Stinelykke

Lækker læsning, og jeg er glad for at du ikke tissede i bukserne
Jeg har i øvrigt et par ønsker om hvad jeg gerne vil have du skal i den kommende sæson:
- La Marmotte - det lede dyr skal besejres
- Debut i Dame Begynder licens
- Deltage i en række mini-tris

Race rapport - Challenge Copenhagen
(beklager at den er lidt lang, men jeg har valgt at være lidt grundig for at have den til evigt minde om denne dag;-))
For lige godt og vel et år siden, var jeg vidne til en helt fantastisk sportsbegivenhed i DK´s by no. 1, København. Det blev startskuddet til et helt forrygende år, hvor jeg selv i den grad blev indfanget i et univers af super dedikerede og dejlige mennesker. Inden jeg havde set mig om, havde jeg fået mig tilmeldt til det kommende års race, og siden da har jeg ikke kigget mig tilbage.
Da min tri karriere startede for ca. et år siden, havde jeg ikke svømmet siden det var obligatorisk i folkeskolens 4. klasse. Crawlteknik var derfor en by i Rusland, og alt hvad der overskred to sammenhængende baner i basinnet gav anledning til heftig åndenød. Heldigvis fik jeg lidt kyndig vejledning fra sidelinjen, så efter masser af hårdt arbejde i vandet følte jeg mig nogenlunde rustet til de 3,8 km i lagunen.
Ikke desto mindre, så var det en Jannie med bævrende ben der stod linet op ved startstregen. Sjældent har jeg følt mig SÅ presset, ja rent faktisk var jeg på tudegrænsen i de sidste minutter før startskuddet lød. Jeg følte mig tynget af den foranliggende udfordring og af mine egne forventninger til resultatet, men heldigvis forsvandt hele dette selvforskyldte pres som dug for solen i det sekund startskuddet lød, og derfra så jeg mig aldrig tilbage;-)
Svømning:
Som følge af mine relativt begrænsede svømmeevner, valgte jeg en noget konservativ start i venstre side af feltet. Planen med dette var at tage den bredde vej ud til første bøje for at undgå de værste slåskampe helt inde ved bøjen, og det lykkedes mig ganske glimrende. Jo, jeg fik da lidt tæsk i starten, men i modsætning til Challenge Aarhus var jeg nu forberedt, og jeg lod mig derfor ikke slå ud af det. Fra første bøje gik det bare derudad. Jeg fandt en fin rytme, følte masser af overskud og havde en god fornemmelse af retningen, selvom det var svært at orientere sig med den lavt hængende sol på himlen.
Efter hvad der føles som ingen tid når jeg første vendepunkt, og alt kører stadigvæk helt efter bogen. Jeg fornemmer at have et ok pace på min svømning, og jeg prøver virkelig at drage fordel af de andres fødder så meget som muligt, hvilket vist også lykkedes mig meget godt. Efter ca. 2200 m begynder nogle af de hurtige herrer fra efterfølgende heat med at overhale mig. Nogle af dem svømmer nærmest hen over mig, hvilket var noget ubehageligt. Dog erfarede jeg hurtigt, at den slipstrøm som de efterlod gav mig masser af fart, så jeg valgte at se det positive i det og prøve at udnytte det til min egen fordel. Efter ca. 2900 m når jeg sidste vendepunkt, og jeg kan nu pludselig se enden på det jeg på forhånd frygtede allermest. Det gav et helt fantastisk boost, og jeg formåede derfor virkeligt at nyde de sidste meter ind mod Jollerampen og første skiftezone.
Da jeg atter får fast grund under fødderne viser mit ur 1 time 14 min og 5 sek. Det er 6 minutter hurtigere end det drømmemål jeg på forhånd havde sat mig, så jeg knytter næverne og jubler over dagens første sejr!
T1:
Jeg finder hurtigt min bikebag og løber ind i teltet for at få våddragten af. Jeg har på forhånd besluttet mig for at undlade at stresse i skiftezonerne, og denne plan holder jeg mig til. Jeg får mig tørret godt, får cykeltrøjen på, lidt energi i lommerne og så til sidst cykelskoene på. Jeg er ikke stor fan af at forhåndsmontere cykelskoene med elastikker eller lign (læs: jeg kan ikke finde ud af det….), så jeg havde valgt at løbe ud af skiftezonen med cykelskoene på. Det fungerede i øvrigt uden problemer;-) Jeg bruger 6 min og 45 sek i T1 hvilket nok er lige til den gode side, men jeg fik til gengæld det hele med og gjort det jeg på forhånd havde besluttet mig at gøre;-)
Cykling:
Med masser af godt humør og overskud sidder jeg endelig på cyklen, og kan se frem til 180 km i min favorit disciplin. Jeg ved, at jeg skal være lidt små forsigtig med mit tempo i starten, så øjnene er klistret til mine watt tal på cykelcomputeren. Det kræver da også lidt af en indsats at holde igen, men jeg vælger at være 100% tro mod min gameplan og undgår derfor også at overforcere.
Jeg finder lynhurtigt rytmen på cyklen, har god kontakt til benene og masser af dejligt overskud. Jeg får indtaget min energi på de rigtige tidspunkter og i rette mængder(1 liter energidrik pr. time, 1 gel pr. time samt 1 saltstick pr. time), og alt fungerer generelt helt perfekt.
Allerede efter ca. 2 timer i sadlen begynder jeg at mærke en snigende tissetrang. Jeg tænker en del over hvordan jeg lige skal håndtere den. Skal jeg tisse på cyklen (det har jeg aldrig gjort før), skal jeg stoppe op for at tisse eller skal jeg holde mig? Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig, så jeg gør ingenting i første omgang…..
Efter ca. 80 km rammer jeg Geels bakke for første gang, og her ved jeg at min familie står klar og hepper. Det giver et dejligt boost at høre dem tiljuble mig lidt, og at min venindes familie samtidigt også hepper giver bare lige lidt ekstra energi.
På vejen ned af Geels bakke er jeg på vej til at overhale en anden pige, da jeg pludselig mærker nogle små stænk af væske på min højre arm. Først forstår jeg ikke helt hvad der sker, men kort tid efter erfarer jeg, at det er hende som jeg er ved at overhale der lige lader vandet. Da jeg ser hvordan pisset render ned af benene på hende og cyklen, ved jeg med det samme hvad der er min løsning – jeg må holde mig indtil T2! Jeg er simpelthen for forfængelig til at cykle mere end 90 km i urinvæddede cykelbukser…..
Fra Geels og videre ind mod Lyngby blæser jeg derudad, og overhaler optil flere andre tøser. For hver pige jeg passerer, ved jeg at jeg henter en placering, og det føles skide godt!
Inde i Lyngby for jeg mig kæmpet over de fæle brosten. Ouch, for en omgang. Heldigvis står min træningsmakker Brian klar med Lyngbys største heppekor, så de ujævne sten var hurtigt glemt;-)
Videre det går, nu dog med tiltagende ømhed i røven;-) Og hertil skal det lige tilføjes, at vejene på Nordsjælland (og især Lyngby)ikke er de mest jævne i kongeriget DK. I hvert fald var det som at sidde på en nålepude hver gang jeg ramte en ujævnhed:-/ Men lige bortset fra ømheden i bagdelen, så følte jeg mig forsat godt kørende. Ja faktisk næsten bedre end på første loop;-) Jeg holder mig forsat til gameplanen – både mht. indtag af energi og power output. Dog indtager jeg en enkelt energibar, da jeg fornemmer en lille uro i maven som følge af for mange gels. Den virker efter hensigtenJ
Efter 140 km begynder trætheden med at melde sig. Jeg har forsat godt drev i cyklen, men der skal ligesom kæmpes noget mere for det nu. Bedre bliver det ikke da jeg rammer Kongevejen, og må erfare at vinden har taget til siden jeg var der på første loop. Hastigheden falder derfor en anelse mens mine watt dog forsat ligger i IM zonen = gode tegn. For at overkomme de næste ca. 15 km frem mod Geels bakke, tænker jeg på familien der venter, samt på den krydderbolle og dunk med cola som min søster står klar med. Det får mig igennem de næste kilometre;-)
På toppen af Geels gør jeg et kort stop for at modtage forsyninger ved familien. Jeg er træt, og magter i første omgang ikke at tage i mod krydderbollen. Heldigvis er min far dog rimelig insisterende, så han skælder mig ud og befaler mig at tage den med. Nå ja okay, man gør vel stadigvæk som far siger, gør man ikke…… I hvert fald suser jeg videre med både krydderbolle og cola, og begge dele gør mig ualmindeligt godt! Det føles som om at det går direkte i blodet på mig, og pludseligt forekommer de sidste 20 km noget mere overskuelige. At Brian igen står klar med heppekor i Lyngby gjorde det bare endnu bedre;-)
På de sidste 5-8 km ind mod skiftezonen letter jeg en smule på gassen, for at finde løbebenene forud for det ventende marathon. Jeg laver et par stræk for hoftebøjerne, lår og lægge, og da jeg stiger af cyklen føler faktisk at benene er ganske velfungerende.
Jeg afslutter cykeldelen på 5 timer 37 min og 10 sek, hvilket er en anelse langsommere end mit drømmemål, men dog også 3 min hurtigere end den tid jeg forventede at skulle bruge;-)
T2:
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at skifte til løbetøj i T2, så jeg fik lavet et lille tøjskift, fik iført mig løbeskoene, racebelt og så var jeg ellers klar igen. Der var dog et lille men…. Jeg skulle forsat tisse, og temmelig meget endda! Desværre var der en milelang kø foran toiletterne, og det havde jeg altså ikke tålmodighed til. Jeg satte mig derfor ned i et hjørne og ladede vandet foran jeg ved ikke hvor mange mennesker. WTF…..;-) Derefter var jeg klar til løbJ
Min T2 tid lød på 4 min og 47 sek hvilket igen nok er en kende for langsomt. Dog skal mit tøjskift samt tissepause tages med i betragtning, så det er nok nogenlunde ok når det kommer til stykket.
Løb:
Normalt har jeg altid lidt besvær med at finde løbebenene efter mine skift, men af en eller anden årsag var dette ikke tilfældet denne gang. Jeg fandt straks mine løbeben og følte mig fremragende løbende allerede fra første skridt. Utroligt, men skønt!
På det første loop skulle jeg virkelig anstrenge mig for at kontrollere mit pace, men jeg ved fra tidligere erfaringer at et marathon er langt, og at man alt for nemt kan brænde energien af på den første halvdel, og dermed stå tilbage med døde ben, dårlig moral og endnu et halvmarathon at tilbagelægge.
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at gå igennem alle depoter og udelukkende indtage vand og cola derfra. Gels og saltsticks fik jeg fra min søster, som stod i speciel-need zonen på et på forhånd aftalt sted. Det fungerede helt perfekt, og jeg havde ikke så meget som optræk til dårlig mave – noget der ellers har hjemsøgt mig en del. DejligtJ
Efter ca. 18 km begynder mit højre ben med at drille lidt, og jeg frygter lidt for udviklingen af disse gener. Jeg indtager 2 iprener og 10 min senere mærker jeg intet! Mit løb forsætter derfor ubesværet og med masser af mentalt overskud. Jeg suger til mig af tilskuernes tiljublen, glæder mig til at se familien for hver omgang og modtager splits og masser af heppen hver gang jeg møder Brian på ruten. Og jeg har vitterligt overskud til at nyde scenariet! Ok, benene bliver da gradvist tungere, men rent mentalt er jeg så meget ovenpå, at jeg nemt kan skubbe det i baggrunden. At jeg samtidigt kan se at mit pace holdes mere eller mindre stabilt er bare top, og det giver mig lige det sidste boost til at forsætte.
Sådan forsætter det runde efter runde, og pludselig kan jeg se 4 bånd pryde mit højre håndled. Det føles ubeskriveligt og jeg ved nu, at der er absolut intet der kan stoppe mig i min vej mod mål. Jeg møder Brian for sidste gang med 7 km igen, og jeg beder ham at gå til målområdet, hvor jeg regner med at dukke om om godt og vel 35 min. Senere møder jeg også mine søskende. Jeg gør et kort stop, de spørger mig om noget jeg ikke lige hører, og jeg besvarer med et råb: ”I´m fucking gonna do it” Derefter løber jeg videre;-)
Benene er selvfølgelig ved at være noget tyndslidte, og det kniber mere og mere at holde mit pace over 6:00 min/km. Det lykkedes mig dog selvom jeg må trodse kramper i fødderne og tiltagende smerter fra lårmusklerne. Men det betyder intet. Jeg er så tæt på målet, så resten af vejen skal nydes. Da jeg med ca. 500 m til mål løber op mod Christiansborg Slotsplads, ved jeg at jeg er nær enden på mit hidtil største eventyr. Vejen mod målet har været en lang fantastisk rejse, og nu kan jeg strække hænderne op over hovedet og juble over min sejr. Det er fantastisk, meget følelsesladet og ja, helt ubeskriveligt. Jeg gjorde det! Jeg kan endelig kalde mig selv for IRON(WO)MAN!!!!!

Eller også er han bare en idiot? Han lyder som en. Det gør hun også lidt.

Tillykke! Du tog udfordringen op for et år siden, og det har været en lang rejse! Glad for at jeg var vidne på første parket til din IM. Du så sej ud på cyklen, og jeg vidste du nok skulle klare den da jeg så dig der med overskud! Fedt med det tøj du lige fik skiftet til i T2, fik vidste lidt kommentarer på det!

You are now part of the family! Tillykke med tide, skide sejt!

Jeg kunne sgu bedre li det dengang du havde en affære med pool boy'en

Siger ham der nærmest var gift med løbebåndet i jan/feb

Hej igen!
Ad 1) Lav du bare almindelige statiske ( = ikke-huggende ) stræk for baglåret. Her i begyndelsen ikke så hårdt eller så lang tid, måske en 10-15 sek. Jo tættere skaden sidder på knæhasen, jo mere strækker du knæet under strækket, jo tættere skaden sidder på balden, jo mere bøjer du knæet under strækket. Dette er generelle råd, vigtigst er, at du føler strækket i området, hvor du er skadet.
Så kan du supplere med at foam-roale dit baglår, men også balde og læg, som baglåret "arbejder sammen med", og som ikke kan undgås at påvirkes af baglårets skade i form af øget spænding.
Ad 2) Kan se, at du konkurrerer med de det kompressionsstrømper. Kunne du i sådan et tilfælde som i weekenden, hvor der er så koldt og vådt bruge "hel-bukser"?
Ad 3) Når en muskel "sprænger" vil kroppen reparere skaden med erstatningsvæv/arvæv. Dette væv har ikke samme biomekaniske egenskaber som normalt muskelvæv. Bl.a. vil det nye væv have tendens til at trække sig sammen/blive kort de næste mange måneder ( år ). Dette skal man modvirke ved at udsætte den skadede muskel for stor kontrolleret spænding. Det kan typisk være ved udspænding og/eller styrketræning. Og da denne "sammentrækningsproces" foregår over lang tid, er det ikke nok kun at strække og styrketræne de 3-4 uger der typisk går, indtil man er symptomfri. Jeg plejer at sige, at har man haft en større muskelskade, skal man resten af den tid, man dyrker sport, som belaster den skadede muskel, "specialtræne" den muskel, for at genvinde fuld funktion og for at forebygge tilbagefald. Det samme gælder for de mange vridskadede led/ledbånd, som man typisk ser i boldsport.
En ubehandlet/ikke-genoptrænet akut muskelskade, kan typisk forfølge atleten resten af den aktive karriere. Det mærkes typisk som et stramt, usmidigt, lettere ømt område typisk i situationer, hvor musklen strækkes eller udsættes for stor spænding ( som når du laver lounges ).
I gamle dage, sagde lægerne til de muskelskadede fodboldspillere, at de bare skulle holde pause i tre uger. Det gjorde de så. De blev symptomfrie, gik igang med at spille igen, og fik den ene tilbagefaldsskade efter den anden, og klagede typisk over, at "siden jeg fik den fibersprængning, er jeg aldrig kommet af den den "stramhedsfølelse" eller ligefrem "hårde kugle" ( = arvæv ) i musklen"!! Surprise - musklen har haft 3-4 uger til uforstyrret at vokse sig sammen i en ny kort stram ufleksibel udgave!!
Ad 4) Sørg for at få lavet noget balde-baglårs styrketræning, der har stor overførelsesværdi ift. TT-stillingen ( dødløft, lounges/split-squat, Bulgarian squat, rygliggende hofteext. fra max. hofteflex. med elastik som modstand - kan også laves stående foroverbøjet, hvor elastikken er fastgjort til ribbe ).
Ad 5) Som sagt et problem jeg kun kender alt for godt til. At jeg vandt det løb i lørdags, tror jeg bl.a. kan tilskrives, at jeg var til koncert og efterfølgende pubbesøg ( dog kun en øl ). Det fik mig til at være nærværende i nuet, fordi jeg skulle forholde mig til meneskerne omkring mig, i stedet for at gå alene rundt derhjemme og "piske en stemning op".
Kropsscanning er en slags meditationsteknik, hvor hele kroppen gennemgås i dine tanker og sind, region for region, med fokus på din vejrtrækning. jeg bruger det meget, når jeg kan mærke, at det "rumsterer" lidt for meget oppe i hovedet.
Du kan måske prøve at kontakte hende, som jeg har lært det af. Hun er hollænder, fysioterapeut, der har specialiseret sig i psykosomatik.
http://www.vossromme.dk/undervisning.htm
Fyssen

Kære Jannie, du ligger sikkert og sover nu, eller det burde du i hvertfald! Tænk på den rejse du begyndte på for snart 10mdr siden - nu er du der hvor du aldrig havde set dig selv være! Du tog udfordringen op, du tog en beslutning! Imorgen er du ikke længere prospect, imorgen er du med i familien, imorgen er du en Challenger. Jeg glæder mig til at se dig folde dit talent ud, for du har hvad der skal til!
Husk at smile til smilets by!
Glæder mig til at se dig smile derude,
/Motta

Der kan vist kun være tale om én sang, når der skal lades op. Take it away, Europe!

Jeg vidste det!
Der er forøvrigt en som har forklaret mig at edderkopper ikke kan komme med bananerne på grund af hvordan bananerne bliver opbevaret under turen herop. Noget med noget gas. Så nu kan det altså ikke være farlige Afrikanske edderkopper længere.
Faktisk så skal jeg måske ind og kigge på edderkopper i næste uge!

Hej Jannie
Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik denne tilsendt:
http://rokokoposten.dk/2012/06/01/kvinde-lemlaestet-af-lillebitte-edderkop/

Vil lige huske dig på at April er langt væk endnu.
Smid de negative tanker i skraldespanden og fyld nogle posetive på.
Hvis du fortsætter din træning, og også får lagt lidt periodisering ind, så du øger vægtene efter en plan og ikke på "gefuhl" skal du sgu nok bliver pænt fit til April.
Du har alderen med dig i høj grad, og selvom det bryllup i april ikke er en succes kriterie for dig, tror jeg det er super at have et mål at gå efter.
Sæt dig evt nogle delmål også. Der ikke kun er baseret på Krops mål og vægt. Men evt noget med at kunne løfte X antal kilo, tage X Antal reps osv.
Du kan også sætte nogle delmål op. Om det er at være 5 kilo lettere til den der julefrokost i december eller noget andet er sådan set underordnet. Men det kan virke super motiverende.
Detter er udelukkende lommefilosofiske tricks jeg selv har benyttet mig af, så de skal selvfølgeligt tages i den ånd..
Keep on fighting...

Jamen så er det lige netop sådan en dragt jeg har fået:-) Det tøj jeg brugte i går var nu også noget lignende bare todelt. Det der kiksede lidt for mig var, da jeg ville tilføje en langærmet trøje til cykelturen;-)
Ja, jeg har tænkt mig at bruge dragten under våddragten, da jeg meget nødigt vil bruge unødvendig tid i T1.
Tak Lars:-)
Løbe Stelvio hver dag i en uge? Du er præcis lige så vanvittig som jeg forestiller mig;-)

Hej Stine :smile:
Ja, tiden er en mærkelig størrelse. Tiden med en baby er både langsommere, da man "oplever mere", på kort tid, da alt forandrer sig hele tiden - og samtidig hurtigt, da det også er ret tidskrævende med alt det "praktiske", der starter på ny hele tiden - vågne, spise, lege, skiftes, opleve, putte om og om igen - og alt det "normale" er der stadigvæk.
Nogle dage kan man nå mange forskellige ting på en dag og andre dage er det som om at en meget simpel ting, har taget end hel dag. Meget mystisk.
Samtidig "vokser" man jo heldigvis med de "opgaver" man bliver udsat for. For mig nu at tage ud med to børn - hvor det engang var "vildt" bare med et...Heldigvis har vi fundet ud af, at vi rigtig godt kan lide at være sammen med vores børn Godt VI lige har fået vidunderlige børn
Det gør det nok ikke bedre, at vi også kan lide at tage os lidt af "os selv"...
Jeg har også fået en helt ny respekt og forståelse for mine egne forældre efter jeg selv er blevet mor (vi var FIRE børn med 2-2½ års mellemrum). Jeg kan meget bedre forstå, at mine forældre ikke gik til "alt muligt" ligesom os børn...
Jeg glæder mig til at høre om din fødsel (hvis du en dag får tid og overskud til at fortælle?), og hvordan du synes det er at få træning ind i hverdagen... hvordan er din datter?
Alle gode ønsker herfra.

Race rapport - 4:18:4 Odense
For ca. 9 måneder siden stod jeg på startstregen til mit livs første triatlon, nemlig 4:18:4 i København. Det blev en bragende succes og dermed også starten på en fantastisk rejse ind i en helt ny verden spækket med gear, lir, hård træning og dedikation.
I dag fandt jeg tilbage til hvor det hele startede, nemlig endnu en 4:18:4 konkurrence, denne gang blot i Odense. Setup´et var ikke helt lige så prof som i København, men deltagerantallet ikke desto mindre rigtig højt og stemningen tilsvarende:-)
Jeg indfandt mig i startområdet ca. 45 min før start, fik installeret mig ved cykelrakket, i ført mig våddragten og gjorde mig klar til start. Der skulle svømmes i Odense Friluftsbad, et 50 m basin som var sat op med banetorve således at man svømmede i en lang slange. Vi startede i en lang række fra kanten med ca. 5 sek mellemrum, og jeg fik mig en tvivlsom start, eftersom jeg tabte svømmebrillerne ved det fine hovedspring som jeg satte i gang med. Det betød et kort stop for at få rettet lidt på sagerne, inden jeg satte afsted og fandt ind i rytmen.
Selve svømningen gik rigtig fint. Jeg fandt aldrig rigtig min rytme, men jeg kunne fornemme at tempoet var ok, og jeg fik da også overhalet nogle stykker. Et kig på uret netop som jeg kom op af vandet viste en overraskende fin tid (mine svømmeevner taget i betragtning), og det gav et dejligt boost som jeg tog med mig;-)
Svømning - 400 m @ 7:14 min
Mit T1 blev lidt af en stresset omgang. Våddragten skulle af, sko og strømper på, og en trøje lå egentlig også klar og ventede. Jeg fik dog iført mig min aerohjelm inden trøjen, hvilket besværliggjorde det projekt en hel del. Trøje og strømper endte derfor med at blive droppet....
T1 - 2:02 min
Afsted på cyklen det gik.... Pulsen var ikke længe om at finde sit niveau omkring de 90% af max, men det var rent ud sagt også nødvendigt at give gas for at holde varmen. Mit drivvåde tritøj, ingen handsker og ingen strømper, var nemlig ikke just den rette påklædning på en dag hvor termometret viste 12 grader c, og der gik da heller ikke længe inden mine tæer var som istapper;-)
Det fik jeg nu hurtigt skubbet i baghovedet, og koncentrerede mig i stedet om at give fuld gas på cyklen.
Ruten var teknisk og spækket med rullende bakker. Jeg havde nok mere forventet en tonserute (ved ikke helt hvorfor), men virkeligheden var en helt anden. Første del af ruten var ud i modvinden, hvilket gjorde at jeg ikke rigtigt følte at jeg kom nogen vegne. Min Garmin vist mig dog nogle pænt solide watt tal, så jeg forsatte med at presse og glædede mig til hjemturen i medvind. Og der fik jeg da pludselig også langt mere fart i cyklen, ja faktisk så meget at jeg fik halet ind på en del af de forankørende;-)
Jeg lå bla. og kørte lidt med en gut, som først overhalede mig et par gange, inden jeg fik ham hentet og sat til vægs. That´s true girlpower!
Cykling - 30 min 31 sek (avg. watt 187) - dagens bedste kvindelige cykeltid
Så var det tid til endnu et skift, et skift der gik nogenlunde. OK, jeg fumlede da lidt med snørrebåndene, men når de først bliver skiftet til en mere fiks og hurtiggående løsning, så skal jeg nok være kvinde for at levere en hurtig skiftetid. Og så havde jeg også lidt problemer med at finde vej ud af skiftezonen. Det kostede mig en tur igennem herrenes omklædningstelt, og her vil jeg ikke berette alt for meget om hvad jeg så......
T2 - 1:35 min
Sidste stik på dagens distance var ikke overraskende løbet. Jeg havde forestillet mig en flad asfalt rute à la København, men virkeligheden var ujævne skovstier i skoven omkring golfbanen. Det irriterede mig lidt i starten, da jeg kunne se på uret, at jeg havde en realistisk chance for at gå sub 60 min. Det ville dog kræve et ok løb, men med den rute begyndte jeg at tvivle lidt på om det var muligt. What to do? Give it all.... Og det var præcis hvad jeg gjorde:-)
Løb - 18:06 min
Total: 59 min 26 sek
Jeg er super glad og stolt over min tid, da jeg på forhånd slet ikke havde regnet med at køre sub 60. Havde jeg haft kendskab til ruten, ja så havde jeg vel solgt den for omkring 64 min.... Heldigvis lod jeg benene tale uden at fokusere for meget på ruten og tiden før det afsluttende løb, og tja, så var det pludselig inden for rækkevidde alligevel:-)
Rent faktisk så rakte det til en samlet 2. plads, samt en 1. plads i min age group:-)
Da jeg kom i mål, mødte jeg ham gutten som jeg satte på cyklen. Han gav mig lige et skulderklap med på vejen for min indsats på cyklen. Fedt, især fordi præcis det samme skete til 4:18:4 i København:-)
Lige nu kan jeg slet ikke vente til næste søndag, hvor jeg skal i ilden igen i Herning. Her er distancen lige en kende længere, men dog ikke længere end at det også er et "all out" race. Samtidigt så er Herning min hjemmebane og det betyder at familien kommer og hepper. Det giver lidt ekstra motivation til at lave endnu et godt resultat!

Spændende diskussion omkring det mentale, og jeg tror på, at man kan forbedre sine sportslige præstationer betragteligt gennem målrettet mental træning.
Selv er jeg kæmpe tilhænger af mental træning og visualiseringsteknikker. Der er også lavet en del forsøg med dette, bl.a. blandt basketballspillere, som viser at deres præstation bliver forbedret væsentligt efter nogle måneders mentaltræning inkl. visualisering af dem selv der kastede mod kurven.
Jeg tror egentlig, at en fødsel kan sammenlignes med en hård sportspræstation, både fysisk og mentalt. Jeg havde trænet næsten dagligt med mentale teknikker fra sportens verden (bl.a. visualisering og afspænding) i tre måneder op til fødslen, og det satte mig i stand til at stå igennem 10 timers kraftige veer (nogle af 4 min's varighed) i flyvende stil. Her var min eneste smertelindring mentalt fokus, åndedrætsteknik samt varme omslag og akupunktur. Det krævede et mentalt fokus og overskud, når veerne virkelig tog fat, og dette overskud tilskriver jeg 10 procent fysisk form og 90 procent mentaltræning.
Ved ikke, om du overhovedet er til den slags, eller om det føles for hippie-agtigt for dig, men for mig er det i hvert fald guld værd!!

Er det ikke meget normalt at have en downperiode undervejs og så mobilisere flere kræfter til sidst? Det svarer i hvert fald meget godt til de forskere og debattører (Noakes/Fitzgerald m.fl.), der er gået væk fra den traditionelle katastrofeteori, der siger noget om, at når man rammer et bestemt loft for iltgæld og mælkesyre, så lukker kroppen stille og roligt ned.
Deres teori lægger større vægt på hjernens rolle. Hvis hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget, som den ikke tror, at kroppen kan klare, så holder den igen, så man præsterer dårligere. Ja, det er så gengivet groft og efter hukommelsen, men der er meget, der taler for, at den mentale side af sagen spiller en afgørende rolle. Og vi kender det allesammen.
Man kan være ved at dø undervejs på en halvmaraton, men så kommer ens værste konkurrent forbi og man finder uanede kræfter til de sidste to kilometer. Hvor kommer de fra? Modsat så jeg sidste søndag til maraton rigtig mange, der havde usædvanlig tunge ben allerede ved 10-12 km, selv om de sikkert har løbet over 30 km til træning. De burde jo ikke være ude i ukendt farvand før efter de 30 km.
Første gang, jeg skulle køre Sjælland Rundt på 300 km, følte jeg mig også tung i benene på de første 150 km bare ved tanken om, at jeg kun var halvvejs, selv om jeg tidligere den sæson havde kørt ture på både 150 og 180 km uden problemer. It's a brain thing.
Dermed være ikke sagt, at forplejningen undervejs ikke kan optimeres, men jeg tror bare, at man undervejs på så stor en opgave sagtens kan "overmandes" af opgavens tyngde og omfang. Og det slår ud på præstationen med det samme.
Set i det lys er det naturligvis guld værd, at du rent faktisk har gennemført din IM i fin stil, for det lægger alen til selvtilliden oppe i hovedet. Du har ført bevis for, at du kan, og hver gang bliver hjernen bedre og bedre til at håndtere den ekstreme situation uden at gå i krise. Mon ikke også din løbekrise denne gang trods alt var mindre end til CC sidste år?
Just my 5 cents.

Må sige at du virkelig går all in med træning, kost og livsstil. Du er super sej!! Kan godt forstå at fyrene sværmer omkring dig
Er sikker på at du når dine mål snart og bliver en super lækker sild!!!

Thx Bud! Og jeg mærkede intet til mine små skavanker!
Og ja, 9.5time er helt sindssygt. Det plejer at være omkring de 10timer hernede, men det viser bare hvor benhårdt det er. Jeg er helt med når det gælder svøm og cykling, men må nok erkende at jeg skal kunne løbe et 3.15 marathon for at kunne kvalle.
Tak!
Tak
Jeg led i varmen, men jeg fik holdt sammen på det. Der var flere der overophedede og måtte i Medico efter/under løbet. GregersRC herinde fra var en true champ og kom løbende med isterninger til mig 2x under marathonet. Det var guld!
Igår var jeg helt stiv i bentøjet, men så småt er de ved at løsne op idag. Jeg har dog stadig mega ondt bagi efter en lidt for hård saddel har gnavet hul. Men det er minor issues. Min venstre storetå-negl ryger sig nok en tur snart, den er rimelig hævet og blå...!
Sammenlignet med så mange andre er jeg dog sluppet rimelig pænt igennem. En af vores FDK drenge styrter efter 20Km på cyklen, forstuver højre fod, diskutere i 40min med løbslægen om han må fortsætte, og kører alligevel 7.15 på cyklen. Og går derefter et marathon med forstuvet fod på under 6timer. True IRONMAN will!

Lommefilosofi er da langt den bedste form for filosofi. Den kan man altid have på sig.

Træning d 20.5
Løb
15 k
Tænkte rigtig meget på marathon løberne og det pludselige varme chok + at det ikke var helt nemt kl fx halv ni at vide præcis, hvordan varmen ville være. Stoppede selv efter et par k og smed HH bluse mens jeg lukkede øjnene. Lidt efter mødte jeg en blind mand med hans fører hund og håbede virkelig, at han kunne mærke solen på sit ansigt for hvor var det en smuk dag.
Perfekt til stor familie fødselsdag, hvor tankerne uværgeligt gik 5 år tilbage, Chicago tur forude og nogle ting jeg længtes efter i min verden, hvor jeg i dag nok snarere er taknemmelig for at kunne få luft, løbe lidt i skoven og vigtigst have mine kære så længe det varer. Nå ikke mere lomme filosofi fra mig på vej hjem til Århus.

Mmhhh, ham i fitness bladet, ligner han evt. ham her:

Nå friends i dag var en lykkens dag i min verden. Også selv om min numse så helt uproportionelt stor ud i sportsbutikkens utilgivende lortespejl.
Planen var at jeg ville have været ude og PowerWalke med den erfarne PowerWalker PP som jo dagligt vandrer Amager tynd og bidrager til sædelighedsforbrydelser blandt ænder ved sin rundhåndede og venlige gavmildhed med brød og kanelsnegle(?!).
Men skæbnen ville det at jeg havde misforstået vores aftale og troede hun havde for travlt, så jeg tog ud og cyklede i stedet.
Det blev dog en rigtig dejlig tur på 45 min ca (dog med 10 mins IRMA pause indlagt hvor jeg glemte og slukke mit pulsur )
Mols ruteberegner og mit pulsur har givet følgende stats:
9,2km
43 min
304kcal
gennemsnitspuls: 137
maxpuls 177
Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er :bigsmile: :4thumbup: :4thumbup: :biggrin: :biggrin: :4thumbup: :4thumbup: :cooldance: :4thumbup: :biggrin: :4thumbup: , det føltes som om knæet ikke gav et pip fra sig overhovedet. Jeg havde strukket godt ud inden og også efter og brugte knækoger, men jeg følte virkelig jeg kunne give den gas. Var endda oppe og stå i pedalerne i nogle opstarter. Jeg var dog forsigtig med tunge gear, men det føltes helt fint alt sammen.
Nu er jeg spændt på imorgen, om det er gået så godt som jeg tror, eller om mit knæ er omdannet til inflammeret raseri.
Måske er tiden endelig, endelig kommet, hvor jeg kan begynde og drømme om kredsløbstræning igen.
kryds fingre for mig!

Det er sgu også for dårligt ingen ønskede dig glædelig mors dag...
hermed et forsinket tillykke!

Hold nu kaje hvor har det på alle måder været fedt på Island!
Jeg skal til familietamtam hele dagen i morgen, så jeg må nok hellere pille i seng i stedet for at give mig til at skrive et langt indlæg. Men kan afsløre, at motionen klart nok ikke fyldte alverden. Dog blev det til en morgenløbetur langs floden i Selfoss i tirsdags samt 3-3½ times vandring på Solheimajökull i går.
Flere detaljer følger - og måske endda også et billede eller to.