xjyden


xjyden
 Share

Recommended Posts

træning 12-12-2004

bænkpres 5x20, 5x40, 5x60, 3x80, 5x2x105

squat 3x40, 3x60, 6x3x85

cable rowing 4x6x40

triceps push down 3x10x40

mave 3x10

military press 3x10x20

Jeg kunne ikke holde mig i skindet, og fik smækket 105 kg på i bænkpress. Det var lidt hårdt, og det var jo egentlig brud på programmet. Spørgsmålet er så, om jeg også skal lægge mere på næste gang.

Squat gik nemt, men jeg er alligevel bange for ikke at gennemføre undervejs. Under de sidste sæt prøvede jeg at koncentrere mig om at flyte hofterne. Der er lang vej til 150 kg.

Jeg havde overvejet at køre military, men ryggen var noget træt efter squat. Jeg ville alligevel prøve lidt military, så jeg kørte nogle sæt bare med stangen. Jeg fatter ikke, hvordan nogen kan køre military og få stangen op over hovedet istedet for at køre op foran hovedet. Altså selvfølgelig skal man foran hovedet, men at stangen ender ovenover hovedet i stedet for foran, sådan kan jeg ikke køre øvelsen. Jeg var alene til træning bortset fra nogle enkelte, som stak hovedet indenfor og gik igen.

Efter badet kunne jeg se, at mine skuldre ser ud til at vokse. Om det er dagens ynkelige military, eller det er de beherskede side lateral øvelser, der gør det, det ved jeg ikke, men det er da interesant, hvis der kan komme en effekt af så lidt. Nu må jeg jo se, om det bliver ved.

Link to comment
Share on other sites

Altså selvfølgelig skal man foran hovedet, men at stangen ender ovenover hovedet i stedet for foran, sådan kan jeg ikke køre øvelsen.

Det gør det faktisk nemmere at få stangen det sidste stykke op, hvis man lader den kommer ind over hovedet. Så skal man ikke bruge kræfter på at kæmpe mod et forskudt tyngdepunkt.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har ikke noget tyngdepunkt problem, det kommer først, hvis jeg forsøger at få stangen ind over hovedet.

Jeg tror, at jeg har lidt for meget banan facon (kan ikke lige huske, hvad det hedder, men det er det samme, som hindrer mig i at krumme ryggen)

Dermed er det helt naturligt, men sikkert ikke særligt sundt for mig at løfte stangen op foran hovedet.

Link to comment
Share on other sites

træning 15-12-2004

incline dumbbell press 3x3x26

chinups 2x1

dødløft 1x60, 1x100, 1x120, 10x1x145

bænkpres 3x60, 8x3x77.5

høj incline dumbbell press 10x12, 10x14, 10x16

side laterals 10x5, 10x6, 10x7

mave 10x2

Da jeg ankom var der for en gangs skyld optaget ved både bænkpres og squat-rack. Jeg kører dødløft ved squat racket, da der er gummi på gilvet.

Fik jeg forøvrigt sagt, at dødløft nok føles meget lettere i Skive, fordi vægtskiverne har normal størrelse. Der er også normale skiver i Videbæk, men der valgte jeg at køre med små skiver i sidste runde.

Fyren i squat racket kørte partiel squat med vildt meget vægt. Det hæmmede mig lidt at se en, der trænede med så meget vægt.

Jeg startede på incline dumbbell, som jeg for længst har opgivet at køre efter program, men det føltes for hårdt for håndledene, så jeg droppede det, så snart squat racket var frit.

I dødløft havde jeg som sædvanligt glemt, hvor mange singler, jeg skulle køre, og det var da godt, for grebet var ikke for godt under de sidste 2 singler.

Jeg ville have kørt træk til brystet til sidst, men der blev ved med at være optaget, så jeg droppede det.

Folk trænede forøvrigt rimeligt fornuftigt idag. Der var faktisk kun en enkelt fyr, som fik trænet bryst udelukkende med flyers. Normalt er der alle muligt varianter af tåbelig træning.

Sidst var der en voksen mand, som instruerede en meget ung, men sandsynligvis teenager dreng i træning. Det manden sagde lød nogenlunde fornufgtigt, men den form han tillod drengen at bruge var helt grotesk.

Krumborg spurgte, hvordan jeg kunne vurdere om instruktører var dårlige. Der er da et kriterie: Er der inder/yder-lårsmaskiner på stedet. Kun fjolser vil da være instruktører sådanne steder. (Mændene er dog lidt undskyldt her, da det kan se ret sexet ud med en pige i sådan en maskine, men det er jo også eneste argument for dem.)

Link to comment
Share on other sites

træning 20-12-2004

bænkpres 5x20, 5x40, 3x60, 2x80, 2x95, 2x102.5, 2x110

squat 2x60, 5x2x90

cable rowing 3x8x40

mave 3x10

triceps push down 3x10x40

Nogenlunde træning. Bænk var lidt tungere, end jeg brød mig om, men det var jo også efter en lang arbejdsdag. Jeg kørte forbi Videbæk, og var der ca. 19.30.

Alt var optaget, da jeg ankom. En fyr kørte squat og bænkpres, (vist HST øvelser mellem hinanden. Han var relativt stærk, men fik tydeligvis ikke nok at spise).

Den anden bænk var optaget af en kvinde, som lavede lidt af hvert på motionsniveau, intet der havde noget med bænkpres at gøre selvfølgelig.

Squat var lettere end ventet, men der er noget bøvlet at gå rundt med vægten efterhånden.

Link to comment
Share on other sites

træning 22-12-2004

bænkpres 5x20, 5x40, 3x60, 8x3x80

dødløft 1x60, 1x100, 1x130, 6x1x155

military 3x8x40

Jeg havde glemt mobilerne ude i bilen, så det blev ikke taget tid idag.

Bænkpres var som sidst jeg kørte 80 kg lidt for sløvt. Jeg må blive ved med at køre ned og starte forfra, indtil det virker.

Dødløft var klart tungere end grebet brød sig om. Det var endnu en gang interessant at opleve, hvor meget jeg kan nå at spekulere på under et sekund.

Military var bare fordi alle bænke i nærheden af håndvægtene var optaget.

Det blev en behersket omgang træning, og det er sidste gang i Skive forløbigt. Max test bliver i Herning, men jeg ved ikke, om jeg vil købe 10 turs kort, eller jeg vil køre med enkeltbilletter (40 kr.)

Edited by xjyden
Link to comment
Share on other sites

træning 27-12-2004

bænkpres 5x20, 5x40, 5x60, 2x80, 2x100, 1x122.5, 1x125 (MISSED)

squat 2x20, 2x40, 2x60, 2x80, 2x90, 2x100

smalt fat bænkpres 3x10x60

Jeg skulle egentlig ikke have købt et 10 turs kort til HSMK. De har sedler på væggene om, at brug af magnesium er bortvisningsgrund, og det er noget lorte musik, der spilles, og det er for højt til, at jeg kan abstrahere fra det.

Stængerne er for glatte og bænkene er for bløde. Der var dog ingen problemer med grebet idag.

Jeg overvejede længe, om jeg skulle satse på 122.5 eller 125 kg i bænkpres. Jeg satte 125 kg på, og sad længe og ventede, og så omkring et minut før løftet fortrød jeg og satte 122.5 kg på istedet. Det løftede jeg uden problemer, dog ikke i super stil. Jeg fik dog lidt krampe i ryggen, som jeg forsøgte at komme af med via lidt gymnastik. Det lykkedes indtil forsøget med 125 kg, selvom jeg var begyndt at varme op til squat.

Jeg fik fat på en spotter til 125 kg forsøget, og det gav nok en lidt for vattet indstilling til løftet, som kun kom ca 10-15 cm op.

Det kom dog langt nok op til at indikere, at bortset fra, at jeg skal tage mig sammen, så trænger jeg nok til lidt ekstra triceps styrke. Derfor valgte jeg at tage lidt smalt fat bænkpres, selvom jeg nok skal forsøge igen onsdag eller torsdag, hvis jeg skal nå det i år.

Alt i alt er det dog ok. Bare Simmons cycle giver 2.5 kg hver gang, så er det ok. det tager jo kun 5 uger. Og 100 kg føltes som ingenting idag. Det er sjovt når jeg tænker på, at i foråret var der nogle gange i Herning, hvor 100 kg føltes vildt tungt.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal satse på dødløft max i Herning. Mit greb var ok til bænkpres, men stængerne føles meget glatte, så det er ikke sikkert, det samme gælder dødløft.

Edited by xjyden
Link to comment
Share on other sites

Tak!

Jeg synes da, jeg kører meget planmæssigt bænk og squat efter Simmons cycle, og dødløft efter Simmons single cycle.

Jeg må dog nok erkende, at der mangler lidt hjælpeøvelser.

Jeg fik vist ikke nævnt, at jeg havde krampe/voldsom tilsyring i hele ryggen efter 125 kg forsøget.

Simmons programmer er vildt gode for mig. Selv når de begynder at føles lidt tunge, så er det småting, og jeg følte mig virkeligt stærk idag. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kunne have løftet de 125 kg, hvis jeg havde startet med dem.

Det største problem er faktisk at holde igen med vægten, for det ser ud til, at effekten af programmerne er helt efter bogen (altså 2.5 kg øgning hver gang uden nævneværdig anstrengelse.)

Det er lidt sjovt. Jeg er jo noget overvægtig for tiden, og der er en masse fedt på brystet, så det der er af muskler må være minimalt, men jeg fornemmer at styrken i brystmusklerne alene er nok til mindst 130 kg. Det gælder så bare om at øge armstyrken og viljestyrken lidt. (Nå, jeg sad lige og fik krampe i brystet lige under hjertet. Desværre har jeg en krøllet brystkasse, som ofte giver problemer under løb, men idag er det åbenbart efter styrketræning)

Jeg håber ikke, det virker for afskrækkende i forhold til konkurrencen, men det går altså bare godt.

Dødølften og squatten er straks en anden sag. Squatten føltes noget usikker idag, og jeg kan ikke gennemskue, om jeg skulle køre lidt lettere igen (dog over de 50-60 kg.)

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med bænken :4thumbup: Det varer nok længe før jeg når derop.

Med hensyn til dødløft, så anskaf dig nogle straps til når du træner der. Det er selvfølgelig ikke så hardcore som magnesium, men til gengæld bliver grebet ikke noget problem.

Link to comment
Share on other sites

Det er lidt sjovt. Jeg er jo noget overvægtig for tiden, og der er en masse fedt på brystet, så det der er af muskler må være minimalt, men jeg fornemmer at styrken i brystmusklerne alene er nok til mindst 130 kg.

Jamen, så hold dog op! :crybaby: . 130kg er jo min bænkpresrekord. Med bænkprestrøje på... :gun2:

Link to comment
Share on other sites

Hej Chris27!

Tak!

Problemet er jo bare, at jeg er voldsomt imod hjælpemidler.

Det giver mig dog en ide i retningen af, at jeg kan bruge HSMK's powercage til partielle dødløft, og når man alligevel ikke træner "ordentligt", så kan man vel også bruge hjælpemidler.

Du kan jo forøvrigt bare følge mit råd til BK!

Edited by xjyden
Link to comment
Share on other sites

Nu kan jeg ikke lige følge med i hvor mange steder du træner, men jeg fornemmer at du træner mere end et sted (siden du køber klippekort). Og så kan du bruge magnesium andre steder.

Jeg træner selv i et fitnesscenter, hvor jeg tvivler på at magnesium er velset, så jeg bruger straps, når jeg løfter tungt. men min rekord fra MOL-træf var med magnesium, hvor jeg ikke havde nogen grebsproblemer, så jeg er sikker på, at jeg ikke vil have grebsproblemer, hvis jeg skifter til en styrkeløftklub og begyunder at løfte med magnesium.

Jeg har selv overvejet Simmons cycle. Jeg vil også være ganske tilfreds med +2,5kg hver femte uge.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fandt ud af, at Videbæk havde lukket frem til en gang næste år, og jeg havde ikke helt afgjort, om jeg ville fortsætte i Skive til 47 kr. pr. gang med kilppekort, så jeg kiggede mig om efter et andet sted.

Tulle nævnte nogle steder i Holstebro, men det, som hun synes virker fornuftigt giver ikke mulighed for klippekort. Det er samme "kæde" som det gode sted i Skive, som hellerikke giver mulighed for klippekort.

Der var ellers en voldsomt sød pige, som kom ud og satte sig i en Kadett E, mens jeg var inde og kigge i Holstebro, og sådan noget kan jeg godt lide (Kører selv Kadett E lidt endnu).

Nå, men jeg tænkte, at jeg jo så kunne prøve HSMK, som Fistandantilus præsenterede mig for.

Det er bare et lidt træls sted i form af lidt for meget fims (f.eks. er musikken lokalradio, og man må ikke tage bægre med ind til træning), og der er alt for mange noget store bb'ere. Jeg er meget overrasket over, at kommunen kan have noget med centeret aft gøre, for der er mange som ikke ser helt sukkerfri ud.

I Videbæk er der fri magnesium (når der er noget), men der er som nævnt lukket i max-ugen. Der er jo faktisk endnu tåbeligere end magnesium forbud.

Jeg prioriterer et nyt 125 kg forsøg højere end et dødløft forsøg, så hvis det ikke går meget bedre med ryg-musklerne næste gang, så bliver det nok slet ikke til mere dødløft i år.

Link to comment
Share on other sites

Så kan BK godt finde snotkluden frem igen!

træning 29-12-2004

bænkpres 5x20, 5x40, 3x60, 2x80, 1x100, 1x125, 3x2x100

dødløft 1x60, 1x100, 1x140, 1x182.5 (missed)

Der var ikke meget tid idag, da jeg skulle nå at træne inden 18.30, men jeg tog mig sammen og satsede på de 125 kg. Røven kom med op, så det er ikke til rekord listen, men det var klart mere af nervøsitet og opstemthed end af manglende styrke. Det var nok også lige tæt nok på sidste forsøg. Det var først i løbet af i dag, at det gik op for mig, at jeg kunne satse på at træne fredag istedet.

Men nu blev det altså idag.

Efter bænkpres var der kun 25 minutter tilbage af åbningstiden, men jeg valgte alligevel at satse på dødløft også. Som sædvanligt i Herning, så virkede det ikke. Stangen kom dog omkring 20 cm op, før jeg gav op, og det var nok mere psyke end fysik, der var udslagsgivende.

Alt i alt har det dog været et godt efterår, og hvis jeg nu tog mig sammen til at maxe i squat på fredag, så kunne jeg måske nå en total på 435 for i år.

Der er ingen tvivl om, at jeg når mindst op på 450 til næste år, og i modsætning til visse andre, så synes jeg det er ok. Hvis jeg får ordentlig gang i benene skulle 500 kg være realistisk i 2006, og så begynder det at se helt pænt ud. Men måske skal jeg være lidt realistisk og tænke på, at min total stort set har ligget stille 2 år indtil nu.

Der var forøvrigt en dejlig brun pige, som også trænede dernede sidst jeg var der. Hende ville jeg gerne sætte tænderne i.

Ellers var der en anden pige og enorm bunke fyre, hvoraf halvdelen kunne se ud som om de havde taget noget, og resten så bøvede ud. (Hvilket jeg nu også selv gjorde. Det er træls, når man ikke bryder sig om sit spejlbilled, og min mave er altså for stor. Jeg kan ikke finde ud af at synes, at det er ligemeget med maven, og jeg kan hellerikke tage mig sammen til at komme af med den.)

Det er fedt at løfte 125 kg, selvom det er grimt.

Link to comment
Share on other sites

Der var forøvrigt en dejlig brun pige, som også trænede dernede sidst jeg var der. Hende ville jeg gerne sætte tænderne i.

Ellers var der en anden pige og enorm bunke fyre, hvoraf halvdelen kunne se ud som om de havde taget noget, og resten så bøvede ud. (Hvilket jeg nu også selv gjorde. Det er træls, når man ikke bryder sig om sit spejlbilled, og min mave er altså for stor. Jeg kan ikke finde ud af at synes, at det er ligemeget med maven, og jeg kan hellerikke tage mig sammen til at komme af med den.)

Det er fedt at løfte 125 kg, selvom det er grimt.

Ang. dit spejlbillede: Indrøm bare, at der er lidt diskopumper gemt i dig. :4thumbup:

Det er vel også OK, for der er også diskopumpere, der løfter tungt.

Se på DIFD.

F.eks Conscience, Fist... PlayboY og Lungbrush, bare for at nævne nogle.

Og tillykke med din PR i bænk :4thumbup:

Henning :showoff:

Edited by Henning
Link to comment
Share on other sites

Tillykke med de 125kg. Selvom de ikke var helt godkendt, så viste det alligevel, at styrken er der. Hvor alle de kræfter pludselig kommer fra, fatter jeg ikke en bjælde af, men det må man jo bare forholde sig til.

Jeg havde egentlig tænkt mig at bænkpresse 120,5kg engang til marts for lige at gå forbi dig, men den plan bliver jeg jo nødt til at revidere.

Måske skulle jeg overveje at kontakte en hypnotisør? Jeg læste lige i en anden tråd, at vi kun bruger en brøkdel af vores virkelige styrke, og at den resterende del begrænses psykologisk af Golgi-organet (eller noget i den retning). Måske bliver man en bedre bænkpresser af at arbejde lidt med sit organ? Altså det der Golgi-organ :nissetunge:

Link to comment
Share on other sites

Tak, de herer!

Jeg valgte bevidst at undlade at bruge spotter i dag, fordi jeg ved, at jeg ikke tager mig ordentlig sammen, hvis der står en parat til at tage over (med mindre, det er en pige, der står bagved).

BK: Jeg har jo sagt, at jeg var ved at blive stærkere, og at du ville blive jordet grundigt. Du kunne jo også lade være med at lege med udstyr. Det er mit indtryk, at det resulterede i et alvorligt tilbageskridt. Jeg har jo selv trænet et års tid, hvor psyken bare ikke ville være med, men derfor bliver musklerne nok alligevel større.

Henning: Jeg er klart vildt (alt for) forfængelig. Jeg håber, jeg en gang lærer at hvile mere i mig selv.

Link to comment
Share on other sites

Nå, jeg nåede da lige en ekstra pr. i 2004. 97.5 kg morgenvægt ifølge min egen vægt, som tilsyneladende vejer for lidt.

Træning blev der ikke mere af.

I 2005 regner jeg med fortrinsvis at køre Simmons cycle, dog evt. suppleret med tunge hjælpeøvelser.

Jeg har et mål om at få 30 minutters motion om dagen i 2005. Det bliver nok svært med den lange transporttid til arbejdet, men nu må vi se.

Mål for 2005:

Bænkpres: 130 kg.

Dødløft: 185kg.

Squat: 135 kg.

Total:: 450 kg.

Det er sat efter kun lige at være fremgang på alle punkter. Jeg er steget meget i bænk på det sidste, så jeg vil ikke sætte målet for højt. Jeg vil nok koncentrere mig lidt mere om at få benene med, og jeg har et håb om, at det vil gavne både squat og dødløft. Hvis øget motion så kan gøre mig noget lettere, så vil det jo gavne både dødløft og squat.

Jeg har besluttet, at jeg vil køre de første 5 uger af Hatfields med 100 kg i bænkpres. Så må jeg jo se, om jeg kan holde til det. Og derefter skal jeg tilbage til Simmons cycle.

Jeg overvejer, om jeg også skal køre dødløft efter Hatfields. Enten tungt partiel, eller let almindeligt. Jeg kan ikke forestille mig at løfte 150 kg, men jeg kunne jo sige, at 80 % er næsten det samme som 145 kg, og det kunne måske gennemføres. (Ellers tænkte jeg nu på 140 kg almindelig dødløft.)

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Årets første træning, bortset fra, at jeg bar en tørretumbler 20 meter, fordi jeg havde misforstået, hvpr den skulle afleveres på genbrugspladsen i lørdags.

træning 17-1-2005

bænkpres 5x40, 2x60, 2x80, 5x2x100

dødløft 1x60, 1x100, 5x2x145

Ja, det var det. En halv times træning i larm fra især kæbetrænende bb'ere og lokalradioen, der skulle overdøve lyden fra noget spinnig eller aerobics, istedet for at spille samme musik begge steder. (Det havde de da fattet i Ringkøbing, bort set fra når der var både spinngin og aerobics.)

Det lader til, at det tager for lang tid at køre til Herning og træne. Måske kan jeg optimere turen, så det ikke tager så lang tid. På papiret burde der kun gå et kvarter ekstra på kørsel.

Jeg kvajede mig ellers en del idag, da jeg kom fra Holstebrovej og ind på Dronning Margrethes Boulevard i Herning overså jeg hellen, og kørte ind iden modgående venstresvingsbane. Heldigvis var midterrabatten lav, så jeg kørte bare tværs over, men jeg var lidt rystet, og det var den efterfølgende fører vist også. Bortset fra det, så skete der vist ikke andet end, at bilen hoppede ud af gearet, og det kan lige så godt være p.g.a. mine egne febrilske bevægelser.

Jeg tror at ideen med Hatfields er for voldsom for mig. Jeg kan jo overveje at køre bænkpres og dødløft på forskellige dage, men det plejer jeg jo ikke. Det kunne måske også være en ide at træne i et roligere miljø (kunne være både Videbæk og Skive), men jeg vil egentlig gerne have, at der er mere gang i den, selvom HMSK er decideret støjende.

Der var forøvrigt en venlig fyr (lignede en inder eller en tamil (som der er en del af i Herning (byen)), som kom springende og ville hjælpe mig iunder sidste sæt bænkpres. Jeg droppede at starte på en forklaring omkring styrkeløft kontra bb, men det var også tydeligt, at øvelserne ikke var eksplosive idag. Pauserne var også under 5 minutter, hvilket jeg ellers ikke praktiserer under Hatfields.

Link to comment
Share on other sites

Som nævnt i BK's log har jeg besluttet at droppe Hatfields i denne omgang.

Det er på alle måder for hårdt, og jeg får væsentligt mere ud af Simmons cycle, med mindre, jeg da er gået i stå igen.

Jeg har små-doms over det meste efter i går, hvilket jeg absolut ikke er vandt til.

Jeg vil så nok satse på Simmons bænkpres cyklus for både bænk, squat og dødløft. Jeg regner ikke med at kunne træne mig stærkere i dødløft ved almindelige dødløft øvelser. Det skal være bentræningen, der giver bedre dødløft istedet.

Mens jeg skriver dette, kommer jeg til at tænke på, om jeg mon skulle køre noget goodmorning eller andet istedet for dødløft. Det tror jeg nu ikke. Bænkpres rutinen giver væsentlig mere volumen end dødløft rutinen, og det er vist variation nok for nu. Jeg kunne jo også overveje at køre singles cyclen igen med små skiver hele vejen.

Bænk

Week 1: 70% x 8x3, 2 minutes between sets (87.5)

Week 2: 75% x 8x3, 2 minutes between sets (95)

Week 3: 80% x 6x3, 2 minutes between sets (100)

Week 4: 85% x 5x2, 3 minutes between set (107.5)

Week 5: (80% x2, 85% x 2, 90% x2) 5 minutes between sets (100, 107.5, 112.5)

Squat

Week 1: 70% x 8x3, 2 minutes between sets (80)

Week 2: 75% x 8x3, 2 minutes between sets (85)

Week 3: 80% x 6x3, 2 minutes between sets (92.5)

Week 4: 85% x 5x2, 3 minutes between set (97.5)

Week 5: (80% x2, 85% x 2, 90% x2) 5 minutes between sets (92.5, 97.5, 102.5)

Dødløft

Week 1: 70% x 8x3, 2 minutes between sets (125)

Week 2: 75% x 8x3, 2 minutes between sets (135)

Week 3: 80% x 6x3, 2 minutes between sets (145)

Week 4: 85% x 5x2, 3 minutes between set (155)

Week 5: (80% x2, 85% x 2, 90% x2) 5 minutes between sets (145, 155, 162.5)

Det er jo noget tungere end det tidligere program, men så er der måske også basis for bedre resultater.

Week 1: 65% x 15x1, 50 seconds rest between singles (117.5)

Week 2: 70% x 15x1, 50 seconds rest between singles (125)

Week 3: 75% x 12x1, 50 seconds rest between singles (135)

Week 4: 80% x 8x1, 50 seconds rest between singles (145)

Week 5: 85% x 6x1, 50 seconds rest between singles (155)

Det er dog lidt interessant, at jeg så skal løfte et sæt mere end i går med halvt så lange pauser imellem. Det tiltaler mig dog, da det giver lidt en snert af Hatfield belastningen, uden dog overhovedet at være så hårdt. (Jeg var jo bare startet på en Hatfields med 80 %, hvilket jo nok også er det mest reelle for de fleste, i hvert fald for de første 5 uger)

Jeg har ikke nogen ide om, om jeg kan tåle at lave hjælpeøvelser i andet end bryst. Det bliver jo noget ekstra arbejde for mine stakkels hænder, og det udelukker sikkert de fleste trækøvelser.

Link to comment
Share on other sites

Træning 23-1-2005 i Videbæk

bænkpres 5x20, 5x40, 3x60, 8x3x87.5

squat 5x20, 3x40, 3x60, 8x3x80

træk til brystet smalt fat 3x50, 1x55, 1x60, 1x65, 1x70, 1x75, 1x80, 1x85, 1x90, 1x95 Failed

military press 5x20, 5x5x30

cable rowing 3x10x40

smalt fat bænkpres 10x20, 10x40, 3x10x60

triceps pushdown 10x35, 10x40, 10x45

mave 3x10

Bænk var lige hårdt nok. Jeg skulle måske have sat vægten lidt ned, så jeg kunne starte med overskud istedet for at køre på ud fra de 125 kg. En af de gode ting i efteråret var nok netop, at jeg holdt igen.

Der var dog absolut ingen problemer med at gennemføre, det var bare ikke overskudspræget, hvilket jeg jo næsten har vænnet mig til. (Faktisk var skuldrene lidt ømme undervejs, hvilket jeg absolut ikke bryder mig om, det skal helst være reserveret tunge Hatfields dage fremover, hvis jeg da overhovedet kommer til at træne Hatfields igen)

I starten under træningen var der 2 par, som virkede omkring 10 år ældre end jeg. Den ene mand virkede utrolig elegant og veltrimmet, så jeg næsten kunne blive misundelig, men så begyndte han at lokke den anden mand med til at køre upright rows, og så var min respekt forsvundet. Jeg var dog ikke i humør til at kommentere det.

Squat gik rimeligt godt, men bukserne lød ikke glade for øvelsen. Jeg vejer lige i overkanten for tiden, og det er nok til, at benene har fået et ekstra fedtlag. Jeg plejer ellers ikke at have meget fedt på benene. (Morgenvægt 96 ifølge min vægt)

Jeg besluttede, at jeg nok vil satse på træning i Videbæk i weekenden fremover, så jeg valgte at teste max i træk til brystet, så jeg kan komme til at kre øvelsen efter Simmons cycle, så jeg måske kan komme tilbage til at træne chinups igen en gang.

Det var ikke med lange pauser, så maxen på 90 kg er nok ikke helt reel, men det er da noget at arbejde ud fra.

Lige da jeg var færdig med squat kom der to piger/kvinder, som begyndte at træne. Den ene var vist mest cardio-freak, mens den anden fik lavet nogle interessante øvelser, bl.a. dødløft, som ikke nåede gulvet med 50-60 kg og en del reps, så vidt jeg fik set. Hun var forøvrigt tynd med en flot røv og nogle imponerende bryster, som dog så en anelse urealistiske ud. Det samlede billed var dog rigeligt til, at jeg måtte finde på en masse aktivitet, for lige at abstrahere lidt fra pigen.

Det ville være dejligt, hvis jeg kunne engagere mig lidt i kæbeøvelser i sådan en situation, men istedet bliver jeg forlegen samtidig med, at jeg ikke kan holde øjnene fra pigen. (Den anden pige så forøvrigt også meget sød ud, men hun trænede f.eks. bænkpres i Smithstativet, og det kan man jo ikke :smile: )

Nå, men jeg har haft en del overvejelser omkring programsammensætning for eventuelle hjælpeøvelser, og en af tingene, jeg ville prøve idag var at køre military med stangen over hovedet, og det virkede faktisk. Denne øvelse blev kørt i pauserne mellem træk til brystet.

Efter det sidste sæt kom den lyshårede og spurgte, hvor meget jeg manglede. Jeg sagde, at det bare var pausegymnastik, så hun kunne godt komme til. Det var på det tidspunkt, hun begyndte at træne dødløft (eller hvad man nu skal kalde det, når stangen ikke ligger død). Jeg overvejede, om jeg skulle satse på skrå bryst eller smalt fat, men blev enig med mig selv om, at det hellere måtte være smalt fat, da jeg havde været noget øm i højre brystmuskel under de første sæt military.

Smalt fat var med rimeligt lange pauser, hvilket egentlig ødelagde bb-tanken lidt.

Undervejs kørte jeg død i træk til brystet og begyndte cable rowing istedet.

Efter samlt fat ville jeg lige afslutte med lidt ekstra triceps, og for en gangs skyld kunne jeg se efter træningen, at jeg havde trænet triceps.

Maveøvelserne var tæt på at give krampe til sidst, selvom jeg kører absolut uden vægt.

Da jeg fjernede min titurs lap fra opslagstavlen så jeg, at de to piger i virkeligheden var kvinder, soom var er et år ældre end jeg selv. Det er godt nok imponerende, som nogle mennesker holder sig godt.

Nå, jeg glemte lige at nævne, at under squat begyndte jeg at blive betænkeligt øm i inderlårene allerede efter 5. sæt. Det havde ikke nogen indflydelse på træningen, men jeg gruer lidt for benene de næste dage.

Edited by xjyden
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share