jarvig 13 - 2006

[Blackmoore]

Jammen, Jan

Interessante tanker du har dig.-

Jeg kan da se at ”guruens” brug af frækhed og humor har været noget af det jeg brugte utroligt meget i mine yngre ”husler dage” (før jeg blev rigtigt lykkelig gift). Ja, jeg bruger det stadig, men ikke for at score men for at holde gang i det jeg er så heldig at have :)

Og jeg kan, meget skræmmende, se hvorfor nogen af de piger jeg måske var lidt for grove ved var den der blev ved med at komme tilbage (der hvor man ikke virkede alt for interesseret, sådan lidt interesseret på en sjov, men lidt egoisisk måde) og hvorfor nogen af dem hvor jeg røg i med begge ben efter 1 aften og blev ”overkælen” ikke altid holdt så længe

Det med at bruge humoren og ironien på en rar måde ..jammen, det virker! Man må godt være lidt fræk og egoistisk. Man må godt vide hvad man vil

Det skal dog siges..der kommer et tidspunkt hvor man godt må virke interesseret og mere ”dyb” men det er efter alle de indledende øvelser. Og man skal ikke vise alle de gode tilbud på side 1.

Der er mere i det han skriver end man lige skal tro.

Meget interessant!

[mvp.]

OK.

Undskyldningen er midlertidigt godkendt.

Arbejder du forresten stadigvæk i Gentofte kommune?

Jeg er nemlig flyttet derud. :)

[jarvig13]

OK.

Undskyldningen er midlertidigt godkendt.

Arbejder du forresten stadigvæk i Gentofte kommune?

Jeg er nemlig flyttet derud. :)

Hæhæhæhæ - jeg arbejder i Helsingør Kommune - det har ejg gjort de sidste 4 år.

[ptpoul]

Der er en stor grad af sandhed i hans tekst.

En af de ting der sikrer balancen i mit nuværende forhold, og giver mig mulighed for at forkæle og elske hende som jeg foretrækker.

Hun ved at hvis der opstår ubalance i vores forhold, som følge af at hun tager mig for givet/bliver egoistisk, ja så slutter det.

Det er ikke et spørgsmål om et enkelt fejltrin betyder en øjeblikkelig afslutning af forholdet. Men en erkendelse af hvad man vil, og ikke vil, være med til.

I en "score" situation er der også et behov for en balance. Kvinden skal vide man begærer hende, men at man også har andre muligheder.. På den måde har de ikke kontrollen, men er også med i jagten.

Det glæder mig meget, at du har fået hul på bylden, det lyder som, det sidste du mangler er frækheden til at melde direkte ud B)

God jagt, Playa ;)

[jarvig13]

I må lige undskyld jeg bliver ved med at ævle læs. Men der er trods alt nogen, som har lagt nogen spørgsmål/analyser på bordet, som jeg ikke har fået svaret på.

Så her er svarene til dem jeg ikke har fået besvaret endnu.

Arne ->

arvig - du bliver nød til at gøre et eller andet radiaklt anderledes end du gør nu - du får ikkke så meget positivt ud af at sidde i dit hul og føle dig ramt af en kollosal uretfærdighed

Ja, det har jeg forstået nu.

det lader til aty du tolker f.eks det at gå til en psykolog som et nederlag... Som om du forventer at ingen psykolog vil kunne måle sig med dig i din polyhistoriske viden og kendskab til dit sinds umådelige dyb

Udsagnet består grundlæggende af to elementer. Følen nederlag (overfor at gå til psykolog) og følen sig smartere (end "sin" psykolog).

Jeg kan kun sige det helt ærligt. Jeg føler/ville føle absolt intet nederlag (overfor mig selv eller i andres øjne) ved at skulle gå til psykolog. Jeg finder det ganske normalt, at mennesker kan have problemer, som en profesionel "lytter" og "analytikker" kan hjælpe en med at løse. Derimod føler jeg mig overlegen i forhold til en psykolog. Det er selvfølgelig umuligt at sige - både fordi jeg ikke har mødt den aktuelle person endnu og fordi jeg trods alt ikke 100 % ved, hvad en terapi går ud på. Men jeg må sige, at jeg ikke har den store fidus til en psykolog - simpelthen fordi jeg forstår mig selv for godt til, at det for alvor rykker.

Der er dog ingen tvivl om, at hvis det var gratis eller det gratis kunne ordineres, at man skulle til psykolog, så ville jeg gøre det. Men at lægge rimeligt mange kr for noget jeg ikke helt tror på vil hjælpe, det vil jeg ikke. Bizart, at man ikke gratis kan blive henvist psykolog. :angry:

Bruno J ->

Måske har du stadig så meget harme, aggressivitet, forudrettethed o.s.v. i dig, at det brænder som et bål ved hver eneste lejlighed. Det kan godt virke skræmmende. Og hvis du samtidig har en personlighed, som er stærk nok til at kontrollere denne voldsomme ild, så bliver det endnu mere skræmmende.

Prøv at forestille dig selv som et voldsomt brændende bål med en intens varmestråling i flere meters omkreds. Det er flot, fascinerende, imponerende og en hel masse andre gode ting. Men det er umuligt at komme rigtig tæt på. Det har heller ikke brug for andre, så hvorfor forsøge at komme tæt på?

Det tror jeg har meget ret i. Det er noget jeg lige pt arbejder på.

mdk ->

Måske er det sådan, at dine venner kan du sætte til vægs med en masse ord og parader, så du undgår at tage fat, hvor det gør ondt.

Jeg forstår hvor du vil hen. Og jeg vil give dig en lillebitte smule ret. Men kun en lillebitte smule. For jeg lover dig for, at jeg i min omgangskreds får kamp til stregen hvad angår argumentation, indsigt og ikke-laden-sig-spise-af-med-noget-som-hest. Kort og godt, så køber de ikke mine argumentationer, hvis de ikke er "rigtige". De kender mig for godt til, at jeg på nogen måde kan stikke dem blår i øjnene.

Og måske kan I så bygge et helt almindeligt, kedeligt menneske som alle os andre op.

Se det har jeg egentlig ikke noget imod. ;)

. Og hans hovedkonklusion her i en høj alder og efter, at alkohol og de store illusioner er lagt på hylden er, at du ikke kan give andre eller dine omstændigheder skylden for det, der går galt. Det er ikke din barndom, dine forældres, alkoholen, kvindernes etc.'s skyld. Man bliver nødt til at lægge alle de tanker væk, fordi ellers lever du i fortiden og hænger fast i den. Man må kunne tilgive sig selv og fortiden - det er ikke nemt, men det kan du få hjælp til.

Jeg er både meget enig og meget uenig. Grundlægende er jeg uenig i, at "alting er ens egen skyld". Jeg synes dette er en lige så stor løgn og absurditet som at sige "alting er de andres skyld". Jeg er bestemt delvis skyldig i mit eget livs udvikling. Men de omstændigheder man lever under har man ikke selv valgt. Jeg synes Marx's ord er meget kloge og rigtige "Men make their own history, but they do not make it under circumstances of their choosing"

Derimod er jeg meget enig, at hvis man vil udvikle sig konstruktivt, så er det i hvert fald ikke ved begrave sig i underskyldninger fra fortiden, dette skal gøres.

Men livet er nu bare ikke helt nemt. Selvom man godt ved noget sådant, så er det svært at fralægge sig.

Det kan også tænkes, der er kemi i det her. At du måske skal ha en smule medicin. Din tilstand ligner udefra set det, man kalder, dystymi - mere eller mindre permanent nedsat humør, ikke en regulær depression.

Måske :)

pyt' ->

Det er ikke fordi du lukker ørerne for det der bliver sagt, eller måske ikke kan se den røde tråd?  Logik er ikke altid logik, når det kommer over læberne fra levende mennesker. Hvis det ikke er folk du kender andet end fra en enkelt date eller en tilfældig aften i byen, så kan man nok ikke forvente at få en længere analyse af hvorfor det ikke blev "jer". I de tilfælde kan det være alt fra dit udseende, din påklædning, til din væremåde, blot en enkelt ting du har sagt eller det at der er kommet noget andet mere interessant ind i rummet.

Se nogen af de andre indlæg. Jeg har endelig forstået det. Jeg er så glad for, at jeg endelig kan indse, hvorledes det er skruet sammen. :)

Jeg tror, du skal tænke over, hvor det er, du prøver at score henne. I byen og på Dating er det de samme regler, der gælder, det er overfladen der tæller. Hvis man spiller efter andre regler, bliver ens chancer minimeret drastisk. Den første kontakt skal ikke gå meget dybere end overfladen ellers bliver det for personligt og så forsvinder interessen. Det er klart en fordel at være ydmyg i stedet for arrogant omkring sine evner og sit udseende, med mindre du har nøglerne til det. Husk på at folk generelt er meget overfladiske i den vestlige verden.

Hæhæ, jeg har nu prøvet at score i alle sammenhænge du kan komme på. You name it, og så har jeg været der.

Som mdk skriver så skal man nogen gange bare hoppe ud i det også selvom det ikke virker som om det bliver jer to resten af livet.

Det har aldrig været en forhindring for mig.

Giv folk en chance, tag det som en oplevelse, frem for alt få noget erfaring i hvordan man omgåes en kvinde i et forhold.

Der har jeg heller aldrig haft et problem.

Hvad ville der ske, hvis du lukkede øjnene og hoppede på hvad som helst?

Ahhhh, ro på nu. Det er en smuk tanke og slet ikke kvalm i mine øjne. Men gør du ikke mennesket mere fornuftige end de er? Helt ærligt, så er det nu engang sådan, at nogen tænder man på og andre tæner man ikke på. At man finder et menneske charmerende og andre finder man andre ucharmerende. At man finder nogen interessant og andre uinteressante. Det er vel de færreste som siger, okay hende der siger mig ikke en fløjtende pind, hende må jeg score - nu! ;)

Måske indeholder netop den person sider du ikke kan se, når du står i røg og vodkatåge.

Det er der dog en pointe i.

Hvis sorgen primært hænger sammen med manglende kæreste, så kan de to ting godt forbindes

Det mener jeg ikke.

Hvis man opfatter sig selv som statisk og derved ikke vil ændre på noget fordi, "man er som man er", og nærmest forventer at verden tilpasser sig til en selv, så er det svært.

Det lyder måske ikke troeligt. Men jeg kan love dig for, at jeg sleeet ikke falder ind under denne kategorie. Jeg er rigtig nysgerrig og har aldrig været bange for at ændre/udvikle mig.

Det der slår mig mest ved de ting du lister, er at ærlighed og omtanke ikke altid hænger sammen. Det er ikke alle ting der skal siges. At kunne gå på kompromis er en stor styrke at have i et forhold.

Jamen, jeg er såmen ikke særligt uenig. Lidt svært at forklare. hmmmm

Ok, så på trods af at 1/4 mener du er fantalastisk, så kan du ikke finde en partner. Hvad ville der ske hvis du lyttede til de 3/4 og deres kritik, tog den til efterretning og måske skar et par kanter af, for at opnå det du selv vil have.

For nu at sætte det på spidsen, med det jeg endelig har indset:

At være et interessant, lækkert, kærligt, begavet, charmerende (osv. osv) menneske er helt sikkert fine og dejlige egenskaber - men det er bare ikke noget man får fisse af (sådan vulgært sagt). Jo, disse ting er helt sikkert vigtige for f.eks. hvor interessant man i parforholdsmæssig sammenhæng - men det har kun meget lidt at gøre med, hvordan man i det hele taget får "gaflet" denne kæreste.

Hvis du kender dem, hvorfor ændrer du dem så ikke, for at opnå hvad du gerne vil? En psykolog kan give nogle værktøjer (anskuelser) til nogle ting eller nogle andre måder at se tingene på. Hvis du tror du ved alt om dig selv, begår du så ikke den største fejl af dem alle?

Denne kommentar kunne egenlig også være skrevet til samtlige ovenstående svar. Men vi tager den lige her.

Jeg synes I laver stor misforstået sammenblanding.

Der er to elementer

1. Har jeg personlighedmæssige problemer (= skal jeg gå til psykolog)

2. Har jeg problemer med at score (= hvad skal jeg gøre for at forbedre mig på dette punkt)

De to problemer har initialt set ikke nødvendvis noget med hinanden at gøre. Først hvis man finder en direkte forbindelse mellem de to, så giver det mening at omtale de to problemer som to sider af samme sag. Indtil da, er det ligepræcist to selvstændige problemer.

Og for at sige det kort. Jeg mener ikke, at jeg har specielt store "psykologiske problemer". Jo, jeg har en fortid, som bestemt påvirker mig en del. Og jo jeg har i mange år haft det skidt. Men som sådan har dette ikke direkte noget med mine manglende scoringsevner at gøre. Selv den største psykopat eller usikre person har scoret. Så lad nu være med at sætte et automatisk lighedstegn mellem de to ting. Jo, det er to "problemer" som bestemt er noget der skal arbejdes på og hvor der er rigelig plads til forbedringer, men det er altså ikke sådan, at I bare kan sende mig til psykolog, blive glad derved, bliver glad for mig selv derved, og derfor bare lige går ud og score i byen. Sådan er forløbet i mine problemer bare ikke skruet sammen. De hænger en del sammen - men så heller ikke mere. Jeg har en sorg over ikke at have en kæreste. Og jeg har en sorg over, at min opvækst har besværliggjort mit liv meget (selvforskyldt eller ej, det er ikke det vi taler om her). Og disse to sorger blandes selvfølgelig sammen og "forstærker" hinanden. Men det er trods alt grundlæggende to forskellige problemer. ;)

[Goldendreams]

Hej Jarvig, puha det er ikke "let" læsning, men sådan er livet jo heller ikke altid....

Jeg forstår så udemærket hvor frusterende det kan være ikke at have fundet "ham/hende" endnu, men jeg tror at det eneste der sker ved at "jage" er at man skubber dem længere væk. Desperation kan lyse ud af en mands/kvindes ansigt og det er nok det mest utiltrækkende der findes! Når det er sagt så mener jeg det handler om en positiv indstilling - jeg er ikke i tvivl om at din barndom/ungdom har været hård og fyldt med grimme oplevelser, men det ligger i fortiden og du kan INTET gøre! Brug istedet energi på det du kan ændre nemlig fra nu af og frem! Du virker til at have en kanon indsigt i dig selv og DET alene er utroligt positivt, brug det! Se fremad - vær positiv! Ja, jeg ved godt det virker lidt amerikansk-guru-agtigt men det virker!

Så synes jeg også du skal beslutte dig for hvad det er du vil? Der er jo stor forskel på sex og så en fast kæreste - sex er sex, det kan du sgu få på scor.dk men hvis det er "kvinden-i-dit-liv" du vil finde så beslut dig for det! og arbejd dig hen i mod hende mentalt, sådan at du er klar den dag hun ringer på din dør og sidst men ikke mindst TRO på det! Tro kan flytte bjerge!

Tak for en virkelig hudløst ærlig indsigt! Det kan vi alle lære noget af!

Golden

[Guest DBM]

Jarvig13 - respekt for din ærlighed!!!

Seriøst, du har jo et kanon fundament for at få et "normalt" liv... god uddannelse og job! Det er sgu et stort skridt på vejen.

Hvis du kan sparke mig igang med min uddannelse, skal jeg nok hjælpe dig med damerne! ;)

[jarvig13]

Hehehe - nu får I (og jeg selv) jo det til at lyde som om, jeg er lidt små-mærkelig. Det er jeg faktisk ikke. Jeg er en meget stille og rolig fyr som trods alt det meste af tiden lever et fuldstændigt normalt liv. Det er mere erfaringerne fra fortiden og sortseen med fremtiden, der er problemet, end det i sig selv er leven i nutiden.

Men altså, jeg har fået et frisk pust, som faktisk har gjort mig mere glad end jeg kan huske jeg har været før. OK, der er mange fald-muligheder, men dem tager man på vejen. :)

[cfred]

Jeg tror egentlig ikke, kvinder og mænd tænker og reagerer særligt forskelligt, når det kommer til stykket. Hvad ville du tænke om et lettere bedugget og højtsnakkende kvindemenneske, der kaster sig selv i skamløs grams - ikke særlig interessant, velsagtens. Mon ikke kvinder har det på samme måde?

Alt for meget dybsindig og ærlig snak er heller ikke nødvendig. Den slags anser kvinder sig for eksperter i at få gravet frem ved senere lejlighed. Nogen vil ligefrem se det som en udfordring.

Hvad er det egentlig, man hader mest ved kvinder? Det er vel afvisningen. At de lader blikket glide rundt i værtshuset, mens man sidder og snakker med dem. Jeg tror, det er en god ide, at vende situationen rundt: "Du er egentlig vældig sød, men jeg tænder ikke på dig på den måde - egentligt mærkeligt nok". Man behøver måske ikke sige det direkte - den slags kan godt køres pr. attitude. Så får de sgu´noget at tænke over (og modbevise).

Jeg skal nok vare mig for at komme med alt for mange "virker hver gang-råd". Det ville jeg ikke være den rette til. Jeg synes indimellem, at kvinderne nærmest er kommet "af sig selv" (Jeg har faktisk engang scoret iført gummistøvler på vej hjem fra en fisketur - men det er i høj grad en anden historie). Men der var dog en gang i mit liv, hvor alle andre tilsyneladende havde kærester. Det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Derfor kastede jeg min kærlighed på stort set alle de piger, jeg kom i nærheden af. Det har formodentligt virket utroværdigt og desperat, men hvad ved man, når man er 16. Resultatet blev, at jeg dømte piger for mærkværdige væsner, som jeg ikke ville spilde tid og kræfter på. Jeg undlod at møde op til fester og anden selskabelighed (ikke velset i en sproglig gymnasieklasse med 21 piger og 4 drenge). Og brugte mine kræfter på uddannelsen. Da jeg igen mødte op til gymnasiefesterne, var jeg ham "den mystiske", som ingen tilsyneladende havde noget imod at blive inviteret hjem af

Du kan roligt regne med, at samtlige personer, der møder op på et værtshus efter mørkets frembrud, ikke har de fjerneste imod at blive begloet, flirtet med, revet ud på dansegulvet - eller møde en person af modsatte køn, som evt. skal med hjem en tur, engang … måske. Og først og fremmest vil folk jo more sig. De færeste vil nok "scores", sådan i ordets passive betydning. Men et godt fnis og noget gemytlighed er noget, de fleste sætter pris på.

Og så bør man vælge etablisementer, hvor klientellet har nået skælsår og alder :)

Edited September 28, 2004 by cfred

[jarvig13]

haha, det ham makkeren forklarer der, er sku noget lig det jeg kører med... har dog aldrig lige tænkt over det.... Go get em jarvig B)

Jeg vil lige når jeg har tid, prøve at kommentere lidt mere ind på emnet! Skal dog til træning nu.

Jeg venter på dine indsigtsfulde ord. :)

[jarvig13]

OK, drenge (og piger), jeg synes i fortjener en AHA-oplevelse af de store. :) Og jeg mener 100 %, at hvis man ikke får en AHA-oplevelse ud af det, så er det enten fordi man ikke har læst dette indlæg godt nok (og brevkassesvaret jeg citerede og den .pdf-fil Doc linkede til) eller også så er denne person bare allerede en dame-magnet, som blot aldrig lige har tænkt over det (ala therealhurra's kommentar).

Som nogen måske har bemærket, så har jeg jo næsten absurd kritikløst accepteret David DeAngelos tanker og dokumenter. Men det er der en årsag til. Ikke blot giver hans udsagn i min bevidsthed fuld mening. Nej, hvad der for alvor har overbevist er, at jeg VED det er rigtigt. Eller skal vi mere rigtigt sige, at jeg i 12 år har set det udspillet for mine øjne på næsten daglig basis.

Hvor utroligt det end lyder, så kan alt, hvad jeg hidtil har misforstået og omvendt hvor rigtigt DeAngelos tanker er, samles i en lille historie. Historien om min bedste ven og jeg. Okay, rettelig er det en historie om min bedste ven, men eftersom det er mig, der fortæller og indirekte er katalysatoren for disse pointer, så bliver det også delvis historien om mig.

Lad mig lige sige, at jeg er 100 % sikker på, at min bedste ven absolut intet har imod, at jeg skriver dette, selvom jeg ikke har spurgt ham om jeg må.

Men lad mig fortælle historien.

Min første rigtige ven blev også min bedste ven. Lad os kalde ham Thomas. Jeg og Thomas startede på samme hold på cand.polit.-studiet. Det første år var vi bekendte men ikke mere. Hvis jeg skulle beskrive ham som han virkede på dengang, så ville jeg kalde ham rimeligt spændende, begavet og selvsikker fyr, der så nogenlunde godt ud - men også en anelse nørdet, kedeligt klædt og bestemt ikke specielt selvsikker (men altså bestemt heller ikke specielt usikker) i gamet mht. piger.

Efter et års tid så endte det jo alligevel med, at vi blev venner. Nu viste det sig jo ret hurtigt, at han som menneske var det mest geniale man kan forestiller. Og sådan er det stadig – på trods af også at have et par andre geniale venner, så har jeg aldrig mødt et så genialt menneske som Thomas. Med genialt mener jeg ikke bare intelligent. Jeg mener ALT. Nævn en overordnet menneskelig kvalitet og så har han den i meget eller udpræget grad.

Men derimod var han ikke specielt god med hensyn til piger. Han var vel nærmest gennemsnitlig. Fair nok, ligesom med mig selv, så behøver der ikke være sammenhæng mellem ens menneskelige kvaliteter og ens evne til at score damer.

Men så skete der noget. I starten lagde jeg ikke mærke til det. Og da jeg endelig begyndte at lægge mærke til det, så var jeg så opslugt af at prøve forstå denne verden ud fra mit skæve og problematiske forhold til det, at jeg ikke sådan rigtigt helt lagde mærke til det.

Det der skete var, at Thomas på en til to år gik fra at være gennemsnitlig i pige-gamet gik til at blive total dame-magnet. Og jeg mener total dame-magnet. Gå på en hot celeber in-bar med masser af hotte piger – find den hotteste – og så var der (skriver ikke ER der, for de seneste par år har han haft kæreste på og har derfor ikke gjort det) 50 % chance, det var ham der gik hjem med hende. Og ikke bare en enkelt gang i mellem, det var nærmest hver eneste uge. HAM af alle – men kære ven, som jeg var vant til at være lidt nørdet og usikker overfor piger.

Se nu er det sådan at jeg blev lidt forvirret. For i disse en til to år, så skiftede han også stil. Og med den nye stil, så var han – hvis jeg var pige – sige at han faktisk var blevet ret lækker (altså at se på). Og det har faktisk forvirret mig i 10 år – lige indtil jeg læste det citerede af DeAngelo. Jeg troede (helt logisk og intet mærkeligt i det), at grunden til, at han pludselig var blevet en dame-magnet skyldtes at han rent faktisk var blevet en hottie, og at dette sammen med et par initiale succes-oplevelser med piger, havde givet ham stor selvtillid – og at alt dette i en positiv spiral bare gjorde ham mere og mere spændende i en piges øjne.

Se det giver jo nogenlunde mening. Men sådan var det slet ikke. Først må jeg lige sige, at vi to som har gået op og ned af hinanden næsten hver dag i 12 år, som er meget åbne og ærlige, som særdeles interesseret og vidende om psykiske/sociale problemstillinger og som elsker at debattere, så er det sådan at vi har talt (dybt og intelligent kan jeg helt ærligt love Jer) om dette i bogstaveligt talt tusinder af timer. Og Thomas blev ved med at sige, at sådan hang det ikke sammen. Og så har han i tusinder af timer forklaret mig, hvordan det hang sammen (fordi jeg jo så gerne ville forstå, hvordan man skulle score damer). Men jeg hørte bare ikke efter. For i mine øre, så hang det bare ikke sammen. Det er svært at redegøre for dette forhold her, idet det faktisk kræver en ret lang argumentation – en argumentation der lige præcist her i dette indlæg ikke er ret spændende.

For at gøre det endnu mere forvirrende (i mine øjne), så syntes jeg virkelig han behandlede sine piger ret dårligt. Som jeg vil forklare om lidt, så er denne beskrivelse ikke særligt dækkende – men det var det ord jeg indtil for nylig ville anvende.

Derfor blev jeg også stort chokeret, da jeg først læste det ovenfor citerede af DeAngelo og senere hele hans bog.

For hvad jeg læste var 100 % hvad jeg havde set Thomas gøre i over 10 år. Hver eneste sætning var som spyttet ud af hans mund eller forevist mig dag efter dag år efter år i alle mulige situationer med kvinder havde oplevet.

DeAngelo skal dog have tak for, at han forklarede det ret godt, meget klart og konsistent. Det var det der gjorde udslaget.

Og nu kan forstå, hvad Thomas i virkeligheden hele tiden har sagt til mig.

Den virkelige kronologi og sammenhæng var ikke den jeg udledte, men en helt anden. Den var som følger. Jeps, Thomas syntes selvfølgelig også han var et genialt menneske dengang for 12 år siden. Men det irriterede ham, at han – selvom han langt fra var håbløs – ikke fremstod ligeså genial i pigers øjne. Og så måtte han jo tage affære. Så simpelt, udgangspunktet var at ENHVER pige var HELDIG fordi MØDTE HAM – ikke omvendt. Ligeledes at fra nu af, så var det ham der bestemte. Ham der sagde præcist, hvad han havde lyst til. ALDRIG lod sig føle på tynd is – ingen pige havde potentialet til at gøre eller sige noget som kunne gøre ham usikker.

Og når man så tilføjer, at han nærmest ubevidst opførte sig i overensstemmelse med alle de andre ”teknikker”/”overbevisninger” som DeAngelo så præcist beskriver, så har vi altså noget som sparker røv. Det var ikke noget der skete på en dag eller en uge. Nej, det var noget glidende som tog 1-2 år. Som han sagde det var hårdt arbejde. Blandt andet så drak han ikke i over et år, når han skulle i byen. For som han sagde at dette gjorde to ting. For det første så kunne han bruge sin ikke-fulde bevidsthed til bedst muligt at analyserer, hvilke effekter ditten og datten havde og for det andet, så var det en pænt skræmmende oplevelse (i begyndelsen) at være totalt udfarende og selvsikker, samtidigt med at man ingen beroligende kemiske midler havde at gemme sig bag ved. Det første gjorde at han bedst muligt kunne tillære sig sine nye redskaber, det andet gjorde, at man ikke blev skræmt af noget som helst.

Og konklusionen fra ham var klar. Jojo da, ny tøjstil, frisure osv. var skam godt nok. Men det var først, da han 100 % overbeviste sig selv om, at han var en alt for lækker mand til ENHVER kvinder og derefter opførte sig sådan, at der skete noget.

En hurtig konklusion. Jeg gik i byen og MENTE jeg var et genialt menneske, men måske ikke lige en som kunne få mere end en medium pige på gaflen (hvis jeg var heldig). Resultat = nul damer. Han gik i byen og var 100 % overbevist om, at han var barens mest attraktive mand og opførte sig i henhold til dette. Resultat = kunne score hvem som helst.

Men det er altså først nu, jeg forstår dette.

Det er først nu, jeg f.eks. kan se, at han ikke var dårlig overfor sine piger/piger han mødte. Han driller dem bare. Gør det modsatte af hvad de forventer. Kræver at de skal betale taxaen hjem. Siger niks, ingen sex i denne uge pigebarn. Opfører sig som om alle piger bare er små tøser, der skal sættes på plads. Osv. osv. Jeg kan blive ved i det uendelige.

Og præcist som også DeAngleo siger man skal, så er han faktisk sød, kærlig, omsorgsfuld og øm overfor pigerne (eller kæresten som det er nu). Der er absolut intet dumt svin over ham eller hans adfærd.

Som en kuriøsitet, så kan jeg nævne, at da jeg sendte ham DeAngelos bog, så sendte han mig en mail med teksten (skal lige nævnes han var et år i Boston på Princeton).

”Det er yderst sjældent, at jeg møde synspunkter af denne art som jeg fuldstændigt kan tilslutte mig. Måske jeg har talt med vedkommende i en brandert i USA” :lol:

Altså underforstået DeAngelo havde fået sine datingtips fra ham af. ;)

Håber I har kunnet bruge denne historie. For jeg har set lyset. At jeg så måske skal bruge et par års træning førend der sker noget, det er underordnet i denne sammenhæng.

[Henning Friis]

At jeg så måske skal bruge et par års træning førend der sker noget, det er underordnet i denne sammenhæng.

Det tror jeg ærligt talt ikke på. ;)

Det er bare at øve sig så meget som muligt, og hvem ved, måske kan der være gevinst allerede i ens læretid?

[clayman]

Nu har jeg ikke orket, at gennemlæse alt det I har skrevet her, så det er meget muligt, at nogen har været inde på det. Det Hr. DeAngelo skriver synes at give rigtig god mening netop i forhold til en ting, der altid har undret mig (og sikkert også en del andre): Hvordan kan det være, at når man går i byen med det formål at score, så ender det altid galt. Men når man først har kæreste på, og vitterligt ikke er interesseret i nogen anden, så er man 10 gange så interessant blandt chicksne.

Hvad er det der går galt normalt som forsvinder når man har kæreste? Det er vel ikke engang "bare" et spørgsmål om attitude, men netop det, at man slet ikke prøver at "gøre sig lækker og interessant".

Nu er jeg ingen stor scoredreng, men jeg sidder dog alligevel og kan nikke genkendende til det David DeAngelo skriver - specielt det omkring drillerier. Jeg har selv flere gange været ude for, når der har siddet et sødt og begavet hunkønsvæsen til en fest, og hvor jeg almindeligvis ville gøre mit aller bedste for at fremstå sød, intelligent og vidende, at hvis jeg har virket en lille smule...overlegen er måske ikke det rigtige ord, men så i hvert fald ovenpå, og har haft glimt i øjet og drillet hende en smule, og vel at mærke slet ikke været interesseret i noget hanky panky p.g.a. fast kæreste, så har de været endog overordentligt interesseret i mig senere på aftenen ;)

Jeg kan huske dengang jeg gik i gymnasieklasse med en fyr, der simpelthen havde så meget selvtillid, at hans opførsel ofte var decideret ubehøvlet. Alligevel scorede han fuldstændig grotesk meget til alles forundring. Han var typen som på papiret gjorde alt galt m.h.t. god opførsel overfor kvinder, såsom overdreven selvoptagethed, hurtigt komme med eksplicitte seksuelle hentydninger og opfordringer, ja ligefrem befamle dem. Han fik også nogle lussinger og drinks smidt i hovedet i ny og næ, men han gik frejdigt videre i den overbevisning, at den næste pige bare ville have ham helt vildt. Og det var der altid en der ville. Det var heller ikke de mest begavede piger han rendte med, men mange af dem var overordentligt flotte.

Nu kunne jeg aldrig nogensinde finde på at opføre mig sådan, og jeg syntes da også han var et kvaj, men det viser dog med al tydelighed, at det ikke er for ingenting man siger "nice guys finish last", også i denne sammenhæng.

Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at man ikke skal behandle kvinder ordentligt, det skal man (!), men jeg tror, som DeAngelo er inde på, ikke man gør sig selv en tjeneste ved at gøre sit ypperste for at fremstå som Mr. Perfect der er sød, begavet og forstående. Spillet og glimtet i øjet er i første omgang vigtigere, så skal de sgu nok finde ud af man er Mr. Perfect senere hen :)

[jarvig13]

Jammen, Jan

Interessante tanker du har dig.-

Always :grindance:

ptpoul ->

Det glæder mig meget, at du har fået hul på bylden, det lyder som, det sidste du mangler er frækheden til at melde direkte ud

Frækheden! Den har jeg nu aldrig manglet. Men jeg har måske for hurtigt opgivet.

Men tak.

Goldendreams ->

Når det er sagt så mener jeg det handler om en positiv indstilling - jeg er ikke i tvivl om at din barndom/ungdom har været hård og fyldt med grimme oplevelser, men det ligger i fortiden og du kan INTET gøre! Brug istedet energi på det du kan ændre nemlig fra nu af og frem! Du virker til at have en kanon indsigt i dig selv og DET alene er utroligt positivt, brug det! Se fremad - vær positiv! Ja, jeg ved godt det virker lidt amerikansk-guru-agtigt men det virker!

Kloge ord. Og det arbejder vi så på. ;)

Så synes jeg også du skal beslutte dig for hvad det er du vil? Der er jo stor forskel på sex og så en fast kæreste

Det er såmen ikke så svært. Jeg vil have en kæreste.

Tak for en virkelig hudløst ærlig indsigt! Det kan vi alle lære noget af!

Ærlighed er nemt, når man først har besluttet sig for det. Med mindre man har gjort andre ondt af sadistiske grunde, så mener jeg ikke der er meget, man reelt set bør kunne skamme sig over i livet. For pokker da - vi lever kun en gang. Jo, vi dummer os til tider, men det vil jo oftest ikke være af ond vilje. Og som min faster klogt siger "alle må dumme sig - det skal bare ikke blive en vane".

Jeg ville ønske at folk var mere ærlige (overfor sig selv). Mange fordomme og bizarre tanker ville kunne undgås, hvis folk altid prøvede mest muligt at handle, gøre, tænke og sige helt i overensstemmesle med, hvad de dybest set mener, drømmer om, frygter og frydes af.

DBM ->

Jarvig13 - respekt for din ærlighed!!!

Tak. :) Og se ellers kommentar ovenfor.

Hvis du kan sparke mig igang med min uddannelse, skal jeg nok hjælpe dig med damerne!

Jamen, jeg synes ikke du kan komme hurtigt nok igang. Studietiden synes jeg er noget af det bedste. Kombinationen af få proppet hovedet med viden, have en masse spændende mennesker man har meget tilfælles med, friheden til at gå i byen en hel uge hvis man vil (bare ikke hver uge eller i eksamensperioden of cause), lange dage hvor man kunne gøre hvad man ville, det kan ikke blive meget bedre. Nu når man sidder i et arbejde så er alting anderledes. 37 fucking timer, hvor man er lænket til en latterlig computer. Hver eneste gang man lige strækker den en hverdag, som hævner det sig de næste mange dage grundet aaaalt for lidt søvn. I så mange timer at omgås mennesker som man egentlig ikke har det fjerneste tilfælles med. Det er fucking sygt, at man skal bruge 40 af sine bedste år trælbundet til prostitution. Hver eneste dag sælger det dyrebareste jeg har for ussel mammon. Tænk frivilligt af sælge sin frihed, sin sjæl, sit intellekt, sin krop, sin intrigitet blot for nogen få titusinde kroner. Det er virkelig ynkeligt. <_<

Nææææ du, nap du en 9-10 år på skolebænken, og så er verden lysere og mere levende.

cfed ->

Jeg tror egentlig ikke, kvinder og mænd tænker og reagerer særligt forskelligt, når det kommer til stykket.

Her må jeg ty til min nye guru :D

For most men, a woman is like a Chinese puzzle inside of a brain twister.

Much of their behavior makes no sense at all (to men). :D

Edited September 28, 2004 by jarvig13

[EverLast]

Jarvig taktikken er god, og den virker - måske lige hvis man gejler den oversmarte amerikanerstil ned.

De er dog nok ikke kun kvinder det drejer sig om, de bruger desammme virkemidler på os mænd - der er da intet mere interresant end en kvinde som man føler man skal kæmpe med - og der ingen større turnoff end hvis man møder end som bare falder een om halsen fra dag 1 og erklærer sig sin store kærlighed.

"Det er sjovere at jage, end at blive jaget"

Det er desværre ikke en fisketur hvor det bare gælder om at få fisken på krogen, og så er den hjemme - det er jo et langvarigt "spil" som også spilles efter man er gået hen og blevet et par.

Det er dog nok anbefalelsesværdigt at du sørger for at køre en ren stil, som er tro overfor dig selv - og ikke bare venter på at du kan droppe skuespillet og lukke op for posen ;) det er nemlig een af formlerne på at have ekstrem succes blandt de kvinder man ikke vil have - og dårlig blandt dem man gerne vil have ;)

[cfred]

Det er desværre ikke en fisketur hvor det bare gælder om at få fisken på krogen, og så er den hjemme - det er jo et langvarigt "spil" som også spilles efter man er gået hen og blevet et par.

Det er dog nok anbefalelsesværdigt at du sørger for at køre en ren stil, som er tro overfor dig selv - og ikke bare venter på at du kan droppe skuespillet og lukke op for posen ;) det er nemlig een af formlerne på at have ekstrem succes blandt de kvinder man ikke vil have - og dårlig blandt dem man gerne vil have ;)

He … der er jo også hele cirkusset med at få dumpet en kæreste på en så skånsom og "Win/Win-agtig" måde, at man stadig har et kort i baghånden, hvis det nye eventyr ikke holder. Men det kan vi jo vende tilbage til. :lol:

[-Elvirus-]

uuuhhh, en sen aftentime, keder mig lidt (bravt) på nettet, og falder over Jarvig's log, og den handler ser jeg - ikke om træning, men NEJ, om at score damer - min absolut største interesse her i livet (uden at det skal lyde dumsmart)

Alletiders betragtninger i gør jer, har ikke læst ALT igennem, men de sidste indlæg har jeg da tøffet igennem. Det jeg vil fraråde er, at blive FOR analyserende, og bevidst omkring hele det cirkus det er at gå i byen og "score" damer. Har selv en alletiders kammerat, der har haft ualmindeligt svært ved at få hul på bylden efter X'en smuttede for 2 år siden, og jo mere vi har snakket, analyseret, lagt planer omkring vores byture, og missioner for jagten på den perfekte dame, jo sværere har det været.

Som andre også nævner fremstår man ofte MEGET mere interessant jo mere ligeglad man er i situationen, hvor utroligt det end lyder. Man får de bedste tilbud når man IKKE er interesseret, så'n er det desværre bare.

Jeg har personligt haft flest succesoplevelser ved ven/veninde situationer. Det foregår ved at man bliver præsenteret for en pige af en ven eller veninde, og pludseligt har man en undskyldning for at tale sammen - ja man kender nærmest hinanden, bare fordi man er klar over navn, alder, uddannelse. Det er nærmest umuligt at gå i byen, hooke op med en tilfældig gruppe af mennesker - man skal have et eller andet link til den person man ønsker kontakt med, ellers er det svært. En god ting er altså at alliere sig med venner der har kærester (der igen har veninder uden kærester).

Kan godt være mine kommentarer, tolkninger af situationen (det jeg lige har læst), er lidt for "teenage plat" til jeres diskussion. Alt andet lige, er det simple og håndgribelige metoder, og ikke pseudo langt ude forklaringer omkring det at finde sig en partner. Skal nok tage mig tid til at læse det hele lidt bedre igennem for interessant er det helt bestemt ;) (må lige sove på den)

[EverLast]

cfred Indsendt: 28. Sep 2004, 23:36 

He … der er jo også hele cirkusset med at få dumpet en kæreste på en så skånsom og "Win/Win-agtig" måde, at man stadig har et kort i baghånden, hvis det nye eventyr ikke holder. Men det kan vi jo vende tilbage til. :lol

schhhh cfred ..... her er du ude i avanceret pensum ! vent med dette.

[jarvig13]

cfred Indsendt: 28. Sep 2004, 23:36  

He … der er jo også hele cirkusset med at få dumpet en kæreste på en så skånsom og "Win/Win-agtig" måde, at man stadig har et kort i baghånden, hvis det nye eventyr ikke holder. Men det kan vi jo vende tilbage til. :lol

schhhh cfred ..... her er du ude i avanceret pensum ! vent med dette.

:lol:

[Spock]

Jeg kan kun tilslutte mig Everlast og Elvirus (og sikkert også andre):

- det går simpelthen ikke at virke for forhippet på at finde sig en kæreste. Man bliver nødt til at slappe af, glemme sin "mission", og istedet fokusere på det VIRKELIGT vigtige: at du har det godt, slapper af, og nyder venners selskab.

Når og hvis du er i byen, så nyd det - betragt atmosfæren, nyd musikken, hav det sjovt med dine venner. Lad være med at virke som en løve der lugter blod - det holder ikke en meter, og skræmmer pigerne væk.

Piger kan lugte på 23432 meters afstand, hvis du ikke slapper af og hviler i dig selv.

Jeg selv har heller ingen kæreste, og leder bestemt ikke direkte efter een. Når jeg går i byen, gør jeg det udelukkende for at være i venners selskab, danse, høre god musik osv. Naturligvis kigger jeg da efter de søde piger - alt andet ville da være mærkeligt :lol:

Alligevel er der af uransagelige årsager altid nogle stykker der forsøger at lægge an på een, og det virker ærligt talt efter mine erfaringer (ikke at de er mange, hehe) som om man virker langt mere interessant, hvis man nærmest skilter med at være ligeglad. At jeg så ER ligeglad, er så en anden sag :lol:

Så med andre ord: klø på, livet er skønt, det er nu du har det. Nyd dine venner, gør hvad du synes er sjovt - tag til fester, gå i byen, men slap af og vær dig selv.

HVIS og NÅR du møder en pige - så smil, slap af, vær venlig men ikke for indladende. Pigerne skal nok komme af sig selv hvis du viser dit overskud....

Held og lykke med det, det skal sgu nok lykkedes - men først når du har det godt med din nuværende situation.

Ellers må vi jo hive dig med til nogle fester så du kan få lidt hands-on experience :lol:

[Guest PlayboY]

Hmm, hvad med at denne trænings logbog kom til handle om træning, end hvorvidt Jarvig ikke er i stand til at score damer?

[BLACKICE]

Jarvig, tak for snakken tidligere på dagen. Vil blot lige skrive et par linjer, så du kan se jeg har læst det vores snak gik om. Dog vil jeg undlade at poste mine ord her. Håber at du vil fange mig på messenger næste gang vi er Online samtidig.

Håber alt er vel, og håber du får noget konstruktivt ud af din nyfundene mod på livet.

Min holdning til det skrevne er ikke væsentlig. Det vigtigste er hvad du selv finder rigtigt. Men lad os sludre om det.

Flot skridt at du åbner dig på den måde her.

Jeg har læst største delen af det skrevne nu.

[jarvig13]

Vender tilbage med kommentarer til Jer andre.

Eneste kommentar her. IT FUCKING WORKS. En pige brændte total varm på mig her til aften, simpelthen fordi jeg konstant afviste hende og satte hende på plads hver eneste gang hun prøvede at "teste" mig.

At få styr på alle DeAngelos detaljer er umuligt på en gang. De må læres en for en. Idag koncentrede jeg mig om, at være på toppen med, hvem som bestemte og endvidere bare sige nej, nej, nej, nej, nej, nej og atter nej til alle hendes ellers ganske fornuftige ideer. Resultat? Hun blev mere og mere interesseret som aftenen skred frem.

Så på mission 1 gik det overraskende godt. Nu skal jeg bare en for en lære resten, og så er den sq hjemme B) (altså ikke hende - men den næste som kommer :D )

Edited September 29, 2004 by jarvig13

[BLACKICE]

En kommentar

Eneste kommentar her. IT FUCKING WORKS.  En pige brændte total varm på mig her til aften, simpelthen fordi jeg konstant afviste hende og satte hende på plads hver eneste gang hun prøvede at "teste" mig.

Ihh hvor virker du dog som en rar og tiltalende person nu. The Real Jarvig. What u see is what u get.

Edited September 30, 2004 by BLACKICE

[jarvig13]

En kommentar

Eneste kommentar her. IT FUCKING WORKS.  En pige brændte total varm på mig her til aften, simpelthen fordi jeg konstant afviste hende og satte hende på plads hver eneste gang hun prøvede at "teste" mig.

Ihh hvor virker du dog som en rar og tiltalende person nu. The Real Jarvig. What u see is what u get.

Jamen, der var jo ikke noget ubehageligt i det jeg gjorde. :) Egenlig er der intet foruroligende ved det. I mange år har jeg oplevet, at det er pigerne som er "urimelige". De tager sig simpelthen friheder, som aldrig kunne forekomme blandt voksne mænd. Pointen er jo netop, at det er disse "urimeligheder" man bare ser på dem med alvorlig mine og siger "nice try".

Det sjove er, at jeg faktisk var mere mig selv igår end jeg har kunnet huske længe. For nu blev urimelighederne cuttet væk, og så "legede" man på lige vilkår.

Og forresten, så er jeg fuldt overbevist om, at hun faktisk havde det rigtigt rart. ;)