Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Skrumlet har faktisk en SUPER god holder monteret foran styret - højt og vinklet på den rigtige måde. Den kan tage alt fra en stor Ipad, en telefon og man kan vippe en lille klap ud, så en cykelcomputer kan sidde der. Men sidder ipaden i holderen, så kan computeren selvfølgelig ikke også være der. Men over “frempinden”, er der plade på størrelse med en stor telefon med effektivt skridsikkert underlag og der kan computeren sagtens ligge. På det punkt er Skrumlet faktisk temmelig godt tænkt.

Jeg skal finde en flad rute på Zwift og prøve om jeg kan køre intervaller i frihånd på cykelcomputeren. Det gjorde jeg dengang jeg havde cyklen på min Neo. Men Skrumlet + en tilknyttet app, blokerer på en eller anden måde, så der er utallige store udfald på wattmålingen over til cykelcomputeren, så det var helt umuligt at køre efter watt. Det burde vel ikke kunne lade sig gøre men jeg har prøvet flere gange.
Dog kun med min Garmin og ikke den nye cykelcomputer, så det skal da prøves om det kan fange signalet bedre.

Kollegaens kones cykelsæsonen er slut for i år, så jeg har “hjemkaldt” de wattpedaler hun har lånt og som plejer at sidde på vintercyklen. Så må jeg sætte pedalerne fra sommercyklen på skrumlet og se hvordan det fungerer sammen. 
Så det bliver et lidt større eksperiment - min næste stue-tur.
Men eftersom vinterhjulene ikke passer sammen med sommercyklen, så kan jeg ikke rigtigt undgå manuelt arbejde :tongue:

Kroppen er godt medtaget (på den gode måde), så det er faktisk fint at jeg også har en nuldag i morgen.
”Også” er med det forhold, at jeg til aften har lavet 100 tåhævninger med 22 kg på ryggen. Det tog lidt over otte minutter, så fint TUT-tempo :wink:  

Link to comment
Share on other sites

På 20.10.2023 at 13:49 , Gregers TF skrev:

Min lillebror er bleve fyret. Det er blevet et puf i numsen til at han og hende japanere som han blev gift med, kaster sig ud i at flytte sammen. I første omgang i Japan, der ikke har så strenge regler som her. Men hun er begyndt at lære dansk, da de hellere vil børn i DK end i Japan.

Det bliver så mig der kommer til at hænge på mors særheder men forhåbentligt kan jeg overtage hans lejlighed. Så er det ikke helt så bøvlet i transport som nu. Cykelmæssigt MEGET lækrere område og også større og billigere lejlighed. Men nu skal tingene jo lige blive til noget i praksis :wink:

Virkelig røvkedelig dag på arbejde. Pga. vinden må vi kun køre 70. Gaaaaaaab.

Forhåbentlig også bedre naboer. :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Der har i hvert fald været stille, når jeg har været på besøg. De fleste synes sikkert at området er kedeligt men det passer fint til mig :wink:

Det blev ikke en nuldag alligevel. Jeg havde rådighed på arbejde og havde ikke fået noget at lave til sidst, så en halv time før jeg fik fri, gik gik jeg i motionscenteret og smed trøjen:
Skulderpres: 3 sæt
Træk til bryst: 3 sæt
Bænkpres, DB: 3 sæt
Hyperextensions: 3 sæt
Mave i stativ: 1 sæt - får trænet mave herhjemme men ikke hypers eller lignende, så her må jeg gerne være lidt doven
Tricep pushdowns: 2 sæt
Mine lægge er temmelig ømme, så de har fået fri i dag.

Hjem og drikke noget vand, en shake og bunde en gang havregryn. Lige sidde og surfe lidt nyheder og så i seng, hvor jeg sov halvanden times tid. Gal, det er rædsomt, når vækkeuret ringer allerede kl 6. For mange er der sikkert normalt men jeg fatter ikke, at folk ikke bliver syge af det. Det kan umuligt være sundt for andre end rendyrkede A-mennesker.
 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Lækkert vejr. I går satte jeg vækkeuret, så jeg kunne nå at cykle før arbejde. Jeg har sovet som en sten, uden at vågne kl 3, og vågnede før vækkeuret :wub:
94,5 kg - men det er ikke overraskende efter morgenvagten i går.

Efter morgenmaden, ville jeg så sætte carbonhjulene på (så kæden kammer over) og så selvfølgelig nye bremseklodser, nu de har bremset med alu. Jeg plejer ikke at spænde de bittesmå umbraco´er  der låser klodserne ret hårdt. Det gør de hos Heino, så jeg kværnede den ene skrue og måtte opgive.

Gad slet ikke at køre inde, men fik dog sat watt-pedalerne på skrumlet. Har begyndte alt lortet så, for den ene pedal på skrumlet tog det næsten 5 minutter at få af. Og det blev så en af de dage, hvor noget så ligegyldigt, som at der så ikke er mere håndsæbe på badeværelset, også skulle irritere.
Cykelcomputeren blev opdateret sidst jeg brugte den, men skulle have en ekstra tænketid og en genstart, før den kunne bruge. Min tablet til Zwift var løbet tør for strøm og efter 5 minutter var den stadig ikke startet op.

Men… jeg fik desværre set at Skrumlet også “jammer” min nye cykelcomputer. Jeg bestilte 200 watt i ERG og den viste lige under 220 i 5-7 sekunder, hvor den så 1-2 sekunder var nede under 200 og op til lige under 220 igen. 
Men jeg tror dog at jeg fik parret TrainerDay med wattpedalerne. Zwift må jeg se en anden gang om også kan det trick - nu jeg ikke har strøm på skidtet.

Det var også udsolgt af ledige tider i vaskekælderen, der passer til jeg kommer hjem efter fyraften.
Og jeg skal til tandlæge i morgen.

Æv, altså…..

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Vanvittig træt igen i dag - og godt smadret i stængerne som jeg jo ikke har brugt :unsure:
Det bliver heller ikke bedre når overboen begynder at spille el-spade kl 23:30 og når han endelig går i seng, så smadrer naboen hoveddøren i halv et.
De to…. Uden dem var her ganske fredeligt og af alle steder er jeg endt lige i mellem dem. Det var egentlig fint at skulle til tandlægen, for de var begge to hjemme da jeg gik.

Bagefter, videre til kirkegården, hvor der ventede en reel gang havearbejde. Der skulle fjernes en gyselig busk og en del brosten skulle lægges om, da de lå for lavt. Hver gang jeg syntes at jeg var færdig, blev jeg ved at finde lidt mere. Men det lykkedes, inden det begyndte at regne for alvor.

Jeg ville egentlig have fundet en cykelhandler på vejen hjem, men der er jo næsten ikke flere tilbage. Den som google fandt i Hillerød, var spærret ind af vejarbejde og eftersom det var lige durk i myldretiden, så gad jeg ikke køre til Lyngby eller andre trafikerede steder. Det bliver heller ikke cykelvejr de næste dage….

Uanset om jeg er træt eller ikke gider, så SKAL jeg på skrumlet i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Det skulle jo prøvet at koble Zwift til en anden tablet, end de jeg normalt bruger. Og så koble wattpedaler med cykelcomputeren. Heller ikke denne kombination virkede. Som sidst, var wattene ned og dykke i en nogenlunde jævnt rytme. Lige indtil jeg kvalte Zwift og så viste de fine jævne tal.
Men OK - Zwift var jo også blot tænkt som supplement til at gøre kedelig kørsel (aka z2) mindre kedelig. 
Btw har TrainerDay fået en toplækker funktion i ERG. Hvis man vil simulere cykling udendørs kan man hakke af, at den ikke skal holde jævne watt som normalt i ERG men lade belastning stå og bølge lidt. Mit Skrummel reagerer nok for langsomt, men genialt at lade det ligne virkeligheden på den måde.

Nå men udover testen, så kørte jeg 40 minutter i zone 2
Kropshævninger: 2 sæt
Laterals: 2 sæt
Dips: 2 sæt
Mavebøjninger: 2 sæt
Vipers: 2 sæt
På forhånd jeg jeg intet af det men det var faktisk ret rart at få brugt kroppen lidt igen.
Vægten 93,5. Bentræningen viser sig også frem, for mine uniformsbukser er nu 112% slimfit om lårene :tongue:
 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

17 timer siden, Gregers TF skrev:

Det bliver heller ikke bedre når overboen begynder at spille el-spade kl 23:30 og når han endelig går i seng, så smadrer naboen hoveddøren i halv et..

Det er sgu da også irriterende. Nu spørger jeg sådan lidt Frederiksberg-agtigt, men har I ikke en husorden? Har du talt med dem? Jeg ville gå ud af mit gode skind over at blive holdt vågen og blive vækket på den måde. Det påvirker virkelig ens livskvalitet, men det skal jeg nok ikke lige belære dig om ;)

Link to comment
Share on other sites

Jojo - fin husorden. Men det er jo Pestegnen og mindst 9 at 10 at de 464 lejligheder, er beboet af singler og mon ikke vi i gennemsnit er lidt mere curlingegoister, end folk der bor sammen med andre?

Det med at smække hoveddørene, er kommet inden for de sidste fem års tid. Der er en forestilling om, at en dør der binder skal smækkes og ikke kan lirkes i, og at ejendomskontoret ikke gider rette den op. Når de andre smækker døren, kan andre også, så nu er det nok 1 af 4 der gør det.
Naboen gider end ikke hilse tilbage når jeg siger hej eller godaften, så han er ret sikkert sk… ligeglad. Ham der boede der før prøvede jeg jo at spørge og HAN var i hvert fald ligeglad.

Ham ovenpå, er jeg sikker på har mentale eller psykiske udfordringer (ellers er han satme underlig) og kan formodentlig ikke rigtigt gøre for det. Han støjer med alt fra til klapre rundt i cykelsko et helt kvarter før og efter hans cykelture. Jeg har også mere styr på hans toiletvaner, end på andres jeg har haft på besøg eller været på besøg hos. Det kunne jeg sådan set også godt undvære :dry: Plus han kommer med underlige råb deroppe.
Med mindre han har en kat han leger med, så er det heller ikke helt normalt at løbe rundt i lejligheden, hvad han også gør nogle gange om dagen. Og det med katten tror jeg ikke på, for det er kun den ene vej og ikke en kort periode.

Link to comment
Share on other sites

Begyndte med et kvarters gruppekørsel i z2.
Så på TrainerDay og finde en kort træning som jeg filede til. Jeg kan konstatere at jeg er voldsomt bagud på at holde kæden stram i længere tid. Jeg begyndte omkring eller en snas over min FTP. I sidste blok gik jeg op i vo2max og det føltes meget lettere. Jeg ved godt at jeg ikke ville kunne holde lige så længe praksis men det føltes bare mere naturligt. 

Politiets arbejde ved Vesterport Station tiltede S-togdriften, så jeg er på vej derind i rigtigt god tid. Men driften er på plads, så jeg kunne godt have kørt et kvarter mere.
Jeg slutter på Hovedbanen, så har shorts og en energidrik med - håber at få en bentræning i bogen, trods det lidt kiksede tidspunkt.
 

IMG_0792.jpeg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

23 timer siden, Gregers TF skrev:

Jojo - fin husorden. Men det er jo Pestegnen og mindst 9 at 10 at de 464 lejligheder, er beboet af singler og mon ikke vi i gennemsnit er lidt mere curlingegoister, end folk der bor sammen med andre?

Det med at smække hoveddørene, er kommet inden for de sidste fem års tid. Der er en forestilling om, at en dør der binder skal smækkes og ikke kan lirkes i, og at ejendomskontoret ikke gider rette den op. Når de andre smækker døren, kan andre også, så nu er det nok 1 af 4 der gør det.
Naboen gider end ikke hilse tilbage når jeg siger hej eller godaften, så han er ret sikkert sk… ligeglad. Ham der boede der før prøvede jeg jo at spørge og HAN var i hvert fald ligeglad.

Ham ovenpå, er jeg sikker på har mentale eller psykiske udfordringer (ellers er han satme underlig) og kan formodentlig ikke rigtigt gøre for det. Han støjer med alt fra til klapre rundt i cykelsko et helt kvarter før og efter hans cykelture. Jeg har også mere styr på hans toiletvaner, end på andres jeg har haft på besøg eller været på besøg hos. Det kunne jeg sådan set også godt undvære :dry: Plus han kommer med underlige råb deroppe.
Med mindre han har en kat han leger med, så er det heller ikke helt normalt at løbe rundt i lejligheden, hvad han også gør nogle gange om dagen. Og det med katten tror jeg ikke på, for det er kun den ene vej og ikke en kort periode.

Med andre ord: Det er op ad bakke :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

Joh… på kort sigt, i hver fald.
Som før skrevet, vil jeg svært gerne have fat i min lillebrors lejlighed. Men dels skal han lige flytte først og dels så skal vi jo ikke bytte begge boliger men kun den ene og frigive den anden. Det ved jeg slet ikke om rigide regler tillader - det gør de sikkert ikke.
Ellers er plan B at søge intern flytning op på øverste. Så er der ingen overbo men måske stadig dørsmækken. Og ellers så skal vi have nye hoveddøre, når vi får vredet armen om på Landsbyggefonden, så de medfinancierer en facaderenovering. Forhåbentlig stopper det til den tid.
På kort sigt, skal jeg i Audionova og have lavet formstøbte øredutter. En kollega har talt meget varmt om dem, så det skal prøves.

Lidt læg
Benpres, 1 ben: 3 sæt
Leg extensions: 2 sæt
Siddende lårcurl: 2 sæt
Hyperextensions: 3 sæt
Bænkpresmaskine: 2 sæt

Link to comment
Share on other sites

Denne “nat” var værre end normalt, nu ret skal være ret.

Midnat vækker naboen mig, da han kommer hjem og smækker med døren. Han plejer ellers først at komme hjem 0:20.
Nu jeg er vågen, hører jeg overboen skrumle rundt og bliver irriteret, så jeg ikke kan slappe af. 0:50 begynder han at spille på el-guitar. Havde jeg sovet, tror jeg ikke han havde vækket mig - så højt var det heller ikke.

Lidt over 7 forlader naboen lejligheden og smadrer hoveddøren i - ikke så tit han vækker mig om morgenen, ellers. Jeg falder hurtigt i søvn og vågner 8:10, da overboen kommer med et råb af ubestemmelig art. Har sovet så meget, at jeg ikke kan falde i søvn igen. Han plejer ellers ikke at råbe men bare gabe demonstrativt højt.

….
Tåhævninger på et ben: 5 sæt med 22 kg + 3 sæt BW
Kropshævninger: 2 sæt
Laterals: 2 sæt
Dips: 2 sæt
Mavebøjninger: 2 sæt
Vipers: 2 sæt

Har brugt små 12K til vedligehold af gravpladsen. Nu jeg havde gang i netbanken, overførte jeg 15 K til den konto med dankortet.
I kender mig nok til at vide at jeg godt kan være på tværs, når noget irriterer mig - hvidvaskskemaet til banken i dette tilfælde. Og at jeg også tit hylder det gammeldags.
Så jeg kørte ned til nærmeste hæveautomat og fik 15 K i kontanter, så nu er dankortet kun til større køb i Heino osv.
Bankens opdeling af hvad jeg bruger pengene til, passer alligevel slet ikke til virkeligheden. Det er egentlig lige så irriterende, som når skrumlet viser forkerte watt. Kunne de så bare læse ens bon´er ud og gøre det korrekt, så kom der i det mindste noget interessant skema-værk ud af det.

Link to comment
Share on other sites

Egentlig fint vejr, så stor lyst til at køre ude - indtil jeg så at det kun var 6 grader. Altså…. Det er jo ikke voldsomt koldt men så skulle jeg til at rode rundt i skuffer og skabe, for at finde vinterkludene frem.
Tanken var først at køre noget sweet spot på Skrumlet men så fandt jeg et løb på 40km. I det kunstige Zwifttempo, gættede jeg på at det ville tage en times tid, så jeg meldte mig til og begyndte på en grundig rengøring af stue/køkken + få tørrestativ ind fra altanen mm. 

Pludselig havde jeg travlt, for løbet begyndte om lidt. Hurtigt i bad og trække i bibs og handsker og så havde jeg små tre minutter til at varme op :nissetunge:

Starten blev sikkert også derfor ekstra forfærdelig - RET stor forskel fra D til C. Det blev til en del vo2max de første 7-8  minutter, indtil det faldt til ro. Fandens til måde at starte på :dry:. Jeg har ikke styr på hvornår folk faldt fra, men de sidste 10 km var vi 7 ud af 11 startende. En par enkelte fesne angreb og det sidste med to km tilbage og så sad vi og samlede luft inden spurten.
Det kan de garanteret godt huske ude på cykelbanen, ikke er den bedste taktik når jeg kører med. Så selvom jeg fik trådt skrumlet forvirret, så belastingen “sad fast” og den var rigelig tung, så fik jeg nørklet et lettere gear ind og kørte den ret sikkert hjem.

Nu har jeg så dårlig samvittighed over om jeg har snydt uden at vide det, og overkompenseret min vægt ned, så det passer til det skrumlet viser forkert. Er ellers ret sikkert på at jeg har underkompenseret men det er jo ikke sjovt hvis jeg har snydt. Tror jeg næste gang skal taste min rigtige vægt ind og så lade pedalerne sætte wattene. Egentlig også åndssvagt, at jeg ikke bare lod den stå sådan, da jeg testede om det virkede. Omvendt var afslutningen på alle måder skræddersyet, så måske er den alligevel god nok. Nå, det må testes næste gang.

Men en hård omgang med års-PR i puls på alle felter fra 5 sek il 60 min - derfor også en mega lang afrulning, så jeg også kan lave lidt i morgen.

Nu op til mor på plejehjemmet og så spise med lillebror bagefter. 
 

IMG_4953.jpeg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg fik ikke taget mig sammen til noget i går - mere senere…

Til formiddag 20 minutter i zone 2. Nå OK - jeg HAR snydt på vægten, på de tidligere ture på Zwift. Jeg valgte den vanlige w/kg gruppe men i stedet for at ligge i toppen af zone 2 med små perioder i z3, så var det nok halvt af hvert i dag. 
Bagefter ville jeg køre lidt intervaller - bare på Zwift, da jeg ikke havde så meget tid. Spøjst (og irriterende): Når Zwift har låst sig fast på wattpedalerne, så kan den ikke finde Skrumlet - og kan altså ikke styre belastningen. Når den står og søger, kommer den slet ikke frem. Hvis jeg vælger Skrumlet som kilden til watt, så kan Zwift pludselig godt finde skrumlet som “styring” og låse sig fast på den og så kan jeg bagefter skifte watt-kilde til pedalerne igen.
Alt det skide computerlort, altså :dry:

Fik kørt en kort gang “på/over” efter min formodede FTP. Ret hårdt uden at være ikke all-out.

Jeg ved ikke hvor meget det har vist sig i loggen, men de sidste uger har været lidt off - gode Zwift-ture men ellers dårligt humør og ingen træningslyst.
Årsagen er lortearmen. Jeg har prøvet lade som ingenting men den stikker og prikker stadigvæk et i et par perioder på de fleste dage. Men “værst” af alt, så er der er kommet en langsgående fuge i den. Om det er det samme som skete sidst, bare ikke med en hel overrivning aner jeg ikke. Det ser ikke ud som sidst, så måske er det et andet sted, der er gået fra - hvis noget er gået fra. Jeg havde i hvert fald en fornemmelse af tre “nu er der noget der giver sig” på samme måde - bare uden lyd.

At lade som ungenting virkede ikke, så nu stopper jeg al træk-træning i overkroppen. Bænkpres bliver ikke med håndvægte. At løfte over 30 kg ud af stativet, kan ikke undgå at belaste biceps. Prøver at huske at bære poser osv i højre arm, så den ikke bliver strukket ud (så tit) og undgå store belastninger.
Men jeg er også “blevet bange” for at træne ben. Venstre knæ kan godt mærkes et døgns tid efter styrketræningen og det er jo også skidt. 
I dag træner jeg efter fyraften og ikke i en pause og så prøver jeg at tage lidt af vægten af men så træne med flere sæt og gå fra 15 til 20 reps, også. Det er jo ikke optimalt sådan, men jeg må jo prøve at finde på noget, det gamle skrog ikke klynker over. Jeg magter ikke, hvis jeg både skal være gået i stykker i overkroppen og underkroppen samtidigt.

(det bedste ved Zwift er at den laver nogle gode kurver)
 

IMG_0796.jpeg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tak - ja man skal sgu passe på, som tiden går :unsure:
- og så alligevel være glad og tilfreds. Jeg ser jo dagligt en del, der er fysisk udfordrede - både gamle, ældre og også folk der ikke er ret gamle. Sjov nok, så er det nogle som man bare lægger mere mærke og kan godt sidde lige og tænke, at livet er uretfærdigt.

Aftenens træning var en slatten af slagsen. Jeg var tørstig og ville egentlig helst hjem. Heldigvis havde jeg ikke forventet det store, så det var den rigtige dag, kroppen heller ikke rigtigt gad.

Tåhævninger på et ben: 5 sæt - allerede her var jeg presset og der var lavvande i reps´ene
Benpres med begge ben. Normalt kører jeg 15 reps med lidt over halvdelen af stakken med et ben. I dag opgav skinkerne på 11 reps med stakken.
20 reps med 50, 100, 100, 150, 200, 230, 11x260, 15x230 og følte ikke for mere
Siddende lårcurl: 1 sæt - nev på bagsiden af knæet, så stoppede også her
Bænkpresmaskine: 3 sæt i pauserne i benpressen
Hyperextensions: 2 sæt
- til gengæld kan jeg intet mærke knæet her bagefter :smile:

Jeg tror det bliver en nuldag i morgen.
K går på pension og havde sin sidste almindelig arbejdsdag i sidste uge. I morgen kommer han ind og kører en symbolsk kort sidste tur og skal klappes ud, når han lander på Hovedbanegården. Når folk er gamle i gårde, plejer man i højttalerne at opfordre til at passagererne også klapper. Det er mange år siden jeg sidst har været med til det, så er spændt på om folk kan lokkes til at slippe mobilen i 15 sekunder.
For en gangs skyld har jeg fri, så jeg også kan stå og vifte med flag, så jeg tager ind på arbejde et par timer før jeg skal møde. 
Der er mange der går på pension i øjeblikket og det er allesammen nogle af dem jeg snakker en del med. Det er sgu underligt at have kendt, hygget, grinet og delt gode og dårlige oplevelser i over 25 år og så forsvinder de bare. Det er altså også en fesen ting ved at blive gammel.

Link to comment
Share on other sites

"Årsagen er lortearmen. Jeg har prøvet lade som ingenting men den stikker og prikker stadigvæk et i et par perioder på de fleste dage. Men “værst” af alt, så er der er kommet en langsgående fuge i den."

Jammen for f..... da.

Var lige ved at skrive "av min arm" men tænkte at det lige var tykt nok.

Krydser finger for, at det viser sig at være en bagatel, eller at lægen kan gøre noget.

 

Link to comment
Share on other sites

Tak. Så længe det ikke bliver værre, så er det det fint nok. Nogle skavanker på man jo nok acceptere på en veteranmodel :dry:

Fed (kage)dag i går - jeg klokkede ind på 95,5 kg til morgen. 95 er den berømte røde linie, så nu tæller jeg kalorier og prøver at tage mig lidt sammen :poking:
Btw et vanvittigt fremmøde da K skulle klappes ud. Vi plejer at stå 10-15 m/k, men der var nok tæt på 100 i går. Dertil havde en nyansat lokalleder, der endnu ikke har fået slukket gejsten af topledelsen, sørget for en fin afskedsreception, der blev holdt i vores pauselokaler, i stedet for et fjernt hjørne som de ellers plejer.

Hård formiddag for introverte mig. Jeg skulle ringe og bestille tid til kiropraktor, service til bilen og formstøbte høredutter. I denne måned skal jeg også have skiftes varmemålere, til Jylland og op og have styr på det sidste “pasning” af mor, før min bror tager to måneder til Japan. Så november bliver desværre ikke så stille som håbet. 

Da jeg havde fået rystet telefonsamtalerne af mig, kom jeg omsider på skrumlet.
Først med TrainerDay. Enten kunne jeg ikke finde lap-knappen eller også kan den kun vise watt pr omgang, når man har valgt en intervaltræning. Så det stoppede efter 5-6 minutter. Det jeg ville lave, ville jeg ikke kunne finde “forvalgt”

I stedet fandt jeg cykelcomputeren frem og kørte efter den. Det fungerer faktisk ret godt, når knapperne sidder ovenpå i stedet for foran.
3 sæt 5x30/30+10 minutter sweet spot med 4 minutters pause.

IMG_4978.jpeg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Fik ikke talt kalorier, da jeg ikke kunne huske hvad jeg havde spist :dry: men gik fra 95,5 til 94,5.

30 minutter i høj zone 2 målt på vejrtrækning eller i zone 3 målt på puls.
2 sæt tåhævninger på et ben
2 sæt laterals
Hvis planen holder, så svinger jeg ind om motionskælderen på vej til pause og napper to sæt hypers og bænkpresmaskine - det må kunne klares, uden at koge op.

Og i den boldgade… Jeg har købt nye bukser at køre i, når jeg sidder på Skrumlet: MTB-indershorts uden seler, så mave og ryg kan fordampe sved, men sådan er de turboshorts jeg købte sidste år også. De har et net i siden af benene for at øge ventilationen men det kan jeg ikke mærke. Benene er moderigtigt lange, så jeg plejer at folde dem ved elastikken.
De nye bukser ER korte - under halv lårlængde. Tilmed er al stoffet vævet som et net og de er mærkbart mere kølige. Ikke velegnet til offentlig brug men når man sidder alene, så tæller det praktiske over alt andet.

Og så har den danske udlændingestyrelse lige godkendt min lillebrors ægteskab… .. .. .nå, jeg er næsten nået ind på arbejde og DSB-telefonen bimler og bamler med et sporskifte der er gået i udu. Må hellere læse om det kommer til at påvirke mine tog.

Link to comment
Share on other sites

Men MOL kan da godt lige klare et friskt billede af de afslørende shorts? :laugh:

For et par uger siden var jeg til klubtøjsarrangement, hvor vi blev præsenteret for næste års leverandør, han reklamerede med at man kunne få bib shorts plus, der er ekstra lange.
Stærkt inspireret af dine skriverier om længden på bib shorts, spurgte jeg om man også kunne få minus, der var ekstra korte, men der meldte han pas.

Jeg ved meget lidt om tekstil og det at sy, så jeg tog forbi en skrædder for at høre om det vil være en uproblematisk opgave, at lægge et par cykelshorts op, så man rammer en 1960'er inspireret længde og det lød som om, at det var som at klø sig i nakken, for en der kan den slags :)
Så det tror jeg helt bestemt jeg skal have sat i værk inden sommer næste år.

Har du iøvrigt kørt rundt i de gamle 2. generations s-tog i din tid?

Link to comment
Share on other sites

Jeg ser om jeg kan få det lagt op. Det går nok an i dette lukkede forum. Jeg har vist en Instaprofil til den slags, nu Ipad og MOL ikke kan sammen. Jeg må vel også hellere afpelse stængerne så :unsure:
Det havde jeg allerede overvejet, for måske at føle mig lidt mere cykel-agtig og dermed have lettere ved at overtale mig selv til at komme op på Skrumlet. 

Hvis det lykkes med skrædderen, så må du gerne skrive om det. Jeg har prøvet blot at klippe bunden af benene. Det virker slet ikke, når der ikke er en “skridsikker” kant som afslutning.
Jeg har også prøvet at klippe elestikkanten kort. Så fik jeg røde streger i huden, så det var heller ingen succes. 

Jojo, jeg startede med 2 G´erne, da jeg blev ansat. Det var jo et “rigtigt” tog. Primitivt, helt uden computere og med trægt virkende trykluftbremser. Det var krævede en del håndelag, især på en blæsende og våd efterårsdag som i dag. Og så fik man stort set altid sorte fingre, når man skulle rette fejl på dem :omg:
Vi sidder ind i mellem på pausestuen og selv de mest mavesure tjenestemænd :tongue:, ville gerne prøve at køre dem igen. Det kunne være sjovt, her 17 år senere :wub:

Mens jeg så lige var på youtube for at kigge lidt gammel førerrumsvideo, så hamrer det vildt på naboens dør. Du skylder penge, bror! Jeg skal have 300 kroner NU!!!! Jeg er ikke overrasket, for der kommer jævnligt sjove lugte derinde fra. Men sjovt, som stofferne åbenbart klæber til den lejlighed…..

Jeg nåede: 
3 x bænkpresmaskine
3 x hypers
2 x mave i stativ
1 x tricep pushdown

Link to comment
Share on other sites

Jeg kom IGEN alt for sent i seng. I går var det fordi Snollebollekes frigav et nyt nummer på Spotify kl 0:00 og det var jeg spændt på at høre. Og så lå jeg til klokken 2 og rockede carnavalsmusik. Jeg overvejer kraftig at købe et år mere med grammatikkursus. Det var super godt at falde i søvn til :unsure: og jeg kunne godt bruge en “sut” til at hjælpe mig med at komme i seng og sove.

Inden Skrumlet, ville jeg demontere hårene fra benene. Det var et større projekt, der tog længere tid end forventet men jeg fik kørt en halv times leverpostej med 2 x 1/1 på +400 watt til sidst, nu jeg alligevel var ude af zone 2. Derefter 50 tåhævninger med 22 kg.

Det er faktisk ikke den bedste udgave men den er lidt mere “party-ish” end de andre og passer fint ind i hans repertoire

 

Link to comment
Share on other sites

Det med Insta virkede ikke men efter at have klemt billedet godt sammen, så lykkedes det.

Overvejer kraftigt om man skulle begynde dagen i morgen med at få “samlet” vintergeden og finde det varme tøj frem. Og så ligefrem cykle en tur udendørs. Og ellers så bliver det en “test-tur” af skrumlet, eftersom jeg har justeret på både sadel, styr og det ene greb der sad lidt skævt.

Glemte tidligere: 3150 kcal i går. 94,0 kg til morgen. Her kl 21:40 ligger jeg på 2875 kcal, så kan jeg bare lade være med at spise i nat……

IMG_4986.jpeg

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Ikke yderligere kcal i går, så 93,5 kg i dag.
Overboen gik seng allerede 23:10, så jeg overvejede også at gå tidligt i seng. Man så kom naboen op og skændes med et at de fruentimmere, som han hiver med hjem, så den blev alligevel 1:30.
Overboen vågnede tidligt, så det gjorde jeg også. Det passede mig fint.

Fik nusset rundt og gjort vintergeden køreklar. Kom ikke super tidligt ud men kunne godt have nået den korte runde. 
Men jeg var vist lidt landevejskåd og wattmåleren viste absurd høje tal - selvom jeg “kallibrede” den to gange. I stedet blev til “intervaller” mellem lyskryds og rundkørsler på Køgevej med lidt tons ind i mellem.

Fik kørt mig godt i hegnet og TP kvitterede også med fire medaljer. Den eneste i guld var snitwatt over 60 min. Jeg tror også at min NP var årets højeste. Jeg skal nu liiige sikre mig, at kollegaen ikke har pillet ved noget pedalarmslængde, så det ikke passer alligevel.

Under alle omstændigheder var det virkelig dejligt at komme udenfor. Jeg sidder r.dårligt på vintergeden, så jeg tror sgu bare at jeg holder mig sådan nogle små skarpe ture på den. Det der zone 2, det tror jeg jo heller ikke så meget på (for folk som mig).
1 t 25m blev det til - nu på arbejde.
 

IMG_0801.jpeg

Link to comment
Share on other sites

Det var sgu en hård tur. Jeg kommer ikke til at køre noget fornuftigt i morgen. Jeg er vist bedst tjent med at give lårene helt fri.
Men jeg har haft 25 minutters pause og der blev det til
Benpres: 20x50, 100, 150, 200, 250 
ss
Hypers 3x20

Jeg vil ikke skramle med vægte når jeg kommer hjem i aften, så jeg snupper 5 sæt tåhævninger på et ben i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share