kahlua-kalv

Morgen gymnastik , i hvad der føltes som en træt og doven krop
Squat
8x70
8x80
8x90
8x100
 
Jeg nulrede for meget rundt, så tiden gik
Eftermiddags sæt nu her
8x115 Bælte
8x100
Jeg havde et hul i bukserne da jeg startede. Da jeg var færdig havde jeg bogstavelig talt squattet måsen ud af bukserne

Jeg kører klokken 11 - men de næste tre tirsdage er jeg arbejdsramt, så der kommer jeg ikke
Jeg gider ikke holdet kl 13. Det er langt hen ad vejen de samme mennesker fra mandagsholdet, som bagtalte mig, dengang der kun var et hold. Det var også derfor jeg kun kørte onsdag aften til sidst, inden arbejdet stoppede mig helt.  

Inden regnen ramte, fik jeg trillet 48 km på vintergeden. På ingen måde prangende men benene var i det mindste ikke ved at brænde sammen til sidst, trods generel halvstram kæde.
Lidt anearobt pres en håndfuld gange og de to vanlige spurter spurter. Kan jeg forbedre dem med en snas i løbet af sommeren som jeg plejer, kunne det godt ende fornuftigt.

Så skulle det gå lidt hurtigt, med det resultat at jeg fik spist alt for lidt og næsten ingen carbs.
Men jeg kom omkring cykelhandleren og ud på cykelbanen med et tandhjul magen til det som jeg lånte. Og så til Hillerød og vande blomster.

Til aften var jeg helt off i forhold til at tage tur nummer to på Skrumlet. Jeg var drænet for energi. Var træt og gad ikke. Fik kørt en halv time i zone to men stoppede så. Det skal altså ikke være en plage. Har siden, desværre, voldtaget køleskabet. Heldigvis fik jeg lagt bunden med gulerødder og peberfrugter men smart var det ikke. 

De tre fridage er gået fint mht. træning og praktiske gøremål. Men ordentlig mig-tid, har jeg stadig ikke fundet ud af at tage mig sammen til.
Øjet har fået det godt igen. Øjenløgsmassage bliver efter behov. Det er lidt bøvlet og det var kun den første gang det væltede frem med “smøremiddel”, så formoder at proppen har løsnet sig. 

Ikke meget at berette. Ugen har været præcis som forrige uge - dog med en fridag sidste mandag. Jeg fejrer det ved også at holde træningsfri denne mandag.
Både onsdag og søndag bød på lidt længere ture end forrige uge. Mærker det lidt i anklen, men ikke noget faretruende. Den er vist stadig under kontrol.

Sjældent jeg er herinde og læse...
 
Imponerende stamina Kan afslører jeg opretholder balance i universet og indtager alt det du crawer 

Fodtøj er valgfrit, bare man løfter tungt ;)

Fodtøj er valgfrit, bare man løfter tungt ;)

Orange er smuk 
 
Har fået min nye cykel hjem og den står knivskarpt! Så mangler jeg bare vejret til at komme ud og trille lidt 

Tilbage på cykelbanen. 
Med træningstid allerede klokken 11  var det en smule hektisk. Min “cykeltaske” med separate rum til hjelm, sko osv., er blevet kasseret siden sidst, så der var ingen rutiner der kunne genbruges

Men det gik nu næsten at nå det. Også lige meget, for de første runder blev kun kørt enkeltvis, da jeg skulle ned igen og så sætte sadlen op. Til sidst føltes den bare lidt lav - som jeg husker det skal føles ved lav fart.
Først bare nede i bunden af banen for mig selv - relativ hurtigt forsvandt det værste slinger.
Efter nogle minutter, kørte jeg op til den blå streg. Stadig alene og med noget mere bøvl med at holde kursen, men efterhånden gik det også nogenlunde.

Første øvelse med de andre var rolig kørsel oppe på blå streg - enkeltvis spredt ud over banen. Når der blev fløjtet, skulle vi ned på sort en omgangs penge, indtil næste fløjt og så ca tre rolige omgange oppe på den blå. En del panik i mit hoved, over at nogle at de andre kørte en del langsommere, end jeg fandt behageligt - i hvert fald på landevejsdæk, der ikke er lige så skridsikre som banedæk.

Så en anden øvelse, hvor jeg kom på de langsomme hold og det sværeste var at holde farten nogenlunde konstant i min føring - vi førte 8 omgange i træk. 4 langsomme og 4 lidt hurtigere. Til sidst 6 omgange alm holdkørsel nede på sort streg.

Til sidst en “italiensk”. 4 mandshold. Forreste m/k fører en omgang og slår helt væk og næste m/k overtager osv. Jeg sad næstsidst og kørte på 90 % for ikke at fumle rundt i det.

Afrulning

Der en der har 40% hjertekapacitet og en anden de kun støtter på styret med den ene arm. Og de skal også være med, så bundniveauet er ikke ret højt. Men stadig hyggeligt og fin balancetræning. Pletvis bliver der også mulighed for at fyre den af.

Jeg har to speed-sensorer. Trods nye batterier, ville ingen af dem reagere på bevægelse, så jeg aner ikke hvor langt jeg har kørt. Men wattene har jeg  - dog MEGET udjævnet, da de svinger ret hidsigt.

Efter et par timer med kaffe og hjemmebagte gulerodskage, var det tid at tage hjem. 
SJIIIIIIIT, hvor cykeltøjet stank. Gad vide om det er alder eller en anden slags taske eller??? Det fik en tur i vaskekælderen, men hørmede stadig efter vask. Nu ligger det i blød i Rodalon og så må jeg vaske det igen.

Kan jeg tage mig sammen, kommer jeg på Skrumlet inden for et par timer men nu ser vi….
 

93,4 kg

Banecykel hentet. Hjul til lukkede ringe hentet, med nye ringe. Med mit sædvanlige held, så er de til udendørs brug - så der ryger en tusse yderligere for at få indendørs sutter på. Men det er mere at det så alligevel ikke spiller max på tirsdag.
I morgen hiver jeg det hele ud på banen, hvor Steen (mekanikeren) er der, og så lægger vi en plan.

Jeg var ude på vintergeden i dag. Jeg havde egentlig ramt påklædningen ret godt, bortset fra at de fede sveder, så efter intervallerne var jeg våd og så blev jeg kold.
.
Også ligegyldigt, for det var nu ganske rart at komme væk fra stuen. 
Men grimt for lårene, at der er moment udenfor, så pedalerne ikke bare spinner op i omdrejninger, når man træder til. At samme årsag blev intervallerne et minut afkortet, da jeg skød urealistik mange watt af. Totalt til grin begynderfejl 

1t 10m

Nu vasketid…….

Hurtig omgang aften dødløft, mens konen råbte af nogle tyske mænd i Shorts i fjernsynet
5x130
5x145
5x160
5x180
5x170

Jeg har skrevet til ham på 184 cm i Solrød med en Velo Concept. Han skriver, den skal bruge et lille service - men hvad kan man lave på en banecykel???
Hvis den står med dæk og slange, så der er et hjulsæt med nye lukkede ringe i Kbh til 3K, som jeg satser på at smide på, så jeg (forhåbentlig) ikke ryger på røven, når jeg punkterer. 

Det er i hvert fald plan A, indtil videre.

2 x 100 tåhævninger +22 kg og 100 med bw - ca 1 minuts pause.

Far til 3 (snart)
Og en hund.....og 4 katte (hvor to pt er udstationeret hos min far), 16 høns og en hamster.....Home on the ranch
 
Onde tunger kunne mene at hele livet blot er en fase. Så vi må hellere nyde turen! Jeg forsøger ihvertfald at øve mig i at sætte pris på de små ting i hverdagen, selv om det i bedste dansker stil er nemt at se sig vred på frostvejret , og unger der ikke vil i skole, og et punkteret vinterdæk. 

Ryggen er heldigvis allerede langt bedre. Mange tak! 

OT:

KÆÆÆÆMPE kulturforskel på os og hollænderne, når det er frost. Deres “P1” var allerede i går ret fikseret på is, men i dag gik det helt amok. De har talt om skøjter og naturis i timevis. Også fordi man har arrangeret årets første marathon på naturis. Den var 3 cm tyk og det var nok.
3???? Åbenbart - i praksis. Man de har jo også travlt, før den smelter igen.

Når man googler “hvor tyk skal is være” får man 16-18 cm
Når man googler “hoe dik moet ijs zijn”, så er 4-5 cm nok til et voksent menneske.
Googles sandhed afhænger altså af hvilket sprog man skriver på. Det har jeg ikke tænkt over før i dag.

Is på hollandsk er ijs og “ij” regnes for et enkelt bogstav. Spiller man lykkehjulet eller gætter krydsord, så skal både i og j stå i samme felt.
Starter man med stort efter punktum så skrives begge bogstaver med stort - modsat f. eks. Aalborg.

Hey! Hyggeligt med besøg i loggen :-)
 
Ungerne er henholdsholdsvis 8 og 1,5år nu. Og så har jeg jo kryddret det med at sige mit job op i September (3 måneders opsigelse) og starte nyt igår. Plus at vi overtog en 150år gammel gård den 1 December, som vi nu er flyttet ind i. Så det er nok relativt forudsigeligt at det er svært at holde samme trænings rytme som da jeg var 25........
 
For at toppe det hele, så bliver vi et 5 familiemedlem i Juni 2024. Så der er fuld plade snart :-D
 
Tak for besøget

Nyt år, håber I alle er kommet godt ind i det. 
Jeg kom i mål med Raphas Festive 500, og jeg var godt træt til sidst. Af samme årsag kørte jeg også de sidste km som et løb, så jeg i det mindste havde det at hygge mig med, og tog samtidig sejren. Ret fin måde at afslutte året på. 
Fik også kørt PR i de 2 store løft her til sidst med 108 i bænk og 135 i squat. 
Lidt målsætninger for 2024: 
- PR i bænk på 110 kg eller over
- PR i squat på 140 kg eller over
- PR i død på 180 kg eller over
- Mere end 300 timer på cyklen
- Vægt under 85 kg (lige nu er den ALT for høj)
- Point i licensløb
- Genvinde mesterskabet på mit arbejde

93,9 kg 
Suuuper hyggelig tur til Jylland, men jeg blev også sparet for at det var Mette der er ansvarlig for Covic-19, Ukraine-krigen, målelandingen var fake og pyramiderne bygget af UFOnauter. Det giver en ret akavet stemning, nu jeg ikke tror på noget af det.

Jeg blev også derovre så sent, at jeg måtte ud og handle da jeg vågnede i dag - jeg havde end ikke mælk til mine havregryn, så en mystisk start på dagen.
Jeg nåede ikke på Skrumlet men en smule “gymnastik” blev det til.
Statiske hold i loftbøjlerne: 1 på 90 grader og et helt oppe
Tåhævninger på et ben: 2 x 30
Dips: 1 sæt
Mavebøjninger: 1 sæt
Laterals: 1 sæt 

De endelige resultater kom ind i går, og 2. pladsen blev holdt. 1. pladsen endte med 424 point. Jeg på andenpladsen havde 315 point, 3. pladsen havde 305 point og 4. pladsen 276 point. Det har været ekstremt sjovt og underholdende at deltage i den cup. Det har været super hårdt, men også været noget der har været med til at give et fast holdepunkt om mandagen. 

Jeg har ikke fået trænet siden Mandag. Beslutningen om at købe en gård, sælge hus, og skifte job, begynder at vise lidt tænder nu. Hvem skulle dog have troet det.

Konen har lagt sig syg med noget pest af en art, og jeg dribler med håndværkere, ungerne, og følelsen af at pesten også har tænkt sig at komme efter mig. Ubehageligt (Tilføj selv Asbjørn Riis stemme)

Jeg følte mig ikke helt tilpas i går, så var lidt spændt på hvordan cykelløbet reelt vil forløbe sig. Tog en lang opvarmning på en times tid, inden jeg kastede mig over cykelløbet. Fra start af placerede jeg mig oppe foran, og holdt mig godt til indtil vi ramte stigningen. Her stod jeg mere eller mindre op hele vejen, og slap først trådet en anelse med 150 meter til toppen. Første delmål klaret. Der var allerede sket en god udskilning, men jeg fik undervurderet det næste segment, hvor det også gik op og ned hele tiden. Det var lidt irriterende, for da vi ramte de sidste bakker var der bly i mine ben, og jeg kunne ikke følge med en gruppe på 8 ryttere der rev sig løs. Jeg kan huske at jeg deciderede tænkte at jeg følte at jeg trådte mange watt, men at der bare ikke kom noget ud af stængerne. 
Gruppen  jeg sad i formåede ikke at lukke hullet hurtigt, og så sejlede de stille og roligt væk. I et af de andre momenter var jeg og en anden kun 6 sekunder fra dem, men så åbnede de hullet op igen, og så var det slut. Jeg sad dermed i en gruppe med 6-8 andre ryttere, og så var der grupper bag os også. En stor del af løbet herfra gik i virkeligheden mest ud på at holde vores forspring ned til den næste gruppe der kom nærmere. Hver gang de kom ned omkring de 15 sekunder, prøvede enten jeg eller en anden rytter at lave et lille ryk, og så blev hullet åbnet op til 20 sekunder i stedet for. 
Der kom en kortere bakke ifbm. en spurt undervejs, og der valgte jeg at holde lidt ekstra tryk på, for at se om jeg kunne få tyndet lidt mere ud i vores gruppe. Jeg vidste at der sad en oppe i forreste gruppe der kunne komme foran mig i det samlede, så jeg ville gerne minimere mængden af ryttere jeg skulle sprinte imod, for at gøre mine chancer for en god placering bedre. Tror der røg en enkelt rytter på den bekostning. 
Da vi nærmede os de sidste 1000 meter var der en rytter i vores gruppe der havde fået et lille hul, og en anden der gik efter. Jeg åbnede spurten med omkring 600 meter til mål, hvor jeg lige fik lukket et hul til en anden gruppe, mens der stadig var to ude foran. Med ca. 400 meter til mål åbnede jeg så helt op, og nåede lige præcis at passere den forreste rytter i gruppen på målstregen. Faktisk blev vi registreret med samme tid, men jeg har fået tildelt 9. pladsen og han 10. pladsen.
Små 43 minutters kørsel, 258 watt i snit, 291 i normalized power, gennemsnitspuls på 164. Jeg var helt smadret efter afslutningen, og fik lige rullet en lille smule af. 
De officielle resultater i den samlede stilling er ikke kommet på endnu, men hurtig hovedregning indikerer at jeg holder den samlede 2. plads med omkring 10 point ned til nummer 3. Det er jeg ret godt tilfreds med. 

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

Jeg må blankt indrømme at jeg for sjældent kommer forbi andres logs.
Kondolerer med tabet af din mor.
Jeg mistede selv min mor i Januar, efter et knapt 8år langt forløb med Demens. Man kommer desværre der til hvor det føles bedre at "de" får fred, end at de skal slås med den smule eksistens der er tilbage. Det er voldsomt hårdt 

Det kan der være noget om. I virkeligheden er min fødder måske kun vokset et halvt nummer gennem årene, men jeg oplever i hvert fald, at mine sko 'klemmer mere'. Det kan sagtens være på grund af langsommere regenerering eller lidt 'tyndere' hud.
I går gjorde jeg i øvrigtkort proces med et par ret nye løbesko, som har drillet fødder og negle: Jeg skar simpelthen en slids foran i begge sko, så de ikke længere klemmer mine storetæer. En første prøvetur tyder på, at det er nok til, at de kan leve videre i skoparken.
Det gav mig så et flashback tilbage til, da jeg begyndte at løbe omkring 1980-81 i min hjemby Haderslev. Der havde tidligere været en gruppe virkeligt gode løbere - herunder OL-deltagere som Gerd Larsen - og dem gik der frasagn om i løberkredse.
Dels trænede de afsindige mængder og løb lange ture i et tempo om vinteren, så det var last man standing, og de kom dryssende hjem til omklædning en efter en. Dels kæmpede de jo i 1960'erne og 70'erne med stenhårde løbesko fra fx Puma, der havde et snævert overlæder i ruskind.
Flere af dem klarede simpelthen ærterne ved at foretage snit og lave huller strategiske steder, lige så snart de fik skoene. Så passede pengene.
PS: Haderslev IF havde i start-70'erne danmarksrekorden i 20 km kolonneløb. Det svarede lidt til holdtidskørsel på cykel, og rekorden lød på 1:10. Det er måske ikke svimlende hurtigt i sig selv, men der skulle altså 5 mand til holdet, og de skulle alle med hjem over stregen. Det var ganske godt for en provinsklub i '72 at have 5 mand, der kunne løbe 1:10 på 20 km. En fed disciplin i øvrigt, som vist for længst er gået i glemmebogen.

Zwiftløb i går, og jeg følte mig ikke ligefrem flyvende på cyklen. Om end jeg egentlig føler at jeg er kommet ovenpå igen efter sygdom, så sidder der stadig noget i lungerne der generer mig lidt. 40 minutters opvarmning, hvor jeg bemærkede at min puls generelt var højere end den plejer at være. Så til selve løbet. 
En klassisk start hvor der skulle trædes nogle watt helt fra starten for at sidde med fremme, og hurtigt blev de 60+ startende til en frontgruppe på omkring 40. Jeg havde inden løbet tænkt at en top 50 ville være helt okay, så da jeg sad med ca. 40 andre var første mål reelt nået. 
Der kom nogle små angreb hist og her, og det kriblede da også i benene for at prøve et angreb af, men jeg blev ved med at minde mig selv om at jeg nok ikke havde så meget at skyde med, så det ville være bedre at gemme det hele til en eventuel spurt. Selv hvis der kom en gruppe afsted på 4-5 ryttere, så ville jeg stadig kunne sprinte med om en top 10 placering. 
Ruten var som sagt ikke særlig kuperet, men til gengæld kom højdemetrene løbende hele tiden. Allerede efter 5-6 km kørsel havde vi faktisk kørt 40-50 højdemetre, så det var ret meget op og ned hele tiden, med små bakker. Her var det vigtigt lige at give den lidt gas i slutningen af nedkørslerne, for at få momentum med ind på bakken igen. Faktisk klarede jeg det ret godt med at bruge så få kræfter som muligt, og sad ofte som en af de bagerste i gruppen. 
Ca. 11 km inde på ruten kom den eneste reelle stigning, som var på 400 meter med ca. 3% i snit. Hvad de lidt manglede at fortælle var at bakken også havde et stigende indløb, så man faktisk skulle klatre de første 300-400 meter inden man reelt set ramte stigningen. Den fik skabt en splittelse i gruppen, og jeg sad på et tidspunkt på mellemhånd på vej op, men fik lukket hullet på de sidste 100 meter så jeg sad i en frontgruppe med ca. 15 andre, og nærmeste gruppe herefter var ca. 8-10 sekunder efter. 
Så begyndte chatten at vågne lidt op, for vi kørte ikke hurtigt nok i front, og hver gang der var nogle der rykkede afsted, så var der andre der kørte med, men uden at rykke. Så de trak i stedet os andre med op. Det bliver der altid øffet over, og jeg forstår dem godt, men sådan er cykelsporten jo også nogle gange. Gruppen bagved tror jeg nåede at komme op, og så begyndte der at komme flere småangreb, uden at der reelt set var nogen der kom væk. Jeg tror simpelthen at ruten var for hurtig til at man på den måde kunne skabe forskellen i et hug. 
På de sidste 2 km var der en der kørte væk, fik et lille hul, og så begynde feltet ellers at sætte farten op. Omkring 900 meter fra mål begyndte de for alvor at træde til, og jeg sad og tænkte at jeg ikke kunne være med her, men alligevel fulgte jeg med. Jeg åbnede min spurt i en position som 13 og med 400 meter til mål eller noget i den dur. Og når jeg siger spurt, så var der intet punch, det var bare en sejtrækker for det var hvad jeg kunne i går. Stille og roligt kom jeg forbi de andre ryttere, og pludselig var jeg i top 10 - fedt! Så kiggede jeg på skærmen og kunne se at jeg reelt set kun havde nogle få ryttere foran mig, og jeg hentede ind på dem. Så hed den top 5. Og på de sidste meter døde dem i front, og jeg gled forbi. 
Jeg var HELT smadret med en puls på 180 (ud af 190 mulige) efter løbet, og var i tvivl om jeg havde set rigtigt - havde jeg vundet? Da resultatskærmen kom op stod jeg som vinder! MEGA fedt! Og langt over min forventning om en top 50 placering. 
Løbet var på 24,6 km og blev kørt med et snit på 41,6 km/t. 262 watt i snit, 280 i normalized power og en snitpuls på 167. Til sammenligning var sidste løb jeg kørte med 273 watt i snit og en snitpuls på 162. Efterfølgende forblev min puls også høj, og nok det tydeligste bevis på at min krop ikke har sluppet sygdommen helt. 
Men jeg vandt! Jeg snuppede 1. pladsen med 0,021 sekund til 2. pladsen og 0,054 sekund til 3. pladsen, så den var tæt, og var jeg en af de andre havde jeg godt nok ærgret mig. Det gælder jo i Zwift løb om at sidde med så langt fremme som muligt, og bruge så få watt som muligt for at gøre det. Jeg kørte med 3 w/kg, og kan se at de to andre i top 3 har ligget med 3,2 og 3,3 w/kg. Generelt har de fleste ligget på over 3,1 w/kg i det løb. 
Så selvom jeg missede en afdeling i sidste uge grundet sygdom, så ligger jeg stadig okay til i det samlede klassement. Inden løbet i går lå jeg på en 12. plads, og hurtig hovedregning placerer mig på en 4. plads efter løbet i går med 212 point. 3. pladsen har 217 point, 2. pladsen 219, og 1. pladsen er stukket af med 320 point.

Projekt understel  sku en sjældenhed - meget BB!!! 
Så skal du bare have resten med...  Ellers ender du som en vippedippekop der ikke kan vælte 
 
ADD var på banen i går - blev sku udtaget til dopingkontrol. Amen altså... lidt sjovt og ret håbløst at udtage tre masterryttere. Det tog alligevel lidt tid at få nok væske og ordne papirer mm før det var overstået.
 
Lidt pudsigt at blive udvalgt til test som mosjo, når jeg ikke er blevet testet de ca ti år hvor jeg har dyrket elite/konkurence sport mere seriøst. oh well

Tog en dyb indånding og tog løbeuret på lørdag for at få en baseline på formen her, hvor jeg forhåbentlig står foran en gradvis optrapning af indsatsen over de næste 2-4 måneder. Det blev en 10 km-tur med 5:30/km i gennemsnit. Målet var pænt jævnt tempo uden gåpauser, men ikke pres på nogen måder, dér er vi ikke. Det er egentlig et meget godt udgangspunkt. Absolut ikke prangende, men heller ikke fuldstændig håbløst.
I øvrigt har jeg jo zigzagget lidt mellem helt flade sko og sko med mere sål under. De få ture de seneste par måneder har været i sko med sål under, men selv om de har været store nok, har jeg døjet med lidt klemte fødder og sågar en lyseblå negl (ikke at der er noget nyt i dét ...). For et par uger siden fandt jeg imidlertid en udgået model til en billig pris fra det mærke, der hedder Altra, og de har altså været lidt af et hit at få på.
Altra laver nemlig fodformede sko med helt vildt god plads til tæerne. Jeg kendte dem egentlig godt og har fulgt dem lidt siden introduktionen for en del år siden. Men det slog mig pludselig nu, at de kunne være et alternativ, så da jeg fandt et par til en billig penge, fik jeg ideen til at prøve dem af. Det kan jeg jo godt være, at mine fødder - rent aldersbetinget - falder lidt sammen og fylder mere. Altra lader i hvert fald til at fungere perfekt.