jarvig 13 - 2006

[CoqRouge]

Jeg fik lige lyst til at bemærke, at jeg følger denne tråd med stor interesse. Jeg har formentlig danmarksrekord - bundrekord! - i antal scorede piger for en person på min alder. Til gengæld har jeg aldrig scoret en pige, uden at det har ført til mindst et 7-årigt forhold. Når man som jeg er genert og selvudslettende, vil man omgående forloves og giftes med enhver pige, der viser en smule interesse - og det er jeg så blevet!

Men jeg følger med - just in case........

[-Elvirus-]

Hehe, den tråd er jo verdensklasse - men er begyndt at frygte den. Er bange for at miste mit "touch" ved at komme til at tænke for meget over det nu. ;)

Indtil nu har mit motto været: "hvis jeg kan komme i snak med pigen, kan jeg score hende." Altså hvis samtale kan indledes, er jeg istand til at klare resten - håber squ ikke jeg kommer til at tænke for meget over det nu

Ej mon ikke det går, glemmer nok alt om forskellige teorier når musikken og alkoholen spiller tror jeg.

Men det kan ikke siges nok (spock og everlast m.fl igen), NÅR man er ligeglad, så kommer det af sig selv, ög så'n er det altså bare. Men det kan vel godt sammenlignes lidt med teorien omkring at virke uinteresseret afvisende - som jeg personligt mener er lidt en overdrivelse af "at virke ligeglad teknikken".. kort og godt kan det vel siges så simpelt, at man ALDRIG må virke søgende og desperat.

Vil igen udtrykke min store tilfredshed med denne log. Der er squ nok røvkedelige jeg-har-lige-kørt-3-sæt-patpress derude - nej den her er der kød på.. Og til dem/den der ikke finder det interessant eller irrelevant, tjaa så må du/i køre slalom uden om den i stedet for at komme med dumme bemærkninger

Keep em coming.

[Henning Friis]

Ganske interessant læsning.

Er hellere ikke selv typen som vælter sig i damer, så der er bestemt noget man kan tage med. B)

[jarvig13]

Jamen, jeg er da glad for, at min log kan samle interesse. Her startede det bare med total katasrofe for ca. 2 uger siden, og nu vælter det ind med interessante indlæg og ideer. Bare rolig - jeg er mindst ligeså interesseret i alle ideerne som alle andre åbenbart er. :)

[CoqRouge]

Vil igen udtrykke min store tilfredshed med denne log. Der er squ nok røvkedelige jeg-har-lige-kørt-3-sæt-patpress derude - nej den her er der kød på.. Og til dem/den der ikke finder det interessant eller irrelevant, tjaa så må du/i køre slalom uden om den i stedet for at komme med dumme bemærkninger

Keep em coming.

Da dit indlæg nu følger lige efter mit, er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt du sigter til mig, når du taler om dumme bemærkninger. Du har ret til din mening, men jeg mente faktisk det, som jeg skrev.

Og hvis det ikke var mig, som du sigtede til: Der er heldigvis snesevis af MOL-logs, der handler om andet end "3x8x65kg". Søg og du skal finde! :)

[jarvig13]

CoqRouge ->

Jeg tror Elviruses kommentar var af mere generel karakter - egentlig ikke til nogen konkret. Og dit indlæg er da bare dejligt ærligt. Jeg kom til at tænke på: Er det så en pige du er glad for du har fundet - eller var det bare, hvad der nu engang faldt fra grenen?

[Vandpyt]

Da dit indlæg nu følger lige efter mit, er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt du sigter til mig, når du taler om dumme bemærkninger. Du har ret til din mening, men jeg mente faktisk det, som jeg skrev.

Uden at være synsk, vil mit bud være, at den kommentar var møntet primært på PlayBamsen og ikke Dem, Mr. Hamilton. :)

'Pyt

[xjyden]

Jarvig: Det kunne være interessant, om dine konklusioner er rigtige.

Mine konklusioner er desværre, at piger/kvinder vil have en fyr, som de tror hviler i sig selv.

Jeg kan ikke se noget i det skrevne (som jeg dog kun har skimmet), som tyder på, at det skrevne modsiger min konklusion.

Det er så interessant, om man alligevel kan score på tillærte mønstre.

[jarvig13]

Det er sjovt i ser det på den måde. Sådan ser jeg det slet ikke.

Hvad er det at være sig selv? Jeg tvivler på at nogen drenge herinde taler til en pige, som de taler til deres venner. Ikke kun måden, men også indholdet. Så hvornår er man ikke sig selv? Når man er sammen med sine venner? Eller når man er sammen med en pige?

Pointen er, at man jo sagtens være sig selv - men på forskellige måde - eller retterer i forskellige sammenhænge. Så langt er vi vel enig. Men at det netop også er forskellige sammenhænge tilsiger jo også at man (naturligvis) tilpasser sig situationen. Og hvad går denne tilpasning ud på? Simpelt. Det går ud på forskellige adfærdsmønstre. INGEN af disse adfærdsmønstre er "naurlige". De er alle skabt i konteksten af det samfund vi lever i. De er altså alle tillærte.

Og så kan man jo spørge sig selv: Hvis alle adfærdsmønstre er tillærte, er der så mere naturligt at tage dem man "har det bedst med" eller dem man "prøver at få det meste ud af med"?

Sådan som jeg pludselig selv ser det, sådan som min bedste ven ser det og sådan som DeAngelo ser der er svaret enkelt. Man skal selvfølgelig vælge den adfærd, hvor man giver sig selv de bedste muligheder (uden at man selvfølgelig mister sin intrigitet). Og herfra er det nemt. Når du først har valgt dem, så tillære du dig en adfærd, som du med tiden kommer til at holde af. Ikke fordi du har givet køb på "selv", men fordi dit "selv" føler sig mere og mere hjemme i den nye adfærd.

Og ingen nogen bliver bagstræberiske. Husk nu at al avanceret social adfærd er tillært. Så at vælge adfærdsmønsteret "som føles mest naturligt" er ligeså kunstigt som at vælge adfærdsmønsteret "som giver mest for pengene".

Edited September 30, 2004 by jarvig13

[Bruno J]

Man skal selvfølgelig vælge den adfærd, hvor man giver sig selv de bedste muligheder (uden at man selvfølgelig mister sin intrigitet).

Man kan ikke både tilpasse sig omgivelserne som en kamæleon og så samtidig påstå, at man bevarer sin integritet. Al respekt for din entusiasme omkring den nye amerikaner, som du nu har opdaget, men for mig virker det som et tillært skuespil.

Det kan du sikkert godt score nogle hurtige knald på, men boblen brister med et brag, når du på et tidspunkt forsøger at etablere et mere seriøst forhold til en af de piger, du har haft en oplevelse med i sengen. Så kan DeAngelos rollespil ikke bruges længere. Så er du pludselig dig selv igen. Med det adfærdsmønster som er dig inderst inde. Og hvis det ikke harmonerer med det skuespil hun faldt for i første omgang, så ender det ikke godt.

Beklager, hvis jeg er en Mr. Killjoy, men for en enkelt gang skyld må jeg erklære mig enig med xjyden. Jeg deler ikke din begejstring for dette nye scoretrick.

[Thomas J]

Det kan du sikkert godt score nogle hurtige knald på, men boblen brister med et brag, når du på et tidspunkt forsøger at etablere et mere seriøst forhold til en af de piger, du har haft en oplevelse med i sengen. Så kan DeAngelos rollespil ikke bruges længere. Så er du pludselig dig selv igen. Med det adfærdsmønster som er dig inderst inde. Og hvis det ikke harmonerer med det skuespil hun faldt for i første omgang, så ender det ikke godt.

Det har du så EVIGT ret i. Ligegyldigt hvor meget forståelse jeg har for Jarvig´s situation, så mener jeg heller ikke løsningen er at forsøge at spille skuespil......

[jarvig13]

Det er helt cool med andre meninger - det er Jer der er eksperter, ikke mig. :)

Men som eksperter, så synes jeg også I springer over, hvor gæret er lavest. Hvis ens naturlige adfærd er skuespil (tillært adfærd i kontekst) og det i kalder skuespil også er skuespil, hvorfor er det ene skuespil så skuespil og det andet ikke?

Edited September 30, 2004 by jarvig13

[ptpoul]

Det kan du sikkert godt score nogle hurtige knald på, men boblen brister med et brag, når du på et tidspunkt forsøger at etablere et mere seriøst forhold til en af de piger, du har haft en oplevelse med i sengen. Så kan DeAngelos rollespil ikke bruges længere. Så er du pludselig dig selv igen. Med det adfærdsmønster som er dig inderst inde. Og hvis det ikke harmonerer med det skuespil hun faldt for i første omgang, så ender det ikke godt.

Beklager, hvis jeg er en Mr. Killjoy, men for en enkelt gang skyld må jeg erklære mig enig med xjyden. Jeg deler ikke din begejstring for dette nye scoretrick.

Vi har alle flere sider af vores personlighed.

At lade dele glide i baggrunden, og andre træde tydligere frem er ok.

Min erfaring har været anderledes. Man bliver pine død nødt til at holde igen og være lidt mere glat og cool end man har lyst til i starten. Gradvist åbner man så for sine følelser.

Ellers går det galt.

[jarvig13]

Det kan du sikkert godt score nogle hurtige knald på, men boblen brister med et brag, når du på et tidspunkt forsøger at etablere et mere seriøst forhold til en af de piger, du har haft en oplevelse med i sengen. Så kan DeAngelos rollespil ikke bruges længere. Så er du pludselig dig selv igen. Med det adfærdsmønster som er dig inderst inde. Og hvis det ikke harmonerer med det skuespil hun faldt for i første omgang, så ender det ikke godt.

Beklager, hvis jeg er en Mr. Killjoy, men for en enkelt gang skyld må jeg erklære mig enig med xjyden. Jeg deler ikke din begejstring for dette nye scoretrick.

Vi har alle flere sider af vores personlighed.

At lade dele glide i baggrunden, og andre træde tydligere frem er ok.

Min erfaring har været anderledes. Man bliver pine død nødt til at holde igen og være lidt mere glat og cool end man har lyst til i starten. Gradvist åbner man så for sine følelser.

Ellers går det galt.

Altså skuespil - præcist som jeg siger. ;)

[EverLast]

Bruno:

Man kan ikke både tilpasse sig omgivelserne som en kamæleon og så samtidig påstå, at man bevarer sin integritet. Al respekt for din entusiasme omkring den nye amerikaner, som du nu har opdaget, men for mig virker det som et tillært skuespil.

Det tror jeg heller ikke man kan - det er muligt man mener man bevarer sin integritet inden i sig selv - men det hjælper meget lidt hvis den ikke kommer til udtryk udadtil.

Bruno:

Det kan du sikkert godt score nogle hurtige knald på, men boblen brister med et brag, når du på et tidspunkt forsøger at etablere et mere seriøst forhold til en af de piger, du har haft en oplevelse med i sengen. Så kan DeAngelos rollespil ikke bruges længere. Så er du pludselig dig selv igen. Med det adfærdsmønster som er dig inderst inde. Og hvis det ikke harmonerer med det skuespil hun faldt for i første omgang, så ender det ikke godt.

Jeg ved godt at TJ har fremhævet dette her lige før, men jeg gør det igen - det er nemlig rigtig rigtig kloge ord - og det er noget der er værd at tage til efterretning !

Det går ihvertfald ikke hvis de punkt 1 falder for dit skuespil, eller punkt 2 falder for dig som person (og overser dit skuespil) og du så render rundt og tror det er DiAngelo's brugervejledning de falder for.

Men få dig lidt erfaringer med det der og hvis du kan få en masse onenightstands så går det jo også lidt ind på egoet og på selvtilliden, hvilket ikke er en dårlig ting.

Og det er da fedt at du synes det kører, og af erfaringer bliver man jo altid lidt klogere - dit mål skal dog stadigvæk være at finde din egen ro - og når du har fundet den, og kan stå ved dig selv hele vejen igennem - så begynder det for alvor at ligne noget.

Desuden så overvej at gøre barrieren imellem "kvinder" og dig selv lidt mindre - der findes ikke en entydig brugervejledning over >kvinden< - de er "desværre" allesammen ret forskellige ;)

[EverLast]

Jarvig:

Altså skuespil - præcist som jeg siger. ;)

Ikke skuespil, men man lægger lidt beslag på sig selv - fordi du et øjeblik har lyst - erklærer du ikke nogen kvinde din uforbeholdne kærlighed - og slipper godt fra det - hvis det vel at mærke er i startfasen af noget forhold.

Man skal følges ad i samme niveau - hvis en pige flirter med dig, og du kaster dig over hende og fortæller hende hvor meget du gerne vil føde hendes børn, så er du ikke lige på samme niveau, og så har du med sikkerhed skudt dig selv i foden.

Der skal være lidt for begge at kæmpe for hele tiden.

[-Elvirus-]

CoqRouge -> min kommentar var OVERHOVEDET ikke møntet på dig ;) Pyt ramte lidt bedre i hans tolkning af det skrevne :sneaky:

Har desværre ikke noget nyt at bidrage til diskussionen/teorierne nu, vil vente til festen i morgen, og der forsøge at gøre mig nogle tanker og undersøge hele dette "kønsspil" nærmere. Glæder mig :)

[CoqRouge]

CoqRouge -> min kommentar var OVERHOVEDET ikke møntet på dig ;) Pyt ramte lidt bedre i hans tolkning af det skrevne :sneaky:

Fint nok, det troede jeg egentlig heller ikke, men da dit indlæg nu fulgte lige efter mit, ville jeg lige reagere. Jeg har bl.a. følgende motto: Selv om man har paranoia, kan man jo godt være forfulgt!

Som 'Pyt for længe siden har antydet, er jeg muligvis for tyndhudet til at deltage i en onlinedebat. Selv ville jeg nok mene, at jeg er for "pæn" - og det fører mig tilbage til det med scoringerne - jeg tror, at hvis jeg skulle tilbage på markedet, ville jeg være hæmmet af at være for pæn, hvad det så end måtte betyde. En del af det, som jeg personligt har fået ud af at læse deAngelo-teksten er, at man godt kan fravælge det pæne uden nødvendigvis at skulle tilvælge det modsatte.

[CoqRouge]

CoqRouge ->

Jeg tror Elviruses kommentar var af mere generel karakter - egentlig ikke til nogen konkret. Og dit indlæg er da bare dejligt ærligt. Jeg kom til at tænke på: Er det så en pige du er glad for du har fundet - eller var det bare, hvad der nu engang faldt fra grenen?

Mit indlæg var absolut ærligt fsv. angår resultatsiden. Mht. det der med det generte og selvudslettende - så var der tale om selvironi. Genert i visse situationer, javel - men altid parat til at stå op på ølkassen i større forsamlinger og alt andet end selvudslettende ville nok være en mere reel beskrivelse.

Min udmærkede hustru og jeg har været et par i mere end 20 år, og hun er absolut ikke noget, der faldt fra grenen, men som jeg formulerede mit indlæg, er det jo et rimeligt spørgsmål.

-vi deler mange grundholdninger

-vi er nogenlunde lige intelligente (eller uintelligente, be my guest!)

-vi tilhører som udgangspunkt nogenlunde samme socialgruppe

-vi kan hver især acceptere hinandens venner (der er blevet fælles venner, som årene er gået)

-vi har mange interesser fælles, men ikke alle.

-og, ikke at forglemme - jeg synes, at hun ser godt ud!

Et langt forhold i få ord, men det får mig til at filosofere over, om succes skal måles antal forhold eller kvaliteten af forhold. Rent evolutionært kunne en del vel tale for det første; men mit selvværd har det bedst med det sidste! Andre kan komme til andre resultater; men jeg synes, at det er værd at overveje i forbindelse med tilegnelsen af diverse scoretricks.

[jarvig13]

Interessante indlæg.

Men hvorfor kalde det scoretricks?!? I så fald er det også et scoretricks at tage pæne sko på i byen - ja, bare det at møde op med sko, det er et scoretrick. Men så er vi jo ligevidt. Og det er pointen. Jeg anser ikke DeAngelos artikel som en liste scoretricks, men som en måde at se på ens adfærd samlet set. Det er ligesom med min ven. I begyndelsen var det naturligvis svært at opføre sig som "den lækreste i baren", men som tiden gik, så gjorde han det. Og man kan spørge sig selv. Når han nu inderst inde syntes, at han var den lækreste mand i byen (= manden der har mest at byde på), er hans "gamle identitet" med at være lidt usikker og famlende så ikke mindre naturligt, end den han (i starten) tillagde sig, men som sidenhen bare er ham.

Jeg synes simpelthen I kryber alt for nemt udenom. Ikke fordi, jeg har ret - for det har jeg sikkert ikke - men fordi, det dog må være noget man kan indse, ligegyldigt hvor man kommer fra: Hvis alle adfærdsmønstre er tillærte og dermed tillærte skuespil, hvorfor er nogen skuespil og andre ikke? Det er jo det I sige. :)

[CoqRouge]

Jeg synes simpelthen I kryber alt for nemt udenom. Ikke fordi, jeg har ret - for det har jeg sikkert ikke - men fordi, det dog må være noget man kan indse, ligegyldigt hvor man kommer fra: Hvis alle adfærdsmønstre er tillærte og dermed tillærte skuespil, hvorfor er nogen skuespil og andre ikke? Det er jo det I sige. :)

For mig er "scoretricks" bare et ord, der gør, at vi alle ved, hvad vi taler om og hvorfor i netop denne sammenhæng. Hvis vi udvider sammenhængen - og det er det, som du set med mine øjne lægger op til - så må vi tale socialkonstruktivisme. Jarvig, her mener jeg respektfuldt ikke, at alle dine indlæg er helt konsistente.

Jeg er som udgangspunkt enig i ovenstående quote. Det er tillært og tilvalgt det hele! Man kan bevidst fravælge noget af det tidligere tilvalgte og man kan lære noget nyt. Det er fornemt beskrevet i Maltz's bøger om Psychocybernetics.

-men hvis man accepterer ovenstående, er det meningsløst at tale om "mit sande jeg", "den jeg virkelig er", "mit inderste væsen" etc etc. Alt det, som man viser omverdenen, er facetter af det virkelige jeg - og det virkelige jeg har man selv konstrueret og valgt. Undtaget herfra er kun nogle tilfældige kemiske forbindelser, der udgør den fysiske krop.

Edited October 1, 2004 by CoqRouge

[meadow]

Jeg synes simpelthen I kryber alt for nemt udenom. Ikke fordi, jeg har ret - for det har jeg sikkert ikke - men fordi, det dog må være noget man kan indse, ligegyldigt hvor man kommer fra: Hvis alle adfærdsmønstre er tillærte og dermed tillærte skuespil, hvorfor er nogen skuespil og andre ikke? Det er jo det I sige. :)

Du rammer plet i din analyse jarvig, - og det er et stort spoergsmaal at tage fat i hvad 'selvet' egentlig er for en stoerrelse naar vi jo alle er 'tilpassede' - for jeg synes ogsaa godt man kan se det paa den maade.

Jeg farstaar til gengaeld ikke hvorfor du er saa bange for at vaere over for piger paa samme maade som du er overfor dine venner. (Men jeg er ogsaa typen som griner af en boevs og fniser af en prut foer jeg proever at sige at det er ulaekkert... Og jeg kan ogsaa snakke med om fodbold...) Pointen er at skuespillet begynder der hvor replikkerne og foelelserne ikke er dine... Hvor det er noget bevidst kopieret eller kalkuleret...

Et meget simpelt eksempel...

Pigen (eller en ven fx) fortaeller noget som skal vaere sjovt... Du griner!

Griner du fordi du synes det er sjovt?

Eller fordi du mener det ville gavne din sag at grine?

Sjovt er selvfoelgelig ogsaa noget tillaert som nu sidder paa rygraden, men du foeler det og derfor er det ikke skuespil. Selvfoelgelig er det socialt tilaaert, - vi laerer jo allerede som smaa af vores foraeldre at det er godt at smile og vaere glade og grine... Men paa et tidspunkt begynder vi ogsaa at foele det helt subjektivt...

Hvis man har laert at foele eller opleve det sjove, og derfor kunne genkende og anerkende det i situationen ved at grine, saa er det ikke skuespil...

Husk - det er aldrig for sent at laere. Folk der siger det er enten bange eller dovne... :)

meadow

[jarvig13]

Jeg farstaar til gengaeld ikke hvorfor du er saa bange for at vaere over for piger paa samme maade som du er overfor dine venner.

Hvis du har læst mere end kun de sidste par sider, så vil du se, at dette på ingen måde er en beskrivelse af mig. Jeg har som voksen altid "været mig selv". Og grunden til at jeg skrev mit "opgivende indlæg" for ca. 2 uger siden, var jo netop, at jeg blev vanvittig af, at det at jeg var mig selv, det gav ingen piger overhovedet.

Forresten så prøver jeg hverken at være påstående eller bedrevidende her. Det eneste jeg ved (men det er jeg til gengæld ekspert i) er hvordan, man ikke score eller finder kærester. Men desværre er det ikke bare at vende den om, og så få succes. Så i faget, hvordan man rent faktisk finder piger og kærester, da er jeg jo håbløs amatør, som bare lapper alle Jeres fornuftige indlæg til mig. :)

[Guest Slettet bruger]

  er hans "gamle identitet" med at være lidt usikker og famlende så ikke mindre naturligt, end den han (i starten) tillagde sig, men som sidenhen bare er ham.

Hmmm kan kun tilslutte mig de andres kommentarer. Din log rusker op i meget Jarvig, giver stof til eftertanke.

Synes, at du rammer noget centralt i det citerede. Vi er fra tid til anden slaver af forvrængede forestillinger om os selv, negative tanker, en dårlig spiral, der hæmmer os, ikke lader os opleve glæden ved det forunderlige i livet. I den sammenhæng er Angelos råd udmærket ja tja.. adfærdsterapi. Gøre noget andet end det vi plejer, få følelsen af at kunne spille på flere tangenter, have en værktøjskasse... det giver mental frihed og optimisme, skaber basis for en god spiral.

MEN, at adfærdsterapi virker på nogle isolerede problemstillinger er ikke ensbetydende med, at livet kan reduceres til kemi, fysik, årsag-virkningssammenhæng og hvis Angelos råd forveksles med en opskrift på livet (hvilket jeg nu inderst ikke tror du gør Jarvig) ja så mister livet sin, i mine øjne vigtigste dimension, uforudsigeligheden.. allermest forunderligt udfoldet i mødet med andre mennesker, hvadenten det er på MOL, venner eller kærester. Overraskelsen over egne, andres følelser, "byden ind", samspillet, den berigelse der måtte ligge i det. Uforudsigeligheden forudsætter dog en vis forankring i sig selv, bevidsthed om hvad, hvem man er ... forekommer mig, at du er ganske godt i færd med den proces... Keep up the good work !

:hippy:

Mht. det der med det generte og selvudslettende - så var der tale om selvironi. Genert i visse situationer, javel - men altid parat til at stå op på ølkassen i større forsamlinger og alt andet end selvudslettende ville nok være en mere reel beskrivelse

.

Ja jeg grinede godt nok højt da jeg læste det første indlæg... godt med et under statement B)

[meadow]

Hvad er det at være sig selv? Jeg tvivler på at nogen drenge herinde taler til en pige, som de taler til deres venner. Ikke kun måden, men også indholdet. Så hvornår er man ikke sig selv? Når man er sammen med sine venner? Eller når man er sammen med en pige?

Sorry hvis jeg har misforstaaet noget. Det var ovenstaaende jeg reagerede paa. :)

Jeg beundrer din analytiske sans, jarvig, - men maa jeg spoerger i hvilke situationer du slapper af? (hence - ikke analyserer hvad der sker...) :)