Arnes log - 4 udgave


Arne
 Share

Recommended Posts

Fedt at se du fik kørt timen - der var desværre ikke noget at gøre for undertegnede, så jeg kunne absolut ikke nå timen pga lorte-arbejde :-(

Det med pulsuret - det er egentlig ret befriende nogle gange at køre uden, jeg har ihvertfald personligt en tendens til at fokusere for meget på pulsen istedet for at lytte til hvordan kroppen har det.. nogle gange kan man jo brage igennem med 88% i snit, andre gange kæmper man som et svin for at holde sig over 80...

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 604
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

En vinterdag i helvede – spinning II med Chris MacDonald, den 14/1

Mine ben brænder lige nu, det er lige meget om jeg sidder eller ligger ned – jeg kan ikke finde ro i nogen stilling – konstant truer min venstre Vastus Lateralis – og Rectus Femoris i begge ben - med at gå i krampe – det er lige før jeg hellere vil tilbage og køre timen igen, frem for denne følelse… Men hvad jeg ved det holder op –og jeg er glad for at jeg stod det igennem – dette helvede i januar som jeg lige straks skal fortælle om.. B)

Jeg er glad for at jeg mødte dagens udfordring med et positivt sind – et oplivet sind. Jeg er gammel nok til, at mange perspektiver har ændret sig. Helt generelle ting som opdagelsen af, at det er meget vanskeligere, og kræver mere mod, at fastholde alle de grå mellemnuancer mellem sort og hvidt i mange spørgsmål, som et eksempel. Men det der står mig klart i dag er, at meget lidt er så oplivende, som når mennesker man har omkring sig, pludselig tager nogle stor ryk i livet og møder nogle af de største glæder i livet – fordi de flyttede sig og blev lidt mere modige. Det har jeg et par eksempler på omkring mig lige nu – og det er den slags man har brug for at opleve, for selv at få energi og drive til at komme videre… :)

Mødet med det, kom oven i den gode start på dagen, som jeg har skrevet om ovenstående. Jeg fik brug for det overskud… Vi springer lidt i tid og rum: (Kommer til at tænke på, at det er alt for længe siden jeg har læst mit ynglings album: ”The drowning city'‘ med Linda & Valentin – agents in space and time B) )

Klokken er 16.35 – vi er 20 minutter inde i dagens spinning III time – pulsur har jeg ikke med i dag – måske meget godt jeg ikke kan få kvantificeret hvor sindssygt det her er …

Det startede rigtigt godt. Efter en meget kort opvarmning – kørt stående – sad vi i 20 minutter i mellemtakt – 90 rpm. – de 15 min. med godt pres på pulsen - lige under ”syregrænsen”. Jeg ruller vel af sted med en puls lige over de 160. Jeg går lidt op nogle minutter – og så en smule ned igen i et minuts tid, sådan variere jeg det lidt alle 15 minutter. Det her er fedt! Når man køre rytmisk, et godt stykke over ”the comfort zone” - og nogle pulsslag under ” The kill zone”, så er det at man kan ramme ”spinders High” – det oplever jeg et snert af i dag, men virkeligheden indhenter mig lidt senere..

Uden pause går vi fra skala 8 som vi har arbejdet i indtil nu – til 14 minutters helvede på skala 9, på den for mig værst tænkelige måde… stående arbejde med uændret kadence på 90 rpm….

Vi køre en serie 2 gange igennem, angivet siddende/stående: 30/30- 60/30- 90/30- 120-30. Anden gang vi køre serien igennem, så skal der en masse belastning på siddende – uden at tabe fart. Spinningrummet i Parken lyder som en kæmpestor blæsebælg i krise – Chris pisker os frem – henvender sig direkte til dem der begynder at tabe fart… Jeg aner ikke om han siger noget til mig, jeg tror det – men alt bliver hurtigt noget tåget.. jeg kan bare tænke Træd, træd, træd – HOLD DIG OPPE FOR S… Jeg tæller pedalomdrejninger – sætter mig hele tiden et mål – bare 60 til….

Jeg kæmper med det yderste af neglene for at hænge på, men Newton er for hård en modstander, der er alt for meget masse der skal accelereres, min hovedmotor følger nogenlunde med – pulsen er tæt på maks., men det går… men mine ben kan ikke blive ved, allerede i den første gang vi skal stå op 120 sek. bliver presset for stort. Jeg må ned og sidde lidt. Jeg har ikke styr på hvordan jeg køre resten – jeg står op alt det jeg kan og lidt til.. mine ben begynder at føles døde og lamme… Lige her og nu har jeg intet at gøre i den her spinning III time – jeg KAN IKKE følge med… S..... Og det har intet at gøre med bentræningen i går eller spindingen i morges – det er bare for meget det her…

Vi er igennem 90 rpm. helvedet – de sidste 10 minutter skal køres i TUNG stående enkelttakt. Normalt rent guf for mig, jeg kan køre solen sort i enkelttakt – jeg er jo tonser. Men mine ben vil ikke lystre mig de første minutter, så jeg tonser løs siddende, hvilket faktisk kun øger presset på Quadriceps … jeg får kæmpet mig op og stå – og køre de sidste 6 minutter hjem stående – men næppe i den mest elegante stil der er set… :devil:

Lige da jeg slipper belastningen og sætter mig ned er jeg vred – vred over at jeg ikke kunne klare udfordringen, selv om jeg godt ved at det simpelthen ikke kan lade sig gøre, med den vægt jeg har nu…lige meget hvor meget jeg øger min Vo2-max. Jeg sætter mig et nyt mål her og nu! Jeg stopper ikke kampen, før jeg kan køre igennem hvilket som helst program, med stående tempoarbejde, som Lasse og Chris måtte byder os. Jeg er jo allerede kommet langt, siden den første spinningtime i september 2002, hvor jeg kunne stå op med 6o rpm i maksimalt 30 sekunder og virkelig lignede en strandet hval… B)

Jeg taler med nogle af de andre bagefter. Alle er enige om at vi ikke har kørt så hårdt før hos Chris, som vi har gjort det her i januar. Der er ingen udsigt til at himmelflugten stopper – vi er betalende gæster i Team SATS træning, og de er ved at bygge formen op, til den nye sæson på de danske og europæiske landeveje.. Der er bare at hænge på – og når alt kommer til alt – så er det jo fedt – jeg vil ikke bytte det med nogen anden træning!!

I skrivende stund er mine ben alt andet end døde – de er i høj grad levende – svært at forstille sig at de skal kunne yde noget i morgen igen, men mon dog ikke?

Som sagt ingen pulsdata – jeg er ret sikker på at gennemsnitspulsen var oppe omkring de 165 – og at uret ville havet angivet et energiforbrug på mellem 1100 og 1200 Kcal.

MUBSVET? 4 x :banana: - ingen tvivl om at det her var suveræn træning.

Ååå – lige en ting til. Jeg gjorde alvor af at komme tidligt og skubbe cykel nr. 37 tilbage på den rette plads i første række. De vejer 65 kg stykket de cykler – ansigterne omkring mig havde et fælles udtryk: Dyb undren og ”jeg vil ikke spørge” var vist en af de tanker de alle formulerede… :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Super beretning, Arne!!

Dine betragtninger omkring Chris' træning lyder rigtig, jeg erindrer ihvertfald ikke det har været så hårdt før - og det er søreme fedt!!! Det er jo helt vildt fedt!!!

Tak fordi jeg måtte overtage din cykel - det er et stort privilegium at kunne slappe af uden for lokalet, løfte lidt jern, mens de andre går hvileløst rundt omkring døren - og man kan se de kun har i tankerne at få deres "personlige", normale cykel.. .haha - sådan er man jo.. sjovt nok..

Jeg vil stadig mene at det er en skandale at lægge spinning (specielt III'ere ) så tidligt at arbejdende folk ikke har en jordisk chance for at nå den :angry: -og vi må nøjes med krummerne fra de riges bord - nemlig II'eren der følger derefter... :lol:

Edited by Spock
Link to comment
Share on other sites

Jeg vil stadig mene at det er en skandale at lægge spinning (specielt III'ere ) så tidligt at arbejde folk ikke har en jordisk chance for at nå den
Enig...jeg suser også direkte fra skole til træning for at nå den...men det er jo rart at være færdig før kl. 21.00 (ligesom om mandagen) ;)
Jeg taler med nogle af de andre bagefter. Alle er enige om at vi ikke har kørt så hårdt før hos Chris, som vi har gjort det her i januar.

Jeg tænkte det nok... bare forestil jer hvordan det så må være at være halvsyg og køre de timer (ikke sjovt faktisk :4nope:)

:) :firebounce:

Link to comment
Share on other sites

Dagens kost: 2560 Kcal, heraf 220 g protein. Spiste en smule mere pga. hele 2 spinningtimer :)

:4mewantfood: :4mewantfood: :4mewantfood:

Jeg har haft næsen i mange kilder for at få en ide om, hvad man kan forbrænde ved hård spinning. Små mennesker på 80 kg (:tongue: ) skal arbejde hårdt for at nå op på 800-1000 Kcal - men det ser ud til at det ikke er urealistisk at jeg brænder 1000 Kcal/t på spinning når jeg køre igennem. Hvis det er rigtigt, så har i dag brændt 1600-1800 Kcal af i spinninglokalet....Tror pokker jeg stadig er lidt sulten ;)

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan efterhånden forstå at spinning er kanont :) . Har ikke selv prøvet en seriøs spinning, men da jeg er begyndt at få lidt vrøvl med mine skinneben når jeg løber, har jeg overvejet kraftigt at begynde på det.

Små mennesker på 80 kg ( :tongue: ) skal arbejde hårdt for at nå op på 800-1000 Kcal - men det ser ud til at det ikke er urealistisk at jeg brænder 1000 Kcal/t på spinning når jeg køre igennem.

Jeg vil prøve at smide det overskydende fedt når jeg når over de 86 kg. Pt vejer jeg også 80, men skal have lidt mere masse, så ingen storforbrandning endnu :lol: . Kun kondi.

Men udfra det du skriver ser det jo ud til, at en øget mængde spinning (selvfølgelig som en del af et cut-program) også ville hjælpe mig med at smide de overflødige kilo væk på en effektiv måde. Så det synes jeg er rart at vide. Tak for det :) .

Forresten, jeg har set at mange har cykelsko på når de spinner, men er det nødvendigt at gå ud og investere i et par med det samme? Eller kan man bruge alm. sko?

Link to comment
Share on other sites

Forresten, jeg har set at mange har cykelsko på når de spinner, men er det nødvendigt at gå ud og investere i et par med det samme? Eller kan man bruge alm. sko?

Tja ja bum bum. Hos os i Parken ligger der nogle tåclips man kan sætte på lookpedalerne så man kan køre med almindelige sko. Det siges ikke at være særligt rart... Selv om det ikke betyder helt så meget som på en landevejscykel, så synes jeg også at cykelskoens stive sål er en fordel - så jeg tror mit svar peger i retning af at du bør købe de rigtige sko :) De fleste steder hvor man kan køre spinning, kan man leje sko for 10 kr-20 kr - men det bliver man nok træt af i længden....

Link to comment
Share on other sites

Jeg vejer mig først tirsdag eller onsdag igen. Men jeg er gået et bæltehul ind i dag – dvs. jeg er tilbage hvor jeg var i oktober – så mon ikke jeg nu vejer lige over 120?
:poking:

Blev du vejet? og rundede du :)

Jeg var så søvnig, da jeg skrev mit indlæg om kost i går aftes, at jeg glemte det :) Ikke helt - 121,6 - det er ok - bare det går den rigtige vj igen :)

Link to comment
Share on other sites

Godt at høre, at det går den rette vej :) men husk at blive vejet jævnligt, for det må give ekstra motivation, når det går den rigtige vej. B)

Hvis du holder fast i kosten som nu, så er <100kg inden årets udang jo sikkert hjemme. :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Små mennesker på 80 kg (:tongue: ) skal arbejde hårdt for at nå op på 800-1000 Kcal -

Kalder du mig et lille menneske?? :lol:

Men iøvrigt, ja, du forbrænder nok en del mere end "små" mennesker som mig under en time, ihvertfald skal vi kæmpe som svin for at følge med "store" menneskers kalorie-forbrug.... men det afhænger vel også af konditionen...

Link to comment
Share on other sites

Små mennesker på 80 kg (:tongue: ) skal arbejde hårdt for at nå op på 800-1000 Kcal -

Kalder du mig et lille menneske?? :lol:

Men iøvrigt, ja, du forbrænder nok en del mere end "små" mennesker som mig under en time, ihvertfald skal vi kæmpe som svin for at følge med "store" menneskers kalorie-forbrug.... men det afhænger vel også af konditionen...

Jeg forbrænder selvfølgelig kun mere end dig hvis jeg arbejder hårdt nok. Men ved samme ydre arbejde i watt, vil jeg forbrænde mere end du. Forskellen vil i sær være fremtrædende ved stående arbejde - jeg skal bruge langt mere energi på at løfte min egen vægt en du skal - lige meget hvor god form jeg er i. Kom vi ud på alndevejen i kuperet landskab, så ville forskellen blive endnu større. Men det er svært at estimere forbruget, uden hårde data fra målinger udført under træning under kontrolerede forhold. Jeg vil hellere sætte det lidt lavt - fremfor at snyde mig selv ved for stor optimisme....

Link to comment
Share on other sites

Hej Arne.

Ikke bare er du en selvudnævnt tonser, du er sku' for hård, på den fede måde altså :)

Det er dælme i orden at du rykker igennem på den måde ! Sejt sejt !

Jeg syntes at det er hamrende flot, & er sikker på at du når dit mål, jeg skal ihvertfald nok heppe på dig :lol:

Ses

Link to comment
Share on other sites

aahh man ved aldrig Arne - du er jo snart her og der og alle vegne med din spinningcykel... :) Jeg har dig mistænkt for at have sat hjul på cyklen.... Ville ellers godt have set dig æde lort - det er lang tid siden efterhånden...

Du har chancen i morgen - 6.30 i Bolten - spock og jer er der begge 2!

Link to comment
Share on other sites

Du har chancen i morgen - 6.30 i Bolten - spock og jer er der begge 2!

Jeg venter til kl 9 - der kommer en total fed instruktør og kører en total fed time med go gammeldaws rockmusik :strat: :band: :mandance:

Bytte en spinning III time ud med en en "kom i form" - I think not! :lol:

Link to comment
Share on other sites

Styrketræning den 15/1

Der er dage hvor jeg er ekstra glad for min log, dage hvor man har brug for kommentarer som den fra CLO ovenstående, og for de andre gode mennesker der skriver pæne ting om en indsats. Sjovt nok, nu når jeg er inde på det, så var i dag sådan en dag B)

Spinning havde jeg tidligt på dagen udsat til i morgen - helt fornuftigt - ingen tyndhed i den beslutning. Men så var der lige styrketræningen... Hele eftermiddagen har jeg gået og tænkt på UNDSKYLDNINGER for at lade være...

Den lille røde djævel på venstre skulder(jep, jeg har læst Carls Barks Anders And historier som barn - og voksen) sagde: "Arne, du har helt døde og brugte ben, tag dig dog en hviledag - det er ok" Den lille hvide engel på højre skulder replicerede " Arne, tag dig sammen, du kan li´ at træne, og hvad har ømme ben at gøre med din Military Press dag?" Den lille røde djævel prikkede atter til mig med sin trefork og sagde: "Arne, du har jo DOMS i dine Biceps Brachii, i Trapezius og ikke mindst i Rhomboids, i hvert fald Trapezius er synergist i den øvelse, burde du ikke springe denne gang over?" "Den lille hvide engel så strengt på mig, "Du plejer ikke at være sådan et skvat!?"... Jeg så vist stadig en smule ubeslutsom ud.. "Eller de folk der roser dig har måske taget fejl - jeg som troede du elskede at træne!?". Så blev jeg vred, pakkede min taske og tog af sted - lige i fælden gik jeg - og hurra for det! :lol:

Og ganske rigtigt, så snart jeg var i gang kunne jeg slet ikke forstå at jeg havde været tæt på at lade være!

Opvarmning:

5 min i CII

Jeg har ikke brugt sådan en længe, stort set ikke siden jeg solgte min egen. Det har jeg nogle gange tænkt var ærgeligt... Men nej, jeg kan ikke rigtigt med det redskab..., Som jeg har været inden på for længe siden, 80-85 % af min overvægt sidder foran på kroppen, når jeg bukker sammen til rotag, så er der ikke plads til lungernes udvidelse, så jeg føler med det sammen mangel på luft og kan ikke yde nær så meget som på en cykel. CII må vente nogle kg endnu! Men varm blev jeg da :)

Dagens hoved øvelse - Military press:

10 x 1 x 33,5 kg

5 x 5 x 28,5 kg

Jeg havde lagt 5 kg på singlerne, og det kunne mærkes. det samme kunne de 2,5 kg jeg havde øget med i 5 x 5. Som det skulle vise sig at gælde hele træningen, så var der ikke et løft (-mave) der ikke krævede 100 % fokusering - og det er vel som det skal være i det her program.

3 x 8 øvelser

DB incline press:

3 x 8 x 20 kg (per side)

Det gik, lige! Og så har vi en pige på boardet der tager det dobbelte... ;) Jeg er imponeret!

Mavemaskine:

3 x 8 x 55 kg

Jeg skal nok til at presse mig selv en smule mere her!

Close grib bænkpres:

Jeg kunne ikke huske hvad jeg skulle have på. der var 51 kg på stangen allerede, så det forsøgte jeg mig med:

1 x 6 x 51 kg - for tungt - den sidste rep var tæt på failiure og jeg fik kun lige stangen på plads.

Lidt senere:

2 x 8 x 45,5 kg - som var den vægt, kan jeg nu se, som det var meningen jeg skulle tage. 48,5 næste gang

Det blev en god fokuseret træning, med god belastning på stængerne. Jeg begynder at forstå hvorfor TJ skrev at de 4 øvelser var rigeligt per gang :)

Det kan ikke give mindre end 4 x :banana:

Jeg når ikke og regne på min kost i aften, skal jo op så jeg kan nå og spinne i Boltens gård 6.30. Men jeg ved det har været fint igen i dag, så 3 x :4mewantfood: igen i dag

Edited by Arne
Link to comment
Share on other sites

Motiverende, meditativ og ”mild” morgen motion - d. 16/1

Jeg er i teateret - stykket de spiller er ret absurd. Det er pause, men nu ringer klokken med én modbydelig lyd - vi skal tilbage i salen. Da jeg er ved at sætte mig, kommer en af skuespillerne ned og vil hive mig op på scenen. Jeg gør modstand – vil bliver lige hvor jeg er...

Sceneskift – jeg vågner forvirret – på natbordet ved siden af mig, opføre min Nokia 6510 en besynderlig dans, i takt med vibratorens hvæsende rytme, samtidigt udsendes den modbydelige lyd jeg lige havde ”hørt” i min drøm.. Klokken er 5 – og spinningtimen starter om 90 minutter. jeg skal op… For en gang skyld har jeg ikke slået alarmfunktionen med 5 minutter.

6.30 er humøret noget bedre. Vi er 16 velvillige motionister samlet i spejlsalen i Boltens gård. Vi starter roligt – en lang opvarmning siddende i mellemtakt – omkring 14 minutter med gradvis øgning i belastningen – afsluttende med 2 min. i stående enkelttakt. Lasse skal vist også lige vågne oppe på podiet, men det gør han og levere en fin time med god coaching.

Hoved serien er på 31 minutter. 3 blokke af 7 minutter med 5 minutters stående enkelttakt imellem.

Blokkene på 7 minutter køres i siddende dobbelttakt – ca. 100 rpm. 1 min. med belastning, 30 sek. uden, 2 min. med belastning, 30m sek. uden og endelig 3 min. med belastning.

Intensiteten skal stige for hver blok. Første blok efter 7, de 5 min. oppe efter 6, anden blok efter 8, de stående 5 minutter efter 7, og endelig 3 blok efter 8½-9.

Pulskurven ser meget fredelig ud – jeg topper i dag på 164 og det lyder ikke som skala 9 =meget hårdt arbejde.. Kurven lyver lidt – sammenlignet med timer hvor de høje intensiteter nås stående. Siddende er det i højere grad musklerne der kommer under pres. Ok – havde jeg kørt helt igennem som i onsdags – så var jeg nok toppet på omkring 170 i dag – så jeg kom ikke over skala 8½ i dag – med blidere var det ikke. Det bed godt i lårene til sidst.

Jeg får ikke rigtig tid til at træne igen senere på dagen, så selv om det ikke er optimalt, så gennemførte jeg min styrketræning umidelbart efter spinning – dog lige med 8-10 min til at restituere lidt… :rolleeyes:

Det var dødløft dag i dag:

Dødløft:

10 x 1 x 91 kg

4 x 5 x 78,5 kg

1 x 3 x 78,5 kg – udsolgt til sidst – så det er nok samme vægt om en uge.

3 x 8 øvelser:

Goodmornings kan man ikke lave i Boltens Gård, så de blev substitueret af ”Machine back extensions”.. Faktisk en ok maskine – som dog er en mere ren Erector spinae træning end goodmornings er det, Gluteus og ahser er ikke helt så meget med i den maskine. Men det kunne gå an.

Machine back extensions:

3 x 8 x 65 kg (70 kg I stakken – åp den maskine er forhåbentligt snart “ubrugelig)

Træk til bryst:

3 x 8 x 55 kg

Biceps curls:

3 x 8 x 11 kg – Bolten har, i modsætning til Parken, også håndvægte med ”ulige tal”.

Så nåede jeg til enden af det, der startede med absurd teater i en drøm – men som udviklede sig til en god træningsmorgen Nu skal jeg ikke træne før søndag morgen.

Denne dags træning får bedømmelsen 3 x :banana:

post-12-1074245581.gif

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share