Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Jóhann, så glæd dig til de sidste billeder i dette indlæg :w00t: Jeps, det er et sæt Tacx Tao, de ganske almindelige flaskeholdere. De virker ganske solide, og holder godt på flasken. Samtidig ser de ok pæne ud. Ja, jeg skal lige have savet lidt ekstra af, men tror jeg får Ritter cykler til at gøre det næste gang jeg har tid til at sende den til noget eftersyn.

Gårsdagens træning var igen med CC Hillerød. Turen fra Lyngby til Hillerød, var dog præget af lidt racer stemning, da jeg på et tidspunkt bliver overhalet af en gut på en racer. Han slår et lille hul, men da jeg kigger mig over skulderen ser jeg at jeg har en på hjul. Lidt efter har vi så indhentet ham den anden, og det er selvfølgelig lige inden Geels bakke. Op af bakken kører jeg et fornuftigt tempo og prøver at køre glidende, men en af dem vælger så at overhale, og den anden følger med. Ved krydset i har jeg indhentet dem igen, og sætter dem så begge på opkørslen til Holte. Jeg rykkede 2 eller 3 gange, med små accelerationer, og det var åbenbart nok :4thumbup: Herfra var det så bare at køre til Hillerød uden at få pulsen alt for meget op.

Ved samlingsstedet stod der som sædvanlig en ordentlig bunke mennesker. Man får altså et chok når man har været vant til HCM's fællestræninger. Hold 2 bestod af små 20 mand, og turen gik mod Strø og Frederikssund. Efter lidt kørsel derud nåede vi til et sted hvor vi skulle køre rulleskift. Vi blev delt op i 2 grupper a 10 mand, og så var det ellers afsted. Jeg var i gruppen der ikke var vant til at køre rulleskift, men det gik faktisk ganske ok. Eneste men var at der var én der ikke havde fattet konceptet, og aldrig sænkede farten en smule når han slog ud. Resultatet var at der blev et kæmpe hul op til ham hver eneste gang, og det næste skift skete aldrig.

Da vi nåede frem til "målet", fik vi at vide at der var en der var punkteret langt tilbage. Vi var derfor nogle der valgte at holde os varme ved at cykle tilbage. Jeg lå i en gruppe med 4, da jeg pludselig ramler ned i et kæmpe hul for 2. gang, fordi dem der lå foran ikke havde signaleret at det var der :devil: Det blev jeg rimlig sur over, mest fordi at man kan smadre både hjul og cykel på sådan et stunt. Jeg slap dog heldigt fra det, men kunne kort tid efter konstatere at slangen var blevet knebet sammen og derfor punkteret. I med en ny slange, mens de andre holdt ovre ved hende der også var punkteret, og da de andre begav sig afsted op til frontgruppen igen, valgte jeg bare at køre hjemad. Ved starten havde træneren nemlig sagt at de nok ville være tilbage ved Hillerød omkring kl. 20.15, og så lang tid gider jeg ikke være ude, specielt ikke når jeg har 30 minutters kørsel fra Hillerød og hjem.

Derfor lå jeg og trampede hele turen hjem, og håbede på at jeg kunne huske ruten baglæns. Det gik faktisk helt perfekt, og fik da også holdt en god fart.

Da jeg kørte ind i Karlebo valgte jeg at køre et interval på ca. 3 km hvor den bare blev banket igennem. Det var sindsygt hårdt, men også super fedt. Igennem Vejenbrød rullede jeg lidt af, og prøvede at få pulsen ned. Op af Vejenbrød bakken op til krydset i Nivå, kørte jeg en lille bakkespurt, men havde svært ved at holde den da jeg var rimlig træt. Jeg fortsatte dog intervallet igennem Nivå, og hele vejen op til lejligheden.

Turen med CC Hillerød blev på sparsomme 27,5 km med 31,8 km/t i snit.

20091404CC.png

Den totale tur blev på 80 km med 31,3 km/t i snit, og lige over 350 højdemetre.

20091404tur.png

20091404kort.png

Det generer mig sådan set ikke at CC Hillerød kører vestpå, jeg skal bare vide at jeg efter noget tid må vende om og køre hjem igen, hvis jeg også skal nå at få noget at spise, bade og komme i seng. Derfor synes jeg det er meget sjovere når vi kører alle andre retninger end vest, for så kan jeg være med i længere tid. Men sådan er livet nu engang.

Og så lidt billeder efter at jeg rengjorde cyklen i mandags:

P1010088.jpg

P1010089.jpg

P1010090.jpg

P1010091.jpg

P1010092.jpg

P1010093.jpg

P1010094.jpg

Link to comment
Share on other sites

De ser sgu fede ud! Har dem selv i sølv og de er pi... gode! Har bare ikke set dem i sort!

Må ellers sige det er en dejlig cykel du har dig, man ser sgu ike så mange cinelli derude på vejene! Hvad vejer hun?

Et tip er hvis du ikke orker at tage hele vejen til hillerød så er der en venlig gruppe ryttere jeg plejede at køre med sidste år som kører fra høsterkøb tirsdag og torsdag 17:15. De kører rundt om esrum og slutter af langs strandvejen som jo burde være perfekt for dig. De kører ok stærkt og engang imellem har de også fornøjelsen af at have svend erik med så bliver der som du nok kan forstå trampet igennem :bigsmile:

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

Har faktisk også nu et sæt liggende i sølv. Jeg havde annulleret en ordre fra Tyskland med nogle dæk og andet lir, da jeg jo valgte at tage til Heino og købe en del af tingene. Men Bikediscount læser åbenbart ikke mails, så det hele blev leveret i slutningen af denne uge, inkl. et par flaskeholdere jeg jo havde i forvejen. Dækkene kan jeg jo altid bruge(Conti 4000s), det samme med sokkerne(Pearl Izumi) og energibarerne fra Powerbar, som jeg absolut er storfan af! Men flaskeholderne? Nå, hvis der er nogen der kan bruge 2 stk. Tacx Tao i sølv, så sælges de for 100,- :w00t: Det med den alternative træning kunne godt være en mulighed. En tur med Svend-Erik er i hvert fald god træning :laugh:

Torsdag skulle jeg cykle hjem fra arbejde. Ikke så meget at fortælle andet end at jeg havde medvind :laugh: Turen gik over Geels, bakkerne ved Blovstrød og så ellers gennem Stumpedyssevej -> Fredtoften hjem. Alt i alt en tur på 31,5 km med 32,5 km/t i snit.

20091604tur.png

Dagens træning var sammen med CC Hillerød. Jeg kørte derud igennem Vejenbrød, Karlebo, Kirkelte, og så ellers af Københavnsvej ind. Jeg prøvede for så vidt muligt at holde pulsen nede, men ved et par af de små stigninger var det næsten umuligt. Da jeg nåede frem blev jeg noget overrasket. Der stod måske 25 mand eller noget i den stil, langt fra det man har været vant til fra hverdagstræningerne. Jeg fik mine numre til Sommercuppen, og så blev der ellers delt op i 2 hold. Et tur hold, og et "racer" hold. Splittet lidt imellem valgte jeg at køre med det hurtige hold, som jeg kunne se talte folk der kører licens(C, og junior ryttere som minimum), og generelt folk der vil køre i gruppe 1 og 2 i Sommercuppen. Min umiddelbare tanke var at jeg kunne køre mig i hegnet, og så ellers bare køre solo hjem.

Udgangstempoet var absolut heller ikke lavt, men fordi vi alligevel var en pæn flok formåede jeg at ligge en del i læ, og pulsen var ikke særlig højt oppe. Jeg kan ikke huske det helt præcist, men turen gik til Frederiksværk, af nogle små og store veje, det generelle var at tempoet blev holdt ok oppe. Ved Frederiksværk lå jeg pludselig i front sammen med en der sidste år kørte for Kronborg, Frederik, og som jeg også var på tur med da jeg sidste år havde en træning deroppe. Han kører i år i junior, og skal køre gruppe 1 i Sommercuppen. Vores føring gennem Frederiksværk blev lidt hurtigt stoppet da vi ville op på cykelstien, men vi var åbenbart de eneste. Så vi måtte falde tilbage, og pludselig kom der en rundkørsel hvor vi kom helt på afveje. Med andre ord blev der hurtigt skabt et hul på 50-100 meter op til de andre. Derfor måtte vi jo sætte efter, og det er sgu fedt at ligge og tonse med 45-47 km/t for at indhente en gruppe.

Lidt senere nåede vi et område som jeg kendte fra en cykelferie for nogle år siden, og før jeg havde set mig om var der kørt en større gruppe. Jeg halsede op efter dem, og prøvede at ligge lige bag dem mens de kørte rulleskift. Men da der blev rykket i gruppen kunne jeg ikke følge med, og jeg måtte lade mig falde tilbage og køre solo. Man kan se på kortet hvor det var da min puls røg pænt højt op! :w00t: Herfra kørte vi op til nordkysten, og fulgte denne ind mod Dronningmølle. Jeg fik taget en enkelt føring inden vi nåede Dronningmølle, faktisk lige da vi passerede igennem Gilleleje slog jeg ud. Ved Dronningmølle fik vi vinden lige i ansigtet, og efter 500 meters kørsel slog dem foran mig ud, og så lå jeg igen i front med Frederik, som indtil da i øvrigt havde taget en del føringer!! :bowdown: Som man også kan se på kortet, så røg min puls igen meget højt op, og jeg led virkelig i front i modvinden. Kort inden vi ramte Esrum, måtte jeg give fortabt og slå ud. Jeg var fuldstændig kørt tør, og var kun tilskuer til spurten op af Tingbakken i Esrum. Jeg reddede dog lidt af skindet ved at komme ind som nummer 5, med 3 eller 4 bag mig. Godkendt fra min side når man tænker på hvem jeg kørte med i dag.

Herfra drejede jeg fra og kørte hjemad, over Danstrup, og var mere end fysisk træt. Og så var der modvind hele vejen. Bare herligt. Jeg kunne da også se snittet droppe gevaldigt, men jeg fik kæmpet mig hjem!

Turen med CC Hillerød blev på 79,1 km med 32,4 km/t i snit, men ikke mindst med en gennemsnitlig puls på omkring de 74%!!!

20091904CC.png

Alt i alt endte jeg på 114,5 km med 30,9 km/t i snit. Absolut godkendt, og med et pulsgennemsnit omkring de 75-76%.

20091904tur.png

20091904kort.png

Kan selv ret godt li kortoversigten denne gang. Der kan man da snakke om at komme søerne rundt :laugh:

Jeg er godt nok også pænt kvæstet her nu, men ikke mere end jeg tidligere har været. Det var superfedt at køre med denne gruppe, og selvom jeg ikke tog de vilde føringer, så hjælper det stadig en del på moralen at jeg 1. Har kørt så lang og 2. Kørte med en ret hurtig gruppe.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning var noget anderledes end den har været tidligere i år. Jeg havde været til et seminar i København, som først sluttede lidt over kl. 16, så jeg havde allerede regnet ud at jeg ville misse træningen med CC Hillerød. Da jeg kom hjem besluttede jeg mig så for at trække i HCM tøjet, og prøve at fange dem et sted på ruten. Det er absolut en af fordelene ved at køre med HCM, for man ved hvor de sådan nogenlunde er. Så jeg tonsede afsted uden opvarmning fordi jeg var lidt sent på den, og kørte derfor igennem Vejenbrød, Karlebo for derefter at ende i Hillerød.

Lige da jeg havde krydset Københavnsvej, så jeg selvfølgelig det grønne tog komme kørende i modsatte ende af hvor jeg var. Så de fik nok et hul på 200-300 meter, som jeg så kunne få lov til at lukke. Det lykkedes da også efter Overdrevsvejen hvor jeg fik kontakt. Herfra kørte vi mod Sørup bakken, og jeg fik da en varm velkomst af gruppen da de opdagede mig. Jeg fik da også en god snak med Claus omkring hans vildt fede cykel(Giant med Sram Red og Zipp 303) og bikefitting. Da vi nærmede os Sørup bakken, blev der lidt opsamling, og det var først halvvejs oppe af bakken at Laust begyndte at røre på sig. Han fik slået et lille hul, men jeg slog en kontra og kørte fra dem uden de store problemer.

Igennem Fredensborg skulle vi lige have lidt opsamling, og så galt det ellers nedkørslen fra Endrup hvor der blev givet god gas. Tror det er der jeg peakede på de 54 km/t. Ved foden af bakken rykkede Claus igennem med et hårdt ryk, jeg fulgte med, og lagde mig på hjul og ventede til at han satte sig ned. Det skete bare næsten ikke, og først halvvejs oppe af bakken røg han ned i sadlen. Det var så øjeblikket hvor jeg rykkede kontra og fik slået et pænt stort hul. Jeg fik også lige rykket en lille smule til sidst, så der ikke var nogen tvivl.

Langs Esrum skete der ikke så meget, og vi troede at vi havde mistet en af rytterne i gruppen, men det viste sig bare at han var drejet fra tidligere. Vi valgte derfor at køre tilbage langs Esrum og så ellers køre over Danstrup hjem.

Jeg tog en lang føring fra nedkørslen udenfor Danstrup, og tog derefter en solo føring efter bakken, som først sluttede da vi nåede Kongevejen. Her rykkede Laust en kontra og jeg gik med på hjul. Han holdt et rigtig højt tempo, og først lige inden det farlige sving måtte han slå ud. Jeg tog derefter teten og kørte igennem frem til stykket ved Simons Golf.

Turen igennem Kelleris lå Claus i front, tror jeg, og på den sidste bakke inden svinget rykkede jeg fra bagerste position og fik slået et ok hul, og kom først igennem svinget. Så ramte vinden mig, men jeg kunne alligevel holde et ok tempo. Først halvvejs blev hullet lukket af Laust, og kort tid efter rykkede Claus. Jeg kiggede på de andre, men de sagde bare at jeg vidst var den eneste der kunne gå efter. Som sagt, så gjort, jeg kørte afsted og havde Carsten med på hjul. Claus havde taget spurten, men jeg kæmpede hårdt med Carsten om 2. pladsen som jeg lige fik snuppet selvom han halede godt ind på de sidste metre. 10 meter længere og han havde snuppet 2'eren.

Mod Lave Skov bakken kørte vi lidt stille, så da vi nåede foden kunne jeg uden problemer køre afsted. Der var ikke engang nogen der kørte efter mig, så den og nedkørslen havde jeg helt for mig selv. Der blev samling lige efter Nivå krydset hvor jeg lagde mig i front og tog en føring. Den var bare ikke så lang, så jeg måtte hurtigt lade Claus passere, da kræfterne var ved at være opbrugte. Herfra kørte vi lidt på skift frem til Rungsted hvor jeg tog fronten og holdt den frem til krydset ved havnen.

Claus tog fronten lige op til Folehaven hvor vi trillede ned mod den første bakke. Her rykkede Claus igen godt igennem, og det virkede ikke som om at Laust eller Carsten kunne svare ham. Jeg satte mig derfor i spids og kørte stille og roligt ind på ham. Man kunne godt se at han var en smule stegt, så da han prøvede lidt at rykke på bakke nummer 2, accelererede jeg hurtigt op og lagde mig på hjul. Det fik også Carsten og Laust til at komme op, så der var samling inden sidste bakke som Claus kørte fra spids. Han prøvede at rykke igen på den sidste bakke, men jeg kørte forbi ham og slog et kæmpe hul ned til dem alle som jeg vidst kun øgede på nedkørslen.

Det sidste stykke ned mod Surina blev der rykket lidt på skift og så med en lille samling ved Surina. Herfra kørte jeg faktisk bare hjem, og fik lidt mad.

Turen med HCM var på 51,3 km med 33,1 km/t.

20092104HCM.png

Alt i alt blev turen i dag på 73 km med 32,3 km/t i snit. Absolut godkendt, og formen er absolut godkendt efter dagens træning.

20092104tur.png

20092104kort.png

Det var sgu fedt lige at køre en tur med HCM drengene. De kører sgu til, og det er fedt at presse dem lidt, for jeg presser absolut også mig selv. Men jeg følte at jeg var ovenpå ved dagens træning, men der mangler stadig lige en anelse endnu.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning blev lidt anderledes en tidligere torsdage. Jeg kunne tillade mig at træne lidt ekstra, så turen blev en anelse længere end normalt. Jeg kørte over Geels Bakke, Holte bakken, igennem Birkerød, af Stumpedyssevej, ud mod Karlebo, igennem Vejenbrød og hjem til lejligheden for at give katten mad. Herefter fyldte jeg lige vandflasken, og trillede ud i aftensolen igen.

Jeg kørte ud på Kongevejen og op til Espergærde, herfra kørte jeg så af Hornbækvej og drejede ind mod Kelleris, og kørte så lidt tempo på den normale spurt rute. Jeg kørte derefter af Strandvejen hele vejen til Rungsted, hvor jeg tog den igennem Folehaven, og så ellers af Kongevejen hjem. Ikke så meget at berette om, udover at jeg har holdt et pænt højt snit alt taget i betragtning.

66,2 km med 31,5 km/t i snit, og 404 højdemetre. Og så et pulssnit lige omkring de 80% af max.

20092304tur.png

Jeg synes umiddelbart at det tegner godt til onsdagens Sommercup debut. Jeg håber jeg kan gøre mig gældende, men har også intentioner om bare at gennemføre, undgå styrt, og få noget erfaring. Ved tirsdagens cykeltur snakkede jeg med Claus som de sidste 2 år har kørt Sommercuppen, og han har alligevel kørt nogle point hjem i de enkelte løb. Det hjælper også lidt på moralen, da jeg flere gange sidste år pressede ham en del. Jeg håber og satser stadig på ruten ved Esrum som er 2. afdeling, da jeg tror jeg kan lave et godt resultat der grundet de mange højdemetre, men har også lige set at der er en rute der går omkring Tyren, så der burde jeg også kunne være med.

Alt i alt er jeg bare glad og tilfreds over at jeg har god fart i benene. Nu gælder det bare om at vedligeholde og udbygge dette så jeg kan blive endnu hurtigere. Det er stadig tidligt på sæsonen, så der er forhåbentlig masser af plads til forbedringer!

Link to comment
Share on other sites

Marianne, ja det er sgu rart med nogle km i benene, når man samtidig kan se at farten er hvor den skal være. Nu må vi så se hvad det kan bruges til i Sommercup sammenhæng. Umiddelbart håber jeg jo på at kunne klare det rigtig godt(læs: Vinde skidtet), men realistisk må jeg nok vælge at tage dette som en kæmpe oplevelse, og som en udfordring. Det kan jo forhåbentlig hjælpe mig med at få stillet noget af min konkurrence sult.

Jeg har holdt fra siden torsdagens træning, og sørget for at restituere godt frem mod onsdagens løb. Jeg kører en tur i morgen hvor jeg nok vil køre nogle enkelte intervaller, men ellers bare for at få liv i stængerne så de ikke er helt døde. Ellers har den stået på arbejde i dag ude i centeret, hvor vi jo var startsted for BT's Halvmaraton. Så 7500 mennesker var på plads inde og ude for centeret, og der var en masse ting jeg skulle holde styr på. For at sige det mildt, det var mega hårdt, men mega sjovt.

Og så hjem til en fantastisk cykelsejr til Andy Schleck og Saxobank holdet. LBL er bare det fedeste løb i verden, og hvilken fremragende måde at vinde det på. Stor respekt.

Og så lige vægten: De sidste par dage har den ligget på omkring de 72,5 kg, så det er absolut godkendt :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Dagens cykeltur gik hjem fra arbejde. Ikke det store i den tur. Den gik over Geels Bakke og Holte bakken, hvor jeg valgte at køre et par intervaller. Konceptet var at jeg trådte igennem på Geels, og holdt presset hele vejen til Holte bakken hvor den også skulle have gas. Det gik faktisk også rigtig godt, og der var ingen af de andre jeg fangede på Geels der kunne følge med.

Igennem Rude Skov prøvede jeg at holde den lidt nede i tempoet, og bare komme op over bakkerne uden for mange kræfter. Da jeg nåede planteskolen i Hørsholm kunne jeg spotte en mand lidt længere fremme på racer. En af den slags uden hjelm, og med dyre hjul. Ham fik jeg hurtigt sat på nedkørslen, hvor han prøvede at holde hjul, men måtte opgive.

Jeg kørte igennem Folehaven hvor jeg holdt et rimeligt tempo, og kun lige ved den sidste bakke kørte fuldt ud. Da jeg nåede Strandvejen kørte der et par ryttere med god fart forbi i samme retning som jeg skulle, så jeg satte efter dem selvom de havde fået et pænt stort hul da jeg skulle krydse vejen. Heldigvis for mig endte de med at holde for rødt ved Rungsted, så jeg lige præcis indhentede dem der, og så kørte jeg ellers fra dem. Lige indtil den ene passerede mig igen og spurgte om jeg skulle køre Sommercup. Det kunne jeg jo kun sige ja til, men ikke i gruppe 1 som han først troede. Det viste sig at være Andreas Hartkop eller hvad han hedder, der var en artikel om ham i Cykelmotion Danmark for et halvt års tid siden. Han kører i gruppe 1, og kører bare stærkt. Vi lå og kørte lidt skiftende føringer, men efter Mikkelborg måtte jeg slå ud og give op. Der var en der fortsatte på hjul af ham, men jeg kunne se at han måtte slippe kort tid efter også.

På Strandvejen kørte jeg en enkelt spurt på ca. 100 meter hvor jeg fik god fart i cyklen. Ved Nivå krydset havde jeg indhentet ham der ikke kunne sidde på hjul af Andreas, og kørte fuldstændig fra ham på Lave Skov bakken. Der havde jeg åbenbart noget mere power i benene end han havde.

Herfra igennem Dageløkke og ude på Kongevejen i modvind kørte jeg en 200 meter spurt, og så ellers bare hjem.

Så det blev til 32,1 km med 33,4 km/t.

20092704tur.png

Medvinden hjalp godt på turen. Men har også haft en hård dag på arbejde igen i dag. Kl. 08.00 i morges da jeg mødte på arbejde og kom ud på Store Torv var der bare ikke ændret på noget i forhold til dagen før. Vores pladsmand havde haft fat i vores dekoratør som var blevet fanget på motorvejen i 2 uheld, og derefter ramlet ind i myldretidstrafikken. Problemet var bare at han skulle have ryddet pladsen i går eftermiddag og have det hele klar til kl. 08.00 i morges. Det havde han bare ikke gjort da han var et andet sted søndag. Ikke godt! Så jeg har knoklet hele formiddagen for at få det hele op at køre, og derefter lige over i 2-3 timers intensiv brainstorm og effektiv aktivering af butikkerne til en uge 22 aktivitet hvor vi får Uffe Holm ud om fredagen :w00t:

Chippen er kommet på cyklen, så nu mangler jeg bare at få monteret nummeret foran, og så er jeg klar til onsdagens løb!

Link to comment
Share on other sites

Ja helt absolut et lækkert klap på skulderen.

Noget jeg glemte at skrive i går, var at jeg når jeg pressede mig selv kunne mærke den famøse astma som jeg de seneste par år har døjet med når der har været pollen i luften. Det er nu ikke fordi det er slemt, men det er nok til at jeg har problemer med vejrtrækningen når jeg ryger over de 85% af maxpulsen, og det sker jo trods alt ret ofte for mig i ryk og lignende. Så desværre skal jeg igang med astmasprayen inden hvert løb og cykeltur. Det er ikke fordi det er irriterende, men man føler altid lidt at man doper sig, fordi man jo ikke på forhånd kan vide om man mærker noget til det eller ej. Men sådan er livet nu engang.

I dag står den på intensiv kulhydratoptag :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Tak for de pæne ord og opbakning :smile: Dagen i dag har været præget af spændt mave og derfor har jeg været lidt oftere på toilettet end jeg normalt ville. "Aftensmaden" blev spist kl. 15.00, og jeg er efterhånden ved at være klar til at tage afsted. Så må det bære eller briste. Min umiddelbare taktik er at køre med i et udbrud hvis der bliver etableret et, og ellers evt. komme med et ryk kort før mål hvis det er samlet.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg kørt det første løb i Sommercuppen, og det var en superfed oplevelse. Jeg kan allerede nu sige at jeg ikke aner hvad jeg endte med af placering, så det må vente til i morgen eller fredag.

Ved starten snakkede jeg lige med HCM formanden og hendes mand som skulle køre med i gruppe 2. Jeg fik også lige et par gode råd med fra hans side, så det var helt fint. Jeg snakkede også med et par fra CCH omkring dagens rute. Ved starten troede jeg at jeg havde placeret mig langt fremme, men da vi stod ved startlinien kunne jeg se at jeg var midt i. Starten gik, og der var drøn på fra starten af. Generelt var folk flinke til at signalere ved huller og farlige steder på de første par omgange således at dem der ikke havde kørt på ruten ikke blev overraskede.

Ruten var som beregnet ret flad, så der var ingen steder man rigtigt kunne gøre en forskel. Jeg prøvede at køre med i et par udbrud, men kort efter var vi hentet af feltet igen. Lidt øv. På 3. omgang angreb jeg lige efter start/mål linien ved en nedkørsel, men da jeg kiggede mig over skulderen lå jeg helt alene. ØV! :crazy: Jeg holdt et godt tempo, og lå generelt over 90% af maxpulsen. Imponerende at man kan gøre det ved løb, men aldrig når man kører alene. Jeg kørte vel solo i 3-4 km, inden feltet havde hentet mig igen. Kort efter jeg var hentet blev der kørt en kontra, og det var selvfølgelig dem der holdt hjem! :mad:

Herfra lå jeg faktisk bare og kørte defensivt. Hver gang der var nogle fra de andre klubber der kørte afsted, hoppede jeg med på hjul og holdt positionen. Det sværeste ved dagens løb var faktisk positionskampen, for jeg ville hele tiden ligge oppe foran, hvilket jeg også gjorde, men det krævede mange kræfter at komme op på nogle af strækkene når man har mennesker både til højre og venstre og lige foran.

På den sidste omgang blev jeg enig med mig selv om at jeg ville prøve på en "bakke", der var ca. 250 meter lang, og ikke særlig stejl. Mit ryk lagde an til kramper i læggene, men kom aldrig til at ske. Men til gengæld var bakken ikke stejl eller lang nok til at jeg kunne gøre en forskel. Da vi nærmede os målstregen begyndte den vildeste positionskamp for at ligge godt i spurten, og trods jeg havde gode ben, og stadig masser at give af, blev jeg holdt tilbage af et par stykker foran mig som åbenbart gik kolde, og jeg havde ikke mulighed for at komme forbi.

Alt i alt endte jeg med at køre 61,2 km, med 36,5 km/t i snit!!!! :superman: Super fed fornemmelse, men pulsen var også høj - lige omkring de 81-82% af max.

20092904tur.png

20092904kort.png

Alt i alt er jeg godt tilfreds med løbets udfald. Grundet den flade rute der ikke gav en naturlig udskildning, og positionskampen til sidst, så var det en fed oplevelse. Nu håber jeg så bare at jeg næste gang kan ramme det rigtige udbrud og sætte dem alle på Frederiksværksvej bakken.

En anden detalje: Inden jeg kørte afsted vejede jeg 73 kg, da jeg kom hjem på vægten stod den på 71,2 kg, på trods af at jeg havde drukket 1,5 energidrik, spist en energibar, og drukket en halv liter vand!

Link to comment
Share on other sites

En hurtig update her fra morgenstunden af.

Vægten stod på 71,3 kg igen her til morgen, så tror jeg skal drøne noget væske ned i løbet af dagen og sørge for at få fyldt depoterne op med diverse energi remedier. Det føles faktisk lidt som om jeg har tømmermænd, så noget kunne tyde på at jeg mangler salt + væske.

Jeg har lige været inde og kigge på Events4U's hjemmeside, som er dem der tager tid etc ved løbene, og det blev til en 15. plads :w00t: og dermed 3 point til mig :4thumbup: Det er sgu helt fint med mig på så hurtig en rute.

Link to comment
Share on other sites

GODT KØRT KENNETH! :4thumbup:

Selvfølgelig er det altid det udbrud man ikke kører med i der holder hjem men sådan er det nu. Det vigtigste er vel erfaringen man får så man i fremtiden kan bruge de små tricks til at køre sig frem i feltet!

Udover det vil jeg da mene at en 15 plads er absolut godkendt, så tillykke med det!!!

Glæder mig allerede til næste update:-)

Link to comment
Share on other sites

Tak for det Jóhann, synes også absolut det er godkendt. Og ja, erfaringen er jo nok det vigtigste jeg får ud af disse løb. Mange af dem i gruppe 4 er alligevel folk der har kørt lidt ræs før, så de kan altså nogle tips og tricks.

Derudover lavede jeg lige lidt regning ud fra Events4U's tider, og med det giver det altså et snit på 37,35 km/t på distancen, og ikke de 36,5 km/t som jeg har skrevet. En af årsagerne til min hastighed er at jeg satte computeren igang inden løbet gik igang, og jeg måtte af flere omgange humpe fremad inden starten hvilket aktiverer computeren, plus at jeg vidst var lidt sen til at få trykket på lap knappen :laugh:

Men allerede nu er tankerne videre til om 14 dage hvor der skal køres ved Esrum. 100 højdemetre pr omgang, og et par grumme stigninger burde være med til at lave en udskilning så det ikke er et stort felt der kommer hjem.

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med debut'en :superman:

Det er lyder som en fed oplevelse.

Jeg er helt enig med de andre - flot at få point i første løb :4thumbup:

Kan du ikke lige fortælle kort, hvordan det er med de point? giver det mulighed for at rykke op i en højere gruppe, hvis der samles point nok? i så fald, hvor mange point? kan man rykke op i løbet af sæsonen, eller vil det tidligst ske til næste sæson?

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan så lige se at jeg lige er blevet korrigeret ned på 17. pladsen, og dermed LIGE uden for de lækre point :unhappy:

Marianne: I hvert løb får de første 16 over stregen point:

1. plads 20 point

2. plads 18 point

3. plads 16 point

4. plads 14 point

5. plads 13 point

6. plads 12 point

7. plads 11 point

8. plads 10 point

9. plads 9 point

10. plads 8 point

11. plads 7 point

12. plads 6 point

13. plads 5 point

14. plads 4 point

15. plads 3 point

16. plads 2 point

Alle der gennemfører løbet får i øvrigt altid 1 point, netop derfor er min 17. plads den mest nittede plads at få, da man får samme point som de andre gennemførende. Oprykninger sker faktisk kun for de 3 bedste når cuppen er overstået, de rykker så op i gruppe 3. Dog kan løbsledelsen efter de første 3 afdelinger vælge at rykke folk op hvis der er en dominerende tendens - det var der sidste år hvor 3 CKK ryttere blev rykket fra gruppe 4 op i gruppe 3, den ene kører så i gruppe 1 nu! Men føler man selv at man vil rykke op i f.eks. gruppe 3, så tror jeg faktisk bare man skal sige det til løbsledelsen, og så bliver man rykket op. Generelt er der ikke den store forskel på gruppe 3 og 4 når man kigger på snittet, men de er en anelse mere garvede i gruppe 3.

Gregers: Ja, snittet er vildt fedt, men man knokler altså også bare. Det lækre er jo så at man ikke mærker det på samme måde som til træning. Jeg sad ved flere lejligheder og spottede 90% på pulsmåleren, selvom jeg ikke følte mig anstrengt. Det giver altså lige lidt ekstra at adrenalinen kører på fuld tryk. Det samme med kramper - jeg havde tendens til at få krampe i læggen, men den kom aldrig.

Vægten er dog kommet på de "normale" 72,5 kg igen, hvilket stadig er ca. 2 kg under min vægt fra sidste sæson.

I weekenden kommer jeg forhåbentlig af med en guitar, og det kommer til at give lidt penge på kontoen. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad jeg skal bruge de penge på. Umiddelbart tænker jeg lidt i retning af at jeg køber ny frempind, styr og saddelpind, men nu må vi se. Ellers er der i hvert fald rigeligt til at komme ind og se Wolverine :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Først og fremmest stort tillykke til Jóhann, som kørte løb i C-klassen i weekenden. Jeg ville gerne have kommenteret din blog, men jeg kunne sgu ikke lige overskue at skulle tilmelde mig o.lign. for at kommentere, så du må tage den her! :laugh:

Fredag kørte jeg hjem fra arbejde. 32 km med 32,1 km/t i snit, godt med medvind :w00t:

Ellers har jeg de sidste par dage slappet lidt af. Tror jeg har haft godt af lige at komme en anelse ned i tempo efter onsdagens strabadser, og i morgen triller jeg til træning med CCH igen, og jeg håber det bliver til en nærstudering af ruten til næste afdeling af Sommercuppen. Jeg har lige været inde og se og jeg er som sagt blevet korrigeret til en 17. plads, hvilket placerer mig lige udenfor de gode point, men jeg overlever nok. Så må jeg bare satse på en top 15 placering ved Esrum, hvor der forhåbentlig kommer til at være en mere naturlig udskildning i løbet. Men jeg fandt da lige mig selv på et par billeder fra i onsdags:

Sommercup2009afd1-28.jpg

Sommercup2009afd1-49.jpg

Sommercup2009afd1-5.jpg

Derudover har jeg bestemt mig for at jeg skal spare op, og ikke bare til hvad som helst, men en ny geargruppe. Som sådan fejler min Ultegra gruppe ikke noget, men jeg er blevet voldsomt forelsket i SRAM. Havde først tænkt mig at spare op til en RED gruppe(ca. 9500,-), men læste lige at de kommer med en opdateret udgave af Force som kun kommer til at veje 5-10 gram mere end RED, men til 7k i stedet for, og en grafik jeg bedre kan li.

cxm-force-groupset.jpg

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning med CC Hillerød skulle være på ruten ved næste uges Sommercup løb, Esrum. Det er en rute som passer mig utrolig godt, da den byder på omkring 100 højdemetre pr omgang, og der er 3,5 bakke at køre afsted på, så valgmulighederne er mange.

Turen til Hillerød gik over først Geels bakke, så Holte bakken, og så bakken op mod Blovstrød, og så i modvind! Ikke just sjovt. Jeg nåede da også kun lige frem 2 minutter før planmæssig afgang. På vej ud af Hillerød snakkede jeg sammen med en jeg havde kørt tæt sammen med ved sidste Sommercup. Han kom med nogle gode råd til næste omgang, og ellers nød vi bare hans nye cykel med SRAM red.

Jeg havde lige en enkelt føring da vi kørte ind i Fredensborg, og gjorde klar til dagens første interval som startede ved nedkørslen fra Endrup og helt ud til Tikøb. Ved nedkørslen var der ingen der rigtig kørte, så jeg valgte at køre afsted fra min position som nummer 2. Jeg fik slået et hul, men fik efter et minuts penge selskab af en større gruppe. Ved Endrup bakken var jeg nede hornene og trække igennem - Pantani style :superman: Da jeg nåede toppen var jeg ved at være lidt stegt, men blev passeret af et par enkelte ryttere. Vi var en gruppe på 5 mand som havde slået os fri, og det var også os der kom først til Tikøb. Der var en frontgruppe på 2, så lå der en gruppe på 2 50-100 meter bagefter, og så lå jeg lige i røven på dem. Så jeg tror jeg var nummer 5 der kom til Tikøb. Sgu også ok.

Ud af Tikøb kørte vi så mod Esrum, hvor der skulle være interval op af bakken. Det var en noget særpræget kørsel op mod Grisefarmen, hvor ham jeg lå bagved hele tiden lå og ændrede sin fart. Tror det var fordi dem der lå i front havde svært ved at holde tempoet i den kraftige modvind. Det betød at der var nervøs kørsel, som først holdt op ved nedkørslen. Til gengæld døde tempoet fuldstændig da vi så holdt lige foran bakken. Ifølge min graf så var vi helt nede og køre 20-22 km/t, og det var inden bakken for alvor tog fat. Det betød at jeg jo måtte køre afsted. Så fra at køre 21 km/t på en 3,5% stigning, kom jeg op på 40 km/t i accelerationen, og fandt derefter et mere roligt tempo omkring de 31-32 km/t op af bakken. Det betød også at der ikke var nogen der kunne følge mig :w00t: og jeg kunne køre solo ind på skolen, med et stort hul ned til nummer 2.

Efter en opsamling, skulle vi køre en omgang på ruten, hvor vi holdt et godt tempo, og så ellers opsamling ved skolen igen. Så ud på ruten, hvor det blev til et par enkelte føringer, og en idé om hvordan ruten føles med vind fra vest(= ubehageligt!). Ved en af bakkerne lå jeg ved siden af en mand som absolut ikke kunne følge trådet, så han gik faktisk fra front til ca. midten af gruppen på meget kort tid. Da vi igen var ude ved Grisebakken, var det den nervøse kørsel igen, og jeg sad i nummer 2 position. Ved bunden af Esrum bakken, kunne jeg ikke holde til de 25 km/t som manden foran mig kørte - han havde dog også taget en pæn lang føring i modvind! Så jeg kørte udenom ham og satte et hårdere tempo. Det var der kun én der kunne følge ved toppen, han havde så heller ikke kørt så langt da han hoppede på ved første møde på skolen. Han var dog gavmild nok til at lade mig køre først over den fiktive streg :cool:

Endnu en opsamling, og så ellers 2. tur på ruten. Her skulle vi køre som var det et løb, så prøv at se om man kunne etablere et samarbejde og komme væk. Generelt blev der kørt hurtigt på den flade del, og jeg synes godt nok at jeg hang lidt i bremsen. Da vi så kom ud i medvinden, var der 2 ryttere som lå længere foran feltet, mest af alt fordi fronten af feltet bakkede af og ingen tog føringer. De to kørte jeg så op til, og endte så med at snakke med ham i front om at vi havde slået hullet. Den anden kunne ikke følge med. Så vi satte tempoet op, og kørte nogle korte føringer. Jeg var nok en smule overmatchet, for der var et par gange hvor jeg måtte holde mig i hjulet i stedet for at gå i front, men ellers var det en god fordeling af føringer. Men min krop skreg på ilt, og sidestikket i højre side var ret dominerende. Jeg fik dog holdt mig igang, og tog en føring op mod Grisefarmen, og nedkørslen. Derudover blev det vidst også til en føring et stykke op af bakken, inden min makker, som i øvrigt var ham som havde kunne følge mig tidligere, tog over, og vi kom nogenlunde samtidig over med ham i front. Vi havde dog fået slået et hul på i hvert fald 30 sekunder på den del af ruten. Sgu ikke helt tosset.

Sidste omgang var kun en halv omgang, med spurt mod Plejelt. Igen var der 2 der hurtigt gik i udbrud, og jeg kunne se at den ene igen var ham jeg lige havde kørt med. Jeg valgte dog at holde mig lidt i ro. Dog begyndte vi i feltet at køre rulleskift, og det hjalp jo lidt på tempoet, men da vi kom ud efter et højresving i medvinden, så kunne jeg ikke få de andre igang igen, så jeg lå i front. Jeg satte derfor noget tempo på for at se om jeg kunne sætte dem, det kunne jeg ikke. Da vi så nåede den første bakke, fik den lige et gear ekstra og så var jeg væk. Forholdsvis hurtigt fik jeg kontakt med de 2 i front, og deltog i arbejdet. I selve spurten havde jeg intet at køre med/jeg ville også gerne sikre mig en smule power til turen hjem, så jeg lod de 2 andre køre spurten, og jeg tog 3. pladsen. Efterfølgende fik jeg ros af turlederen, for at have kørt lige præcis hvor jeg gjorde, for det var det helt rigige sted :blush: Det lunede jo ret meget må jeg nok indrømme.

Herfra gik den langs Esrum, og hjem over Danstrup.

Turen med Hillerød var på 62,7 km med 32,4 km/t i snit, og 426 højdemetre. Sgu meget godt klaret med de mange "intervaller".

20090505CC.png

Alt i alt blev min træning i dag på noget så sindsygt som 97,4 km med 30,9 km/t i snit og over 600 højdemetre. Og et pulssnit på omkring de 79-80% af max.

20090505tur.png

20090505kort.png

Ellers var det en fed træning i dag i noget terræn som er lige i mit es. Og også fedt at træde igennem mod nogle ryttere som ellers kører i en anden gruppe end mig, og stadig kunne køre lige op med dem, og i visse situationer faktisk kunne køre fra dem lige akkurat. Så må vi bare se om jeg kan følge med i næste uge når tempoet jo bliver skruet noget op, og hele turen bliver på 500 højdemetre.

Link to comment
Share on other sites

Træningen i går fik i hvert fald hamret mig ud i hegnet, for jeg kan mærke i kroppen i dag at den er blevet brugt. Den eneste ulempe ved at køre intervallerne om tirsdagen, er at jeg jo går fra kl. 13.00 til ca. 20.00 før jeg får noget at spise. I går var det faktisk først kl. 20.30 der kom en smule mad i maven, og reaktionen kom da også prompte efter: mavepine.

Men ikke desto mindre er det satme fedt at køre på den måde, og hele tiden kører sig ud med jævn restitution efterfølgende. Det er noget der kan mærkes i benene.

Jeg hviler mig derfor godt og grundigt i dag, og så i morgen kører jeg nok en tur med HCM.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er så småt ved at komme i Sommercup mode igen. Næste løb er jo som sagt ved Esrum, og det er en rute som jeg synes er superfed grundet de mange stigninger. For lige hurtigt at gennemgå rutens nøglepunkter, så har den 4 stigninger, hvoraf den ene ikke er så slem igen. Jeg har derfor lavet et lille kort.

RuteCKK_rute.jpg

Den første bakke(1) kommer i et S-sving, hvor man først drejer til venstre og derefter højre. Stigningen er lidt ujævn, og tager lidt fat i bunden, flader en anelse ud når man drejer til højre for derefter at blive rigtig stejl inden man når toppen. Lige efter kommer der en nedkørsel, så det er et rigtig godt sted at angribe, da mange kan finde på at gå med i overmod, men gå kolde på den sidste stejle del.

Bakke nummer to(2), kommer ude midt på en mark ved en gård hvor vejen pludselig stiger efter et lille fald. Den er ikke så forfærdelig, men stiger forholdsvis jævnt, vil nok skyde på ca. 4% og så tager den lidt til mod toppen. Der er ingen nedkørsel efter denne bakke, og hvis man har power så kan man køre væk på denne bakke, og holde tempoet hjem. Der er ca. 5 km hjem derfra.

Bakke nummer tre(3) er Grisebakken kørt modsat. Dvs. den er absolut ikke stejl, men stiger jævnt og man når et falsk plateau som Rolf Sørensen vil sige, hvor vejen flader en anelse ud. Herefter følger der en lang nedkørsel inden den sidste stigning.

Sidste bakke på ruten(4), er den famøse Frederiksværksvej bakke, som er 1750 meter lang og stiger 2,5% i gennemsnit. Ikke voldsomt meget, men de første 500 meter er heller ikke særlig slemme. Lige inden skoven tager den rigtig fat og der ligger den nok på omkring 3-4,5% i snit hele vejen op til svinget som er ned mod målstregen. Det er den stigning som alle frygter på hele ruten fordi den er lang, og den trækker altså tænder ud hvis man oversatser. Men det er med garanti også på denne stigning at alle vil prøve at angribe på sidste omgang da der kun er 200 meter fra toppen til målstregen. Sidste år endte det samlet.

Jeg har allerede så småt prøvet at visualisere hvordan man skal køre ruten, og har heldigvis fået gode råd fra vores pladsmand her i centeret. Han er tidligere A-rytter, godt nok for en del år siden(han er 60 i dag), men har kørt en masse cykelløb med nogle af de gamle stjerner. Som han selv siger, så skal man se de her løb som en mulighed for at teste sig selv af - afprøve grænser. Det er kun min første sæson som cykelrytter i store felter, og derfor ved jeg ikke hvor meget jeg kan køre på før jeg kører kold. Han har også understreget at min fordel er at jeg som ung hurtigere restituerer end de lidt ældre og tunge ryttere. Derudover vejer jeg i øjeblikket kun 72,5-73 kg, hvilket giver mig en fordel på bakkerne. Og hellere blive nummer 30 ved at køre agressivt og være med til at skabe løbet, end blive nummer 5 ved at fedtspille og slå dem alle i spurten.

Dermed ikke sagt at jeg bare vil kaste mig ud i modvinden og køre mig flad til jeg bliver hentet af feltet, det er ikke helt meningen. Men min umiddelbare taktik er at sætte et hårdt tempo på bakkerne - specielt Frederiksværksvej, på de første 2 omgange, evt. prøve at køre væk og se om der kan skabes et udbrud(skal have min. 3 med). Slappe af på omgang 3 og 4, og så ellers prøve at rykke væk på en af bakkerne på den sidste omgang. Kommer jeg hjem samlet med feltet, så er taktikken at placere sig i den forreste del inden bakken så man ikke bliver fanget nede bagved, og angribe i venstre side af vejen. Umiddelbart kan jeg godt køre fra bunden af skoven og hele vejen op, men nu må vi se hvordan løbet reelt bliver. Jeg håber i hvert fald på taktikken med at skabe et udbrud med en 4-5 andre som kan få et godt hul ned til de sidste.

I aften står den jo på hveder, og derfor kommer jeg ikke ud og træne i dag. Tror også min krop vil sætte pris på en ekstra dags restitution efter tirsdagens hårde træning. Men i morgen skulle jeg meget gerne komme ud igen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share