude på brandtrappen, da jeg havde lukket for strømmen og elevatorerne ikke virkede. Men det burde vel ikke gøre det, så tog klampen af og fik spændt bundstykket fast - det sad heller ikke super stramt, så…

Jeg prøver igen i morgen.

Fik btw nappet 100 tåhævninger før sengetid i går.
 

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

Spændende gennemgang, men hold da op, hvor er priserne oppe i nogle høje luftlag 

Sluttede ugen af med 3 timers Zone 2 på hjemmetræneren (det regnede udenfor), og så en aktiv dag søndag hvor jeg startede med en rask gåtur til tanken for at hente noget proteinpulver jeg havde bestilt, så 2 timers styrketræning med fokus på squat, og afsluttet med en løbetur. Okay, løb og løb, nok reelt set mere noget lunteri, men det var egentlig meget hyggeligt. Så 40 minutter i mine recovery boots. 
I alt nåede jeg op på lige over 14 timers træning i den forgangne uge, og selvom det er en ret stor mængde, så har det ikke føltes som mere end 14 timer. Netop fordi det har været splittet mellem styrketræning og cykling, så har det været ret tilforladeligt. 
Lørdag tog vi i øvrigt hele familien med ind for at se Shu-bi-dua 2.0 i Tivoli. Min kone kunne fortælle at der ca. havde været det halve inde til Swan Lee til fredagsrock, som der var til Shubberne dagen efter. Mange vil nok tænke at man ikke kan have Shu-bi-dua uden Bundesen, men hvis man kan se forbi det, så leverede de en fest som de plejer. Teknisk set er det bare Hardinger Band der har fået ny titel, men det fungerede. Der blev spillet både Fed Rock, Sexchikane, Hvalborg, Danmark og hvad de hedder. Kunne jeg have ønsket mig mere? Altid. Jeg har altid elsket Sand Hans, og ikke mindst Krig og Fred. Men de spillede også Minus til Plus som jo er en genialitet. 

De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.

Prøv bare at se her. Alle er hurtigt overbeviste om, at den løber Jamaica med. Men løbet beviser to ting: 1) På 400 meter møder man en mur af mælkesyre på sidste 50-100 meter - det er super brutalt, og alle kan gå i stå. 2) Man skal aldrig, aldrig, aldrig! give op, før man er helt over stregen.
https://youtu.be/vZlN1bMZKjs?si=jfGvIz4ZozRgT_vR
 

Gregers har ellers en billigt til salg ;) eller det gætter jeg på stadig er tilfældet.

Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?

Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?

Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?

Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?

Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?

Lidt video om forberedelsen 
 

Det endte med at begynde at regne da jeg skulle ud og teste cyklen, og lave en klassisk benåbner, så endte med at gøre det på hjemmetræneren i stedet for. Følte at benene var gode til 3x3 minutter race pace, og så to 30 sekunders all out accelerationer. I alt blev det til 1 time og 5 minutter. 
Min recovery er ifølge min whoop ikke særlig god idag, men jeg ved at jeg tidligere har performet ret fint på semi-dårlig recovery, samt performet dårligt på grønne recoveries, så jeg vil ikke lade mig slå ud af det. Jeg har fået en solid nattesøvn med lidt afbrydelser, og så skal jeg ellers bare sørge for at være klar til 16.35 i dag hvor min start går. 
Som sagt skal jeg lige ud og teste cyklen og være sikker på at alt er som det skal være. Så skal jeg have strukket lidt ud inden jeg kører afsted, og så lige få læst lidt op på en god opvarmning når jeg er derude. Kommer også til at køre et okay stort koffeinindtag derude, så jeg også får det boost, og så er det egentlig bare at nyde at jeg har haft et mål som nu skal indfries. 
Og ja, jeg går sgu efter at vinde. Jeg kan selvfølgelig gøre hverken fra eller til nu, men kommer jeg under de 23 minutter, så er der gode muligheder.

God fornøjelse i morgen!

God vind i morgen og stor respekt for dine seriøse forberedelser. Hepper på sidelinien  

Når styrbånd og hårene på armene ryger, så begynder det sgu at blive seriøst 

Check evt. om det faktisk ER hurtigere med sadeltaske (uden indhold, så den ikke vejer noget). Der er noget med at vinden kan blive brudt på en god måde. Det er sikkert alt efter HVAD man har bag sadlen men…..

Det sku et seriøst inhouse stævne opsætning 

Der var jeg nok bare mødt op i normalt outfit og kørt et par sekunder langsommere. ET eller andet sted er det meget cool du er så dedikeret til det.
 
Kørte selv AT interval over tyve minutter på 287 watt forleden, så vi er næsten i samme (watt)form for tiden. Skal også have skruet lidt op for træningen, så jeg ryger over 300 igen.

Endnu en dag med en god recovery score, hvilket tyder på at tingene går i den rette retning for tiden. I går fik jeg igen strukket ud, drukket masser af vand, taget et koldt bad, og lavet åndedrætsøvelser. Jeg fik også cyklet lidt på hjemmetræneren, og i går var programmet 5x 8/52 siddende, og så 2x18 minutter AT. Første del var reelt set nemt nok, mens anden del virkelig trak tænder ud. Det ville trods alt også have været underligt, når man skal ligge på grænsen hele tiden. I alt 2 timer og 10 minutters træning. 
Jeg lavede faktisk en Graspor test i sidste uge, og indsendte testen til analyse. Mandag havde jeg stadig ikke hørt fra de, selvom de siger at man får svar indenfor 24 timer. Så jeg smed dem en mail, hvilket der heller ikke kom svar på. Der kom dog et svar da jeg skrev inde i en Graspor gruppe på Facebook, hvor en anden også kunne fortælle mig at de er gået i betalingsstandsning, og er igang med en omstrukturering. Bliver spændende at se om de overlever, eller om jeg står med en måler der er komplet værdiløs om lidt  Oh well, min nye indsigt i stoicismen fortæller mig jo at det alligevel ikke er noget jeg kan ændre på, og derfor skal jeg ikke bruge tid på det. 

Glimrende og tankevækkende bog med afsæt i stoicismen. Forklaret, så det er til at forstå. Blev da også et stort hit, da den kom frem på grund af de gode, almengyldige leveregler.

Tilbage i hamsterhjulet efter 14 dages ferie. I forrige uge blev det til en løbetur mandag og søndag. Indimellem var vi i Norge og fik taget et par små vandreture i Bergens byfjelde. Det var første ferietur til Norge og dermed et lille 'prøvebesøg' i landet, og det er da ikke sidste gang. Der er jo fantastisk smukt, og sikke en natur. Tilmed tørvejr i Bergen, som ellers kan prale af over 200 regnvejrsdage om året. Men et godt råd er at sætte rigelig tid af til kørsel. Det foregår på snoede landeveje og med mellem 60 og 80 km/t max.
Sidste uge bød på ferie i fritidshuset, og her fik jeg faktisk løbet lidt hver dag. Hverken langt eller hurtigt, men dog en god uge til at holde benene i gang. Læg dertil de lange ture med hunden, og så bliver det alligevel til god smøring af de gamle ben og knæ. 

Tilbage fra ferie, som egentlig har været ganske fin. Fik nogenlunde styr på hovedpinen, men har hængt lidt i bremsen efter min sygdom. Mine tal, hvilepuls og HRV, har ikke været så konsistente som jeg har håbet på, men tror måske også at jeg har presset lidt for meget på ift. intensitet, og været knap så god til også at huske de mere lette ture og træninger. Det skal der lidt rodes bod på nu. 
Enkeltstarten er fredag i næste uge, og har efterhånden fået indkøbt alle de ting jeg skal bruge. Træningen har været rigtig fin, og jeg føler egentlig at jeg har rykket mig lidt. Vægten sagde i fredags 85 kg, så et lille kg op ift. inden ferien - det synes jeg er godkendt.
Planen lige nu er stadig fuld fokus på enkeltstarten i næste uge. Dvs. ingen styrketræning, og kun cykling det næste stykke tid. Lørdag er sidste dag med volume, og derefter bliver der skåret drastisk i mængden, mens jeg stadig bibeholder noget intensitet. Tanken er også at køre en tur fredag morgen, hvor jeg lige åbner benene lidt ekstra op, inden jeg om eftermiddagen skal køre selve enkeltstarten. 
Så snart det er klaret, så skifter fokus over på vægttab. Vi skal til Mallorca d. 30. september, og det er altid en god anledning til lige at få smidt lidt kg. Der vil stadig blive cyklet, men jeg tænker at det bliver langt mindre end de tidligere måneder, og så et skifte over på styrketræning. Målsætningen er at ramme 82 kg inden 30. september, hvilket burde være muligt. 
På min tur i lørdags nåede jeg også frem til at jeg måske godt kunne finde på at køre licens næste år. Kørte vidst mit sidste licensløb i 2018, så det er efterhånden nogle år siden, men jeg kan mærke at jeg lidt savner den der racestemning, og det at sætte sig op til specifikke mål. Det bliver selvfølgelig en halvdyr omgang, fordi jeg nærmest starter fra scratch, men sådan er det. Kan også være at jeg kommer fra det igen :D 

Lægen fandt heldigvis ikke noget graverende galt med mig. Fik endda ros for min lave hvilepuls da blodtrykket skulle tages (48). Så kuren lige nu hedder bare at jeg skal give den gas med panodiler, da de mistænker at det bare er en seriøs spændingshovedpine.