Arnes log - 5 udgave


Arne
 Share

Recommended Posts

  • Replies 1.1k
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

tulle, klausjensen, mr Freeze og Blackmore - 1000 tak for jeres gode ønsker :)

Endelig træning igen!! Jeg startede afslappe med en mandags spinning III med Chris... :rolleyes:

Jeg har egentligt meget at skrive - men det får vente - jeg er en meget, megettræt mand. Det car fedt at være til træning igen. Det gik bedre end jeg havde forventet. En wattmåler ville nok havet været temmelig afslørende. Mine ben var, helt som forventet, ikke pressede, det varlungerne der kørte som blæsebælge. Timen blev kørt med et højt pulsgennemsnit - så længe det er lungerne der er presset er det egentligt ikke det største problem at køre med så høj puls. Jeghavde 5-7 min. her og der med en god følelse af flow - dejliht når man nu har savnet det så meget :)

En kurve:

spin700.gif

Link to comment
Share on other sites

Hurtig rehap træning

Det holdt hårdt at komme afsted til træning i dag. Jeg var i elendigt humør, træt i hoved og krop...

Så snart jeg kom igang forsvandt trætheden og humøret kom op igen - træning er GODT!

Bænkpres:

1 x 10 x 31 kg

1 x 6 x 41 kg

3 x 5 x 51 kg

Træk til bryst:

2 x 8 x 55 kg - for ubehaglig for mit ene sår

Dødløft: :w00t:

1 x 6 x 51 kg

3 x 4 x 71 kg - easy peasy - men det er længe siden

Mavemaskine:

3 x 8 x 35 kg

En del kæbe med Doc Holliday - det vil sige: Jeg lyttede mest :lol:

Link to comment
Share on other sites

Tak Kathrine!

Og ja jeg nød min fødselsdag - mht. til det du hentyder til., så nøjedes jeg med en boks på 3/4 liter - med Chokolade, Straticiella og After eight... Jeg spiste dog liiige 2 kugler FR ned i butikken :4whistling:

Link to comment
Share on other sites

Hans og Morten Z som underviste var ikke bange for direkte at konfrontere kursisterne med at de havde en frygt for, eller måske endda en forventning om, at man ikke i fysioklinikkerne vil gå hårdt nok til folk, i og med at de er vandt til behandling af skader, ikke til at presse folk som ikke har prøvet at være forpustede i mange år, og som bliver nervøse af det.

Det er nok rigtigt. Vi er (generelt) for dårlige til at belaste folk hårdt nok.

I mange tilfælde er det simpelthen fordi, vi er bange for en "ubehagelig" oplevelse. Dette kan jo igen hurtigt ødelægge en forretning, som klinikkerne reelt er.

Jeg har selv inden for de sidste par dage haft en rigtigt træls oplevelse, med en patient som fik en apopleksi midt under hård interval træning. Det er utroligt skræmmende (ikke mindst for patienten selvfølgelig).

Men man må "op på sadlen" igen, og overbevise sig selv og patienterne om, at alternativet til træning er værre.. :)

Link to comment
Share on other sites

Det lyder ikke som nogen rar oplevelse Jørgen!

Det er jo på mange måder en stor udfordring I som faggruppe står over for med disse patienter. De fleste af jeres patienter kommer ind på klinikken for at få løst et konkret fysisk problem og er rimligt "samarbejdsvillig". Jeg er godt klar over at I er vandt til at have at gøre med folk som bør ændre nogle dårlige vaner - forkerte sidestillinger, dårlig holdning osv. - men det her er alligevel anderledes - men jeg må sige jeg har været meget glad for den entusiasme dine kollegaer herovre udviser på de kurser :)

Træning den 1/10

Tingene ruller ikke rigtigt PT. Jeg er mentalt stresset af nogle meget grundlæggende overvejelser og nogle beslutninger jeg godt ved jeg skal tage - men som jeg ikke har lyst til at træffe. Jeg har i mit liv været igennem 5 langvarige ubehandlede depressioner og 2 behandlede - det har dessvære nok permanente konsekvenser - jeg bliver nok nød til at indse at jeg ikke igen kommer til at arbejde med klampen i bund og ildsjælen i mig i fuld flamme - det har jeg egentligt vist længe, men ofte skal ting gennemleves nogle gange inden man besinder sig på det... Jeg er heller ikke nogen "opgiver" af natur, så jeg har pokkers svær ved at sige nej til spændene ting, især når jeg så ikke rigtigt ved hvad jeg så skal. En plan er ved at forme sig i mit hoved - men lige nu er jeg jeg en lidt for spændt fjeder og meget, meget rastløs. Det lille kaffeuheld har jo ikke gjort humøret bedre - 17 dage uden træning er den rene mentale gift for mig.. Min kost har været ELENDIG de seneste dage - så det var ikke med mege optismisme at jeg tog til træning..

Vi kørte 6 min opvarmning og så en serie igennem 3 gange. Vi sad ned i 2 min, så 20 sekunders siddende angreb, så 2 min stående, 30 sekunder stående angreb - 1 min pause og så foorfra.

Efter endnu en pause kørte vi 4 min siddende i frit tempo afløst af 2 min stående angreb - med frit valg mellem langsomt/tungt - eller hurtigt/mindre tungt arbejde. Denne serie kørte vi 2 gange igennem. I første serie kørte jeg angrebet med ca. 90 rpm - i anden serie med ca 80 rpm.

Til sidst kørte vi 9 minutter med skiftevis siddende og stående enkelttakt - ca. 76 rpm. Det skulle køres efter skala 7 - men jeg kørte det noget mere hårdt.

Ofte er spinningcyklen et terapiredskab via flow og positiv eskapisme - i dag var timen også god for mig, men den var barsk fordi jeg har så mange følelser og tanker - der bliver fjernet nogle blokader under sådan en time - og til sidst var jeg nød til at køre hårdt igennem og komme hurtigt ud bagefter og lige sidde ned og sunde mig i nogle minutter.

Nå - jeg har jo love at vende tilbage til MUBSVET fra nu af. Det var træningsmæssigt en ok time - ikke mere - så den får :banana: :banana:

God weekende til jer alle :)

post-12-1096647940.gif

Link to comment
Share on other sites

Tingene ruller ikke rigtigt PT. Jeg er mentalt stresset af nogle meget grundlæggende overvejelser og nogle beslutninger jeg godt ved jeg skal tage - men som jeg ikke har lyst til at træffe. Jeg har i mit liv været igennem 5 langvarige ubehandlede depressioner og 2 behandlede - det har dessvære nok permanente konsekvenser - jeg bliver nok nød til at indse at jeg ikke igen kommer til at arbejde med klampen i bund og ildsjælen i mig i fuld flamme - det har jeg egentligt vist længe, men ofte skal ting gennemleves nogle gange inden man besinder sig på det... Jeg er heller ikke nogen "opgiver" af natur, så jeg har pokkers svær ved at sige nej til spændene ting, især når jeg så ikke rigtigt ved hvad jeg så skal. En plan er ved at forme sig i mit hoved - men lige nu er jeg jeg en lidt for spændt fjeder og meget, meget rastløs. 0

Hej Arne

Som du ved, hører jeg til dine faste læsere. Som du nok også ved, er jeg ikke psykolog og jeg kender ikke på det personlige niveau til rigtige depressioner - men dette indlæg fik mig alligevel på banen med nogle betragtninger.

Jeg har flere gange her på MOL - oftest til tonerne af en larmende tavshed, senest i Jarvigs log - ført mig frem om socialkonstruktivisme og om det at vælge sit eget selv og sin egen personlighed. Når jeg læser dit seneste indlæg, springer det mig i øjnene, at du har valgt en ganske bestemt selvopfattelse: Bliver let deprimeret, er tilbøjelig til at gå for vidt i engagementer, er rastløs..... etc.

Jeg understreger: Ovenstående er noget, som du har VALGT! Du har muligheden for at vælge noget andet!! Spørgsmålet er så bare: Er du i virkeligheden godt tilfreds med tingenes tilstand? Bortset fra depressionerne er det vel i øvrigt en ganske tiltalende personlighed?! Depressionerne og tilløbene hertil er måske en pris, som du må betale for at være den, som du helst vil være?

Jeg vil påstå, at du har mulighed for at vælge at være afslappet, ligevægtig og til dels uengageret. Spørgsmålet er så: Synes du, at det er bedre? Nogle ville svare ja - og andre ville svare nej. Jeg kan ikke svare for dig - men jeg mener, at det er vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet, erkender dine muligheder for at vælge om, og accepterer det, som du måtte vælge.

Link to comment
Share on other sites

Cogrouge – tak for dine betragtninger!¨

Jeg er lang hen af vejen enig med dig! Mit arbejde med min psykolog handlede i høj grad om at tage fat, sparke melankolien og selvmelideheden væk! Det var vigtigt at få styr på hvorfor jeg var blevet som jeg var - men man kan ikke lave fortiden om - man må videre. ”Frygt sjælen og dyrk den ej – thi den ligner en last” skrev Tom Kristensen – og den last led jeg af i mange år.

I dag er jeg meget mere offensiv over for problemer og stikker ikke hovedet i busken – ind imellem har jeg små tilbagefald – og du har nok lige hjulpet mig med at ryste mig ud af det seneste. Tak for det!

Jeg har tidligere skrevet at jeg ikke vil undvære min ”tynde væg” – og jeg har ingen planer om ikke at være engageret – det kan ikke lade sig gøre. Jeg er dog også nød til at være realist – og skal i øvrigt bruge mit engagement til det jeg er god til. Jeg har været på vej ud i et stort spændende eventyr hvor jeg blandt andet skulle koordinere et stort IT projekt, samtidigt med at jeg skulle holde foredrag og være med til at holde et cykelhold kørende – på 4 måneder blev jeg eroderet helt i bund mentalt – jeg er alt for impulsiv og flagrende og i øvrigt alt for blød til det – og så er jeg slidt – kliniske depressioner er ikke noget man vælger – tror mig – og de har konsekvenser.

Så jeg skal lave nye planer – og de indbefatter forhåbentligt stadig ”Grace Cycling” (team S.A.T.S.) og nogle af de andre ting vi har gang i, men nok også noget undervisningarbejde og nogle foredrag – for det er det der gør mig glad og giver mig energi. Det direkte møde med mennesker hvor man kan se at man får dem til at tænke og udvikle sig – det er MIN sande evne – og den skal jeg bruge.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror selvfølgelig heller ikke, at man vælger kliniske depressioner - men jeg tillader mig at tro, at man vælger den vej, der fører i den retning.

Tillad mig en analogi fra en af vore fælles interesser: Ingen cykelrytter vælger at styrte under en nedkørsel - men hvis man ikke satser og i stedet bremser på de strategisk rigtige steder, stiger sandsynligheden for at komme helskindet ned ganske dramatisk. Husker du at tjekke dine bremser?

Eftertanke: Trækker jeg selv for tidligt i bremsen??

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share