Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Det har godt nok været stille fra mig på det seneste. Årsagerne er mange, men hovedsagligt har vi haft rigtig travlt på arbejde hvor julen er blevet sat i værk. Et meget stort arbejde som nu så småt er lykkedes. Men der er stadig mange løse ender der bliver løst løbende. Og kombineret med at min kæreste har haft rigeligt at se til med sin skole og eksamener, så har jeg ikke haft det store overskud til at træne så ofte som jeg har haft lyst til.

Det er dog blevet til et par sessions på hjemmetræneren, og et par løbeture hist og pist, men ellers ikke noget.

Derimod er jeg gået i grej-mode, og har da også sikret mig at der ryger en ny saddel på cyklen så snart det har været juleaften. Jeg har købt en Prologo Scratch Team Replica saddel, som er den samme som de fleste ryttere fra Team Saxobank kører med. Den skulle være superkomfortabel, hvilket vidst er så meget at sige om min SLR, som heller ikke er for køn længere. Med 260 gram er den ikke særlig let, og faktisk over 100 gram tungere end min SLR, men hvis det betyder at bagen ikke bliver så øm efter længere ture, så er det jo et stort plus.

Så har jeg også kig på de næste opgraderinger

- Speedplay Zero pedaler - enten SS eller Ti udgaven i rød

- Ny saddelpind - New Ultimate eller måske en PZ Racing

- Ny frempind - 3T ARX Team

Jeg har så småt også fundet ud af at jeg næste år skal køre både Sommercuppen igen, hvis jeg får lov, og så skal jeg deltage i Sjælsø Rundt, nu hvor jeg trods alt er blevet hovedsponsor for løbet :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Lidt træningsopdatering:

Fredag var jeg ude og løbe en tur på 4,5 km. Jeg skal blive bedre til at løbe ture de dage hvor jeg føler at jeg ikke har tid og energisk overskud til at træne igennem på hjemmetræneren.

Lørdag blev det til en 60 km's tur ude i de danske frostgrader. Det tog lige omkring 2 timer og 20 minutter, og 450 højdemetre. Det var lidt hård træning, bl.a. pga. vinden, men det var nu rigtig dejligt alligevel. Turen bød bl.a. på Endrup bakken, Frederiksværkvej, bakkerne på CK Kronborg's Sommercup rute, og så Ørebakken i Helsingør. Det kan også godt mærkes i lårene i dag :4thumbup:

Planen er nu at jeg skal træne i aften på hjemmetræneren, og så en tur på landevejen i morgen når jeg alligevel har taget fri fra arbejde.

Og så er vægten kommet ned på 70 kg i øjeblikket. Faktisk var den lige under her til morgen. Om det er muskler jeg har tabt, eller om det er fedt har jeg ingen anelse om, men håber da på det sidste.

Speedplay pedalerne er også blevet købt, således at jeg nu er udstyret med et sæt Stainless Steel i rød på Cinellien. Jeg har ikke haft mulighed for at køre med dem endnu, men det tog noget tid at bryde dem ind da de var ret så stramme at klikke ind og ud af. Men eftersigende er det et generelt "problem", som dog hurtigt bliver løst så snart man har brugt dem i et stykke tid.

Jeg er da også gået hen og blevet lidt lun på en ny cykel. Efter at have været på cykelmessen i Roskilde i november, så jeg en Cube som bare var for cool.

litening-hpc-race-squad.jpg

Prisen er bare alt for høj. Så nu må vi se om jeg kan få sparet op til enten stellet, eller hele cyklen, og så overføre mine stumper, og så sælge Cinelli rammen med de stumper fra Cube'en.

I 2010 skal jeg jo for første gang ned og køre i bjerge, når kæresten og jeg pakker bilen og tager på ferie ved Lucca i Toscana. Det betyder bl.a. en tur op af Monte Serra, og vores hus ligger oppe på en bakke i 300 meters højde. Derfor har jeg luret på at køre et par motionsløb i foråret der indeholder en del højdemetre. Grejsdalsløbet kunne være en mulighed, men det ligger i samme uge som der er cykelmesse ude i centret. Så lurer lidt på enten Grand Prix Feltet som bliver kørt i Odsherred. 120 km med 1600 højdemetre. Og så måske et lille træningsophold ved Hallandsåsen.

Link to comment
Share on other sites

Hej

Løb- og frostcykelvejrstur - respekt, dér.

Det ser ud til at du har lagt nogle gode og motiverende planer for 2010 og så lidt nykøbstanker oveni, det kan kun blive godt.

Men lidt uhyggeligt at du er kommet under 70 med tanke på hvordan du så hamrer over bakkerne :crazy: det var jo "slemt nok" i forvejen.

Fed cykel

(jeg fornemmer at du godt kan lide gult)

Link to comment
Share on other sites

Hey Kermit

Lækker med nye pedaler. Hvordan er de sammenlignet med look?

Bliver grand prix feltet kørt i 2010? - http://www.bandsholm-pro-cycling.dk/

Jeg havde også ambitioner om en tur i det friske forleden, stod op og da jeg trak gardinerne fra kunne jeg godt se at den stod på rullen igen, 40 cm herovre på fyn! typisk når man endelig gør sig tanker om at vove sig udenfor :4disguise:

Link to comment
Share on other sites

Gregers; Ja de 70 kg er absolut ikke tosset hvis poweren stadig er i benene :tongue: Det der virker gult er i virkeligheden grønt. Det er lidt svært at se.

Johann; Jeg har ikke kørt Look, men Shimano. Umiddelbart kan jeg ikke mærke forskel, men har så også kun kørt en enkelt gang med dem. Der hvor man dog kan snakke om en forskel er ved mængden af float. Den er meget indstillelig, og det er absolut noget jeg skal arbejde mere med. Og så er der bare det faktum at man klikker meget nemmere ind og ud af dem.

Jeg ved faktisk ikke om det løb bliver kørt igen i 2010, men ellers bliver det Skjoldnæsholm løbet der får lov til at tage over.

Link to comment
Share on other sites

Efter en ellers træningsfri uge, var det tid til en tur på hjemmetræneren. Jeg kan mærke at jeg stadig skal bruge lidt mere tid på at diale mine pedaler til, for især den højre har for meget float i forhold til hvad jeg gerne vil have. Men det er jo så fordelen ved den type pedaler :bigsmile:

Jeg sad til gengæld i går og læste i Gregers log, med nogle gamle posts. Det fik mig til at tænke på at én af årsagerne til at HCM træningen er "kedelig" er at det altid er de samme ture der bliver kørt. Vi bor i et af de lækreste områder i Danmark rent cykelmæssigt, men vi udnytter det slet ikke. Jeg tror at jeg i næste år vil være mere tilhænger af at vi prøver med nogle varierede ture, specielt tirsdag og torsdag, men især om søndagen hvor Frederiksværkturen plejer at være en klassiker der er øffende kedelig.

Jeg synes selv min egen bakketur i 2008 var fantastisk, med små 700 højdemetre og ca. 110 km's kørsel. Mange af rytterne vælger jo netop at tage til Grejsdalen for at køre i "bjerge", eller til de sydlige himmelstrøg og køre i rigtige bjerge. Måske var det en idé for klubben at lave et "rutearkiv" ligesom man bl.a. har hos Birkerød og Pedal Atleterne i Fredensborg. Det er simpelthen en række standardruter man kan køre, så det ikke hele tiden bliver så trivielt.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Først og fremmest vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg håber mange af jer sender tanker ud til den enlige mor som mistede sine 2 børn her i weekenden. Jeg så selv branden, da deres bygning er ca. 50 meter fra vores egen, og det var meget voldsomt.

Ellers er juleræset overstået, og det blev da alligevel til nogle gode dage med lidt for meget mad uden særlig mange fibre, hvilket min mave da også har brokket sig over lige siden. Træning blev der desværre ikke så meget af, men jeg fik da en tur på hjemmetræneren i går hvor den fik for fulde hammer.

Da jeg nu har udstyret cyklen med en ny saddel(Prologo Scratch) og et sæt nye pedaler(Speedplay Zero SS), så har jeg også luret på at få lavet et korrektionsfit hos Nicolai Norrid, for lige at få ramt de sidste ting 100%. Det er jo principielt kun saddel position og klampeposition der skal kigges på, så forhåbentlig bliver det ikke så dyrt :bigsmile:

Jeg er ca. 150 km fra at runde de 6.000 km i år. Jeg tror desværre ikke jeg når det, men man kan jo altid runde op så det bliver ca. 6.000 km, hvilket jeg egentlig også synes er rigtig flot.

Link to comment
Share on other sites

Hey Kermit.

Mine tanker er hos moren i disse tider, jeg husker hende tydeligt fra kassen i Netto hvor jeg er kommet når jeg har fisket i lergravene. Det der er sket berører mig dybt og jeg håber hun kommer igennem det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være. Det er nok den værste ulykke man kan komme ud for.

Det lyder godt mht cyklen, ved nærmere eftertanke har den cykel godt nok gennemgået en stor forvandling det sidste år. Kommer der billeder op :bigsmile: Og 6k km er sgu ret godt, jeg ikke om du fører log osv men man bliver sgu altid lidt overrasket når man ser hvor mange gange man har slæbt sin røv ud og trænet i løbet af et år!

Ellers må du og dine nærmeste have et godt og ikke mindst sikkert nytår!

mvh

Jóhann

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

Fisketure i lergravene - det vækker minder :4thumbup:

Ja, jeg sad faktisk og filosoferede lidt i går. Jeg købte min Cinelli i sommeren 2007. Det eneste der er tilbage fra den oprindelige cykel er frempind, saddelpind og så selvfølgelig rammen. Alt andet er faktisk blevet skiftet ud. Et lille hurtigt billede er vedhæftet af hvordan den ser ud med Speedplay pedalerne og Prologo sadlen. Utrolig sexet i hjemmetræner setup :laugh:

Jeg fik mig lige en snak med Nicolai Norrid i går, og han gav et par tips til hvordan jeg selv kunne fixe mit setup med ny saddel etc. Så det blev afprøvet i går, og så må jeg se om jeg lige kan få trænet en times tid i dag inden festivitassen begynder :4mewantfood:

Om ikke andet, så godt nytår til jer alle.

Link to comment
Share on other sites

Hi Kermit

Så lige at du har fået Speedplay på cyklen .... Dem bliver du glad for! Efter at have prøvet både Look, Campag's Ergo pro og shimano SPD så er Speedplay systemet det første system hvor jeg syntes fødderne sidder ordentligt fast og hvor jeg ikke risikerer at flå fødderne ud af når der virkeligt bliver trukket som f.eks når man starter en bakke spurt. Samtidigt med det er deres flow virkeligt skånsomt mod knæene da det ikke er fjeder belastet. For alle de øvrige systemer gælder osse at der kommer en pæn portion slør i såsnart klamperne bare er lidt slidt.

Eneste minus'er jeg kan kome i tanker om er at de er dårlige at gå på og at de er slemme til at samle skidt hvilket kan være trælst hvis man af en eller anden grund skal af cyklen og gå f.eks i forbindelse med depot besøg!

Godt Nytår fra det nordjyske og held og lykke med næste års cykel mål!!

Link to comment
Share on other sites

MTB; ja, de er superfede. Jeg er faktisk blevet ganske begejstrede for dem, og glæder mig meget til at få dem ud på landevejen for alvor.

Og apropos landevejen, så så jeg gerne at sneen holdt op med at falde hele tiden, så man rent faktisk kunne komme ud og gøre landevejene usikre. Jeg er bare for meget kylling til at køre ud når der ligger sne mange steder.

I går fik jeg brugt en time på hjemmetræneren med de klassiske 2x20 intervaller, hvor jeg holder ca. 32 km/t i snit i hver interval. Min pulsmåler lavede lidt vrøvl til at starte med, men det lod til at den kom efter det. Det er simpelthen modbydeligt nogle gange at sidde og køre de intervaller for de er rigtig hårde, og der er bare intet til at distrahere så tiden evt. kunne gå lidt hurtigere. Jeg har dog efterhånden fået banket en ok playliste på plads på Ipoden når jeg træner. Til de interesserede så er listen her:

- Weezer - If You're Wondering If I want You to

- The Vandals "Live Fast Diarrhea" albummet

- Velvet Revolver - Slither

- Slipknot - Vendetta - FANTASTISK nummer at køre til hvis man kan lide den genre

- Offspring numre

I får lige Slipknot nummeret her

http://www.youtube.com/watch?v=Hn3HXtE-L7E

I dag havde jeg taget en fridag fra arbejdet. Sådan er det jo når man ikke får betalt overarbejde, så må man selv sørge for at holde nogle fridage hist og her. Jeg fik derfor nørdet lidt med cyklen, og satte nye bremseklodser på i forbindelse med min opgave som "Testrider" for Marker Scandinavia. Jeg ville egentlig have taget en tur i kælderen igen i dag, men jeg synes simpelthen at mine ben var for tunge, så i stedet for at sidde dernede og lide, valgte jeg at løbe en 6 km's tur. Det gik faktisk meget bedre end først antaget, og det var heldigvis benene der satte begrænsningen og ikke konditionen, så det var meget positivt!

Og så er der snart åbnet op for tilmeldingen til årets Sommercup. Vil se om jeg kan komme med i gruppe 4 igen, men bliver jeg "tvunget" op i gruppe 3 er det også helt fint :laugh:

Link to comment
Share on other sites

I går blev det til en omgang hjemmetræner, men denne gang lidt anderledes. Efter 10 minutters opvarmning skulle jeg køre 30 minutter med en maximal puls på 85%. Det var noget hårdere end jeg havde regnet med, men det lykkedes da. Jeg fik kørt 15,1 km på den halve time, så det er faktisk ganske pænt når jeg samtidig tænker på at jeg var ude og løbe om mandagen.

Og så lader det til at jeg skal køre gruppe 3 i år i Sommercuppen, såfremt jeg kommer med :superman:

Link to comment
Share on other sites

Lørdag stod den på hjemmetræner efter en meget lang dag, der tog sin start på et loppemarked i Forum, og senere gled over i en tur til Ikea, for derefter at slutte dagen i Hørsholm Midtpunkt. Med andre ord havde jeg spist en stor frokost ca. 1 time før jeg sad på hjemmetræneren, og det kunne absolut mærkes. Der var ikke så forfærdeligt meget at køre med i 2. interval, og der var flere gange hvor jeg lige måtte holde stille 5 sekunder for at få vejret igen. Ikke særlig rart.

I går havde jeg så lokket mig selv ud på de danske landeveje, med en tur til Helsingør og hjem igen. Egentlig gik turen ganske udemærket, men da jeg nåede Espergærde begyndte jeg at hoppe mere end normalt. Derfor røg der en ny slange i baghjulet, da der næsten ikke var mere luft i den der sad i. Et slangeskift tager normalt ikke særlig lang tid, men når man står med handsker på samtidig, så bliver det hele bare lidt mere besværligt. Herfra fortsatte jeg op til Snekkersten og tog Bøgebakken op, inden jeg havnede nede i Helsingør by, og så var det ellers bare Kongevejen hjem. Noget lettere sagt end gjort, for de havde valgt at spærre cykelstien grundet vejarbejde, så jeg måtte finde en meget alternativ rute over på den anden side, og så havde de generelt ikke fjernet sne fra cykelstierne. Tak for det.

Men hjem kom jeg da, og cyklen blev også lige løbet over på tanken, for derefter at blive beskidt på den sidste km hjem.

Link to comment
Share on other sites

Et smut på hjemmetræneren i onsdags hvor det ikke helt spillede, og så ellers en lang tur i dag på hele 50 km i det noget blæsende vintervejr. Det var ikke særlig sjovt mens jeg var derude, men som jeg nærmede mig lejligheden, kunne jeg ikke andet end føle mig stolt over at have kørt på så trist en dag som i dag.

Og så har jeg i løbet af ugen købt Jørgen Leth boksen med sportsfilmene. Så i dag er der blevet nørdet "En forårsdag i helvede", "Stjernene og vandbærerne" og Ole Ritters rekordforsøg på timerekorden.

Det er også snart på tide at jeg får lavet nogle mål for året. De skal nok komme, jeg kan bare ikke lige bestemme mig for hvordan de skal være.

Link to comment
Share on other sites

Efter et par gange på hjemmetræneren at have følt at det var blevet meget hårdere end tidligere, og at jeg allerede gik død i første interval, fandt jeg søndag ud af at jeg havde fået skruet lidt rigeligt på modstanden, således at det var meget hårdere. Normalt er det jo ikke et problem, men når man som jeg kører på hastigheden, så er det virkelig hårdt :superman: Men under alle omstændigheder kom jeg på træneren i søndags i en times tid.

I går var jeg så ude og løbe 6 km på 33,5 minut, så det er absolut også godkendt. Det er om ikke andet meget dejligt når det er benene og ikke konditionen der sætter begrænsningen.

Jeg er så småt også ved at have styr på hvilke motionsløb jeg satser på at køre i 2010:

Sjælsø Rundt 125 km

Ritter Classic 118 km

Helsinge Rundt enten 80 km eller 150 km

CSC Copenhagen Classic - motionsracet

Og så evt. Skjoldenæsholm løbet såfremt det passer ind i planlægningen.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg har faktisk holdt min træning meget godt. I tirsdags var jeg nede og cykle på hjemmetræneren, og allerede under opvarmningen var mine lægge meget spændte. Jeg formåede da at cykle i en time i et rigtig godt tempo, men da jeg vågnede dagen efter gjorde de simpelthen så ondt. Så siden da har jeg ikke fået trænet så meget, for mine lægge har simpelthen været for spændte.

Men nu er det ved at være overstået, så nu burde jeg være klar :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

I går fik jeg trænet igen på hjemmetræneren. Det var hårdt, men jeg kom da igennem med lige over 30 km kørsel på 1 time. Igen var det mine 2x 20 intervaller der stod for døren. Fik også rodet lidt med modstanden, og så tror jeg at have havde fået stillet lidt for meget på min saddelhøjde.

Derfor fik jeg i dag rodet lidt mere på cyklen. Det blev bl.a. til en justering af bremsegrebene - det til venstre hang ca. 1 cm lavere end det andet, så det har i et stykke tid føltes meget underligt. Saddelhøjden røg en lille bitte smule ned, nok omkring 1 mm, men jeg lagde mærke til træningen i går at jeg fik cyklen til at rokke når jeg cyklede, og det skulle man jo gerne ikke. Så nu prøver jeg med en lidt lavere højde.

I går sad jeg og så En Forårsdag i Helvede, og min kæreste sad ved siden af. Jeg fik lidt bemærkninger da de på et tidspunkt snakker om Eddy Merckx og hans mani med hans saddel. Han var åbenbart altid til stede når de satte hans cykel op, alt lige fra greb til saddelhøjde. Der er bl.a. en scene i filmen hvor feltet bliver stoppet, og Merckx så finder en hold bil hvor han låner en nøgle så han kan justere på sadlen - MIDT I LØBET!

Og så er jeg i øjeblikket fuldstændig skudt i en Orbea Orca. Det er altså bare en lækker cykel, så må se om jeg kan finde penge til den om et års tid.

Orbea%20Orca%20TRC%20Road%20Bike.jpg

Link to comment
Share on other sites

Onsdag blev det til en hurtig session på hjemmetræneren. 5 minutters opvarmning, og så derefter 30 minutter med max 85% af maxpulsen. Sidste gang jeg kørte nåede jeg 15,1 km på den halve time, og denne gang nåede jeg op på 17,67, så det var en absolut forbedring. Det var faktisk en rigtig god session.

I går rodede jeg endnu engang med min saddelhøjde samt saddelpositionen. Nu tror jeg faktisk jeg har fundet den rigtige position, men det sagde jeg jo også sidste gang.

I dag skulle det så afprøves, da jeg var nede til en tur på hjemmetræneren. I dag var det de klassiske 2x 20 intervaller. Jeg havde valgt at presse mig selv lidt mere i dag fordi hele ideen er at det skal være hårdt og kompakt. Derfor blev hastigheden holdt på minimum 34 km/t, og ofte lå den på 35 km/t. Det samme blev holdt i 2. interval, og et lille boost til sidst i intervallet selvom der ikke var så meget at skyde med. Det gik også rigtig godt og jeg nåede 31,18 km på den time.

Så har jeg lånt CYKL! dvd'en af Gregers, og på trods af at jeg var skeptisk til at starte med, så må jeg ærligt indrømme at jeg synes den er god. Der er enkelte afsnit der er overflødige, men ellers er det egentlig en rigtig flot DVD og der var da nogle sjove oplysninger jeg ikke kendte til. Men nøj hvor kan man blive depressiv af at se en flot blå himmel og grønt græs bevæge sig i den stille vind, og så kigge ud af vinduet og se sneen ligge massivt :mad::cry:

Link to comment
Share on other sites

I går blev det tid til en tur på landevejen. Temperaturen var i nærheden af minus 2 grader, men ingen vind gjorde det til en fornøjelse alligevel. Jeg smuttede ned på Strandvejen og tonsede ellers derfra mod Klampenborg. Herfra kørte jeg op af Klampenborgvej, og så ellers en ny rute igennem Lyngby og ud til Nybrovej. Her kørte jeg op langs Bagsværd Sø hvor der ligger 2 ok bakker. Den første var på 800 meter og med 3% i snit. Den næste var på 700 meter med 3,1% i snit. Dem glæder jeg mig absolut til at prøve igen når vejret bliver bedre, for det var et par rigtig lækre bakker!

På toppen af den sidste bakke syntes jeg at mit baghjul larmede lidt mere end hvad godt er, og jeg havde lagt mærke til at jeg kunne mærke et bump hver gang hjulet kørte rundt. Jeg stod derfor af cyklen og fandt ud af at der var gået hul på dækket så mit dækindlæg stak en smule frem. Jeg kunne ikke gøre ret meget andet end at fortsætte med at køre, og så bare håbe på at jeg kunne nå hele vejen hjem. Jeg kørte derfor mod Kongevejen og derefter op af Geels Bakke og Holte Bakken. Herfra gik den igennem Rude Skov, og lige i det jeg nåede krydset ved Høsterkøb sagde det "BANG", og så vidste jeg godt hvad der var sket.

Heldigvis fik jeg ringet til min kæreste som var så sød at komme og hente mig. Jeg kunne jo sagtens have sat en ny slange i, men jeg var nok ikke kommet så langt med det. Men det blev da til en tur på 42 km med et ok tempo.

I aften skal jeg så til Ballerup og se 6 Dages Løb :4thumbup: Jeg har ikke været til 6 dages løb siden jeg gik i 2. klasse, så det bliver spændende at se det igen i en ny arena.

Link to comment
Share on other sites

Så undgik du rullen :4thumbup: Har selv overvejet det men det kolde vejr holder mig inde. Kan dog godt forestille mig hvilken fornøjelse det må være bare at komme udenfor efter man har været i "hometrainer-arrest" siden sidste år!

God fornøjelse med 6 dages, husk at du også kan se afslutningen i morgen live på tv2sport kl20 eller på myp2p.eu :superman:

Link to comment
Share on other sites

Jeg er i den heldige situation at jeg er gået hen og blevet syg. Det kom i lørdags fra om morgenen af, hvor jeg kunne mærke at kulde og varme føltes helt forkert. Det hjalp så heller ikke at jeg var i et motionscenter hvor jeg havde placeret mig på et løbebånd. Jeg havde en idé om at måle min kondition med en klassisk cooper test, og det gik faktisk også ok. Løbebåndet var dog lidt irriterende for efter 10 minutters løb valgte den at sætte tempoet ned :crazy: så jeg måtte sætte hastigheden op igen, og det tog lidt tid. Men alt i alt nåede jeg at løbe 2,6 eller 2,7 km på de 12 minutter. Og derfra gik det så rigtig skidt, så lige siden har jeg ligget i sofaen under en dyne.

Det vilde er at det ikke er en klassisk forkølelse, men jeg har bare været stiv i alle led, og alting har gjort ondt. Men nu er det hele heldigvis på vej væk igen, så nu burde det ikke vare så længe før jeg igen kan begynde at træne.

Jeg prøvede ellers at lave en intensiv træning i onsdags ud fra "CYKL!"dvd'en. Det er en spurt træning hvor man i 40 sekunder bare giver den alt hvad den overhovedet kan. Det lyder ualmindelig let, men er ualmindeligt hårdt. Mest af alt fordi man banker sin puls meget op på meget kort tid. Jeg gjorde det på den måde at jeg varmede op i let tempo de første 10 minutter, og derefter øgede jeg modstanden og hamrede derudaf. Derefter 7 minutters let tempo hvor pulsen kommer ned igen inden næste interval. Jeg gjorde det at jeg fra 2. interval og frem holdt stille i 1 minut for at få pulsen helt ned. Jeg nåede i alt at lave 4 intervaller, og efter 4. var jeg ved at kaste op. Ellers havde jeg nok fortsat og taget nummer 5 med. Det er supertræning, og håber at det også giver lidt, om ikke andet er det i hvert fald super hårdt!!

Og så har jeg i sygdommens frustration fået taget nogle billeder af cyklen i sit sommertrim, så man kan se hvordan den kommer til at se ud når jeg igen kan gøre landevejene selskab i lidt bedre vejr end vi har nu!

P1010882lille.jpg

P1010886lille.jpg

P1010887lille.jpg

P1010888lille.jpg

P1010889lille.jpg

P1010891lille.jpg

P1010893lille.jpg

P1010896lille.jpg

P1010897lille.jpg

P1010900lille.jpg

Link to comment
Share on other sites

Jeg prøvede ellers at lave en intensiv træning i onsdags ud fra "CYKL!"dvd'en. Det er en spurt træning hvor man i 40 sekunder bare giver den alt hvad den overhovedet kan. Det lyder ualmindelig let, men er ualmindeligt hårdt. Mest af alt fordi man banker sin puls meget op på meget kort tid. Jeg gjorde det på den måde at jeg varmede op i let tempo de første 10 minutter, og derefter øgede jeg modstanden og hamrede derudaf. Derefter 7 minutters let tempo hvor pulsen kommer ned igen inden næste interval. Jeg gjorde det at jeg fra 2. interval og frem holdt stille i 1 minut for at få pulsen helt ned. Jeg nåede i alt at lave 4 intervaller, og efter 4. var jeg ved at kaste op. Ellers havde jeg nok fortsat og taget nummer 5 med. Det er supertræning, og håber at det også giver lidt, om ikke andet er det i hvert fald super hårdt!!

Nå, du har også været på dem. Gustent med 4 :superman: Jeg havde "heldigvis" kun planlagt 2 og det var slemt nok. I min bog ikke noget jeg skal køre for sjov men kun i håb om at de virker.

Om det er besværet værd er så en anden sag - hvis det her møgvejr bare fortsætter og fortsætter, er det nok mere relevant at gå over til curling eller bobslæde.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Mange tak for det Gregers. Jeg har fået lavet overførslen, så burde være fuldbyrdet medlem :superman: Og så må jeg hellere lige få nosset mig sammen til at få afleveret din CYKL dvd!

Efter en som sagt længere periode med lidt sygdom, kom jeg ud og løbe i mandags i sidste uge. Det var dengang der lå sne over det hele, og min løbetur gik egentlig ganske fint. 6 km på 31 min, men da jeg vågnede dagen efter, havde jeg de VILDE smerter i mit knæ og akillessene. Jeg tror at det glatte føre har gjort at man spænder mere end hvad godt er. Det betød at jeg ikke kunne træne i 3-4 dage efter min løbetur.

I søndags var vejret til gengæld godt, og så var det op på vintercyklen og ud og få luft i ansigtet. Det blev til 82 km og 650 højdemetre. Kan ikke lige huske hvor lang tid det tog, men det har nok været lige i nærheden af 3 timer og 10 min. Om ikke andet var det bare dejligt at komme ud og træne.

I går blev det til et par powerintervaller på hjemmetræneren. 10 minutters opvarmning, og så 30 sekunders stilstand, hvorefter den så bliver banket helt igennem i 40 sekunder. Igen, det er SINDSYGT hårdt. Det gjorde jeg så 4 gange, og så kørte jeg lige 3 minutters tung kadance til sidst.

I dag er cyklen taget med på arbejde, og så håber jeg på en tidlig dag, således at jeg kan få et par km i benene når jeg skal hjem. Håber lidt på en tur op omkring Esrum og så hjem, men nu må vi se hvor koldt det bliver.

Link to comment
Share on other sites

Og det lykkedes at komme hjem i går på cyklen. Jeg kom fra arbejde omkring kl. 16.00, og så gik den ellers af Kongevejen med et smut ind forbi Søllerød Slotsbakke, hele vejen op til Hillerød, hvor jeg kørte til Nødebo. Herfra op igennem Gribskov, og så ellers ned af Frederiksværksvej bakken, og op af Grisebakken. Herfra var det den klassiske tur hjem til Nivå.

Der var simpelthen så meget modvind i går, så det var en ret hård tur, plus at det også var noget koldere end jeg først havde regnet med! Men det lykkedes, og jeg fik da kørt 60 km med 25,5 km/t i snit, og omkring 500 højdemetre.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share